Andreas Wentoft

Sundhedsvæsenets vagthund, Styrelsen for Patientsikkerhed, påtænker at give tidligere ledende overlæge på Afsnit C Kristian Kærup Sloth et påbud.  Men det betyder ikke, at styrelsen vil stoppe med at undersøge overlægen. Det skriver styrelsen i et brev til ham.

En septemberdag i år blev en 35-årig mand eskorteret til det psykiatriske hospital i Aarhus af politiet. Ved ankomsten beskrev en læge manden som meget psykotisk med tankeforstyrrelser og hallucinationer. Det fremgår af en ny bekymringsskrivelse sendt fra en overlæge i retspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital til Styrelsen for Patientsikkerhed. I brevet, der er skrevet af en overlæge i Retspsykiatrien, rejses der hård kritik af en navngiven arrestlæge i Kriminalforsorgen.  Arrestlægens navn er Kristian Kærup Sloth, og hvis du synes, det navn lyder bekendt, er det, fordi han er hovedpersonen i en omfattende sag om svigt af psykisk syge patienter i psykiatrien i Randers. Han blev fyret fra sit job som ledende overlæge i maj måned i år, men arbejder altså fortsat for Kriminalforsorgen. Det er dette arbejde, som denne historie handler om. I skrivelsen rejses der bekymring over et konkret forløb, som udspillede sig i arresten i Hobro i slutningen af august i år. Her blev Kristian Kærup Sloth tilkaldt som arrestlæge for at vurdere en anholdt person, der opførte sig underligt. Personen var tidligt om morgenen blevet stoppet med en stor jernstang i hånden, som han bankede mod parkerede biler på en stille villavej i Hammel. Det viste sig, at manden var mistænkt for et hjemmerøveri begået i timerne forinden, og han blev derfor anholdt. Frihedsbrevet kan på baggrund af centralt placerede kilder i sagen sammen med skriftlig dokumentation fortælle, at den anholdte mand lider af skizofreni. En sygdom, han modtager behandling for i psykiatrien. Trods betjentenes mistanke om, at manden var sindssyg, og en lægejournal, der bakkede mistanken op, vurderede Kristian Kærup Sloth, at manden skulle blive i arresten frem for at modtage behandling i psykiatrien.

Politikernes tillid til hospitalsledelsen i Region Midtjylland skal i dag stå til en foreløbig prøve.  Det sker på et regionsrådsmøde, hvor en foreløbig redegørelse om psykiatriskandalen i Randers er på dagsordenen.  Redegørelsen kommer efter Frihedsbrevets afdækning af, hvordan flere ledelsesniveauer i psykiatrien i Region Midtjylland blev advaret adskillige gange om alvorlige svigt af patienter. Svigt som en tidligere ledende overlæge er anklaget for at bære hovedansvaret for. Frihedsbrevet har afdækket, at Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet advaret om overlægen Kristian Kærup Sloth syv gange i sagen uden at opdage de alvorlige fejl, han nu anklages for.

Oversygeplejersken på Afsnit C i Regionspsykiatrien i Randers, Mette Hartz Hagensen, er fratrådt med øjeblikkelig virkning. Samtidig fortæller regionen, at man undersøger et “upassende forhold” mellem en anden ansat og en patient.  Ifølge Frihedsbrevets kilder drejer det sig om en ansat, der har haft et kærestelignende forhold til en patient.  Flere tidligere og nuværende ansatte fortæller, at Mette Hartz Hagensen har været en af overlæge Kristian Kærup Sloths største støtter og fortaler for hans kontroversielle behandlingstilgang.

En betjent trak sin pistol, da en psykisk syg patient en decemberaften i 2023 gik amok på Afsnit C i Randers. Patienten endte med at få en dom for vold og hærværk og en udvisning af landet. Frihedsbrevet kan fortælle, at manden ikke fik den rette medicinske behandling og på en uge blev udskrevet tre gange i psykotisk tilstand, forud for at han gik amok.

Patienternes egen vagthund, Styrelsen for Patientsikkerhed, blev advaret syv gange om alvorlige svigt i ledende overlæge Kristian Kærup Sloths behandling af psykisk syge patienter.  Advarslerne tikkede ind i perioden fra 2019 til 2023, men de fik aldrig konsekvenser for den nu tidligere overlæge. Først da en whistleblowerhenvendelse i 2024 indløb til juristerne i Region Midtjylland og herfra blev sendt til styrelsen, satte embedsfolkene her gang med en kulegravning. Nu sætter eksperter og en patientforening spørgsmålstegn ved, om Styrelsen for Patientsikkerhed har udført sit arbejde godt nok.

