Isak Hüllert

I weekenden var Frihedsbrevet med på valgkampens største republikanske dørbankningsudflugt i Pennsylvania, en af syv svingstater i USA, der med sine 19 valgmandsstemmer kan afgøre det historisk tætte valg mellem Kamala Harris og Donald Trump. Med under en måned til skæbnevalget er begge kampagner intenst fokuseret på nøglestaten, hvor de forsøger at høste støtte fra ubeslutsomme og mindre engagerede vælgere.

Natten til onsdag dansk tid mødtes Demokraternes Tim Walz og Republikanernes J.D. Vance til den første tv-debat mellem de to præsidentielle souschefer – og muligvis også den sidste debat inden præsidentvalget den 5. november. I Sunrise, en flække i Florida, mellem Miami og Fort Lauderdale, havde den lokale afdeling af Det Demokratiske Parti og allierede grupper af haitianske og latinamerikanske demokrater arrangeret et watch-party på en colombiansk restaurant, som Frihedsbrevet overværede. Store dele af Broward County, som er det distrikt, Sunrise ligger i, og som er et af de mest demokratiske områder i delstaten, er bosat af folk med latinamerikansk og haitiansk afstamning. I modsætning til, hvad det brede kommentariat deklarerede kort tid efter debatten, nemlig at Vance var den utvivlsomme sejrherre, sad vælgerne i den colombianske restaurant tilbage med et mere komplekst billede efter at have fordøjet den 90 minutter lange tv-debat. Nogle erkendte, at Vance gjorde det godt. Men mange sagde også, at de var imponerede over Walz og synes, han fik sendt nogle sjove og skarpe angreb mod sin republikanske modstander.

Ved et vælgermøde på Long Island i sidste uge talte Frihedsbrevet med over tyve Trump-vælgere om det forestående præsidentvalg. Efterfølgende overværede den udsendte reporter en ætsende, halvanden time lang tale fra den tidligere præsident i en tætpakket arena, få kilometer øst for New York City. Det, der stod tilbage, var et klarere billede af Trump-fænomenet og hvorfor han stadig har så godt fat i millioner af amerikanske vælgere.

På bare to måneder har Donald Trump været udsat for to attentatforsøg – i juli under et vælgermøde i Pennsylvania og i søndags ved sin golfbane i Florida. Attentatforsøgene vidner om en stigende tendens til politisk vold i USA. Landets politiske klima indgyder frygt hos Rick Perlstein, en af USA’s førende historikere inden for Det Republikanske Parti og dets græsrødder.

Netop økonomien og immigration har været de to vigtigste emner hos mange vælgere, og det er primært også dem, kandidaterne har lagt mest vægt på i deres forsøg på at vinde vælgernes opbakning. Men hvad med alle de andre presserende og dybtliggende problemer, som sjældent bliver nævnt i valgkampen, på trods af at mange amerikanere bekymrer sig om dem? I dennes uges USA2024 har Frihedsbrevet talt med en professor i statskundskab ved University of Chicago og demokratiske og republikanske strategikere om, hvorfor emner som fentanylkrisen, den økonomiske ulighed, klimaforandringerne og den amerikanske statsgæld meget sjældent bliver fremhævet i valgkampen – hverken af vælgerkorpset eller de to kandidater.

Kvindelige vælgere i forstæderne kan virke som en usædvanlig specifik gruppe at tale om og til. Men i Trump-årene er forstæderne blevet en politisk slagmark med uforholdsmæssig stor betydning, særligt i svingstaterne. Indbyggerne i Amerikas forstæder er en af de mest eftertragtede vælgergrupper ved præsidentvalg i dagens USA.

I årets valgkamp er vælgerkorpset urokkeligt forkalket i hver deres hjørne, og det har skabt et kapløb, hvor begge lejre, Demokraterne og Republikanerne, ihærdigt kæmper for at mobilisere deres kernevælgere, de uafhængige og de uengagerede vælgere, der sjældent stemmer, samt de få vælgere, der kan flyttes over på egen side – som kvinderne i forstæderne.

Efter nogle udfordrende uger i valgkampen havde Trump-lejren brug for en nulstilling. Derfor drog den republikanske præsidentkandidat mod sit bagland for at understrege sin støtte blandt lavtuddannede, hvide vælgere i en stat, der ikke blot kan afgøre hele valget, men også ekspræsidentens skæbne og Bidens eftermæle. I weekenden holdt Donald Trump et vælgermøde i Wilkes-Barre, Pennsylvania, cirka 30 kilometer fra Joe Bidens fødeby, Scranton. Frihedsbrevets USA-korrespondent, Isak Hüllert, var til stede for at lodde stemningen i folkedybet.

Normalt har vicepræsidentkandidater begrænset indflydelse på præsidentvalg, typisk kun en halv til to procentpoint i deres hjemstater. Men de seneste par uger har valgkampens spotlight været på Vance og Walz, to populister fra Midtvesten med en landlig appel, som begge har potentiale til at give spidskandidaterne fordele i kampen om den vælgergruppe, der bliver nøglen til sejren: hvide vælgere med lavere uddannelser. I denne uges USA2024 dissekerer Frihedsbrevet JD Vances’ start som Republikanernes vicepræsidentkandidat og ser nærmere på, hvilken betydning han måske kan få for valget, samt hvordan kampen mellem Vance og hans demokratiske modpart, Tim Walz, vil se ud.

Kroningen af Kamala Harris, en multietnisk liberal fra Californien med en broget politisk profil, viser også et markant – og muligvis risikabelt – brud med den strategi, Demokraterne har anvendt til at vinde valg i Trump-årene: at satse på midtersøgende kandidater. Men selvom hendes kandidatur har nogle iboende risici, er det måske præcis det, partiet har brug for for at genvinde momentum.

I lørdags blev Donald Trump ramt af skud. Hvad sker der nu? For at forstå de mulige konsekvenser har Frihedsbrevet talt med Del Quentin Wilber, forfatter til den anmelderroste bog ‘Rawhide Down: The Near Assassination of Ronald Reagan’, om sidste gang en amerikansk præsident blev ramt og såret af en kugle. Han taler indgående om forskelle og paralleller mellem det, der skete i 1981 og de dramatiske scener, vi var vidne til henover weekenden, og hvad der måske er i vente for Donald Trump og USA.