Sofie Frøkjær

I 2019 gik den nuværende radikale leder, daværende næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe, Martin Lidegaard, til kamp mod politisk annoncering.  “Resultatet af den politiske kommercialisering er nemlig, at dem med flest penge får mest eksponering og størst mulighed for at blive valgt,” skrev han dengang i en kommentar i Altinget. Men efterfølgende eksploderede Radikale Venstres egen annoncering på Facebook, noget de ellers ikke havde benyttet sig af overhovedet året forinden, det viser Facebooks annoncebibliotek for Radikales Facebook-side. 

Med en ny regelforenklingskampagne kaldte minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) til kamp mod bøvl og bureaukrati. I juni i år forsikrede han, at 70 regler var på vej til enten at blive fjernet eller justeret, men nu halvandet år efter projektets søsættelse oplyser hans eget ministerium selv, at det tal er halveret til 35, og af dem er kun 9 i skrivende stund gennemført. Resten er i proces, lyder meldingen fra ministeriet.

Lars Boje Mathiesen fik ret i sin forudsigelse, da han allerede tirsdag morgen erklærede Donald Trump som vinder af det amerikanske præsidentvalg.  “I det her tilfælde er det ren matematik :-),” skrev han på det sociale medie X og henviste til resultaterne for optællingen af de første stemmer i USA’s syv svingstater.  Mindre klar i mælet var partistifteren, da en bruger nogle uger forinden spurgte, om Lars Boje Mathiesen ville svare på, om Donald Trump tabte valget i 2020 “på helt fair vis”.  “Hvor skulle jeg vide det fra,” svarede Boje og kaldte spørgsmålet “langt mere kompliceret” end et simpelt ja/nej-svar.

Det danske forsvar er kollapset med en kuldsejlet økonomi og stor mangel på såvel materiel som personel. Hvordan kunne det gå så galt?  Sådan spørger chefredaktør og stifter af forsvarsmediet Olfi, Peter Ernstved Rasmussen, i bogen Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra, som udkommer i næste uge.  Det er 392 siders forfaldshistorie, hvor forfatteren navngiver de politikere, embedsmænd og topofficerer, som han mener bærer ansvaret for at Forsvaret er kørt ud over skrænten.

Socialdemokraten Thomas Skriver Jensen efterlyser flere folketingsmedlemmer, der som ham selv er formet af en almindelig arbejderbaggrund. Det har fået flere til at kritisere politikeren for at være blind for de fordele, der følger med at være søn af en af dansk politiks mest magtfulde personer – Dansk Metals formand, Claus Jensen.

De samler på våbenglade medlemmer i Nye Borgerlige.  Det fortæller partiformand Martin Henriksen i sin nye samtalebog Uden kamp, Ingen sejr og slår samtidig fast, at partiet ønsker at liberalisere våbenloven og give danskerne udvidet mulighed for selvforsvar.

Tidligere klimaminister Dan Jørgensen (S) agerede redaktør for Katherine Diez og lugede ud i hendes offentlige udtalelser, mens de var kærester. Det fortæller Diez i sin nye bog. Blandt andet gav Diez et langt interview til Euroman, som ministeren – ifølge Diez – redigerede med hård hånd.

Da finansminister Nicolai Wammen (S) for to uger siden kunne præsentere regeringens plan for, hvordan man i staten vil spare 1.000 årsværk på administration, bøvl og bureaukrati, fik den ikke for lidt i flere medier.

“Blodbad i staten. 1000 hoveder ruller,” skrev eksempelvis Ekstra Bladet, mens man hos Berlingske udlagde teksten som en “massiv fyringsrunde” blandt statens kolde hænder.

Men spørger man ude i ministerierne, hvad de går og forbereder sig på, skulle spareplanen blive vedtaget, så lyder svaret flere steder, at de regner med, at besparelserne helt eller delvist kan hentes hjem med “intern rokering”, “omplacering” og “naturlig afgang” af medarbejdere.

Det vakte opsigt, da landets justitsminister, Peter Hummelgaard (S), på et pressemøde for snart tre uger siden lod tilhørerne vide, at det er hans “politiske intention” at “geoblokere” nogle ikke nærmere specificerede krypterede beskedtjenester.

Men selvom det er ministerens politiske intention, er det ikke Socialdemokratiets politik.

Det siger retsordfører Bjørn Brandenborg (S) i et interview til Frihedsbrevets podcast Sofies Valg.