Natten til den 9. november 2021 efterlod Jørn Kristensen en seddel til sin kone i et sommerhus ved Vesterhavet, hvor han undskyldte for det, han var på vej til at gøre. To måneder senere blev hans lig fundet klemt inde mellem stenene ved Høfde 37 ved Hanstholm. I ugerne op til selvmordet modtog den 68-årige behandling på Afsnit C, der er en psykiatrisk afdeling i Randers. Men selvom Jørn havde selvmordstanker, blev han under højlydte protester fra sin hustru udskrevet til sit eget hjem. Frihedsbrevet kan afsløre, at Jørn er en af mindst fire patienter med tilknytning til Afsnit C, der fra 2021 til 2024 har begået selvmord, kort efter de har været i behandling på afsnittet.

Den ledende overlæge på Afsnit C i psykiatrien i Randers, Kristian Kærup Sloth, blev først hjemsendt og siden fyret som følge af en whistleblowersag i Region Midtjylland, som omhandler mistanke om alvorlige faglige svigt fra overlægens side.  Med sig har han fået 12 måneders opsigelse med løn, hvori han er fritstillet, og tre måneders fratrædelsesgodtgørelse. Hvis aftalen løber hele vejen ud, får Kristian Kærup Sloth 1.416.948 kroner med sig i lønningsposen.

Ledende medarbejdere i Region Midtjylland blev advaret mod overlæge Kristian Kærup Sloths behandling af psykisk syge patienter mindst ti gange fra august 2022 og frem til januar 2024.  Alligevel blev der først grebet ind, da en whistleblower – uden om ledelsen i psykiatrien i Randers – advarede om alvorlige svigt begået af overlægen. Samtidig viser dokumenter, at direktionen i psykiatrien i Region Midtjylland to gange blev opfordret til at holde et møde med en række fællestillidsrepræsentanter i psykiatrien om den alvorlige sag.  Trods opfordringerne undlod direktørerne at mødes med de tillidsvalgte.

Arbejdstilsynet har givet påbud til Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers, fordi flere ansatte har følt sig mobbet, chikaneret eller overfuset af ledelse og kolleger, skriver Arbejdstilsynet.

Afsnit C er omdrejningspunktet for en alvorlig whistleblowersag, hvor den ledende overlæge Kristian Kærup Sloth er blevet fyret, og man skal nu undersøge hans behandling af op mod 1.500 patienter.

Tidligere og nuværende ansatte uddyber i dag kritikken over for Frihedsbrevet og retter en hård kritik mod oversygeplejerske Mette Hartz Hagensen, der udgør den anden halvdel af ledelsen, og som fortsat er ansat som leder på afsnittet.

Mette Hartz Hagensen beklager over for ansatte, som har følt sig krænket og siger, at det ikke har været hendes intention.

Kristian Kærup Sloth afviser at have overfuset medarbejdere. Generelt afviser han kritikken fra whistleblowersagen og mener, at han er udsat for en hetz.

Hospitalsdirektør Tina Ebler var helt klar i spyttet, da Frihedsbrevet spurgte ind til, om man allerede nu havde mistanke om flere konkrete patientforløb med alvorlige behandlingsfejl på Regionspsykiatrien Randers.

Der lå ikke flere på regionens bord, lød det fra direktøren, men to dage efter interviewet med Tina Ebler skriver regionen nu i en mail, at de alligevel har modtaget oplysninger om yderligere ni sager.

Dermed er der nu i alt 22 patientforløb, hvor ansatte i regionen mistænker alvorlige behandlingsfejl.

Cheflæge Runa Sturlason og chefsygeplejerske Anne Mette Vejrup skal ikke længere have deres daglige gang på Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers. Regionen oplyser desuden, at man nu vil gennemgå 1.500 patientsager på Afsnit C.

Det sker efter en række afsløringer i Frihedsbrevet i forbindelse med en whistleblowersag i Region Midtjylland. De to chefer udgjorde afdelingsledelsen på Afsnit C, som man i øjeblikket undersøger for en række alvorlige behandlingsfejl.

Skibet Knud Rasmussen er i juli blevet forsinket med over to uger på grund af manglende leveringer af skibsdele og installationer.

Det besværliggør Arktisk Kommandos forudsætninger for at afmærke Danmarks territorium over for udefrakommende i danske farvande.

Ifølge en ekspert svækker forsinkelsen Danmarks sikkerhedssituation væsentligt.

Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland Anders G. Christensen (V) kræver nu en redegørelse om problemer i psykiatrien fra regionens øverste politiske chef, regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Det gør han på baggrund af afsløringer i Frihedsbrevet, hvor flere alvorlige sager har set dagens lys.

