Christina Lagoni

Netop økonomien og immigration har været de to vigtigste emner hos mange vælgere, og det er primært også dem, kandidaterne har lagt mest vægt på i deres forsøg på at vinde vælgernes opbakning. Men hvad med alle de andre presserende og dybtliggende problemer, som sjældent bliver nævnt i valgkampen, på trods af at mange amerikanere bekymrer sig om dem? I dennes uges USA2024 har Frihedsbrevet talt med en professor i statskundskab ved University of Chicago og demokratiske og republikanske strategikere om, hvorfor emner som fentanylkrisen, den økonomiske ulighed, klimaforandringerne og den amerikanske statsgæld meget sjældent bliver fremhævet i valgkampen – hverken af vælgerkorpset eller de to kandidater.

Hvad er ni timer målt op imod evigheden? Ikke engang en afrundingsfejl skulle jeg mene. Og så dog alligevel, for tanken om, at jeg har brugt 540 minutter af mit liv på at vente på Lars Løkke Rasmussen (M) – chaufut i byens vildeste klovnebus – er stadig noget, der hjemsøger mig. For disse ni timer får jeg ikke igen, men til gengæld håber jeg, at jeg kunne veksle dette begrædelige tab af levet liv til endnu en stuegang fra Christiansborgs vanvittige og grufulde verden – omend en noget stillestående en af slagsen.

“Let gang på stedet,” kan man vel kalde det følgende.

Hvad jeg kan stille læseren i udsigt er, at ved vejs ende, hvor udenrigsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen endelig kom frem fra sit skjul og så Christiansborgs pressekorps i øjnene, så leverede manden et one man show, som var prima kvalitet for alle fans af Løkke, når han er sur, desperat og presset. På den måde fik Ekstra Blads-journalisten, der undervejs profeterede, at forløbet nok ville udvikle sig “som en polsk kunstfilm”, faktisk ret; i lang tid skete der slet ingenting, og så blev det fuldkommen sindssygt til sidst.

Hvad jeg også kan afsløre, er navnet på den erhvervspsykolog, som Løkke har hyret til at gøre det hele godt igen.

En række ansatte på Randers Psykiatriske Afsnit C og Afsnit D har haft en Facebook-gruppe, hvor man har delt billeder af indlagte patienter. På et af billederne ser man netop Kristian Kærup Sloth ligge på gulvet, hvor han lader, som om han har taget for meget antipsykotisk medicin. Ved siden af ham sidder en patient og “tager sig af ham”. En ekspert kalder det svigtende dømmekraft og decideret ulovligt. Ledelsen på Afsnit C fortæller, at de ikke vidste, at det var ulovligt.

Torsdag eftermiddag befandt jeg mig i et undseeligt lokale i en anneksbygning til Københavns Byret. Lokalet er spartansk indrettet, ligger halvgemt i en niche på første sal og bag en dør, der lige så godt kunne høre til et kosteskab. Ser man godt efter, sidder der dog et skilt ved siden af døren, hvoraf det fremgår, at lokalet er forbeholdt møder, som omhandler aflytninger og ransagninger.

Efter at have observeret de seneste ugers debat om justitsministerens “politiske intention” om at “geoblokere” flere krypterede beskedtjenester har juraprofessor Frederik Waage gjort sig en erkendelse – ikke mindst om sin egen rolle i debatten. For mens eksperter som ham har haft travlt med at skyde regeringens noget ukonkrete forslag ned, så har ministeren i mellemtiden været helt stille om, hvad det egentlig er, regeringen foreslår. Og det er et mønster, Frederik Waage genkender fra tidligere, fortæller han til Frihedsbrevet.

Til denne udgave af Fri Tænkning har jeg talt med Aurelian Craiutu, rumænsk-amerikansk professor i statskundskab ved Indiana University i Bloomington. Craiutu mener, at politisk mådehold alt for ofte bliver fejet af vejen til fordel for ekstrem retorik, mudderkast og ikke-svar. Og det er problematisk, for ifølge ham er ydmyghed, dialog og afstemthed afgørende for, at vores politiske systemer kan overleve og trives.

Et selvmord, to drabsforsøg og en række voldelige overfald knyttes til alvorlige behandlingsfejl i 12 patientsager i Regionspsykiatrien Randers.

Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af flere aktindsigter og kilder tæt på sagen.

Fejlene er begået af Kristian Kærup Sloth, som indtil for nylig var ledende overlæge på hospitalets Afsnit C.

Den første bekymring over overlægens behandling blev allerede sendt til sundhedsmyndighederne i 2019. Siden har der været hejst en række røde flag over overlægens behandling, men det fik ingen konsekvenser før i år.

Rigspolitiet ønsker at bruge digital ansigtsgenkendelse i kampen mod bandekriminalitet.

Politiet har i dag et register over mere end 38.000 adresser med overvågningskameraer, som de kan få adgang til, og eksperter kalder forslaget for en glidebane.

Men justitsminister Peter Hummelgaard (S) bakker op om løsningen.

Kvindelige vælgere i forstæderne kan virke som en usædvanlig specifik gruppe at tale om og til. Men i Trump-årene er forstæderne blevet en politisk slagmark med uforholdsmæssig stor betydning, særligt i svingstaterne. Indbyggerne i Amerikas forstæder er en af de mest eftertragtede vælgergrupper ved præsidentvalg i dagens USA.

I årets valgkamp er vælgerkorpset urokkeligt forkalket i hver deres hjørne, og det har skabt et kapløb, hvor begge lejre, Demokraterne og Republikanerne, ihærdigt kæmper for at mobilisere deres kernevælgere, de uafhængige og de uengagerede vælgere, der sjældent stemmer, samt de få vælgere, der kan flyttes over på egen side – som kvinderne i forstæderne.

Når en arkitekt får til opgave at renovere en kirke, er der ofte brug for et sæt dyre lamper til det gamle kirkeloft.

I en række tilfælde, som Frihedsbrevet har gennemgået, vælger arkitekten lamper, som arkitekten selv har designet, og som arkitekten derfor indkasserer rettighedsprocenter for ved et salg.

Det glemmer arkitekten bare at fortælle til de intetanende menighedsråd.

Eksperter mener, at sagen er på kanten af loven.