Anders Ejbye-Ernst

Efter Frihedsbrevets afsløringer af en ledende overlæges arbejde i Regionspsykiatrien Randers, meldte Region Midtjylland ud, at de ville undersøge alle de patientforløb, han havde haft berøring med, for fejl. I alt var der tale om 1.614 patientsager.  Men nu stopper regionen undersøgelsen efter at have været 555 journaler igennem og konkluderet, at 49 procent er under faglig standard.

Når farme med fjerkræ rammes af fugleinfluenza, og høns og kalkuner i tusindvis slås ned, modtager landmændene erstatning fra staten. Men skatteborgerne skal ikke betale regningen, når landmændenes fjerkræ bliver syge, mener flere partier i Folketinget. De ønsker reglerne ændret, så landbruget selv skal dække udgifterne, når deres dyr rammes af sygdommen. I 2024 slog statens erstatningsudbetalinger til fjerkræopdrætterne rekord, viser tal, Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Hos regeringen mener Venstres landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen, at reglerne er gode nok, som de er.

Antallet af høns og kalkuner, der aflives på grund af fugleinfluenza, er vokset kraftigt siden 2018. Sidste år blev der aflivet et rekordstort antal fjerkræ på grund af sygdommen, viser tal, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Trusselsniveauet for sygdommen blev hævet af Fødevarestyrelsen i december, og førende eksperter holder skarpt øje med udviklingen. Fugleinfluenza har en høj dødelighed, og skrækscenariet er, at virus springer fra dyr til mennesker og udløser en ny pandemi, fortæller eksperter.

“Jeg kan ikke mere, mor. Jeg kan ikke mere,” hulkede Nikolaj. Over telefonen tryglede han sin mor om at hente ham fra Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers. I den anden ende forsøgte Ann-Kristin Jensen at berolige sin søn. “Jeg laver vejrtrækningsøvelser med ham. Vi tæller skridt sammen, mens han går rundt i det tomme rum. Han græder og siger ‘jeg vil hjem, mor’. Han er bare syg, syg, syg,” siger Ann-Kristin Jensen. Hver aften igennem 12 dage fik Nikolaj lov til at ringe til sin mor i 30 minutter. Her forsøgte Ann-Kristin Jensen at hjælpe sin søn med at få kontrol over stemmerne i hans hoved. Stemmerne kom fra usynlige mænd og kvinder, der truede med at dræbe hans familie, hvis ikke han lyttede efter. Efter otte dage brækker den dengang 23-årige Nikolaj sin hånd ved at slå den ind i væggen. Men selvom han klager over smerterne, der har farvet hånden i gule, blå og sorte nuancer, bliver han først opereret, efter at han bliver udskrevet.  Ved udskrivningen er sønnen i meget dårlig forfatning, forklarer Ann-Kristin Jensen. “Da Nikolaj bliver udskrevet, er han mere psykotisk og har det dårligere, end da han blev indlagt,” siger hun.  En måned efter at sønnen er blevet udskrevet, skriver Ann-Kristin Jensen en klage over den behandling, som sønnen modtog. Klagen blev den 26. september 2020 sendt direkte til Tina Ebler, den øverste direktør for psykiatrien i Region Midtjylland. Hidtil er hun gået fri i sagen om Afsnit C, mens ledelseslaget under hende på psykiatrisygehuset i Randers er blevet fyret efter Frihedsbrevets afsløringer. Selv har Tina Ebler forklaret, at hun kun har modtaget to advarsler i sagen, henholdsvis i januar og oktober 2023. Historien om Nikolaj viser noget andet.

Hvert år oversvømmes naturen flere steder i landet på et øjeblik af flere tons gylle med alvorlige miljøkonsekvenser til følge. Kilden til forureningerne er blandt andet gylletanke og biogasanlæg. Selvom ulykkerne sker mange gange årligt og ifølge fagfolk kan efterlade omkringliggende åer og søer i livløs tilstand, har ingen overblik over problemets omfang.  Danmark har lige fået en “historisk” Grøn Trepart, men alligevel har hverken Miljøstyrelsen eller den nye Styrelse for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overblik over ulykkernes antal eller omfang. Landets 98 kommuner har nemlig ikke pligt til at indberette de massive gylleudslip.