I podcasten Borgen Unplugged sætter B.T.’s journalist og vært Henrik Qvortrup navne på tre folketingsmedlemmer i Moderaterne, som er blevet kontaktet af medarbejdere om et dårligt arbejdsmiljø i partiets sekretariat.

En af dem er ifølge Qvortrup Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, der ellers tidligere har afvist, at det skulle være tilfældet.

Efter at have observeret de seneste ugers debat om justitsministerens “politiske intention” om at “geoblokere” flere krypterede beskedtjenester har juraprofessor Frederik Waage gjort sig en erkendelse – ikke mindst om sin egen rolle i debatten. For mens eksperter som ham har haft travlt med at skyde regeringens noget ukonkrete forslag ned, så har ministeren i mellemtiden været helt stille om, hvad det egentlig er, regeringen foreslår. Og det er et mønster, Frederik Waage genkender fra tidligere, fortæller han til Frihedsbrevet.

De kaldte det selv for en “historisk aftale”, da parterne bag den grønne trepart før sommerferien kunne præsentere en ny aftale for landbruget og naturen i Danmark.

Nu samles den grønne trepart så igen for en enkelt aften. Denne gang på samme side af bordet og i festlige lag, når formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, fredag aften slår dørene op til slægtsgården og inviterer flokken af ministre og toplobbyister til høstfest.

Hvem der dukker op, og hvad der skal ske, når den grønne trepart mødes på slap line, ønsker Søren Søndergaard ikke at tale med Frihedsbrevet om. Men flere af regeringens ministre bekræfter deres deltagelse i festen.

Uden god demokratipolitik, ingen god klimapolitik, lyder budskabet fra løsgænger og partistifter Theresa Scavenius, der med sit nye parti, Grønne Demokrater, ønsker et opgør med måden politik bliver til på i dag.

Frihedsbrevet interviewede Theresa Scavenius om hendes nye parti, der skal sparke dørene op på Christiansborg – og lukke den industrielle kødproduktion i Danmark.

Intet forhindrer Mette Frederiksen i at fortælle om indholdet af sommerens vel nok mest omdiskuterede sms, nemlig den sms, som en særlig rådgiver til statsministeren sendte til lobbyvirksomheden Rud Pedersen, efter at en partner i virksomheden havde udtalt sig kritisk om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet i en artikel i Jyllands-Posten, og før denne partner blev hjemsendt.

Hos Statsministeriet har man afvist at give indsigt i indholdet med begrundelsen, at beskeden “er af privat eller rent partimæssig karakter” og derfor ikke angår Mette Frederiksens virke som statsminister.

Frihedsbrevet tog til S-pressemøde i Vejle for at spørge Mette Frederiksen, om hun i sit partimæssige virke som formand for Socialdemokratiet ville løfte sløret for indholdet af sms’en.

På linje med flertallet af danskerne finder Venstres Jan E. Jørgensen debatten om Israel-Palæstinakonflikten ubehagelig, svær og polariseret. Det i en grad, hvor han i december besluttede helt at trække sig fra den. Men nu er Venstre-politikeren vendt “en lille smule” tilbage. Frihedsbrevet mødte Jan E. Jørgensen til en snak om, hvem der passer på debatten, når selv landets folkevalgte politikere finder det lettere at blande sig udenom.

Frihedsbrevets journalist Sofie Frøkjær har talt med Rasmus Prehn (S) om at tage en “vaskeægte røvtur” fra toppen til bunden og i grunden befinde sig meget godt der.

Med sin “mistanke” om, at der er i debatten er israel-kritiske jødiske røster, som iklæder sig “falsk jødedom” for at få spalteplads og opmærksomhed i medierne, erkender jødisk debattør og bestyrelsesmedlem for Fælleskomitéen for Israel Ella Chievitz, at hun har lettet låget på en “sprængfarlig diskussion”.

Selv mener hun dog ikke, at hun med sin “undren” gør sig til dommer over, hvad det vil sige at være rigtig eller forkert jøde. Det spørgsmål ønsker hun faktisk slet ikke at gå ind i.

“Jeg spørger bare, hvad er jødedom for dem?” siger hun til Frihedsbrevets politiske podcast Sofies valg.

Tirsdag lidt over middag sad Lars Løkke Rasmussen (M) bænket til samråd i Udenrigsudvalget for at redegøre for forløbet, der ledte frem til regeringens beslutning om at indføre koranloven. Udenrigsministeren blev indkaldt til samrådet, efter at Frihedsbrevet i april bragte et interview med Palæstinas ambassadør i Danmark, hvor ambassadøren hævder, at han og flere andre arabiske ambassadører spillede en afgørende rolle i koranlovens tilblivelse. En udlægning, som Lars Løkke Rasmussen ikke kan genkende.

