Emil Findalen

Emil Findalen er journalist og skriver om kultur. Han er cand.mag. i journalistik og BA i litteraturvidenskab. Tidligere journalist på Weekendavisen, Radio24syv og Danmarks Radio.

Emil@frihedsbrevet.dk

MeToo på for­la­get: Lind­hardt og Ring­hof ankla­ges for at til­by­de yngre kvin­der som en slags forfatterpleje

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

En forhenværende, yngre kvindelig ansat og en kendt mandlig forfatter tilknyttet Lindhardt & Ringhof står nu frem og fortæller, at ledelsen på det hæderkronede forlag ikke alene har accepteret, men også tilskyndet en på flere måder grænseoverskridende kultur.  Den yngre kvinde, Mathilde Friese, fortæller, at ledelsen, som også står i spidsen for forlaget i dag, opfordrede hende til at indgå i intime relationer med forlagets store stjerner. Hun fortæller blandt andet om en grov seksuel krænkelse fra en markant ældre tv-vært, som fandt sted på en sommerhustur, hun blev sendt afsted på – alene. Frieses historie bakkes op af forfatteren Hassan Preisler. Han var selv hos forlaget i mange år og indrømmer nu, at han selv blev “tilbudt” assistance fra yngre kvinder. Tilbud, han tog imod, og i dag skammer sig over. Lindhardt & Ringhof afviser kildernes oplevelser og beskylder dem for at være drevet af hævn. Omtalte tv-vært genkender ikke udlægningen, men undskylder.  

Ti år efter Char­lie Heb­do: “Vesten har givet køb på ytrings­fri­he­den i et omfang, som ingen hav­de fore­stil­let sig”

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Det er i dag ti år siden terrorangrebet på Charlie Hebdo, der fik danske politikere til at stå last og brast om ytringsfriheden i værdikampen mod islamistiske kræfter. I sympati med Danmark havde Charlie Hebdo bragt muhammedtegningerne, og nu skulle europæerne stå sammen om vestlige værdier. Godt en måned senere fulgte angrebene på Krudttønden og synagogen i København, og værdikampen var på sit højeste. Men ifølge den daværende franske ambassadør i Danmark Francois Zimeray er det kun gået den forkerte vej siden.  Zimeray fremhæver koranloven som et eksempel på, hvor skævt det er gået siden – og så mener han endda, at Charlie Hebdo-ofrene ville overveje, om de risikerede deres liv forgæves.  Også den polske kunstner Agnieszka Kolek, der overlevede terrorangrebet på Krudttønden i København, mener, at den danske regering med koranloven har givet køb på værdikampen. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer koranloven og siger, at den har virket efter hensigten. 

Anders Krabs jule­bonus: Får “et lil­le antal mil­li­o­ner” ved salg af Ber­ling­s­ke Media

Koncernchef i Amedia, Anders Opdahl, og koncernchef for Berlingske Media, Anders Krab-Johansen (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Berlingske Media er netop blevet solgt til den norske mediekoncern Amedia for 750 millioner.  Med salget følger en kritik af mediestøtteordningen, fordi kritikere mener, at prisen for Berlingske er ekstra høj på grund af de mange mediestøttemillioner.

Anders Krabs hem­me­li­ge over­våg­ning: Her er den for­tro­li­ge rap­port om hans ansat­tes adfærd på soci­a­le medier

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Koncernchef for Berlingske Media Anders Krab-Johansen bestilte en hemmelig rapport om medarbejdernes adfærd på sociale medier. Den skulle gøre Krab klogere på mediernes dækning af metoo, hed det. Flere medarbejdere følte sig overvåget og oplevede, at deres chef holdt øje med dem, og at de skulle passe på med, hvad de skrev på sociale medier. Rapporten var hemmelig. Men nu har Frihedsbrevet fået fat i rapporten og kan derfor fortælle, hvad der står i den, og hvilke medarbejdere det handlede om.

Krab­bens for­læn­ge­de arm: B.T.-medarbejdere teg­ner et portræt af che­fre­dak­tør Simon Richard 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Gennem de sidste par år er B.T. blevet markant mindre – både hvad angår antallet af læsere og medarbejdere.  Men det er ikke det eneste, der har forandret sig på gangene i Pilestræde i København.  En ny chefredaktør har nemlig ændret kursen for den gamle tabloidavis, og det kan medarbejderne i den grad mærke.  En lang række medarbejdere, både nuværende og tidligere, som Frihedsbrevet har talt med, beskriver en dagligdag, hvor chefredaktør Simon Richard Nielsen sætter en uforståelig, men konsekvent borgerlig kurs med Berlingske Medias direktør, Anders Krab-Johansen, i ascendanten.  Medarbejderne fortæller om en chef, der går op i tal og analyser, men hverken forstår sig på eller interesserer sig for journalistiske processer, og om en B.T.-redaktion, hvor reglerne for journalistikken på godt et år har ændret sig til det værre. Til et sted, hvor politiske holdninger gennemsyrer det hele, hvor man skal råbe højt for at blive hørt, og hvor kvantitet trumfer kvalitet.

En ræk­ke kir­ker mister ret­ten til at være tros­sam­fund efter over­se­te bre­ve fra mini­ste­ri­et: “Det er en uri­me­ligt hård straf”

Skriver kirker “gaver” i stedet for “donationer” i deres regnskaber, mister de retten til at være trossamfund. 29 menigheder i Danmark, hvor over halvdelen er kristne kirker, har på fem år, af Kirkeministeriet, fået frataget retten til at være trossamfund og dermed retten til at vie par, have udenlandske prædikanter og skattefrihed, hovedsageligt på grund af mindre fejl i deres regnskab. “Man trækker jo tæppet væk under de trossamfund for at have lavet småfejl og afleveret rettelserne til deres regnskab for sent. Det er en urimelig hård straf,” siger generalsekretær Emil Hilton Saggau fra Danske Kirkers Råd.

Hun vin­der pri­ser for sin for­mid­ling af kvin­der i histo­ri­en – nu kri­ti­se­rer for­ske­re hen­de for at tage æren for andres arbejde

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Instagrammer, foredragsholder og forfatter Gry Jexen har stor succes med at udbrede kendskabet til oversete kvindefigurer i historieskrivningen – især gennem sin profil Kvinde Kend Din Historie med godt 89.000 følgere på Instagram. Men samtidig har hun lagt sig ud med flere forskere indenfor samme felt. De mener, at Jexen tager æren for noget, hun ikke selv har fundet frem til.

Kat­he­ri­ne Diez skri­ver i ny bog, at Dan Jør­gen­sen bad hen­de træk­ke udta­lel­ser til­ba­ge fra inter­view: Her er de sæt­nin­ger, der blev fjernet 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Tidligere klimaminister Dan Jørgensen (S) agerede redaktør for Katherine Diez og lugede ud i hendes offentlige udtalelser, mens de var kærester. Det fortæller Diez i sin nye bog. Blandt andet gav Diez et langt interview til Euroman, som ministeren – ifølge Diez – redigerede med hård hånd.

Præ­ster køb­te deres præ­ste­bo­li­ger af kir­ken, uden at andre kun­ne byde: Biskop rej­ser tilsynssag

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Helsingørs biskop rejser nu en tilsynssag og varsler en mulig erstatningssag, efter at den tidligere præst og nuværende menighedsrådsformand i Farum købte sin bolig af kirken for knap 200.000 kroner under vurderingen, uden boligen blev sat offentligt til salg.

Men også i Odder og Middelfart har præster købt deres præsteboliger af kirken, uden det har været muligt for andre skatteydere at afgive bud.