Noter fra en valg­kamp #2: Der er en par­ke­rings­psy­ko­se i København

“How did you go bankrupt?”

“Two ways. Gra­du­al­ly, then suddenly.”

Cita­tet stam­mer fra karak­te­ren Mike i Erne­st Hem­ingways Og solen går sin gang og kan over­fø­res til at hand­le om man­ge ting i til­væ­rel­sen, her­un­der hvor­dan par­ke­ring plud­se­lig blev et af de, hvis ikke dét, aller­stør­ste tema­er i den køben­havn­ske valgkamp.

Først grad­vist. 

Og så plud­se­lig var det dét, man snak­ke­de om. Det defi­ne­ren­de. Mens fol­ke­tings­valg kan vin­des på udlæn­din­gepo­li­tik, kan det­te køben­havn­ske kom­mu­nalvalg mulig­vis vin­des på parkering.

Det var det, der for alvor gjor­de en bevidst om, at det var mf’eren Ale­xan­der Ryle, man fra Libe­ral Alli­an­ces side hav­de valgt som spids­kan­di­dat i Køben­havn, da han i et inter­view med Altin­get plud­se­lig fore­slog, at man stik imod alle for­stå­el­ser af par­ti­et skul­le bureau­kra­ti­se­re par­ke­rings­reg­ler­ne yder­li­ge­re og gøre de køben­havn­ske plad­ser dyre­re. Kon­kret fore­slog han, at en par­ke­rings­li­cens skul­le koste op mod 12.000 kro­ner årligt mod de 6.000, den koster i dag.

“Vi vil ger­ne ska­be et øko­no­misk inci­ta­ment for, at fle­re køben­hav­ne­re over­ve­jer, om de rent fak­tisk har brug for en bil, eller om de kan få dæk­ket deres behov med en cykel eller offent­lig trans­port,” begrun­de­de han for­sla­get med til­ba­ge i august.