Tys-tys: Løk­ke var dybt invol­ve­ret i at skju­le pen­ge fra rigmænd

Alle vid­ste det – ingen var i tvivl.

Det begynd­te at lug­te af et nyt poli­tisk par­ti, da Lars Løk­ke Ras­mus­sen stif­te­de For­e­nin­gen af 8. janu­ar 2021. Men læn­ge vil­le han ikke selv sige det højt. Han skul­le købe sig tid.

Offent­lig­he­den måt­te ven­te fle­re måne­der med at høre mere om pro­jek­tet. Fak­tisk helt til Grund­lovs­dag den 5. juni 2021, hvor Lars Løk­ke Ras­mus­sen annon­ce­re­de sit nye poli­ti­ske pro­jekt, som han døb­te Moderaterne. 

Et nyt par­ti pla­ce­ret midt i dansk poli­tik, som ikke læn­ge­re skul­le bero på yder­flø­je­ne. Det var hver­da­gens eks­per­ter, de almin­de­li­ge dan­ske­re. En revo­lu­tion fra mid­ten, lød skuds­må­let af Dan­marks nye par­ti, som offi­ci­elt blev stif­tet præ­cis et år senere.

Men Fri­heds­bre­vet kan nu til­fø­je et andet lag til for­tæl­lin­gen og tage offent­lig­he­den med bag kulis­sen på det, der udadtil blev bran­det som en græs­rod­s­be­væ­gel­se, men som indadtil hav­de helt andre ting for øje:

At kana­li­se­re sto­re pen­ge­strøm­me fra ano­ny­me dono­rer ind i et kom­men­de poli­tisk parti.

Gen­nem en ræk­ke inter­ne doku­men­ter, refe­ra­ter og kor­re­spon­dan­cer kan man føl­ge arbej­det med finan­si­e­rin­gen – og her var det helt cen­tralt, at hol­de pen­ge­mæn­de­ne langt væk fra offent­lig­he­dens søgelys.