Til de blå partiers arrangement Borgerligt Konvent beskyldte Morten Messerschmidt (DF) Socialdemokratiet for at føre stram udlændingepolitik ud fra et ønske om at høste flere stemmer. Men det afviser udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) pure i et interview med Frihedsbrevet.
“Jeg vil hellere have et Danmark, hvor der er en stram udlændingepolitik, og Socialdemokratiet ikke er ved magten, end at vi som regeringsparti skulle sidde og lukke en masse folk ind i landet,” siger han.
Der er udbrudt åben krig mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
De seneste uger har de to partiers kritik af og udtalelser om hinanden intensiveret – det ses særligt på de sociale medier, for eksempel har Socialdemokratiet den seneste uge dedikeret to opslag til at kritisere Dansk Folkeparti på deres officielle Instagram.
I et af opslagene argumenterer de for, at Morten Messerschmidt vil gøre “Danmark mere utrygt”. I det andet beskylder Kaare Dybvad (S) Messerschmidt for at lyve over for vælgerne, når han siger, at fødevarer skal blive billigere.
Det går også den anden vej. De seneste tre dage har DF dedikeret tre opslag til S‑kritik på sin Instagram-konto. I dem kritiseres Socialdemokratiets udlændingepolitik, og der skrives, at “Mette Frederiksen har åbnet sluserne for islamisk masseindvandring”.
I denne uge morede Peter Kofod (DF) sig på bekostning af hele situationen.
“Nogen, der ved, om alt er okay hos Socialdemokratene? Klokken er snart 11 og de har endnu ikke postet noget om DF eller Messerschmidt? Håber virkelig, de har det godt, men man bliver jo lidt bekymret,” skrev han på X.
Til det svarede Frederik Vad (S):
“Tjek jeres egne opslag fra de sidste 12 måneder,” hvilket blev efterfulgt af to smileyer, der græd af grin.
Særtilbud: Spar 100 kr. lige nu
Få den første måned for bare 29 kr. og få adgang til alt indhold fra Frihedsbrevet – fra afsløringer til fængende podcasts.
Se alle vores tilbudPopulære artikler
Fri Politik
Dokumenter afslører: Radikal bevægelse på den yderste...
Fri Politik
De Syv Bjerges Mandat: I det skjulte har en frikirkepræst opnået stor...
Fri Politik
Kronvidne i drone-sag: Politiet siger, at det ikke var droner
Fri Politik
Radikale vil bekæmpe vold mod kvinder: Kandidat holdt...