To dage med Zelen­skyj på hans tak­ke­tur gen­nem Køben­havn

Om så du gav mig en mil­li­on år til at grub­le over det, hav­de jeg aldrig gæt­tet, at Volo­dy­myr Zelen­skyj vil­le have brugt en time af sin sær­de­les dyre­ba­re tid på at snak­ke for­an nog­le aka­de­mi­ke­re in spe på Køben­havns Uni­ver­si­tet. 

Men ikke desto min­dre var det det, der udspil­le­de sig en efter­mid­dag her i novem­ber, imens repræ­sen­tan­ter fra Ukrai­ne og Rusland sad nede i Abu Dha­bi og for­søg­te at fin­de en fre­de­lig løs­ning.

Mødet i Abu Dha­bi viste sig selv­føl­ge­lig siden­hen ikke at have et sær­ligt inter­es­sant udfald, og der­for vil­le det vise sig ikke at have været for­gæ­ves, da rege­rin­gen tirs­dag for­mid­dag præ­sen­te­re­de, at man nu vil­le done­re yder­li­ge­re 4,8 mil­li­ar­der til Ukrai­ne i form af mili­tært udstyr.

Den­ne dona­tions­pak­ke er den 32. fra os til dem, og med den har Dan­mark nu done­ret lige omkring 85 mil­li­ar­der dan­ske kro­ner til lan­det; det sva­rer til cir­ka 34 ope­ra­hu­se eller årsløn­nen for 160.000 fuld­tids­an­sat­te pæda­go­ger.

Sene­re på ugen, da Zelen­skyj var på vej retur, spurg­te jeg en soci­al­de­mo­krat, om han hav­de fået noget godt ud af det ukrain­ske besøg, han kun­ne læg­ge på story. 

Det bekendt­gjor­de han, at han hav­de, men også at hans væl­ge­re ikke vir­ke­de syn­der­ligt begej­stre­de for hele pro­jek­tet; de skrev og spurg­te ham, hvor­dan man kun­ne bru­ge så man­ge pen­ge der­ne­de, når for­æl­dre mang­ler hjælp til deres børn her­hjem­me.

“Der kan du jo bare sva­re, at hvis ikke pen­ge­ne bli­ver brugt der­ne­de, så vil der slet ikke være nogen bør­ne­ha­ver her,” sva­re­de jeg, hvil­ket udlø­ste et grin. 

Men nu tager jeg vist forskud på for­nø­je­lig­he­der­ne. For det hele star­te­de jo på Køben­havns Uni­ver­si­tet, hvor en udvalgt ska­re af uni­ver­si­tets­stu­de­ren­de om afte­nen man­dag den 9. novem­ber modt­og en mail.

Bliv med­lem af Fri­heds­bre­vet for at læse hele artik­len.