Anders Ejbye-Ernst

Skeletterne i Region Midtjylland fortsætter med at vælte ud af skabet hos centralt placerede embedsfolk i den sag, som er blevet kaldt “den største psykiatriskandale i nyere tid”. Skandalen tager afsæt i Regionspsykiatrien Randers, hvor en ledende overlæge i årene 2019-2024 har lavet flere meget alvorlige behandlingsfejl. Behandlingsfejl, der knyttes til en række selvmord og overfald.  Frihedsbrevet har allerede afsløret, at ledelsen i Randers igennem flere år fik mindst ti advarsler om overlægen. Den øverste ledelse i psykiatrien i Region Midtjylland modtog mindst fire advarsler om den ledende overlæge. Men advarslerne fik ingen konsekvenser, før en læge i frustration sendte en advarsel til regionens whistleblowerordning.  Efter Frihedsbrevets første afsløringer i sagen satte Region Midtjylland gang i en omfattende undersøgelse af 1.614 patientsager, der knyttes til overlægen. Region Midtjylland havde kun gennemgået de første 555 sager, da embedsfolkene valgte at smide håndklædet i ringen. På et møde den 8. januar blev politikerne i Psykiatri- og Socialudvalget orienteret om beslutningen.  På det tidspunkt havde ingen af politikerne, som Frihedsbrevet har talt med, opfattelsen af, at der var kritik af at stoppe undersøgelsen.

På en café i Aarhus møder Frihedsbrevet en kilde med tætte forbindelser til Aarhus Airport. Med i tasken har kilden dokumenter, der giver indsigt i en række hemmelige oplysninger om lufthavnens økonomi. Dokumenterne spiller en central rolle for, at Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommuner i 2022 investerede 200 millioner kroner i Aarhus Airport, som de tre kommuner ejer. De hemmelige rapporter samt en forretningsplan fik Kammeradvokaten til at konkludere, at investeringen ikke var i strid med EU's statsstøtteregler. Men Frihedsbrevet kan nu fortælle, at Kammeradvokatens konklusionen baserede sig på tal, der i bedste fald var for optimistiske. Ifølge to eksperter i regnskab og revision har rapporterne ramt helt skævt, og Aarhus Airport klarer sig i dag langt værre end forventet.

Der rettes nu hård kritik mod et af de helt store prestigeprojekter i Aarhus – opførelsen af en helt ny bydel med plads til op mod 14.000 borgere.

Efter Frihedsbrevets afsløringer af en ledende overlæges arbejde i Regionspsykiatrien Randers, meldte Region Midtjylland ud, at de ville undersøge alle de patientforløb, han havde haft berøring med, for fejl. I alt var der tale om 1.614 patientsager.  Men nu stopper regionen undersøgelsen efter at have været 555 journaler igennem og konkluderet, at 49 procent er under faglig standard.

Når farme med fjerkræ rammes af fugleinfluenza, og høns og kalkuner i tusindvis slås ned, modtager landmændene erstatning fra staten. Men skatteborgerne skal ikke betale regningen, når landmændenes fjerkræ bliver syge, mener flere partier i Folketinget. De ønsker reglerne ændret, så landbruget selv skal dække udgifterne, når deres dyr rammes af sygdommen. I 2024 slog statens erstatningsudbetalinger til fjerkræopdrætterne rekord, viser tal, Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Hos regeringen mener Venstres landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen, at reglerne er gode nok, som de er.

Antallet af høns og kalkuner, der aflives på grund af fugleinfluenza, er vokset kraftigt siden 2018. Sidste år blev der aflivet et rekordstort antal fjerkræ på grund af sygdommen, viser tal, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Trusselsniveauet for sygdommen blev hævet af Fødevarestyrelsen i december, og førende eksperter holder skarpt øje med udviklingen. Fugleinfluenza har en høj dødelighed, og skrækscenariet er, at virus springer fra dyr til mennesker og udløser en ny pandemi, fortæller eksperter.

