Flemming Rose

I denne uges Fri Tænkning gør jeg status på fire års krig i Ukraine, og jeg gør det med fokus på tabstal. Den officielle vestlige fortælling lyder, at Rusland lider langt større tab end Ukraine, men det udfordrer en ung ph.d.-studerende fra King’s College i London. Vil 2026 blive året, hvor krigen i Ukraine slutter?   På tærsklen til fireåret for den russiske invasion sætter nogle deres lid til, at de igangværende forhandlinger i Geneve vil gøre en ende på krigen, mens andre kalder det spil for galleriet.    De fleste peger fingre af Vladimir Putin, andre gør Volodymyr Zelenskyj til skurken, mens atter andre retter skytset mod enten Donald Trump eller Ukraines allierede i Europa.   Det er selvfølgelig en politisk vigtig diskussion, hvor man skal placere ansvaret, og det kan bruges til at skærpe presset på den ene eller anden aktør, men det er nok en øvelse af begrænset værdi, og den afspejler mest, hvor sympatien hos den enkelte kommentator ligger.   Grundlæggende er det lige nu svært at forestille sig et bæredygtigt kompromis mellem Ukraine og Rusland, som kan gøre en ende på krigshandlingerne og etablere rammerne for en fredsaftale, der kan holde på længere sigt. For ingen af parterne synes at være i en situation, hvor de er villige til at give indrømmelser i forhold til deres officielle krav.

Lad os begynde med et opsigtsvækkende mord.  Den 2. marts 2022 om aftenen får Denys Kirejev et opkald af den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU. Chefen for landets kontraspionage, Oleksandr Poklad, vil gerne mødes med ham.  Tre dage tidligere har den 45-årige Kirejev som medlem af den ukrainske delegation deltaget i de første forhandlinger mellem Kyiv og Moskva i Belarus, efter at russiske tropper den 24. februar indledte deres invasion af Ukraine. Kirejev har en karriere i den finansielle sektor bag sig med topjobs i både ukrainske og vestlige banker, heriblandt Citibank, Rabobank og Credit Lyonnais, men han har også arbejdet for to brødre tæt på den tidligere præsident Viktor Janukovytj, der måtte flygte til Rusland i 2014 efter at være blevet afsat. Derudover er han i dybeste hemmelighed blevet rekrutteret af Ukraines efterretningstjeneste GUR, hvis øverste chef, Kyrylo Budanov, senere afslører, at de efterretninger om de russiske planer, Kirejev leverer umiddelbart før invasionen, sandsynligvis forhindrer hovedstaden Kyivs fald. Ifølge Budanov er det ham, der har bedt Kirejev deltage i forhandlingerne, og han har instrueret sin agent i at gøre, hvad han kan, for at trække dem i langdrag, så Ukraine kan vinde tid til at mobilisere sit forsvar.

Hvor ofte går du på kompromis?   Synes du, at man sælger ud af sine værdier, når man går på kompromis, eller har de, der er parate til at indgå kompromiser, i virkeligheden ingen værdier, og netop derfor er de mere bøjelige og letpåvirkelige?   Eller er det at kunne praktisere kompromisets kunst i virkeligheden et aktiv, som er nødvendigt for fredelig sameksistens mellem mennesker og nationer?   Det har jeg talt om med den israelske filosof Avishai Margalit, forfatter til bogen On Compromise and Rotten Compromises, der udkom i 2009, men som med tiden bare er blevet endnu mere aktuel, for vi lever i en tid, hvor kompromiset er en truet art.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske graverjournalist Jefferson Morley om det seneste års udvikling omkring opklaringen af det 20. århundredes mest opsigtsvækkende mord, nemlig drabet på præsident John F. Kennedy i Dallas den 22. november 1963.  Det skyldes, at præsident Donald Trump for et år siden gav ordre til at frigive alle resterende dokumenter – omkring 80.000 sider.  Den 67-årige Morley er nok den journalist, der ved mest om sagen og i de forløbne tre årtier har dækket den tættest. Han er chefredaktør for JFK Facts, et digitalt medie, der løbende bringer nyt og graver videre i arkiverne. Morley er desuden forfatter til tre biografier om nogle af mordgådens centrale figurer:  James Angleton, chef for CIA’s kontraspionage i perioden 1954-1975; Richard Helms, operativ chef for CIA 1962-1965 og efterretningstjenestens direktør 1966-1973 og Winston Scott, CIA-chef i London og Vesteuropa i årene efter Anden Verdenskrig og derpå i perioden fra 1956 til 1969 stationschef i Mexico, som den påståede gerningsmand Lee Harvey Oswald besøgte, kort før Kennedy blev skudt. Morley arbejder i øjeblikket på en ny bog, som, hvis alt går vel, udkommer senere i år. Her zoomer han ind på Kennedy-mordet med CIA-operationer som sin kameralinse. Fokus vil være på de CIA-topfolk, vi taler om i denne uges Fri Tænkning, som Morley har lært nyt om i det forgangne år, hvilket har bestyrket hans opfattelse af, at nøglen til mordgåden skal findes i CIA.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Seymour Hersh, der er hovedperson i en ny prisvindende Netflix-dokumentarfilm med titlen Cover-Up. Den 88-årige Hersh har siden slutningen af 1960’erne stået bag snesevis af afsløringer af magtmisbrug og ulovligheder begået af den amerikanske regering. Frihedsbrevet er det første medie i verden, der har fået hul igennem til den journalistiske legende for at tale om filmen og hans enestående karriere.