Frihedsbrevet er taget på årets Folkemøde med ambitionen om at få en fod indenfor, når eliten mødes i diskret afstand til folket. Enten ved selv at komme med til bords eller ved at tale med dem, der er med på gæstelisten. Den første, vi har talt med, er tobakslobbyist for Philip Morris, Christopher Arzrouni, der torsdag aften har inviteret en udvalgt skare til “røgfri mingle” med gratis øl og snacks – selvom han egentlig synes, at den slags lukkede arrangementer er en “uting” på Folkemødet.

Giver vi overhovedet en bedre verden videre til næste generation?

Det spørgsmål stiller Moderaternes spidskandidat til Europaparlamentsvalget, Stine Bosse, i Altinget og understreger, at der især er ét område, som bekymrer hende:

“Og det er klimaet.”

Frihedsbrevet har spurgt Stine Bosse, om samme bekymring plagede hende, da hun over en længere årrække var bestyrelsesformand for olieselskabet Nunaoil, der frem til 2022 arbejdede med at efterforske højrisiko-oliefelter i Grønland.

I foråret 2016, samme år som VK-regeringens stærkt omdiskuterede landbrugspakke blev vedtaget i Folketinget, var Moderaternes gruppeformand og klimaordfører Henrik Frandsen én af i alt fire borgmestre, der gik sammen i et fælles opråb for landbruget. Med udarbejdelsen af en fælles strategi ønskede borgmestrene at sikre “en smidig og effektiv gennemførelse af landbrugspakken”, som kom landbruget mest muligt til gavn. I dag, otte år senere, siger Henrik Frandsen i et interview til Frihedsbrevets podcast Sofies Valg, at han på linje med sin partiformand Lars Løkke Rasmussen, er nået til den erkendelse, at landbrugspakken er slået fejl.

Det var nogle “meget, meget vilde tal”, som ligestillingsminister Marie Bjerre (V) for nylig kunne præsentere i en ny stor undersøgelse af danskernes erfaringer med sexisme. Men forskerne bag undersøgelsen understregede over for ministeriet, at der var tale om en “grov/forsimplet definition af sexisme”, som ikke kunne stå alene. Det var imidlertid nuancer, som ministeriet bad om at få “rykket hen sidst i rapporten”, ligesom ministeriet også bad forskerne tilpasse rapportens ordvalg til en kommende kampagne fra treparten Alliance mod seksuel chikane. Marie Bjerre afviser at have “strammet” konklusionerne, mens hendes ministerium fastholder alene at have blandet sig i rapportens “formidlingsmæssige” aspekt.

Anita Johnson er direktør for Center mod æresrelaterede konflikter, også kendt som RED, og hendes ord har Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad flittigt gjort brug af på det seneste. Det er sket som led i ordførerens problematisering af, at der blandt tilsyneladende velintegrerede indvandrere findes det, som Frederik Vad beskriver som en samfundsundergravende “infiltreringskultur”. I et længere interview til Frihedsbrevet uddyber Anita Johnson nu, hvordan hun selv ser på de problemer, som hendes ord bliver gjort til bevis for.

Med en række opsigtsvækkende udtalelser om “herskerkultur” og “infiltreringskultur” i bestemte etniske miljøer har Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, i den grad pustet liv i udlændingedebatten. Hvor stort problemet er, ved Frederik Vad dog “ikke noget om”. Og selvom ordføreren får hård kritik for at bruge svenske tal på området forkert, fastholder han, at problemet findes – og dét i et større omfang end hans politiske modstandere vil se i øjnene.

Blandt kritiske røster har regeringens koranlov fået tilnavnet “Lex Paludan” – opkaldt efter partilederen i Stram Kurs, hvis navn blev synonymt med regeringens ønske om at sætte en stopper for offentlige koranafbrændinger med “en nålestiksoperation” sidste efterår. Nu er Rasmus Paludans navn så dukket op igen i den politiske debat. Denne gang som et – ifølge flere af regeringens politikere – godt eksempel på den slags chikanerende brug af retten til aktindsigt i offentligt ansattes oplysninger, som regeringen ønsker at forhindre med et nyt lovforslag. I et længere interview med Frihedsbrevet kalder Rasmus Paludan det “kategorisk usandt”, at han har chikaneret de politifolk, der er sat til at beskytte ham. Samtidig advarer han mod, at regeringen med sit lovforslag øger afstanden mellem landets offentligt ansatte og de borgere, der er afhængige af deres ydelser.

