Emil Findalen

Hvis en bokser slog en mand i en lovlig boksekamp, ville retten ikke kunne dømme bokseren for vold. Eller hvis en kirurg brugte en lang kniv til at udføre sit arbejde, ville kirurgen heller ikke blive dømt for at være i besiddelse af en ulovlig kniv. “Selvfølgelig er det en acceptabel handling,” sagde Henrik Sass Larsens advokat, Berit Ernst.  På samme måde burde Henrik Sass Larsen ikke dømmes for at være i besiddelse af ekstreme mængder billeder og filmsekvenser indeholdende seksuelt materiale med børn, hvoraf 252 billeder og 197 filmsekvenser har været i den groveste kategori 3, hvor ofrene eksempelsvis udsættes for voldtægt. Grunden til, at vi skulle høre om boksning og kirurgi, var, at forsvarer Berit Ernst ville have retten til at fundere over begrebet materiel atypicitet. Helt kort går det ud på, at selvom noget i princippet er ulovligt, så er det ikke sikkert, det var ideen med loven: Har personen med sin adfærd overtrådt det strafbare område i lovbestemmelsen? Eller var der derimod tale om en atypisk situation, som ikke var formålet at forhindre med loven? Berit Ernst talte for, at ja, det var der altså tale om her. En atypisk situation. For ja, han har besiddet materialet – det betvivler ingen – men han gjorde det for at finde frem til gerningsmændene. Den forklaring har vi hørt tidligere fra Sass Larsen selv, men i dag på sidste retsdag i sagen mod Sass Larsen i Københavns Byret gentog forsvarer Berit Ernst motivationen.  Det var derfor, han burde frikendes eller i det mindste fritages for straf. Ligesom dengang en journalist gik rundt med en grillkniv i Københavns Lufthavn for at afsløre en sikkerhedsbrist i lufthavnen.

Tidligere i denne uge talte fødevareminister Jacob Jensen (V) om dansk gastronomis “rivende udvikling”, som blandt andet er drevet af den internationale succes, som kokkelandsholdet har haft. Når fødevareministeren overhovedet talte om kokkelandsholdet og “gastroområdet”, skyldtes det, at SVM-regeringen i sit finanslovsudspil vil øge tilskuddet til kokkelandsholdet og det uofficielle VM-turnering Bocuse d’Or, så det statslige tilskud i alt er 5,5 millioner årligt i 2026-2028 og fire millioner i 2029. Den større pose penge vakte naturligt glæde hos Dansk Gastronomisk Union (DGU), der står for kokkelandsholdet og juniorkokkelandsholdet. “Det betyder, at vi kan skabe de rette rammer for at udvikle næste generation af danske kokketalenter,” lød det fra DGU’s direktør, Morten Juul Andersen. Talenterne bliver blandt andet udklækket gennem det danske juniorkokkelandshold, som består af nogle af landets største kokketalenter mellem 16 og 24 år.  Sidste år tog de til kokke-OL i Stuttgart og fik bronze: det hidtil bedste resultat for juniorkokkelandsholdet. Ambitionerne var derfor store hele vejen rundt, inden det skulle gå løs til næste års VM- og OL-turneringer for juniorkokke.  I hvert fald indtil for nylig.  For nu er der nemlig slet ikke noget juniorkokkelandshold.  Juniorkokkelandsholdet har truet med at trække sig i direkte protest mod DGU-direktøren, Morten Juul Andersen. Det er kulminationen på et forløb, der har strakt sig over flere måneder.

På politisprog hedder han bare Larsen. I virkeligheden hedder han Henrik Martin Sass Larsen, og kun de færreste kender ikke Henrik Sass Larsen, der i årtier har været en fremtrædende skikkelse i landets største magtparti.  Sass blev for alvor kendt for at være hardlineren i Socialdemokratiet; ham, der forudseende nok trak partiet til højre på udlændingepolitikken og fik Helle Thorning-Schmidt til magten i 2011. Men lige dele iøjnefaldende og symptomatisk blev han nok endnu mere kendt for sin relation til en rocker fra Køge, Suzuki-Torben, en relation, der endte med, at PET trak stikket – de kunne ikke sikkerhedsgodkende Sass, der dermed styrtede kort før mål uden at lande sin finansministerpost. Senere blev han i stedet erhvervs- og vækstminister fra 2013 til 2015, og fra 2015 til 2019 var han formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, indtil Sass trak sig fra politik efter et ellers vellykket socialdemokratisk valg i 2019 for få ro til at komme sig over en depression.  Senere samme år drog Sass mod det private erhvervsliv og blev direktør i brancheforeningen Aktive Ejere. Men i dag i retssal 60 i Københavns Byret hedder han altså bare Larsen, når politibetjenten i vidneskranken bliver bedt om at forklare, hvordan det gik for sig, da han sammen med sin kollega mødte op foran Henrik Martin Sass Larsens stue-andelslejlighed, bankede på og bad om at blive lukket ind med det vons for at sikre sig bevismateriale.

Under skandalen om den stærkt omdiskuterede og nu afpublicerede dokumentar 'Grønlands hvide guld' fik DR’s nyhedsdirektør Sandy French kritiske spørgsmål om sit fravær i den journalistiske proces og kvalitetssikring. Fraværende kan man ikke ligefrem beskylde hende for at være i hyrevognene hos Dantaxi.  Her er hun en helt ekstremt flittig og tilstedeværende kunde.  Et godt eksempel på det er en dag i september 2020, hvor Sandy French måtte tage taxa syv gange for at passe sit arbejde.

