Det før­ste, jeg får øje på ude for­an Ting­hal­len i Viborg, er en kvin­de, der tager et sel­fie med en poli­ti­bil, hvil­ke er godt repræ­sen­te­re­de her i dag, for inde i Ting­hal­len hol­der Dansk Fol­ke­par­ti deres års­mø­de, der for­u­den dét også fun­ge­rer som par­tiets 30-års fødselsdag.



Om gan­ske få dage – den 6. okto­ber – er det nem­lig 30 år siden, at Pia Kjær­s­gaard sam­men med Kri­sti­an Thu­le­sen Dahl, Ole Don­ner og Poul Nød­gaard stif­te­de Dansk Fol­ke­par­ti. Og det vil de fejre her i Viborg. 

Nog­le af dem i hvert fald. 

For både Ole Don­ner og Poul Nød­gaard gæl­der det, at de er døde. For Kri­sti­an Thu­le­sen Dahl gæl­der det, at han er så godt som død for par­tiets top. Og man­ge af de andre, der har været bæren­de søj­ler i Dansk Fol­ke­par­ti gen­nem de sene­ste 30 år, har noget andet at se til, nem­lig Dan­marks­de­mo­kra­ter­nes års­mø­de, der lige­le­des afhol­des i dag, dog i Herning.

I Ting­hal­lens foy­er kan man købe en t‑shirt for 25 kro­ner og en fadøl for det dob­bel­te. Der er t‑shirts i man­ge vari­an­ter og i hvert fald i tre far­ver (DF-blå, hvid og sort), og de har alle­sam­men hver deres mere eller min­dre natio­na­li­sti­ske moti­ver. Nog­le et Dan­ne­brog, hvor der i det hvi­de kors står “Dan­sker­ne først” (“først” står skre­vet både ver­ti­kalt og hori­son­talt, “Dan­sker­ne” blot hori­son­talt). På en anden t‑shirt står der “Man bin­der os …” og nede­nun­der “Nej til censur!”