Søren Gade om at være for­mand for Fol­ke­tin­get: Man er som “en kastre­ret hankat”

Efter at have til­bragt en tors­dag aften i sel­skab med Søren Gade, ved jeg om ham, at en af hans liv­ret­ter er en rejeco­ck­tail med 1000 øers dres­sing, asp­ar­ges, sprød salat og ørredrogn. En anden er bra­i­se­re­de svi­nekæ­ber med sprø­de grønt­sa­ger, grov mos og kraf­tig sau­ce. 

Jeg ved, at han ikke synes, at det at være for­mand for Fol­ke­tin­get er ver­dens mest spæn­den­de job. Ja, han sam­men­lig­ner det lige­frem med at være en “kastre­ret hankat”. Og så ved jeg, at han i hvert fald synes, at arbej­det som for­mand for Esb­jerg Havn er mere betyd­nings­fuldt.

Jeg ved også, at Søren Gade er en mand, der står fast på sin ret. Der er ikke nogen, der skal for­tæl­le ham, hvor­dan man gør tin­ge­ne. Eller hvor­dan man får stem­mer. Og da slet ikke Ven­stres for­mand, Tro­els Lund Poul­sen, som han sen­der noget af en stikpil­le.

Efter at have til­bragt en tors­dag aften i sel­skab med Søren Gade har jeg fået svar på en ræk­ke spørgs­mål, det dan­ske pres­se­kor­ps for­gæ­ves har for­søgt at jag­te ham for svar på de sene­ste man­ge måne­der. 

Men inden vi kom­mer for godt i gang, fin­der jeg det på sin plads at for­tæl­le, hvor­dan jeg bar mig ad med at kom­me i besid­del­se af al den­ne viden.

Jeg ankom­mer til Tisvil­de Kro lige efter klok­ken 18, hvor der her til aften har ind­fun­det sig 40 for­skel­li­ge udga­ver af Mor­ten Løk­ke­gaard og de der­til­hø­ren­de kvin­de­li­ge pen­dan­ter. Det­te inklu­de­rer den ori­gi­na­le Mor­ten Løk­ke­gaard.

Beske­den i ind­gan­gen lyder på at fin­de sig et bord og så gå op i baren og bestil­le diver­se for­nø­de­n­he­der. Menu­en er fast­sat på for­hånd efter afte­nens hoved­per­sons ønsker og består såle­des af den før­om­tal­te rejeco­ck­tail og de efter­føl­gen­de bra­i­se­re­de svi­nekæ­ber.