Anders Ejbye-Ernst

En ung psykisk syg mand på bostedskæden Frisk-Pust ApS fik en syngende lussing af en ansat for at gå i bad uden tilladelse.  Da han i frustration over forholdene på bostedet sprang ud ad vinduet med knoglebrud til følge, så han ikke kunne gå, fik han i stedet for toilethjælp en overskåret sodavandsflaske til at tisse i.  Historien er blot ét af flere eksempler på alvorlige omsorgssvigt, som Frihedsbrevet i sidste uge kunne afsløre efter at have afdækket forholdene på bostedskæden.  Nu kan vi så tilføje et nyt og opsigtsvækkende kapitel om Frisk-Pust ApS, der er grundlagt af Khazar Alexander Malik, en tidligere ledende figur i det ekstreme islamistiske miljø. Amira Smajic, også bedre kendt som Den Sorte Svane, dukker nemlig op, når man undersøger selskabets papirspor.

På overfladen er bostedskæden Frisk-Pust ApS en succeshistorie.  En ejergruppe med anden etnisk baggrund end dansk beslutter sig for at oprette et bosted,  der skal passe på samfundets allermest sårbare og udsatte borgere.  Over tid vokser foretagendet fra ét bosted til fem fordelt rundt om på Sjælland, og en lang række kommuner betaler millioner af skattekroner for pleje og omsorg af deres borgere.  Men Frihedsbrevet kan nu afdække massiv omsorgssvigt på bostederne, og at én af de to ejere har en fortid som ledende figur i det ekstreme islamistiske miljø i Danmark. Ifølge flere kilder med nært kendskab til bostederne spøger den religiøse fortid stadig inden for bostedernes mure. 

Lige nu kulegraves et omfattende kompleks på 1.614 patientsager fra Regionspsykiatrien Randers med en tættekam. Sagen er blevet kaldt den største psykiatriskandale i nyere tid. En betydelig andel af de gennemgåede sager er så alvorlige, at Region Midtjylland har vejledt patienterne til at søge erstatning. I flere tilfælde har regionen været nødsaget til at sende erstatningsvejledningen til de pårørende, fordi patienterne har begået selvmord. Hidtil har fortællingen fra Region Midtjylland været, at psykiatrisagen fra Randers var et udtryk for en enkelt læges systematiske fejlbehandling. Ikke et systemisk svigt i regionen.  Men nu viser nye, opsigtsvækkende dokumenter, at en anden overlæge fra Regionspsykiatrien Randers gennem flere måneder har været i myndighedernes søgelys.  Oplysningen er kommet frem i en afrapportering fra Styrelsen for Patientsikkerhed til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Tidsplanen for redningen af den skrantende Aarhus Airport er overskredet med mere end to måneder.  Et hidtil hemmeligholdt dokument afslører, at en privat investor allerede den 19. december sidste år skulle have underskrevet en aftale, der sikrede lufthavnen et trecifret millionbeløb. Men underskriften mangler stadig. Samtidig vurderer en ekspert, at lufthavnens pengekasse snart er tom. Det øger presset på de tre ejerkommuner, Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommune. Aarhus Kommune anerkender eksperternes udsagn i lufthavnens økonomi. Hverken Aarhus Airport eller Aarhus Kommune ønsker at kommentere de igangværende forhandlinger med den private investor.

Skeletterne i Region Midtjylland fortsætter med at vælte ud af skabet hos centralt placerede embedsfolk i den sag, som er blevet kaldt “den største psykiatriskandale i nyere tid”. Skandalen tager afsæt i Regionspsykiatrien Randers, hvor en ledende overlæge i årene 2019-2024 har lavet flere meget alvorlige behandlingsfejl. Behandlingsfejl, der knyttes til en række selvmord og overfald.  Frihedsbrevet har allerede afsløret, at ledelsen i Randers igennem flere år fik mindst ti advarsler om overlægen. Den øverste ledelse i psykiatrien i Region Midtjylland modtog mindst fire advarsler om den ledende overlæge. Men advarslerne fik ingen konsekvenser, før en læge i frustration sendte en advarsel til regionens whistleblowerordning.  Efter Frihedsbrevets første afsløringer i sagen satte Region Midtjylland gang i en omfattende undersøgelse af 1.614 patientsager, der knyttes til overlægen. Region Midtjylland havde kun gennemgået de første 555 sager, da embedsfolkene valgte at smide håndklædet i ringen. På et møde den 8. januar blev politikerne i Psykiatri- og Socialudvalget orienteret om beslutningen.  På det tidspunkt havde ingen af politikerne, som Frihedsbrevet har talt med, opfattelsen af, at der var kritik af at stoppe undersøgelsen.

På en café i Aarhus møder Frihedsbrevet en kilde med tætte forbindelser til Aarhus Airport. Med i tasken har kilden dokumenter, der giver indsigt i en række hemmelige oplysninger om lufthavnens økonomi. Dokumenterne spiller en central rolle for, at Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommuner i 2022 investerede 200 millioner kroner i Aarhus Airport, som de tre kommuner ejer. De hemmelige rapporter samt en forretningsplan fik Kammeradvokaten til at konkludere, at investeringen ikke var i strid med EU's statsstøtteregler. Men Frihedsbrevet kan nu fortælle, at Kammeradvokatens konklusionen baserede sig på tal, der i bedste fald var for optimistiske. Ifølge to eksperter i regnskab og revision har rapporterne ramt helt skævt, og Aarhus Airport klarer sig i dag langt værre end forventet.

Der rettes nu hård kritik mod et af de helt store prestigeprojekter i Aarhus – opførelsen af en helt ny bydel med plads til op mod 14.000 borgere.

Efter Frihedsbrevets afsløringer af en ledende overlæges arbejde i Regionspsykiatrien Randers, meldte Region Midtjylland ud, at de ville undersøge alle de patientforløb, han havde haft berøring med, for fejl. I alt var der tale om 1.614 patientsager.  Men nu stopper regionen undersøgelsen efter at have været 555 journaler igennem og konkluderet, at 49 procent er under faglig standard.

Når farme med fjerkræ rammes af fugleinfluenza, og høns og kalkuner i tusindvis slås ned, modtager landmændene erstatning fra staten. Men skatteborgerne skal ikke betale regningen, når landmændenes fjerkræ bliver syge, mener flere partier i Folketinget. De ønsker reglerne ændret, så landbruget selv skal dække udgifterne, når deres dyr rammes af sygdommen. I 2024 slog statens erstatningsudbetalinger til fjerkræopdrætterne rekord, viser tal, Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Hos regeringen mener Venstres landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen, at reglerne er gode nok, som de er.

Antallet af høns og kalkuner, der aflives på grund af fugleinfluenza, er vokset kraftigt siden 2018. Sidste år blev der aflivet et rekordstort antal fjerkræ på grund af sygdommen, viser tal, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Trusselsniveauet for sygdommen blev hævet af Fødevarestyrelsen i december, og førende eksperter holder skarpt øje med udviklingen. Fugleinfluenza har en høj dødelighed, og skrækscenariet er, at virus springer fra dyr til mennesker og udløser en ny pandemi, fortæller eksperter.