I denne uges Fri Tænkning kaster jeg ved hjælp af efterretningstjenesten i Estland og anerkendte internationale eksperter et kritisk blik på den internationale bestseller Hvis Rusland vinder – et scenarie, som er skrevet af den tyske professor i international politik, Carlo Masala.

Kan man være halvt gravid? Svaret er selvfølgelig nej. Enten er man gravid, eller også er man det ikke. Leon Hadar mener ikke desto mindre, at USA i sin tilgang til Venezuela forsøger sig med en halv graviditet. Forsøger det umulige kort sagt. ”Vi siger, at vi vil styre Venezuela, men vi vil hverken gennemføre et regimeskifte eller besætte landet. I mine ører lyder det som opskriften på en katastrofe i det lange løb.” Hadar tilføjer: ”Har vi tænkt os at lægge pres på regimet og presse dem til forandringer? Det har jeg svært ved at forestille mig vil lykkes på længere sigt. Venezuela er et stort land. Det er næsten dobbelt så stort som Californien med en befolkning på næsten 30 millioner, og det er et komplekst og sammensat samfund med en masse sociale og økonomiske problemer og forskellige magt-grupperinger, og selvom Maduro var upopulær, så har der blandt mange været opbakning til de politiske ideer bag hans regime.”

Året går på hæld, og jeg er gået på juleferie.  Jeg synes imidlertid ikke, at du skal snydes for Fri Tænkning op mod jul og nytår. Derfor har jeg været en tur i arkivet og fundet en række udgaver af Fri Tænkning fra de forgangne fire og et halvt år, som tiden efter min bedste overbevisning ikke er løbet fra.  Det skyldes ikke mindst, at nogle af emnerne er tidløse og handler om eviggyldige problemstillinger, men ikke kun.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Ben Freeman, der er forfatter til en ny bog med titlen The Trillion Dollar War Machine. Freeman og hans medforfatter, William Hartung, er begge knyttet til tænketanken The Quincy Institute i Washington, som er skeptisk over for USA's militære engagement ude i verden.  Freeman forsker til daglig i penges rolle i amerikansk politik; hvordan pengene til forsvaret bruges, og hvordan udenlandske regeringer og grupper køber sig til indflydelse på USA's udenrigspolitik. Freeman har tidligere udgivet bogen The Foreign Policy Auction (2012). Sammen med sine kolleger på the Quincy Institute står Freeman også bag et vigtigt arbejdsredskab for journalister og andre, der gerne vil have kendskab til tænketankeksperters interessekonflikter. Det hedder The Think Tank Funding Tracker. Heraf fremgår det for eksempel, hvad tænketanken The Atlantic Council, som er nævnt i dagens Fri Tænkning, som et minimum har modtaget af støtte fra udenlandske regeringer samt fra virksomheder, der tjener penge på kontrakter med USA's forsvarsministerium, og fra den amerikanske regering.

Vidste du, at Ukraine-krigen har en skyggeverden, som aldrig når frem til aviserne? I dette interview, som blev sendt live på Frihedsbrevet den 8. december, dykker chefredaktør Flemming Rose ned i krigens skyggesider sammen med Martin Tamm Andersen. Martin er tidligere udsendt soldat og nu dokumentarist med unik adgang til de miljøer, der former krigen bag kulissen. Du får fortællinger om oligarker, udenlandske krigere, militser, lejesoldater og våbenhandlere, som sjældent ser dagens lys.