Tid­li­ge­re råd­gi­ve­re i den før­ste Trump-admi­ni­stra­tion: Grøn­lands-pla­ner er en und­skyld­ning for at for­la­de NATO

I sin tale til Wor­ld Eco­no­mic Forum kræ­ve­de præ­si­dent Trump øje­blik­ke­li­ge for­hand­lin­ger med Dan­mark om USA’s over­ta­gel­se af “det sto­re, smuk­ke styk­ke is,” som han kal­der Grøn­land.

Præ­si­den­ten påstod, at Dan­mark ikke kan for­sva­re Grøn­land. Han nævn­te blandt andet, at vi efter få timers kamp kapi­tu­le­re­de til Tys­kland under 2. Ver­denskrig. Han love­de ikke at bru­ge magt for at over­ta­ge Grøn­land, men ytre­de dog også, at NATO-lan­de­ne vil­le ople­ve kon­se­kven­ser, hvis de ikke hjæl­per USA med at få ejer­ska­bet.

Men hvad er den san­de årsag til, at Trump så ger­ne vil have fin­gre i Grøn­land?

Fri­heds­bre­vet har talt med to tid­li­ge­re råd­gi­ve­re, som ople­ve­de præ­si­den­ten på tæt hold under hans før­ste præ­si­dent­pe­ri­o­de. De for­tæl­ler om, hvor­dan Trumps ønske begynd­te at tage form – og de siger, at Trump ikke giver den rig­ti­ge for­kla­ring til offent­lig­he­den, når han for­kla­rer, hvor­for USA har brug for Grøn­land.

For­kla­rin­gen skal nem­lig fin­des et andet sted.