En række ansatte på Randers Psykiatriske Afsnit C og Afsnit D har haft en Facebook-gruppe, hvor man har delt billeder af indlagte patienter. På et af billederne ser man netop Kristian Kærup Sloth ligge på gulvet, hvor han lader, som om han har taget for meget antipsykotisk medicin. Ved siden af ham sidder en patient og “tager sig af ham”. En ekspert kalder det svigtende dømmekraft og decideret ulovligt. Ledelsen på Afsnit C fortæller, at de ikke vidste, at det var ulovligt.

Et selvmord, to drabsforsøg og en række voldelige overfald knyttes til alvorlige behandlingsfejl i 12 patientsager i Regionspsykiatrien Randers.

Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af flere aktindsigter og kilder tæt på sagen.

Fejlene er begået af Kristian Kærup Sloth, som indtil for nylig var ledende overlæge på hospitalets Afsnit C.

Den første bekymring over overlægens behandling blev allerede sendt til sundhedsmyndighederne i 2019. Siden har der været hejst en række røde flag over overlægens behandling, men det fik ingen konsekvenser før i år.

Det kor­te af det lange Poli­ti­ke­re fra beg­ge poli­ti­ske flø­je rea­ge­rer nu på Fri­heds­bre­vets kort­læg­ning af øko­no­misk kri­mi­na­li­tet. Og dom­men over deres eget arbej­de er hård.  “De her tal er klok­ke­klar evi­dens for, at der ikke bli­ver leve­ret fra poli­tisk side,” lyder det fra Hans Kri­sti­an Ski­b­by, skat­te­o­rd­fø­rer for Danmarksdemokraterne.  Poli­ti­ker­nes fore­truk­ne løs­nin­ger frem­står dog som gen­ta­gel­ser,… Continued

Det danske politi allokerer flere og flere midler til efterforskning af økonomisk kriminalitet. Alligevel er antallet af anmeldelser på området steget med 570 procent. Det viser en opgørelse, Frihedsbrevet har lavet. Ifølge Politiforbundet vil det få betydning for efterforskningen: “Der vil være tilfælde, hvor sager ikke vil blive efterforsket, simpelthen fordi man ikke har ressourcerne," lyder det fra Politiforbundets formand, Heino Kegel.

En massiv mængde polititilhold, to tabte injuriesager og en dom på et års ubetinget fængsel. Det er blot et udsnit af den pris, som en mand indtil videre har betalt i kampen for at komme tilbage på et salsakursus, han blev smidt ud af for otte år siden.

Traditionen tro, får man næsten lyst til at sige, har Frihedsbrevet været til Folkemødet i Allinge på Bornholm. På solskinsøens mange scener, der er opsat lejligheden, afholdes der talks, foredrag og debatter, mens Christiansborg-politikere og ministre mingler og drikker fadøl med interesseorganisationer og lobbybureauer i kulisserne.

Steno Diabetes Centre, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden, har i 2023 udskrevet store mængder af diabetesmedicinen Ozempic til patienter. I et af tilfældene til næsten tre års forbrug på én gang. Det fremgår af en bekymringshenvendelse, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, og som er sendt fra de fem regioner sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed i februar.

22 ud af regeringens 36 spindoktorer er tidligere lobbyister i interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Dansk Metal.

Det viser en optælling, Frihedsbrevet har lavet over, hvor mange særlige rådgivere, der har været ansat i en interesseorganisation, og hvor mange af dem, der har taget turen frem og tilbage mellem interesseorganisationer og embedsværket.

Folketingets Administration har tidligere fået kritik og undskyldt for at have tilgået folkevalgtes mails i et konkret tilfælde. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at administrationen har været inde i ansattes og folkevalgtes mail-indbakker yderligere tre gange i løbet af de seneste fire år. Politiet bør nu gå ind i sagen, mener en it-advokat, der kalder det “dybt pinligt".

Tre firmaer, der leverer offentlige transportmidler til Danmark, har også forretninger i Palæstinas besatte områder. Bare i Aarhus kører 155 bybusser fra firmaet CAF – og i år skal kommunen have leveret 56 flere elbusser fra firmaet. De nye oplysninger får byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) op af stolen.

Danmarks Radio får kritik for at købe reklameplads for sit indhold hos andre medier. Tidligere har DR nægtet at svare på beløbets størrelse på grund af konkurrencehensyn. Men nu kan Frihedsbrevet fortælle, hvor mange penge, man har brugt, siden projektet begyndte i 2022. Et beløb der, ifølge Dansk Folkeparti, er for højt. Liberal Alliance mener, at det er “decideret uacceptabelt”.

