Lars Løk­ke måt­te en tur i kopirum­met for at kun­ne sva­re på Fri­heds­bre­vets spørgsmål

Solen skin­ner over Hotel Sche­els­min­des have den­ne tors­dag efter­mid­dag i august. Mode­ra­ter­nes valg­te poli­ti­ke­re, med­ar­bej­de­re og andre med en tæt til­knyt­ning til det unge par­ti snak­ker, gri­ner og spi­ser frokost i den ene ende af haven. I den anden bli­ver der sat kame­ra­er op til dagens pres­se­mø­de, som par­ti­et har invi­te­ret til i for­bin­del­se med deres sommergruppemøde. 

Her vil par­ti­et, der pt. står til mel­lem 3,3 og 3,9 pro­cent i menings­må­lin­ger­ne, præ­sen­te­re et for­slag til en reform af pen­sions­sy­ste­met. Og så vil der bli­ve åbnet op for spørgs­mål fra pressen. 

Lars Løk­ke går rundt i haven og bli­ver foto­gra­fe­ret, mens jeg kom­mer til at tæn­ke på et citat, jeg engang hør­te bli­ve sagt om lige net­op den­ne mand.

“Jeg ser bil­le­det af en mand, der lig­ger nede i kisten, og låget er klap­pet i, de har bare glemt ham­me­ren til søm­me­ne, og mens de skal ind at hen­te den, krav­ler han op,” sag­de Poul Mad­sen, tid­li­ge­re man­ge­årig che­fre­dak­tør på Ekstra Bla­det, om Lars Løk­ke Ras­mus­sen i podca­sten ‘Det vi taler om’ til­ba­ge i janu­ar 2023. 

Den­gang var han akku­rat ble­vet annon­ce­ret som uden­rigs­mi­ni­ster efter at have gen­nem­gå­et en udvik­ling, der synes for abstrakt at fan­ta­se­re sig til for det almin­de­li­ge men­ne­ske, men vir­ker helt og alde­les pas­sen­de for man­den Lars Løk­ke Rasmussen. 

For 31 år siden blev Lars Løk­ke Ras­mus­sen valgt ind i Fol­ke­tin­get for Ven­stre. Alle­re­de i 1998 blev han næst­for­mand, i 2001 blev han mini­ster for før­ste gang, inden­rigs- og sund­heds­mi­ni­ster, og i 2009 blev han partiformand. 

Men der var det alle­re­de begyndt at rulle.

Der var den aller­før­ste bilags­sag, sagen om Jen­sen-bila­get, hvor han i 2002 over­nat­te­de på et hotel på Vester­bro­ga­de i Køben­havn under efter­nav­net Jen­sen. Pri­sen for over­nat­nin­gen inklu­siv leje af video­film lød på 895 kro­ner og blev betalt af  Inden­rigs- og Sundhedsministeriet.

Men en bilags­sag kom­mer sjæl­dent alene. 

De næste bilags­sa­ger kom i 2008, hvor han fik det offent­li­ge til at dæk­ke over restau­ra­tions­be­søg, ciga­ret­ter, casi­no­be­søg, disko­teks­be­søg og hote­lover­nat­nin­ger fore­ta­get i pri­vat regi, her­un­der fx en over­nat­ning i Køben­havn i for­bin­del­se med en Paul McCartney-koncert.

Så var der snap­sesa­gen, der­næst sagen om ryge­ka­bi­nen med to bar­sto­le i Stats­mi­ni­ste­ri­et, GGGI-sagen, Mall­orca-rej­sen, tøjsa­gen, sagen med kvo­te­kon­gen og  Zahles-sagen.