Friis Arne Petersen

Den afgørelse, som USA's højesteret traf i juni måned om ikke længere at give amerikanerne en forfatningsbaseret ret til abort og den kæmpe politiske reaktion, der kom derefter, ser ud til at have haft den største betydning for dette års midtvejsvalg. I hvert fald lader det til, at det var denne beslutning, der skabte et stærkt momentum for Demokraterne og kvinders engagement i den amerikanske valgkamp. I lang tid troede analytikere, at stridighederne omkring abortlovgivningen ville stilne af i løbet af nogle måneder og dermed have mindre betydning for midtvejsvalget. Men her tog de fejl: Det skulle vise sig, at det kom til at spille en stor rolle til fordel for det demokratiske parti.

I denne uges udgave af Friis’ diplomatpost skal vi en tur over Atlanten til weekendens valg i Brasilien, hvor den siddende præsident tabte marginalt til en kandidat, der står i skarp modsætning til ham selv. Dernæst vender vi blikket mod Tyrkiet, landets vigtige position i verdens udenrigspolitik og dets måde at føre diplomati på, før vi til sidst forsøger at skimte konturerne af et diplomatisk spor i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Velkommen til mit fjerde nyhedsbrev, som i dag skal handle om nogle af de betragtninger, jeg gjorde mig i forhold til den indenrigspolitiske situation i USA, hvor jeg netop er hjemvendt fra. Vi skal også runde forholdet mellem Tyskland og Frankrig og den nu afsluttede partikongres i Kina, og hvilken betydning udskiftningen i Kinas regeringstop ser ud til at få.

I dag skal det handle om USA’s indenrigspolitiske og udenrigspolitiske interesser. Særligt i forhold til det kommende midtvejsvalg og USA’s teknologiske kappestrid med Kina. Men først berør jeg kort en begivenhed, som vi ikke har hørt så meget om, siden den fandt sted.

OPEC er en forkortelse af Organization of the Petroleum Exporting Countries. Det er en organisation, der repræsenterer 13 lande, hvis økonomi primært er afhængig af olieeksport, såsom Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater og Libyen. I sidste uge blev det for alvor slået fast, hvor meget OPEC er på kollisionskurs med USA, da de besluttede at sænke den daglige olieproduktion med to millioner tønder olie om dagen. Det er en barsk beslutning, som påvirker USA og Vesten, som ellers havde planlagt at påbegynde et prisloft på russisk olie til december for at sanktionere Rusland. Da der stadig er behov for olie, og produktionen fra alternative markeder end det russiske nu bliver sænket, vil konsekvensen være, at oliepriserne i Vesten vil stige.

I denne uge skal vi vende os mod udenrigspolitiske emner fra fortiden, nutiden og fremtiden. Statsminister Mette Frederiksen præsenterede en tværministeriel rapport om Danmarks sikkerheds- og forsvarsudsigter frem mod 2035 – men udenrigsministeren og forsvarsministeren var ikke til stede, selvom det havde været oplagt. Hvorfor var statsministeren alene om at præsentere rapporten? Vi skal også forbi Polen, som har stillet et opsigtsvækkende krav til Tyskland: en enorm kompensation for skaderne, der blev påført Polen under Anden Verdenskrig, og som kommer midt i en tid, hvor Europa har brug for enighed og sammenhængskraft. Men vi begynder i fortiden – i USA, hvor præsident John F. Kennedy holdt en ikonisk og forbilledlig tale, som vi i høj grad bør spejle os i, når vi ser mod krigen i Ukraine og Ruslands aggressioner.

Før Flemming Rose og jeg gik i gang med dagens store udenrigspolitiske emner i podcasten Friis’ diplomatpost, talte vi om en begivenhed, der er højaktuel netop nu, og som har fyldt meget i mediestrømmen i denne uge. Det er selvfølgelig gaslækket i Østersøen på ledningerne Nord Stream 1 og 2, jeg henviser til. Man kan spekulere meget i sabotagen af gasledningerne. Det vil jeg lade andre om. I stedet vil jeg kort fortælle, hvordan sådan en begivenhed håndteres i diplomatiet. Det allervigtigste i sådanne dramatiske og pludselig opståede sager er at få fakta på bordet. Hvad er omfanget, og hvad er der præcist sket? Hvordan er det sket? Hvorfor sker der en sabotage lige nu? Hvem er berørt? Uden alle de grundlæggende fakta er det umuligt efterfølgende at få det politiske og diplomatiske apparat rigtigt i gang.