Flere af landets forlag sælger bøger under falsk varebetegnelse, mener en fremtrædende boghandler. Bøger sælges som “hæftede”, selvom de er limede.   “Det er noget svineri,” lyder det fra boghandleren, der mener, at der er tale om svindel og humbug, når forlagene slækker på kvaliteten uden at nedsætte prisen. Hos forlagene lyder forklaringen, at betegnelsen “hæftet” ikke skal tages for bogstaveligt.

Kirkeministeren får nu en ørefigen af statens revisor, fordi ministeriet har forsømt at føre kontrol med renovering af bispeboliger. Det sker efter afsløringer i Frihedsbrevet sidste sommer, hvor vi kunne fortælle, at der var brugt millioner af skattekroner på at indrette fire biskoppers boliger med blandt andet håndbyggede snedkerkøkkener til over 600.000 kroner, lysekroner og terrazzogulve. Rigsrevisionen har siden undersøgt renoveringerne af bispeboligerne på Fyn og i domkirkebyerne Helsingør, Roskilde og Viborg. Samlet er der ifølge statens revisor budgetteret med at bruge 30,2 millioner kroner på at gøre biskoppernes boliger klar til indflytning.

På et lukket rigsmøde i juni blev statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) præsenteret for færøske planer om snarlig løsrivelse, som Frihedsbrevet kunne afdække i juni. Men ingen af Folketingets andre partier er blevet orienteret om indholdet af mødet. Den manglende inddragelse møder skarp kritik. To tidligere topministre ser store udfordringer for Rigsfællesskabet. Det er hjerteblod i Færøerne. Trommerne buldrer på livet løs for løsrivelse. Flere færøske toppolitikere har råt for usødet præsenteret planerne for statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på et lukket rigsmøde den 17. juni ifølge Frihedsbrevets oplysninger.

Amira Smajics ansættelse i Johnny Hast Hansens revisionsfirma blev startskuddet til en vej ind i det kriminelle miljø, hvor hun endte med at være “afstumpet moralsk og uden selvrefleksion”, som hun selv beskriver det. Men faderens død fik hende på andre tanker, og sådan endte Amira Smajic med at tale ud om sin kriminelle fortid i tredje og fjerde afsnit af Frihedsbrevets podcast Amira Smajic Båndene. Optagelserne blev til, længe før at Amira Smajic blev kendt i offentligheden som Den sorte svane fra TV 2-dokumentaren af samme navn, og de to interviews i afsnit tre og fire giver et indblik i Amira Smajics rejse imod at blive rockernes foretrukne rådgiver, og hvad der fik hende til at trække sig fra rollen som netop det.

Den årlige snak om et magert program på Roskilde Festival er en smule mere intens i år. Billetterne var nemlig ikke udsolgt på forhånd, som de ellers har været siden 2013 – det er sidste års våde vejr, der spøger, siger festivalen selv, og hermed parkeres debatten. Men man må give festivalen, at de har givet en ordentlig luns til den aktivistiske del af venstrefløjen og disket op med et tungt hovednavn.  En gennemvarm tirsdag eftermiddag slog den 22-årige svensker Greta Thunberg nemlig vejen forbi den vestlige sektion af campingområdet.  Der var dækket op til Thunberg i teltet Re:Act, som arrangeres af Rapolitics og Roskilde Festival og Institut for Menneskerettigheder, og hvis forehavende bakkes op af Tuborgfondet og Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje (OpEn-Puljen). Dagens debat var arrangeret af Operation Dagsværk og skulle forklare de fremmødte, hvad Grønland, klimakrisen og Palæstina har til fælles – og forsøge at komme med svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi fremme global solidaritet i en tid, hvor uretfærdigheder og konflikter præger verden mere end nogensinde før? På scenen sad – ved siden af Greta Thunberg – den grønlandske kunstner og aktivist Nina Sikkersoq sammen med Dalia Kababo, som er dansk-palæstinenser og har “spillet en central rolle i Palæstina-mobiliseringen i Danmark”. Ordet blev styret af cand.mag. i kulturmødestudier fra RUC Maya Msafiri.

Hun og hendes søstre får tæsk. Hun får klippet sit krøllede lyse hår af, og rundt om hende bliver kvinder voldtaget og slået ihjel.  Sådan husker bosnisk-muslimske Amira Smajic tiden i en koncentrationslejr under krigen i Jugoslavien, der startede i 1992, da hun var kun fire år gammel.  Amira Smajic beskriver, hvordan hun var underernæret og manglede sine tænder, og selv vurderer hun, at de nok var blevet slået ud, men hun kan ikke huske det. “Vi fik jo tæsk, altså. Vi fik bogstaveligt talt tæsk,” siger hun til Frihedsbrevet. “Det er noget, jeg helst ikke vil huske tilbage på.” Når Amira Smajic fortæller om sine minder fra koncentrationslejren, er det uhyggelige detaljer, der kommer frem. Hun beskriver en dagligdag med ydmygelser og vold, både mod børnene og kvinderne. Amira Smajic fortæller, at hendes familie forsøger at flygte fra krigen i 1992, men at de, ombord på en bus, der skal føre dem ud af landet, bliver adskilt fra Smajics far og bliver sat af i en koncentrationslejr for kvinder og børn.  Efter noget tid i Jugoslavien lukker Røde Kors lejren og flytter familien til Ungarn, hvor de endelig bliver genforenet med faderen, der i mellemtiden har været anbragt i en koncentrationslejr for mænd. Som Amira Smajic husker det, tilbringer de halvandet år i Ungarn, inden de på mirakuløs vis ender på en bus med kurs mod Danmark. Fortællingen om Amira Smajics barndom baserer sig på hendes egne erindringer og beskrivelser, hun har givet til Frihedsbrevet. Frihedsbrevet har ikke haft mulighed for at verificere detaljerne i hendes beretninger.