I en tid, hvor mil­li­ar­dæ­rer ofte portræt­te­res som visio­næ­re og altru­i­sti­ske hel­te, træ­der Chri­sti­an Sta­dil, den pro­mi­nen­te og bud­dhi­stisk-inspi­re­re­de erhvervs­mand, frem som en sær­lig en af slagsen. 

Gen­nem en årræk­ke har medi­er­ne beskre­vet Chri­sti­an Sta­dil som en skarp og dyg­tig erhvervs­mand, der med sin unik­ke ledel­ses- og bran­dings­til præ­di­ker god kar­ma, mens han dri­ver det ver­den­s­oms­pæn­den­de mil­li­ard­kong­lo­me­rat Thornico.
Men fle­re tid­li­ge­re med­ar­bej­de­re og en ræk­ke hæn­del­ser, som Fri­heds­bre­vet nu kan oprul­le, teg­ner et andet og min­dre flat­te­ren­de bil­le­de af Chri­sti­an Stadil.