Emil Findalen

Frihedsbrevet blev smidt ud, da Lars Boje blev valgt ind.  Dette er en reportage fra en valgaften hos Borgernes Parti, der med det alleryderste af neglene kom ind i Folketinget og nu lover fire år med fuld gas. Ved 19-tiden er de ikke kommet endnu, borgerne fra Borgernes Parti, men alt går efter planen. Partiet har nemlig arrangeret en forfest på baren Old Irish, og desuden har nordjyderne allerede meddelt, at køreturen er for lang, får jeg at vide af kandidat og medstifter Viviane Ellasofie Karlsen. At de har andet at give sig til end at være på Borgen, finder jeg egentlig ret on brand for det under to år gamle parti, der vel må siges at være antitesen til Christiansborg. Det er selve ideen med partiet. Til sammenligning virker Støjbergs Danmarksdemokraterne, der holder til lige ved siden af, som et ældgammelt, strømlinet parti med en fast praksis på en valgaften. Der er flere talere i løbet af aftenen, et godkendt fremmøde fra baglandet, et stort antal medarbejdere, et hæderligt musikanlæg og så selvfølgelig frikadeller ad libitum.

Jeg har ladet mig fortælle, at det er en fornærmelse, når en journalist beskyldes for mikrofonholderi. Altså den disciplin, hvor man uimodsagt lader en kilde sige, hvad de vil. Men jeg er heldigvis ikke journalist. Jeg er økonom, og jeg ved, at man nogle gange skal lade data tale for sig selv. Derfor skal du nu til at læse intet mindre end varedeklareret mikrofonholderi. Hvad jeg selv ville kalde rå politisk dataindsamling. I denne artikel møder du nemlig en ægte, brændende og oprindelig Trump-støtte. Ikke en ansat i Det Hvide Hus, ikke en tilfældig på gaden, men en fra Mar-a-Lagos inderkreds, som har været med fra starten og ikke har mistet troen. Langt fra. Klokken er 11.30 i Boca Raton. En palmebeplantet by mellem Miami og West Palm Beach, hvor havskildpadder og millionlystbåde deles om kystlinjen. Jeg er inviteret til det ugentlige ELLE-event. Og nej, det er ikke modebladet, selv om der også her er en ganske klar æstetik på spil. Det står derimod for Esther’s Luncheon for Ladies of Excellence (and Men too).  Det ser ud, som du tror. Det ligner lidt kvindeudgaven af den legendariske Simpsons-satire over møder i den lokale republikanske partiforening. Som enhver anden subkultur har også denne sine universelle markører: højt hår, spadseredragter og blomsterprint, plus sine lokale specialiteter, her i form af latino-republikanere med intense, sorte øjne.  På sin vis minder det om danske forsamlinger af politisk aktive. Indforståede jokes, som kun er sjove, hvis du er enig. Samtaler, hvor enkelte ord rummer så meget fælles mening, at det ikke er nødvendigt at sige mere. Samtaler, der skal bekræfte, at de andre er dumme, hvis ikke direkte onde, at vi har det hårdt her i gruppen, men at vi er de gode, og at vi nok skal klare mosten. 

Torsdag måtte René Redzepi træde tilbage fra sit livsværk.  Danmarks mest indflydelsesrige kok har den seneste uge befundet sig i sit livs shitstorm, efter at 35 tidligere Noma-ansatte har fortalt til The New York Times, at mesterkokken har tyranniseret dem og været voldelig fra 2009-2017. Men Redzepi kommer ikke til at gå sulten i seng.  På ryggen af anklager om brutalt arbejdsmiljø og kummerlige arbejdsforhold har den dekorerede kok nemlig skabt en stor millionformue på Noma og restaurantens brand, som får en professor i virksomhedsetik til at lange hårdt ud efter ham.

Torsdag aften var der indkaldt til sprængfarlig mindehøjtidelighed for den afdøde ayatollah Ali Khamenei på Østerbro i København. Der var et seriøst opbud af både politi og journalister, og en række højrefløjspolitikere stod og ventede i spænding. Måske står de der endnu.

Det var en begejstret kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV), der i september 2023 kunne fortælle københavnerne, at de får en triennale. Inspireret af den venetianske Biennale skulle Danmark nu have en kunstfestival med internationalt snit, bare hvert tredje år i stedet for hvert andet år som i Venedig. Armbevægelserne var store nok på det tidspunkt, for samtidig var Mia Nyegaard i gang med at undersøge, om man kunne få OL til København. OL-drømmene måtte siden foldes sammen og lægges væk, men drømmen om en triennale blev til virkelighed. Men forløbet møder nu kritik fra en ekspert antikorruption.

Den tidligere spionchef Lars Findsen har i Østre Landsret forklaret, at han brugte journalisten Simon Andersen “operativt” i flere sammenhænge, blandt andet til at stoppe en bogudgivelse og til at “lægge en dæmper på sig selv og holde igen med artikler”. Simon Andersen og hans arbejdsgiver, Berlingske, har efterfølgende sagt, at der ikke var noget at komme efter. Det var muligvis Findsens oplevelse, men ikke virkeligheden, for der var ikke en finger at sætte på journalistikken, og Simon Andersen har ikke lagt en dæmper på sig selv, har forklaringen lydt. Men nu kan Frihedsbrevet bringe helt nye oplysninger, der stiller Simon Andersens og ledelsen på Berlingskes forklaring i et noget andet lys. 

Den tidligere spionchef Lars Findsen afgav i februar 2022 en forklaring i Østre Landsret bag dobbelt lukkede døre, som offentligheden nu har fået indblik i, hvor særligt Findsens relation til journalisten Simon Andersen har spillet en rolle. Findsen har nemlig forklaret, at han har brugt Simon Andersen “operativt” i flere sammenhænge. Nu kan Frihedsbrevet bringe en ny passage fra retsbogen, som føjer til mystikken om den tætte relation mellem de to.

Et lille år efter DR afpublicerede den skandaleramte kryolitdokumentar Grønlands hvide guld, var der debat med dokumentarens hovedperson.  Frihedsbrevet var med til arrangementet, hvor det stod klart, at der findes en anden udlægning end den, man finder blandt de fleste økonomer og politikere.  For mens kritikerne mener, at dokumentaren var misvisende og skadelig, mener dokumentarens hovedperson i dag, at reaktionerne kun har bekræftet hende i, at dokumentarens budskab ikke er noget, magthaverne kan lide.

Mens den tidligere spionchef Lars Findsen sad varetægtsfængslet, tog han skrappe metoder i brug. Nye dokumenter viser nemlig, at Findsen forsøgte at få en række velkendte, fremtrædende skikkelser til at lægge pres på statsministeren for at få dæmpet gemytterne. Det viser referaterne fra Findsens forklaring, der ellers blev givet bag dobbeltlukkede døre i Østre Landsret. 

Trumps trusler mod Grønland har vendt alting på hovedet. Ikke mindst for de danske efterretningstjenester, som i årtier har haft et tæt arbejde med deres amerikanske kolleger i efterretningsbranchen. For hvor stiller det efterretningstjenesterne, at vores måske vigtigste samarbejdspartner pludselig blev vores fjende? Frihedsbrevet har talt med to eksperter med indsigt i efterretningshistorie, der nu nævner USA i samme åndedrag som Iran, Rusland og Kina, når man taler om spionagetruslen fra fremmede magter.