Emil Findalen

Efter længere betænkningstid kunne Moderaterne offentligt bakke op om en ny Lex Løkke, der skal gøre det forbudt at købe mandater. Gruppeformand Morten E. G. Brautsch bedyrede imidlertid, at Lars Løkke Rasmussens kælder-tilbud til Mike Fonseca ikke bliver kriminaliseret. Der var dengang tale om anerkendelsesværdige og sociale hensyn, lød det fra Moderaternes gruppeformand. Men den udlægning klinger hult hos Mike Fonseca, der modtog Løkkes tilbud i kælderen. Bliv medlem af Frihedsbrevet for at læse hele artiklen.

Flere B.T.-medarbejdere fortæller nu om at have været indkaldt til sindelagssamtaler, hvor en chef ville vide, hvor medarbejderen stod politisk, og om medarbejderen bakkede op om linjen på B.T. B.T.s chefredaktør, Simon Richard Nielsen, har ellers tidligere afvist, at der på B.T. findes sådanne samtaler. Bliv medlem for at læse artiklen.

Nogen hemmelighed er det nu ikke, at B.T. er et borgerligt medie. Da chefredaktør Simon Richard Nielsen trådte til i efteråret 2023, begyndte en effektiv rebranding: Nu skulle de to bogstaver stå for borgerlig og tabloid, og der skulle laves journalistik til det borgerlige Danmark.  Uanset hvad dét så betyder, har Simon Richard Nielsen flere gange fastholdt, at journalistikken er uafhængig.  Men nu har medarbejderforeningen fået nok af chefredaktørens gode ideer. De føler sig spændt for en borgerlig vogn og mener, at troværdigheden er godt i gang med at forsvinde mellem fingrene.

Der blæser nye vinde ind ad porten, når Folketinget i dag tager hul på en ny sæson og fejrer demokratiet med et kongeligt besøg og med at vælge en ny formand, som efter alt at dømme bliver Moderaternes Henrik Frandsen. Men én ting er ved det gamle. Kritikken fra Europarådets antikorruptions-vagthund er nemlig uændret.

I månedsvis har en uofficiel operation udfoldet sig i Grønland. Gennem skjulte lyd- og videooptagelser har Frihedsbrevet afsløret, hvordan mureren og Trump-støtten Jørgen Boassen har forsøgt at skaffe en over 5.000 kvadratmeter stor erhvervsbygning på havnen i Nuuk.  Det hele er foregået, samtidig med at Danmark, Grønland og USA sad i forhandlinger om en ny sikkerhedsaftale, som landene underskrev i sidste uge. Historien om Boassens planer i Nuuk afdækker et uformelt spil i skyggen af diplomatiet, hvor private aktører forsøger at købe sig fodfæste i Nuuk, det vurderer to eksperter, som Frihedsbrevet har talt med.

Den grønlandske Trump-fan Jørgen Boassen har i månedsvis arbejdet på at skaffe amerikanske erhvervsfolk en strategisk attraktiv bygning på havnen i Nuuk.  Det kunne Frihedsbrevet fortælle mandag.  Gennem flere måneder har Frihedsbrevets muldvarp nemlig haft en lang række opkald med Jørgen Boassen om planerne. I flere af samtalerne optræder også Jørgen Boassens private ven, den grønlandske parlamentariker Kuno Fencker fra løsrivelsespartiet Naleraq. Kuno Fencker afviser dog over for Frihedsbrevet, at han skulle have nogen formel rolle i projektet. Men lytter man til de skjulte lydoptagelser, som Frihedsbrevets muldvarp båndede under et Zoom-møde, tegner der sig et andet billede.