Det er ikke meget Radikale Venstre i hovedstaden har haft at sige til den kritik, som en lang række medarbejdere i Kultur- og Fritidsforvaltningen har rejst af den radikale borgmester Mia Nyegaards ledelsesstil, der beskrives som grov, brutal og udskammende. I hvert fald ikke udadtil. Men nu viser interne dokumenter, at kritikken af Mia Nyegaard har skabt røre i den københavnske vælgerforening, hvor spørgsmålet om, hvorvidt borgmesteren er den rette spidskandidat frem mod næste års kommunalvalg, er begyndt at melde sig.

En nyligt offentliggjort medlemsliste fra den lukkede og gådefulde eliteklub, Den Trilaterale Kommission, viser, at Mette Frederiksen er tidligere medlem. Dermed er landets statsminister én af en række prominente danskere, der har haft sæde i den lukkede klub, og det kan være en fordel for Mette Frederiksen, skulle ambitioner om en international karriere en dag melde sig, vurderer ekspert.

Meget skal gå galt, hvis ikke Danmark til sommer lander en midlertidig plads i FN’s Sikkerhedsråd. Der er nemlig ingen konkurrence om posten. Alligevel stiger prisen på den danske FN-kampagne nu til 3,7 millioner skattekroner, viser nye regnskabstal. Blandt udgifterne er 400.000 kroner til “merchandise”, der omfatter alt fra notesbøger og kuglepenne til sokker og muleposer, slik og småkager. Udenrigsministeriet kalder det “normal praksis” blandt kandiderende lande til Sikkerhedsrådet. Kampagnens øvre budgetgrænse ønsker ministeriet ikke at oplyse.

Seks dage før regeringen meddelte, at man vil finde et “juridisk værktøj”, der kan forhindre koranafbrændinger i Danmark, dukkede et borgerforslag op, der vil forbyde handlingen efter Straffelovens racismeparagraf. Det er der i skrivende stund mere end 25.000 danskere, der har skrevet under på. Spørger man manden bag borgerforslaget, René Herringe, kalder han forslagets juridiske detaljer et “long shot”. For ham er vejen til et forbud underordnet, så længe forbuddet kommer.

For den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, er afbrænding af Koranen “egentlig ikke” en beskyttelsesværdig ytring, og spørger man ham direkte, anser han ikke et forbud mod at tænde ild på religiøse skrifter som et stort frihedstab. Alligevel kalder han regeringens bestræbelser på at finde et “juridisk værktøj” til at forhindre koranafbrændinger i Danmark “beskæmmende” i en tid, hvor politikere og befolkninger på tværs af Europa hylder og støtter Ukraines kamp for frihed og ret til selvbestemmelse.

Regeringens udspil til en ny skattereform bærer ikke én partifarve, men er derimod et godt eksempel på, hvad der sker, når politiske partier med forskellige holdninger og prioriteringer lægger stridigheder til side og “møder hinanden”. Sådan lød budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) på regeringens første pressemøde for knap syv måneder siden, og Lars Løkke Rasmussen (M) gav hende ret. Skattereformen indkapslede “hele ideen” og “rationalet” bag regeringens nye arbejdsfællesskab, forklarede han. Siden har det stået stille med regeringens storstilede skatteplan. Så hvor bliver reformen af?, spørger Frihedsbrevet på kanten af sommerferien.

Da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) under Folkemødet blev spurgt, om Forsvarets Efterretningstjeneste skulle have lovhjemmel til at genskabe statsministerens slettede mink-sms’er, lød svaret tøvende, at det kunne han ikke svare på endnu. Men det viser sig nu, at det kunne Troels Lund Poulsen faktisk godt svare på. Dagen inden var han nemlig blevet orienteret om, at sms’erne selv med den rette lovhjemmel ikke kunne genskabes. Det oplyser ministeren til Frihedsbrevet.

