De dele­ge­re­de har betalt 2.000 kro­ner for at være her i dag, og der er ikke engang borde. 

Det er sådan, en soci­al­de­mo­krat udlæg­ger sin kri­tik af dagens arran­ge­ment over for mig. 

Det er man­ge pen­ge, bekræf­ter jeg. Og det er da mær­ke­ligt med de borde. 

“Det er, for­di de ger­ne vil gøre det sådan lidt mere ral­ly-agtigt,” siger hun.

Men så kan folk slet ikke sid­de og ska­be men­ne­ske­lig kontakt?

“Det hele er redu­ce­ret til sådan noget med at sid­de og klap­pe i hæn­der­ne,” sva­rer hun. 

Jeg kon­sta­te­rer, at der hel­ler ikke er plads i salen til pres­sen. Det har jeg aldrig prø­vet før. Der er ellers mas­ser af plads at give af, der er i omeg­nen af 638 til ste­de i dag, og når de ikke engang har bor­de, skal man være lidt kre­a­tiv for at få det til at se ud af noget. På trods af for­sø­get står en god del af loka­lets øst­li­ge flan­ke tom. 

“Det vir­ker lidt pres­sefjend­sk,” kon­sta­te­rer en anden soci­al­de­mo­krat sene­re, og jeg må for alvor istem­me, da der i pres­se­rum­met til frokost ser­ve­res en kruk­ke høn­sesa­lat til hver mand, ledsa­get af to hal­ve styk­ker toast. For­stå mig ret, jeg kan godt lide høn­sesa­lat, men en hel kruk­ke af det påfal­der mig nu alli­ge­vel at være for meget af det gode.

Det er lør­dag den 13. sep­tem­ber, og jeg er til Soci­al­de­mo­kra­tiets års­mø­de, der vanen tro hol­des i stats­mi­ni­ste­ren og par­ti­for­man­dens ynd­lings­fod­bold­klubs hjem­by, Aal­borg; det blev for nyligt offent­lig­gjort, at hun er stop­pet med at hol­de med Brønd­by IF til for­del for Aal­borg Bold­klub, da “alle de der slå­skam­pe blev for meget.”

Ude for­an Kon­gres­cen­tret mød­tes man først af en last­bil, Bor­ger­ligt Fun­da­ment har lejet til at hæn­ge et ban­ner op med tek­sten ’Dyt ikke! Hvis du vil have sto­re bede­dag til­ba­ge’ og så køre den hen for at dril­le soci­al­de­mo­kra­ter­ne, som en slags gen­gæld for den last­bil de røde i for­ri­ge uge hav­de fået pla­ce­ret for­an den bor­ger­li­ge super­grup­pes event, Bor­ger­ligt Konvent.