I slutningen af august satte Jørgen Boassen sig på et fly til København for at mødes med en dansk rigmand.  Imens det officielle diplomati har haft en high level-arbejdsgruppe, hvis arbejde i sidste uge kulminerede i New York med underskrivelsen af en ny sikkerhedsaftale mellem Grønland, Danmark og USA, har en skjult operation været i gang nedenunder. Her har Jørgen Boassen haft kontakt til amerikanske erhvervsfolk og en grønlandsk parlamentariker for at skaffe fast ejendom til amerikanerne, der ville få mulighed for at bore efter olie og få kontrol med deres egen havn. Vel at mærke stik imod ideen med den grønlandske lovgivning. Boassen, der både er murer og Trump-fan, havde i månedsvis gået med sine planer om at finde en rigmand, der kunne hjælpe ham med at anskaffe en gigantisk bygning, der var kommet til salg på havnen i Nuuk, som amerikanerne kunne flytte ind i. Det var derfor, Boassen landede i København denne sensommerdag i august. Hvad Boassen dog ikke havde fået at vide, var, at den danske rigmand, han skulle til København for at mødes med, var plantet af Frihedsbrevet.  Selvom der ikke findes muldvarpe i Grønland, har indbyggerne alligevel et ord for dette underjordiske væsen.  En muldvarpi hedder det, og gennem flere måneder har Frihedsbrevet haft netop sådan en: en muldvarp, der har boret sig langt ind i samarbejdet mellem den aktivistiske Boassen og Trumps arktiske kommissær, MAGA-influenceren og investoren Tom Dans.  Også den kontroversielle grønlandske løsrivelsespolitiker Kuno Fencker fra det separatistiske parti Naleraq er interesseret i projektet, og sammen taler dette bizarre triumvirat om, hvordan man kan hjælpe amerikanske kapitalinteresser med at skaffe sig et brohoved i Grønland i form af en attraktiv erhvervsbygning ved havnen i Nuuk, som er blevet sat til salg. Alt dette fremgår af Frihedsbrevets dokumentation, som foruden mails og sms’er også byder på skjulte lydoptagelser af samtaler mellem vores muldvarp og så Tom Dans, Kuno Fencker og Jørgen Boassen. Når man lytter til de skjulte optagelser, som Frihedsbrevets muldvarp – en 21-årig nordjysk teologistuderende ved navn Christian Ursilva – har båndet undervejs i processen, er det, så man taber både næse, ører og mund.  Optagelserne rejser også spørgsmålet, om Kongeriget Danmark for alvor kan stole på amerikanerne, når Donald Trumps Arktis-kommissær i tiden op til underskrivelsen af den nye Grønlandsaftale i al hemmelighed har vist interesse for at omgå den grønlandske lovgivning. I et vindblæst, mennesketomt område ved havnen i den vestlige del af Grønlands hovedstad, Nuuk, på adressen Qeqertanut 1, ligger en stor, sort, nybygget erhvervsejendom. Bygningen, som er på hele 5.374 kvadratmeter fordelt over fem etager, kan i den grad bruges til handel og vandel.  I stueetagen er der for eksempel plads til opmagasinering og lagerføring, og desuden er der også et komplet autoværksted. Og oppe på tredje og fjerde sal er der rummelige kontorer med lamelparketgulve af bambus og hertil en pittoresk udsigt over Malenebugten. Ydermere ligger bygningen lige ud til havnen, så der er også mulighed for maritim brug af ejendommen.  Hele dette anlæg er til salg for en pris på 125 millioner danske kroner. Samlet set lidt af et fund, hvis man nu var et amerikansk mine- eller olieselskab, som gerne vil have en base i Grønland, hvorfra man kan styre sine aktiviteter.  Det er nærmest, som man siger i det amerikanske; plug and play. Og som førnævnte Tom Dans bemærker i de skjulte optagelser med muldvarpen, er det både hurtigere og billigere at anskaffe sig denne bygning, end hvis der skal udvikles en helt ny erhvervsejendom fra bunden af i Grønlands hovedstad.  Spørger man ejendomsmægler Thomas Rix fra Netbolig, der står for salget af Qeqertanut 1, om der er tilsvarende erhvervsejendomme i Nuuk på markedet, svarer han kort og godt:  “Nej, det er der ikke.”  Hvad der gør det hele endnu mere pikant, er, at dansk politi har samme bygning i kikkerten til at blive ordensmagtens nye hovedkvarter i Nuuk.  “Det er vist en offentlig hemmelighed i Nuuk, at politiet er interesseret i den bygning,” siger ejendomsmægler Thomas Rix. Det bekræftes af erhvervsmanden Hans Gerstrøm, som ejer bygningen, men han vil ikke kommentere, hvor langt politiet er fra at skrive under. Til gengæld vil han gerne sige, at han intet har hørt fra amerikanerne. “Men de har også nok at gøre med at fylde deres nye treetagers konsulat i Nuuk ud,” udtaler Hans Gerstrøm til Frihedsbrevet.   At amerikanerne ikke har meldt sig som købere, kan måske hænge sammen med, at de har et problem, som dansk politi ikke har.  Grundet præsident Trumps interesse i at overtage Grønland vedtog det grønlandske parlament sidste år, at kun personer med dansk statsborgerskab eller personer, der har boet og været skattepligtige i Grønland i mindst to år, må opkøbe og have brugsret til fast ejendom i Grønland. Spørgsmålet er så, om udefrakommende amerikanere alligevel kan arbejde sig rundt om lovgivningen og således få en fod indenfor i Grønland?  For nylig kunne man se et eksempel på noget lignende, da Weekendavisen afdækkede, at den amerikanske investorgruppe Greenland Development Partners LLC har betalt for et hus til erhvervsmanden Jørgen Wæver Johansen, der er gift med den tidligere grønlandske minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt. Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Ovre på den anden side af Østersøen ligger et hus, der skal foregive at være et helt almindeligt dansk hus i Hvidovre. Huset ligger i Litauen og skal forestille det, som den danske storsvindler Britta Nielsen boede i, mens hun som sagsbehandler stjal langt over 100 millioner kroner fra statskassen. Den vilde historie om Britta Nielsen er omdrejningspunkt for en stort anlagt tv-serie under navnet Britta, som lige nu er i gang med at blive optaget. Planen er, at serien skal vises på TV 2 i 2028. Manuskriptet er skrevet af Adam Price, og serien produceres af SAM Productions, et selskab ejet af Adam Price og producenten Meta Foldager.  Dele af Britta-serien bliver lavet i Litauen. Men hvorfor egentlig flyve helt til Litauen og arbejde med et litauisk filmhold, når man bare kunne køre til Hvidovre?

Der er behov for et fundamentalt opgør med Forsvarsakademiet, lyder det nu fra flere forsvarsordførere. Det sker, efter at Frihedsbrevet har beskrevet, hvordan Forsvarskommandoen er dybt involveret i udgivelserne af forskningsrapporter på Forsvarsakademiet, som har fået hård kritik for ikke at give forskerne den forskningsfrihed og uafhængighed, som akademiet ellers bryster sig af.

Den officielle melding kom i begyndelsen af september sidste år. Midt i den monumentale oprustning af dansk forsvar skulle Forsvarsakademiet vende sig væk fra den eksterne formidling – til offentligheden – for i stedet at lægge mere tyngde i den interne formidling til Forsvaret, der styrker kampkraften, hed det sig. Men i månederne op til kursskiftet var der stor modstand internt på Forsvarsakademiet, hvor der udspillede sig en magtkamp mellem akademiet og Forsvarskommandoen, som Forsvarsakademiet hører under.