Marcus Nyegaard

Folketinget er blevet misinformeret.  Det står klart, efter at Frihedsbrevet mandag kunne afsløre, at Aarhus Universitet har tilbageholdt information over for Christina Egelund om deres forretninger i Sydasien, da Uddannelses- og Forskningsministeriet undersøgte sagen om udenlandske studerende på de danske universiteter. Aarhus Universitet har nemlig rekrutteret studerende fra Bangladesh og Nepal via agenter, der opererede lokalt i landene. Det er stik imod, hvad de svarede i undersøgelsen, hvor de afviste det. Nu mener flere politikere, at Folketinget er blevet ført bag lyset, og derfor kræver de en ny undersøgelse.

Det er ikke en langhåret, akademisk diskussion værdigt. Spørgsmålet var meget enkelt at svare på, og der var ikke meget at tage fejl af. Balladen om studerende fra Bangladesh, der valfarter til Danmark og til gengæld polstrer universiteternes økonomi, fordi de studerende selv betaler for deres uddannelse, var begyndt at rulle.  Der bad den ansvarlige minister, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), om et ja eller nej. “Har I selv aktivt gjort noget for at tiltrække flere studerende fra 3. lande, herunder fra Bangladesh og Nepal?” lød det utvetydige spørgsmål, som ministeren i forsommeren bad samtlige danske universiteter om at svare på. Det afviste Aarhus Universitet hårdnakket. Universitetet havde forsøgt at gøre sig til over for studerende fra andre tredjelande, men når det handlede om Bangladesh og Nepal, var der ikke gjort noget som helst. Det var i hvert fald, hvad Aarhus Universitet påstod. Men det passer ikke. I bedste fald gav Aarhus Universitet vildledende oplysninger til ministeren. I værste fald var det en lodret løgn.

Der var ikke nogen, der tog videre notits af det i det magtfulde økonomiudvalg. Flere bemærkede dog, at Slagelses Venstre-borgmester Knud Vincents var meget engageret i at købe landejendommen Kruusesminde, der skulle omdannes til naturskole. Og det skulle gå hurtigt, da den økonomisk trængte kommune skulle spendere de 27 millioner kroner, husker flere. Men der var tilsyneladende ikke nogen i byrådet, der vidste, at Knud Vincents var dybt involveret i, at Slagelse Kommune købte landejendommen af en landmand, som borgmesteren i flere sammenhænge har plejet omgang med. Lige indtil nu. I dag kan Frihedsbrevet løfte sløret for, at Knud Vincents i det skjulte har spillet en central nøglerolle i, at kommunen skulle købe den 260 hektar store landejendom af en landmand, som Knud Vincents – der selv er landmand – kendte fra både en landboorganisation og en Venstre-partiforening.

Sagen om studerende fra Bangladesh, der har været med til at polstre danske universiteters økonomi, har skabt voldsom ballade. Mette Frederiksen har beskyldt Roskilde Universitet for at føre sin egen udlændingepolitik, og man har nu strammet reglerne for at få lagt en dæmper på valfarten. Nu kan Frihedsbrevet afdække, at en række uddannelsesinstitutioner har skaffet udenlandske studerende via agenter, som de har betalt millioner af kroner. Uddannelsesagenter i Bangladesh og Nepal har nemlig fået fyldt bankkontoen med danske kroner i provision for at have skaffet hundredvis af studerende til et erhvervsakademi i Kolding.

UngStrøm ejes af Mike Bhatti og Paskar Paramasamy, der også ejer institutionen Opholdsstedet Viggo. Frihedsbrevet har kulegravet socialtilsynets økonomivurderinger. Gennemgangen viser, at de to mænds løn fra UngStrøm og Opholdsstedet Viggo fra 2022 til 2024 overstiger 6,3 millioner kroner. Adspurgt om de to ledere synes, det er en rimelig løn, erkender de, at det var uden for skiven.

Den magtfulde Køge-borgmester Marie Stærke (S) er en af de absolutte topfigurer i Socialdemokratiet, hvor hun er næstformand. Men Marie Stærke er også bestyrelsesmedlem på Roskilde Universitet, der er havnet i en møgsag, som har fået universitetets formand Carsten Toft Boesen til at fratræde. I weekenden langede statsminister Mette Frederiksen ud efter RUC fra talerstolen til Socialdemokratiets kongres, som hun i et interview med Politiken beskyldte for ikke at leve op til universitets ansvar ved at have “ført udlændingepolitik på egne vilkår”. Baggrunden er, at universitetet har spekuleret i at bringe udenlandske studerende på et lavt fagligt niveau – herunder en stor andel fra Bangladesh – til Danmark, som Frihedsbrevet tidligere har afsløret.

Der optages så mange studerende fra Bangladesh på Roskilde Universitet, at universitetet næsten bør overveje at undervise på modersmålet bengali. Alene i år pakkede 225 skoletasken for at begynde på universitetet. Som Frihedsbrevet kunne fortælle i forrige uge, valfarter studerende fra lande som Bangladesh til landets universiteter og får i stor stil deres familier med for at arbejde. Det har en analyse af 3F tidligere peget på. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at en del af forklaringen skal findes hos Roskilde Universitet, hvor man i årevis har ført en målrettet kampagne for at hente studerende uden for EU’s grænser og herunder Bangladesh for at sikre universitetets økonomi. Der er nemlig penge at tjene på de udenlandske studerende, der selv betaler for deres uddannelse. Planen på Roskilde Universitet er tilsyneladende gået godt.

Tusindvis af studerende fra Bangladesh og Nepal strømmer til Danmark.  Men de kommer ikke alene.  Antallet af familiemedlemmer, der kommer til Danmark, er tidoblet over de seneste år. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle på baggrund af et dataudtræk foretaget af Danmarks Statistik. Den massive vækst bekræfter mistanken om, at familierne udnytter et smuthul i loven for at komme til Danmark for at arbejde, mener Dansk Folkeparti, der kalder det “skingrende vanvittigt”, at regeringen ikke griber ind.

Succeserne har ikke stået i kø hos ATP de seneste år. Fejlslagne investeringer og én omdiskuteret investeringsstrategi – som betyder, at ATP’s formue i 2024 var 200 milliarder kroner mindre end i 2021 – har sat ATP i udskældt position. Men alligevel er der nogle, der er blevet forgyldt af ATP.