Isak Hüllert

Lad os tage et kig på, hvad der skal til for, at de to kandidater, Kamala Harris og Donald Trump, opnår de nødvendige 270 valgmænd, og ikke mindst hvad man bør holde øje med på valgnatten og i dagene, der følger. Tre delstater i Midtvesten – Michigan, Pennsylvania og Wisconsin – havde i generationer fungeret som en "Blå Mur" for demokratiske præsidentkandidater. Men det sluttede i 2016, da Donald Trump vandt dem alle snævert, hvilket muliggjorde hans overraskende sejr over demokraten Hillary Clinton. Trump var den første republikanske kandidat til at gøre det siden 1980'erne.  Fire år senere vandt Joe Biden præsidentskabet ved at genvinde de tre svingstater i rustbæltet, samtidig med at han også sikrede overraskende sejre i Georgia og Arizona – to stater, der historisk set havde stemt republikansk.  Det er stadig de samme svingstater, du skal have for øje, sammen med North Carolina og Nevada. Og for at gøre det hele en tand mere nervepirrende: Ræset i år er endnu tættere end i 2020. Dengang ville et ryk fra Joe Biden til Donald Trump på blot 43.000 stemmer i de tre stater i rustbæltet have været nok til at give Trump sejren.  Kandidaterne har i den sidste uge turneret rundt i landet i forsøg på at vinde støtte fra uafklarede vælgere i de syv svingstater og rykke på marginalerne.

Aftenens amerikanske præsidentvalg bliver efter alt at dømme som at slå plat eller krone. Det er det tætteste nogensinde i landets historie, og de afgørende svingstater ligger inden for den statistiske usikkerhed, hvilket betyder, at ingen af kandidaterne har en klar føring. Uanset hvad målingerne, sofaeksperterne på X eller betting-hjemmesiderne spår, er der ingen klar favorit, og ingen som ved, hvad der kommer til at ske.  Ikke desto mindre ved vi en hel del om valget. Vi ved, at selv de mindste ryk i en håndfuld svingstater kan gøre forskellen. Vi ved, hvilke emner og vælgergrupper, der har domineret valgkampen og amerikansk politik i bred forstand i Trump-årene. Og vi ved, hvordan vælgerkorpset typisk opfører sig, når Donald Trumps navn står på stemmesedlen.

En gruppe demokrater mødtes for nylig i et puertoricansk kvarter i Philadelphia for at mobilisere vælgere til fordel for Kamala Harris. Frihedsbrevet var med og bevidnede blandede indtryk hos minoritetsvælgere, en utilstrækkelig demokratisk indsats i et ellers gunstigt arbejderkvarter og en trykket stemning af håb blandet med frygt. Mange af de fremmødte og lokale ledere kæmper en hård kamp – af frygt for, at der ikke bliver gjort nok i storbyen for, at Harris kan sejre i Pennsylvania.

I både danske og internationale medier har den danske fodboldstjerne Martin Braithwaite og hans onkel Philip Michael turneret som ejendomsmoguler.  “Verdens rigeste fodboldspiller,” “ejere af skyskrabere” og “jantelovsfornægtere” er nogle af de prædikater, dansk - og international presse har brugt om makkerparret.

I begyndelsen af året fik John Rose nok. Efter et langt liv som medlem af Det Demokratiske Parti meldte han sig ud.

I weekenden var Frihedsbrevet med på valgkampens største republikanske dørbankningsudflugt i Pennsylvania, en af syv svingstater i USA, der med sine 19 valgmandsstemmer kan afgøre det historisk tætte valg mellem Kamala Harris og Donald Trump. Med under en måned til skæbnevalget er begge kampagner intenst fokuseret på nøglestaten, hvor de forsøger at høste støtte fra ubeslutsomme og mindre engagerede vælgere.

Natten til onsdag dansk tid mødtes Demokraternes Tim Walz og Republikanernes J.D. Vance til den første tv-debat mellem de to præsidentielle souschefer – og muligvis også den sidste debat inden præsidentvalget den 5. november. I Sunrise, en flække i Florida, mellem Miami og Fort Lauderdale, havde den lokale afdeling af Det Demokratiske Parti og allierede grupper af haitianske og latinamerikanske demokrater arrangeret et watch-party på en colombiansk restaurant, som Frihedsbrevet overværede. Store dele af Broward County, som er det distrikt, Sunrise ligger i, og som er et af de mest demokratiske områder i delstaten, er bosat af folk med latinamerikansk og haitiansk afstamning. I modsætning til, hvad det brede kommentariat deklarerede kort tid efter debatten, nemlig at Vance var den utvivlsomme sejrherre, sad vælgerne i den colombianske restaurant tilbage med et mere komplekst billede efter at have fordøjet den 90 minutter lange tv-debat. Nogle erkendte, at Vance gjorde det godt. Men mange sagde også, at de var imponerede over Walz og synes, han fik sendt nogle sjove og skarpe angreb mod sin republikanske modstander.

Ved et vælgermøde på Long Island i sidste uge talte Frihedsbrevet med over tyve Trump-vælgere om det forestående præsidentvalg. Efterfølgende overværede den udsendte reporter en ætsende, halvanden time lang tale fra den tidligere præsident i en tætpakket arena, få kilometer øst for New York City. Det, der stod tilbage, var et klarere billede af Trump-fænomenet og hvorfor han stadig har så godt fat i millioner af amerikanske vælgere.

På bare to måneder har Donald Trump været udsat for to attentatforsøg – i juli under et vælgermøde i Pennsylvania og i søndags ved sin golfbane i Florida. Attentatforsøgene vidner om en stigende tendens til politisk vold i USA. Landets politiske klima indgyder frygt hos Rick Perlstein, en af USA’s førende historikere inden for Det Republikanske Parti og dets græsrødder.

Netop økonomien og immigration har været de to vigtigste emner hos mange vælgere, og det er primært også dem, kandidaterne har lagt mest vægt på i deres forsøg på at vinde vælgernes opbakning. Men hvad med alle de andre presserende og dybtliggende problemer, som sjældent bliver nævnt i valgkampen, på trods af at mange amerikanere bekymrer sig om dem? I dennes uges USA2024 har Frihedsbrevet talt med en professor i statskundskab ved University of Chicago og demokratiske og republikanske strategikere om, hvorfor emner som fentanylkrisen, den økonomiske ulighed, klimaforandringerne og den amerikanske statsgæld meget sjældent bliver fremhævet i valgkampen – hverken af vælgerkorpset eller de to kandidater.