Noter fra en valg­kamp #12: Til fest hos de sto­re tabe­re

De er her i hobe­vis. Man har end­da hevet en maskot ind, en per­son i et stort kostu­me, for­met som et oran­ge V, med to sto­re, bru­ne øjne. V for Ven­stre.

Inde på Chri­sti­ans­borg, hele vej­en op ad Van­dre­hal­lens trap­pe, står de og fla­ger som en flok roy­a­li­ster til fød­sels­dag på Ama­li­en­borg Slots­plads. Helt ukri­ti­ske og lal­leg­la­de klum­per de sig sam­men der og vif­ter med deres blå flag. På et tids­punkt står de sågar og øver sig i at lave bøl­gen.

Det er det­te syn, der møder Ven­stres for­mand Tro­els Lund Poul­sen, da han ende­lig beslut­ter sig for at ankom­me til Chri­sti­ans­borg lidt efter mid­nat.

For­stå­el­sen var, at han først vil­le ankom­me, når Lars Løk­ke Ras­mus­sen hav­de holdt sin tale ovre til Mode­ra­ter­nes valg­fest, og når val­gre­sul­ta­tet des­u­den lå klar. Beg­ge ting mulig­gjor­de ankom­sten, gan­ske få minut­ter før den fandt sted. 

Val­gre­sul­ta­tet lød på 10,1 pro­cent til Ven­stre, hvil­ket ikke var så galt end­da, når man tæn­ker på, at par­ti­et ved før­ste exit poll, der lan­de­de klok­ken 20, blev spå­et til under 10 pro­cent af DR.

Men val­gre­sul­ta­tet er nu alli­ge­vel par­tiets dår­lig­ste nogen­sin­de.