Også kom­mu­ni­ster og 3F’ere i Val­by vil rustes ånde­ligt – men mod regeringen

På en vind­blæst par­ke­rings­plads i Val­by lader den kom­mu­ni­sti­ske revo­lu­tion ven­te på sig. 

Plad­sen til­hø­rer en sær­lig opbragt frak­tion af fag­for­e­nin­gen 3F, som har til huse på sam­me matri­kel, og som den­ne tors­dag har rejst en hvid pavil­li­on i anled­ning af en noget sted­mo­der­lig fejring af “den såkald­te Grund­lov”, som man kon­se­kvent beskri­ver lan­dets for­fat­ning her på pladsen.

Klok­ken 13.00 skul­le det anti-eli­tæ­re sym­po­si­um trut­tes i gang af orke­ste­ret Røde Horn, men det ni mand sto­re orke­ster inklu­siv diri­gent kom­mer sta­dig lang­somt drys­sen­de nede fra skuret. 

Afmå­lt tål­mo­dig­hed er en dyd her på plad­sen; man er vant til at ven­te på, at fol­ket rej­ser sig. Mens for­trop­pen ven­ter, hand­les der lunk­ne hof, som drik­kes af fla­sken, og fla­sker med rød­vin, som skæn­kes i fadølsglas. 

I mel­lem­ti­den kan vi jo nå at note­re, hvor­for også Fri­heds­bre­vet har fun­det en plads på bænken: 

Som vi skrev i kapi­tel 1 af arti­kel­se­ri­en Rege­rin­gens kur mod svag­hed i ånden, er udtryk­ket “ånde­lig oprust­ning” ble­vet den poli­ti­ske ver­dens nye yndlingsudtryk. 

Det opstod i rege­rin­gen, har bredt sig til pri­mært bor­ger­li­ge kred­se – men hvad tæn­ker den røde­ste del af befolk­nin­gen? De fag­lær­te, de orga­ni­se­re­de i Soci­al­de­mo­kra­tiets æld­ste bag­land og de få, der stem­mer til ven­stre for Enheds­li­sten? Kan de se en fidus i mulig­he­den for ende­lig at kun­ne tale et kol­lek­tivt, fol­ke­ligt fæl­les­skab op og det ame­ri­kan­ske over­her­re­døm­me ned, som de i årti­er har forsøgt? 

Selv Radi­ka­le Ven­stre, kom­mu­ni­ster­nes gam­le med-pasci­fi­ster, har måt­tet over­gi­ve sig til den nye svær­me­ri­ske trend. For­le­den afholdt par­ti­le­der Mar­tin Lide­gaard en dags­kon­fe­ren­ce med tit­len “Vores indre for­svar” hos for­e­nin­gen Grundtvigsk Forum på Var­tov i København. 

Så omsig­gri­ben­de er begre­bet ble­vet, at Kri­ste­ligt Dag­blad i sid­ste uge fore­tog en ana­ly­se, der viser, at 48 pro­cent af dan­sker­ne er eni­ge i, at Dan­mark “har brug for en ånde­lig oprust­ning”. 16 pro­cent erklæ­rer sig uenige. 

Resten sva­rer hver­ken eller, og hvis det skyl­des uklar­hed om, hvad rege­rin­gens ønske helt præ­cist inde­bæ­rer, for­står man dem godt. Det er nem­lig noget fluffy. 

Lidt nær­me­re kom vi en defi­ni­tion tid­li­ge­re sam­me mor­gen, mens pavil­lo­nen i Val­by blev sat op. I sin grund­lovsta­le på Rød­ding Højsko­le i Søn­derjyl­land gen­tog stats­mi­ni­ste­ren beho­vet for en vil­je til at gen­fin­de “noget, der bor dybt inde i os”.

Noget, der skal hjæl­pe os “som land og som folk”, blandt andet mod “et uac­cep­ta­belt pres” fra USA. Det må da være noget for den yder­ste venstrefløj.

Asfal­ten, vi har ind­ta­get, til­hø­rer en frak­tion af fag­for­e­nin­gen 3F, som tæl­ler omtrent 9.000 bygge‑, jord- og mil­jø­ar­bej­de­re. Tøm­re­re, mure­re, sned­ke­re, den slags. 

Inden jeg cyk­le­de her­ud, spurg­te jeg en bekendt med erfa­ring fra 3F’s ver­den, hvad der ken­de­teg­ner net­op den­ne grup­pe orga­ni­se­re­de, rent ideologisk: 

“Det er så langt ude på ven­stre­fløj­en, du kan kom­me inden for fag­be­væ­gel­sen,” sva­re­de vedkommende.

Og min bekend­tes poli­ti­ske vur­de­ring synes da også umid­del­bar troværdig:

I mid­ten af bord- og bæn­ke­sæt­te­ne sæl­ger to yngre men­ne­sker ud af en stør­re bun­ke ter­ne­de kufiya-tørklæ­der i hen­holds­vis rød og sort; tørklæ­der­ne koster 150 kro­ner og for­svin­der for­bløf­fen­de hurtigt. 

De fle­ste købe­re har gråt hår og er i for­vej­en udsmyk­ket med tal­ri­ge bad­ges, t‑shirts med marxi­sti­ske revo­lu­tio­næ­re skik­kel­ser som Che Gue­va­ra og andre for­mer for poli­ti­ske iden­ti­tets­mar­kø­rer. I den min­dre sub­ti­le, mere kræ­ven­de ende fin­der man en aldren­de kvin­de, som på ryg­gen af sin post­kas­se­rø­de regn­frak­ke har hæf­tet et stort, fir­kan­tet ark fast med fire sto­re sik­ker­heds­nå­le. “EU er ver­dens 2. stør­ste våbe­n­eks­por­tør – også til dik­ta­tur­lan­de,” står der på det. 

Dagens kon­fe­ren­ci­er hed­der Rik­ke Carls­son, hun er for­mand for Dan­marks Kom­mu­ni­sti­ske Par­ti, som alt­så sta­dig eksi­ste­rer. Hun bevær­ter arran­ge­men­tet sam­men med 3F og Fol­ke­be­væ­gel­sen mod EU.

Mel­lem to ciga­ret­ter går kom­mu­ni­ster­nes for­mand op til podi­et og bekla­ger sig over, at “det hele hand­ler om oprust­ning, og det er hele vores vel­færd, der går der­til”. Men så er det godt, at vi fin­des, til­fø­jer hun og byder vel­kom­men til dagens før­ste taler: