Noter fra en valg­kamp #11: Hvad er vig­tigst for Met­te Fre­de­rik­sen? Alders­græn­se på Tik­Tok eller svi­ne­ne?

I fre­dags cyk­le­de jeg for­bi en rek­la­me­stan­der ved et bus­stop­pe­sted på Roskil­de­vej. Inde i den var der et bil­le­de af Alex Vanop­slagh med et bud­skab om, at du godt kan eller noget i den dur. På den anden side af glas­set var der med sprit­tusch skre­vet grim­me ord og teg­net en penis. Jeg tog min tele­fon frem for at tage et bil­le­de, men i nogen­lun­de sam­me øje­blik skif­te­de rek­la­men til at være af Met­te Fre­de­rik­sen.

Det­te note­re­de jeg mig som væren­de meget symp­to­ma­tisk for valg­kam­pen, selv­om jeg nu kom­mer til den kon­klu­sion, at det var en let­te­re banal betragt­ning gjort af under­teg­ne­de.

Dagen efter, lør­dag den 21. marts, hop­per jeg op på cyk­len igen, den­ne gang med ret­ning mod Fal­ko­ner Cen­tret, hvor Soci­al­de­mo­kra­ti­et har invi­te­ret til pres­se­mø­de klok­ken 12. For­in­den hav­de jeg beslut­tet mig for, at jeg nu vil­le købe præ­mis­sen om, at fol­ke­tings­val­get 2026 var et svi­ne­valg.

Et valg, der blev truf­fet i man­gel på bed­re.

Over en bred kam vir­ker der nem­lig til at være kon­sensus om, at den­ne valg­kamp har været uka­rak­te­ri­stisk kede­lig.

Der har ikke været de sto­re “per­so­nan­greb”. Menings­må­lin­ger­ne har ikke rig­tigt ændret sig. Der har ikke været nogen rig­tig stor sag. Der har ikke været ret meget hyk­le­ri. Ikke så meget, der har adskilt par­ti­er­ne fra hin­an­den. Så skul­le det da lige være dem, der ger­ne vil hol­de sig gode ven­ner med land­bru­get, og dem, der ikke vil.

Dem, der mener at det­te valg hand­ler om grund­vand og svin, og dem, der ikke gør.

Lør­dag pas­se­rer jeg den kon­ser­va­ti­ve fol­ke­tings­kan­di­dat Niels Peder Ravn, der, til­la­der jeg mig at sige, så rime­ligt fær­dig ud, som han stod der og del­te fly­ers med sit ansigt ud for­an Fre­de­riks­berg Cen­tret.

Sidst jeg mød­te ham, var han i færd med at bli­ve gen­valgt til Køben­havns Bor­ger­re­præ­sen­ta­tion, hvor han ufor­va­ren­de kom til at gøre såle­des, at jeg bræk­ke­de min hånd.

“Den her valg­kamp har været så kede­lig,” til­ken­de­gi­ver han, “meget kede­li­ge­re end kom­mu­nalvalg­kam­pen.”

Niels Peder Ravn har sel­skab af fle­re fri­vil­li­ge, og bemær­ker des­u­den, at lidt læn­ge­re hen­ne mod Fre­de­riks­berg Cen­tret står Jan E. Jør­gen­sen (V).

I sin karak­te­ri­sti­ske ‘Stem­mer på Jan E.’-dunjakke står han dér og kæm­per til det sid­ste. Det går så san­de­lig ikke godt for par­ti­et Ven­stre, hvad angår befolk­nin­gens gun­st, og der­for er der lige nu stor snak om, at par­ti­et måske nok mister en af deres nuvæ­ren­de to kreds­man­da­ter i Køben­havn.

Med al sand­syn­lig­hed bli­ver enten Jan E. Jør­gen­sen eller Linea Søgaard-Lidell ikke gen­valgt, så den poli­ti­ske ord­fø­rer har sine grun­de til at stå og dele, hvad end han nu engang udde­ler, ud.

“Hvad har du at give?” spør­ger jeg ham, da vi stod ansigt til ansigt.

“Vent her, jeg har noget til dig,” siger Ven­stre-man­den og går over til nog­le papkas­ser, der er loka­li­se­ret ved hans fri­vil­li­ge.