Wagner-gruppens oprør mod den russiske hærledelse sluttede, før det endte i konfrontation og militære kampe i Moskva. Men det hæsblæsende døgn har afsløret en russisk præsident, der er mere svækket end nogensinde før. Sådan lyder analysen fra flere danske eksperter, iagttagere og politikere, der er enige om, at weekendens dramatiske begivenheder i Rusland har vist alvorlige sprækker i Putins autoritet og kontrol internt i landet. Vi har spurgt én af disse eksperter, om den russiske statsleder kan komme styrket tilbage fra weekendens hændelser. Ja, lyder svaret. Sagtens.

Professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau har ikke meget tilovers for flere kommuners indførelse af lavere hastighedsgrænser for at mindske kommunernes klimaaftryk. Ja, faktisk ville han foretrække, hvis landets kommuner helt ville opgive at forfølge den slags lokale og ofte meget dyre klimatiltag, og i stedet fokusere på, hvordan kommunerne konkret kan bidrage til at opfylde Danmarks nationale klimamålsætninger.

I alle år siden 2010 har Finansministeriet undervurderet statskassens overskud med i gennemsnit 2,5 procent af BNP om året. Det viser en ny analyse fra de økonomiske vismænd. Omsat til kroner og øre giver det et samlet fejlskøn over den offentlige saldo på omkring 700 milliarder kroner. Ifølge flere økonomer bør tallet kalde på selvransagelse i Finansministeriet. Men spørger man finansminister Nicolai Wammen (S), hæfter han sig ved, at “vismændene vurderer, at de offentlige finanser er sunde”.

År efter år efter år … efter år bliver finanslovens “kongetal”, den såkaldte strukturelle saldo, skudt under målet af Finansministeriet. Således har ministeriet i alle år fra 2017 til 2022 været nødt til at opjustere tallet med i gennemsnit 1,3 procent af BNP om året svarende til 35 milliarder kroner årligt – eller gevinsten fra afskaffelsen af 12 store bededage. Ifølge cheføkonom hos 3F Frederik Imer Pedersen bør den “systematiske undervurdering” af statens finanser give anledning til at revidere Finansministeriets regnemodeller.

Hvis rettidig omhu og vedligehold er vejen til et velfungerende sundhedsvæsen, hvorfor har skiftende regeringer med netop Lars Løkke Rasmussen (M), Mette Frederiksen (S) og Sophie Løhde (V) i spidsen så ladet stå til, mens sundhedsvæsenet er blevet mere og mere presset – og nu i en sådan grad, at ventetiderne på kræftbehandlinger skrider, og der er akut brug for en milliardindsprøjtning? Det spurgte Frihedsbrevet statsministeren om på tirsdagens pressemøde.

Reformkommissionens forslag om at erstatte 10. klasse på landets efterskoler med et såkaldt ungdomsår vil “frarøve tusindvis af unge” muligheden for et efterskoleophold og lukke efterskoler i hele landet. Sådan lød dommen fra Efterskoleforeningen, kun få timer efter at kommissionens omstridte forslag blev præsenteret. Direkte adspurgt, hvad foreningen bygger sin konklusion på, erkender formand Torben Vind Rasmussen, at det er en “bekymring” uden beregninger bag. Samtidig viser foreningens egne tal, at op mod hver anden efterskole allerede i dag udbyder forløb, der til forveksling ligner kommissionens forslag.

Smøre madder, vaske tøj og pudse gadeskilte. Det er opgaver som disse, som op mod 27.000 personer på offentlig ydelse fremover skal løse for kommunerne, hvis regeringens forslag om 37 timers arbejdspligt om ugen bliver en realitet. Ifølge regeringens egne beregninger forventes forslaget at flytte få hundrede mennesker i arbejde. Samtidig advarer flere kommuner mod, at arbejdspligten vil føre til mere bureaukrati og administration – en udvikling, som regeringen selv har advaret mod. Kritikken til trods mener Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen, at arbejdspligten har “betydelig værdi”.

Siden januar sidste år har indsatsen for smitteopsporing af coronavirus kostet over 350 millioner skattekroner, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til Frihedsbrevet. Tallet kommer som et chok for en professor i sundhedsøkonomi og tidligere medlem af regeringens corona-ekspertgruppe, der håber, at Rigsrevisionen vil gå ind i sagen.

Man skulle tro, at det seneste års udgifter til regeringens lukkede Smittestop-app ville ramme et rundt nul eftersom appen ikke har været i brug siden marts sidste år. Men det er ikke tilfældet. I tiden der er gået, siden Smittestop-appen officielt blev erklæret for lukket og slukket, har appen fortsat kostet skatteborgerne penge – i alt over én million skattekroner. Fra den 1. april er den lukkede app så definitivt lukket.