Vads Vel­sig­nel­se – Kapi­tel 3: Omfavnelsen

Fre­de­rik Vad tyg­ger på sit soy­a­syl­te­de æg, læg­ger gaf­len fra sig på café­bor­det og gen­ta­ger, at han ikke er i tvivl: Det var hans fra­fald­ne par­ti­kam­me­rat, han så bidra­ge til for­sø­get på at sabo­te­re en sam­ta­le, Fre­de­rik Vad hav­de i Tryk­ke­fri­heds­sel­ska­bets telt under den mest dra­ma­ti­ske debat på årets Folkemødet. 

Ved­kom­men­de var, angi­ve­ligt, tid­li­ge­re soci­al­de­mo­kra­tisk venin­de med mus­lim­sk bag­grund, som Vad mød­te i DSU for man­ge år siden. Iføl­ge ham sam­ar­bej­de­de de to tæt, ind­til hun for en hånd­fuld år siden meld­te sig ud af par­ti­et i pro­test mod den vær­dipo­li­ti­ske høj­re­d­rej­ning, som Vad i dag legemliggør. 

Ægget og gaf­len hører til Café Mik­kel på Nytorv midt i Sla­gel­se, midt i Vads valg­kreds, hvor vi har sat os til frokost. Det er her, vi skal bin­de en knu­de på portræt­tet af Fre­de­rik Vad: 

I portræt­tets før­ste kapi­tel har vi talt om Fre­de­rik Vads væk­kel­se, om hans nye, krist­ne tro og alle hans sto­re, beru­sen­de følel­ser. Andet kapi­tel afkla­rer, hvor og hvem Vad har sit tem­pe­ra­ment og sine idéer fra. I det­te tred­je og sid­ste kapi­tel skal vi bli­ve klo­ge­re på, hvor Fre­de­rik Vad er på vej hen. Ide­o­lo­gisk, teo­lo­gisk og menneskeligt. 

Hvem, der står klar til at tage imod ham med åbne arme, og hvem, der peger fin­gre ad ham. 

Til sidst­nævn­te kate­go­ri hører den unge kvin­de, som Fre­de­rik Vad er over­be­vist om, at han fik øje på forleden.