“Jeg kan ikke mere, mor. Jeg kan ikke mere,” hulkede Nikolaj. Over telefonen tryglede han sin mor om at hente ham fra Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers. I den anden ende forsøgte Ann-Kristin Jensen at berolige sin søn. “Jeg laver vejrtrækningsøvelser med ham. Vi tæller skridt sammen, mens han går rundt i det tomme rum. Han græder og siger ‘jeg vil hjem, mor’. Han er bare syg, syg, syg,” siger Ann-Kristin Jensen. Hver aften igennem 12 dage fik Nikolaj lov til at ringe til sin mor i 30 minutter. Her forsøgte Ann-Kristin Jensen at hjælpe sin søn med at få kontrol over stemmerne i hans hoved. Stemmerne kom fra usynlige mænd og kvinder, der truede med at dræbe hans familie, hvis ikke han lyttede efter. Efter otte dage brækker den dengang 23-årige Nikolaj sin hånd ved at slå den ind i væggen. Men selvom han klager over smerterne, der har farvet hånden i gule, blå og sorte nuancer, bliver han først opereret, efter at han bliver udskrevet.  Ved udskrivningen er sønnen i meget dårlig forfatning, forklarer Ann-Kristin Jensen. “Da Nikolaj bliver udskrevet, er han mere psykotisk og har det dårligere, end da han blev indlagt,” siger hun.  En måned efter at sønnen er blevet udskrevet, skriver Ann-Kristin Jensen en klage over den behandling, som sønnen modtog. Klagen blev den 26. september 2020 sendt direkte til Tina Ebler, den øverste direktør for psykiatrien i Region Midtjylland. Hidtil er hun gået fri i sagen om Afsnit C, mens ledelseslaget under hende på psykiatrisygehuset i Randers er blevet fyret efter Frihedsbrevets afsløringer. Selv har Tina Ebler forklaret, at hun kun har modtaget to advarsler i sagen, henholdsvis i januar og oktober 2023. Historien om Nikolaj viser noget andet.

Hvert år oversvømmes naturen flere steder i landet på et øjeblik af flere tons gylle med alvorlige miljøkonsekvenser til følge. Kilden til forureningerne er blandt andet gylletanke og biogasanlæg. Selvom ulykkerne sker mange gange årligt og ifølge fagfolk kan efterlade omkringliggende åer og søer i livløs tilstand, har ingen overblik over problemets omfang.  Danmark har lige fået en “historisk” Grøn Trepart, men alligevel har hverken Miljøstyrelsen eller den nye Styrelse for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overblik over ulykkernes antal eller omfang. Landets 98 kommuner har nemlig ikke pligt til at indberette de massive gylleudslip.

Med rystende hænder og hjertebanken åbnede Thanikaivashan Balaganeshan døren til operationsstuen.  På briksen foran ham lå en kvinde i en form for respirator, uvidende om at lægen, der skulle bistå med at gøre brystoperationen færdig, minutterne forinden var blevet fyret. “Jeg var i chok,” siger Thanikaivashan Balaganeshan, der i daglig tale bliver kaldt Vashan. Mens han stirrede ned på den bevidstløse patient, myldrede tanker om hans privatøkonomi og families fremtid rundt som små myrer i hans hoved. “Jeg havde jo sat hele byggeriet af mit hus op på, at jeg skulle tjene de penge. Min private økonomi er jo afhængig af, at jeg arbejder.”  Han havde lyst til at tage lægekitlen af og smutte. “Jeg havde behov for at komme hjem. Jeg var rystet. Jeg havde brug for at snakke med nogen. Jeg havde brug for at ringe til Henrik (ledende kollega, red.). Jeg havde brug for at ringe til min kone og fortælle dem det. Pludselig skulle jeg til at tænke på, hvor skal jeg så skulle arbejde henne,” siger han. Hverken operationssygeplejersken eller kirurgen på stuen var ligesom Vashan specialiseret i at bringe patienter ud af narkosetågen. Den bevidstløse kvinde, der mekanisk trak vejret gennem en maskine, fik ham til at blive.

Det kor­te af det lan­ge En patient­hi­sto­rie går igen og igen, når ansat­te og patien­ter for­tæl­ler om fejl­be­hand­lin­gen på Afsnit C i Ran­ders. Det er histo­ri­en, du skal til at læse nu. Den hand­ler om Ida, der var patient på Afsnit C. Fre­dag den 2. okto­ber 2021 blev hun fun­det med pulsår­en skå­ret over.  To… Continued