Med rystende hænder og hjertebanken åbnede Thanikaivashan Balaganeshan døren til operationsstuen.  På briksen foran ham lå en kvinde i en form for respirator, uvidende om at lægen, der skulle bistå med at gøre brystoperationen færdig, minutterne forinden var blevet fyret. “Jeg var i chok,” siger Thanikaivashan Balaganeshan, der i daglig tale bliver kaldt Vashan. Mens han stirrede ned på den bevidstløse patient, myldrede tanker om hans privatøkonomi og families fremtid rundt som små myrer i hans hoved. “Jeg havde jo sat hele byggeriet af mit hus op på, at jeg skulle tjene de penge. Min private økonomi er jo afhængig af, at jeg arbejder.”  Han havde lyst til at tage lægekitlen af og smutte. “Jeg havde behov for at komme hjem. Jeg var rystet. Jeg havde brug for at snakke med nogen. Jeg havde brug for at ringe til Henrik (ledende kollega, red.). Jeg havde brug for at ringe til min kone og fortælle dem det. Pludselig skulle jeg til at tænke på, hvor skal jeg så skulle arbejde henne,” siger han. Hverken operationssygeplejersken eller kirurgen på stuen var ligesom Vashan specialiseret i at bringe patienter ud af narkosetågen. Den bevidstløse kvinde, der mekanisk trak vejret gennem en maskine, fik ham til at blive.

Det kor­te af det lan­ge En patient­hi­sto­rie går igen og igen, når ansat­te og patien­ter for­tæl­ler om fejl­be­hand­lin­gen på Afsnit C i Ran­ders. Det er histo­ri­en, du skal til at læse nu. Den hand­ler om Ida, der var patient på Afsnit C. Fre­dag den 2. okto­ber 2021 blev hun fun­det med pulsår­en skå­ret over.  To… Continued

Sundhedsvæsenets vagthund, Styrelsen for Patientsikkerhed, påtænker at give tidligere ledende overlæge på Afsnit C Kristian Kærup Sloth et påbud.  Men det betyder ikke, at styrelsen vil stoppe med at undersøge overlægen. Det skriver styrelsen i et brev til ham.

En septemberdag i år blev en 35-årig mand eskorteret til det psykiatriske hospital i Aarhus af politiet. Ved ankomsten beskrev en læge manden som meget psykotisk med tankeforstyrrelser og hallucinationer. Det fremgår af en ny bekymringsskrivelse sendt fra en overlæge i retspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital til Styrelsen for Patientsikkerhed. I brevet, der er skrevet af en overlæge i Retspsykiatrien, rejses der hård kritik af en navngiven arrestlæge i Kriminalforsorgen.  Arrestlægens navn er Kristian Kærup Sloth, og hvis du synes, det navn lyder bekendt, er det, fordi han er hovedpersonen i en omfattende sag om svigt af psykisk syge patienter i psykiatrien i Randers. Han blev fyret fra sit job som ledende overlæge i maj måned i år, men arbejder altså fortsat for Kriminalforsorgen. Det er dette arbejde, som denne historie handler om. I skrivelsen rejses der bekymring over et konkret forløb, som udspillede sig i arresten i Hobro i slutningen af august i år. Her blev Kristian Kærup Sloth tilkaldt som arrestlæge for at vurdere en anholdt person, der opførte sig underligt. Personen var tidligt om morgenen blevet stoppet med en stor jernstang i hånden, som han bankede mod parkerede biler på en stille villavej i Hammel. Det viste sig, at manden var mistænkt for et hjemmerøveri begået i timerne forinden, og han blev derfor anholdt. Frihedsbrevet kan på baggrund af centralt placerede kilder i sagen sammen med skriftlig dokumentation fortælle, at den anholdte mand lider af skizofreni. En sygdom, han modtager behandling for i psykiatrien. Trods betjentenes mistanke om, at manden var sindssyg, og en lægejournal, der bakkede mistanken op, vurderede Kristian Kærup Sloth, at manden skulle blive i arresten frem for at modtage behandling i psykiatrien.

Politikernes tillid til hospitalsledelsen i Region Midtjylland skal i dag stå til en foreløbig prøve.  Det sker på et regionsrådsmøde, hvor en foreløbig redegørelse om psykiatriskandalen i Randers er på dagsordenen.  Redegørelsen kommer efter Frihedsbrevets afdækning af, hvordan flere ledelsesniveauer i psykiatrien i Region Midtjylland blev advaret adskillige gange om alvorlige svigt af patienter. Svigt som en tidligere ledende overlæge er anklaget for at bære hovedansvaret for. Frihedsbrevet har afdækket, at Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet advaret om overlægen Kristian Kærup Sloth syv gange i sagen uden at opdage de alvorlige fejl, han nu anklages for.