Da ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), tog til forhenværende USA-præsident Barack Obamas show i Næstved, var det med sin kæreste som ledsager – det skete på fribilletter, der havde en samlet værdi af 37.000 kroner. Turen får nu hård kritik fra flere eksperter.

I 2023 tilbød Hovedstadens Beredskab Dansk Erhverv en samarbejdsaftale, der havde til hensigt at “reducere sårbarheder og øge kundskaben om forebyggelse og håndtering af beredskabssituationer”. Det gjorde de, efter en brandalarm var gået i Børsen. Men Dansk Erhverv vendte aldrig tilbage på tilbuddet

Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne indkalder nu Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i samråd for, om muslimske landes ambassadører fik regeringen til at lave en koranlov. Det sker efter Frihedsbrevets interview med den palæstinensiske ambassadør og leder af de arabiske ambassadører, Manuel Hassassian. Han fortæller, at koranloven aldrig ville være blevet til noget uden dem, og de møder, som han var med til at holde med regeringen.

Da den såkaldte koranlov blev til virkelighed i Danmark, var det vigtigt for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) at slå fast, at det var på regeringens eget initiativ. Men den udlægning går Palæstinas ambassadør og leder af de arabiske ambassadører i Danmark, Manuel Hassassian, nu i rette med i et opsigtsvækkende interview. Han fortæller, at koranloven aldrig var blevet indført uden hans, ambassadørernes og de muslimske landes fælles pres på Danmark.

Siden 2014 har 136 ansatte i Forsvaret fået en voldsdom. Mindst 36 af de dømte, hvor flere af dem har fået en fængselsstraf, er dog fortsat med at arbejde i Forsvaret. Der er ligeledes 139 sager, hvor Forsvarets ansatte er blevet taget med narko. Her er det snarere reglen end undtagelsen, at man nøjes med at give de ansatte en advarsel.

Der har siden 2014 været 32 sager om seksuelt overgrebsmateriale med børn eller overgreb mod mindreårige, hvor ansatte i Forsvaret har fået domme. Det er dog ikke alle, der er blevet afskediget som følge af dommene. Tre slap med en advarsel.

DR har ansat fotograf og journalist Hamza Chalan på freelancebasis til at levere materiale fra krigen i Gaza. Hamza Chalan har dog også arbejdet for det meget kontroversielle russiske medie Russia Today. Tidligere har DR været i vælten for at bruge journalist Jotam Confino til at rapportere fra konflikten uden at skrive, at han var udlandsredaktør for mediet Jewish News. Det er dog ikke et problem at bruge Hamza Chalan uden at nævne, at han har været korrespondent for Russia Today, lyder det fra DR’s udlandschef.

Flere politikere blev inviteret af Arena Næstved til “En aften med Obama”, da USA’s 44. præsident gæstede Næstved fredag den 15. marts. Men kan politikere overhovedet tage imod gratis billetter? Eller sagde en række politikere ja til en ulovlig gave for at få lov til at opleve Obama tæt på? Eksperterne er uenige.

Flere af de 20 læger, der har langet mest af Novo Nordisks medicin mod sukkersyge, Ozempic, over disken, har stærke bånd til medicinalgiganten. Det kan Frihedsbrevet afsløre efter at have kortlagt lægernes forbindelser til Novo Nordisk. En af dem er en aarhusiansk slankedoktor, der – mod hensigten med den populære medicin mod sukkersyge – i stor stil har benyttet Ozempic som slankemiddel. Alligevel betaler Novo Nordisk ham for at undervise andre læger og giver ham plads i advisory boards.

Kriminalforsorgen, der har til hovedopgave at bestyre landets fængsler, har brugt mindst 5,7 millioner skattekroner på to podcasts på fem og seks afsnit samt leje af en virtual reality-lastbil, der alt sammen skal udbrede kendskabet til livet som fængselsbetjent. Udgifterne er løbet fra 2019 til 2023. I samme periode er antallet af fængselsbetjente faldet med 82. Kriminalforsorgen har ikke haft mulighed for at stille op til interview inden deadline.

Det blev til en pris på 962 kroner per næse, da Udenrigsministeriet afholdt julefrokost for 758 deltagere i 2023. Men den samlede regning på 728.955 kroner er for dyr og uforsvarlig, lyder det fra eksperter. “Det her ligger for højt. Det er ikke et niveau, man kan forsvare i forhold til generelle krav i den offentlige sektor om økonomisk forsvarlighed,” siger forskningsleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch. Udenrigsministeriet oplyser, at de står på mål for udgiften, og at det ikke kunne gøres billigere.

Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, har ikke været på arbejde siden den 12. december. Partiets pressechef bekræfter, at partiets leder har været fraværende i en periode, men vil ikke svare på hvor længe, eller hvornår hun kommer tilbage. Hun er nemlig syg ifølge Alternativets presseafdeling. Men Franciska Rosenkilde har aldrig meldt sig formelt syg, og hun er heller ikke gået på sygeorlov. Det viser oversigten på Folketinget, ligesom Folketingets Oplysning afviser at have modtaget en anmodning om sygeorlov. For at få tilkendt sygeorlov kræver det en lægeerklæring, og sådan en har hun aldrig afleveret.

En næsten samlet flok borgerlige partier og politikere uden for regeringen vil nu fjerne statsstøtten til organisationen Det Danske Hus i Palæstina. Det sker efter organisationens næstformand, Bilal al-Issa, konsekvent nægtede at svare på, hvorvidt han bakker op om terrororganisationen Hamas, da han blev konfronteret i P1 Morgen. Hverken formand Lone Bildsøe-Lassen eller Bilal al-Issa er vendt tilbage på Frihedsbrevets henvendelser.

Bliver Nye Borgerliges svane slagtet, eller kommer den til at flyve til vejrs som fugl fønix med Martin Henriksen på ryggen? Svaret er soleklart, hvis man spørger den mangeårige tidligere pressechef i Nye Borgerlige Lars Kaaber.

Det første og hidtil eneste substantielle, der er sket i dansk politik i 2024, fandt sted på Marienborg 1. januar klokken 18, da statsminister Mette Frederiksen afholdt den traditionelle nytårstale. Talen omhandlede naturligt nok mestendels Dronning Margrethes pludselige abdicering, hvorefter der fulgte en mærkværdig passage, der beskrev, hvad talen skulle have handlet om. Lidt politik blev der dog klemt ind, og hvad vælger man så at prioritere, hvis man er leder for regeringen med den hurtigst voksende upopularitet i Danmarkshistorien? Man vælger et vaskeægte kommunikativt homerun.

En spindoktor, flere kontorchefer og en håndfuld chefkonsulenter. Landets største grønne lobbyorganisation rekrutterer i stor stil fra embedsværket. I alt 21 nuværende ansatte er hentet direkte hos styrelser og ministerier, viser Frihedsbrevets kortlægning. Ekspert mener, at det ligner en strategi fra lobbyorganisationen.

Hvad siger du til fremover at holde jul, nytår og andre højtider helt uden alkohol? Det er i hvert fald den klare anbefaling fra Nordisk Ministerråd og Karen Ellemann, som Fri Politik har talt med. Desuden har vi i årets sidste nyhedsbrev set på regeringens ministre og deres rejser – og man må bare sige, at der er nogle, der er større trækfugle end andre. Og så vender vi også Venstres Jan E. Jørgensen, der sammenligner Rockwool med ‘værnemagere’.

Ifølge tømrer Jesper Kiib nægtede tv-kendissen Emil Thorup at betale for udført arbejde. Da arbejdet stoppede, lød den resterende regning på 1.3 millioner kroner. Emil Thorup afviste dog ifølge Jesper Kiib at betale, og i stedet indgik parterne et forlig, hvor tv-kendissen betalte 875.000 kroner. Et tvivlsomt tilbud, som Jesper Kiib mener, han ikke kunne afslå.

Nu nærmer julen sig med hastige skridt, men her på falderebet har socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sørget for, at folketingsmedlemmernes juleferie er blevet udskudt en smule.

Oppositionens krav om ophævelse af clearing-aftalen faldt – ikke overraskende – ikke i god jord hos regeringen. Flere medlemmer af regeringen himlede med øjnene, rystede på hovedet og forstyrrede oppositionsmedlemmerne, mens de var på talerstolen i den tre timer lange “debat”, der endte i et tragikomisk teater, hvor dem, der blev talt om, sad få meter væk, men alligevel nægtede at indtage talerstolen.

Til denne uges nyhedsbrev har vi begået et faktatjek af Moderaternes nye stjernekandidat til EU, Stine Bosse, i forbindelse med at hun er blevet overrakt et tysk hædersbevis, og vi har været til pressemøde hos børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye til en snak om skyld. Sidst, men ikke mindst, har vi talt med formanden for statsrevisorerne, Mette Abildgaard, om en af de mest alvorlige beretninger, hun har været afsender på som statsrevisor.