Mathias Blædel

Moderaternes magtfulde pengemand – velfærdsmillionæren Jens Heimburger – modtog tilbage i 2021 en advarsel fra en whistleblower i rigmandens virksomhed Carelink.

Den store velfærdskoncern Carelink har forsøgt at lukke munden på en whistleblower og flere ekspertkilder. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle efter at have gennemlæst flere advokatskrivelser fra Carelinks advokat, den profilerede medieadvokat Carlo Siebert Siebert er gået direkte til to ekspertkilder og en whistleblower, som torsdag i sidste uge luftede skarp kritik af Carelink i en artikel i Frihedsbrevet, med en klar opfordring. “Jeg skal venligst opfordre Dem til at tilbagekalde Deres udtalelser til Frihedsbrevet,” lyder en af skrivelserne fra advokaten, der gennem 30 år har specialiseret sig i medieret og injuriesager.

Rigmanden Casper Bøndergaard ansatte en kokainkøbmand til at lede en del af den daglige drift i sin sociale virksomhed Vidar. Samme år som narkohandleren blev ansat i det sociale tilbud, var han involveret i en sag om indsmugling af flere hundrede kilo kokain. Mens han i dag afsoner en straf på otte års fængsel, kravler rigmanden Casper Bøndergaard op ad magtens rangstige. I dag spiller han en central rolle i baglandet hos regeringspartiet Moderaterne. Frihedsbrevet har forelagt artiklens indhold for Casper Bøndergaard, men trods flere henvendelser, er han ikke vendt tilbage.

På et lukket topmøde tidligere på ugen blev regeringstoppen præsenteret for konkrete planer for en færøsk løsrivelsesproces. Det kan Frihedsbrevet fortælle efter flere samtaler med toppolitikere fra Færøerne, som bekræfter, at Færøerne har konkrete og snarlige planer om løsrivelse. De vil have Danmark til forhandlingsbordet allerede på den anden side af sommerferien.

Velfærdsvirksomheden Carelink – der har tætte bånd til Moderaterne – fik millioner af skattekroner på at teste danskerne under coronakrisen. Men internt var der store uenigheder om virksomhedens teststrategi mellem Carelink-toppen og en whistleblower. Det afslører fortrolige mails, som whistlebloweren – en centralt placeret medarbejder – har delt med Frihedsbrevet. Problematisk og en sag for myndighederne, mener flere eksperter.

I årtier har Anders Fogh Rasmussen haft et ekstremt varmt og passioneret forhold til USA. Men den tid er forbi. Gennem de seneste måneder har den tidligere NATO-generalsekretær foretaget et hamskifte ved at melde sig som en af de mest USA-kritiske stemmer i Danmark. Skiftet er særdeles markant, fordi der nærmest ikke har været en større fortaler for USA i den offentlige debat i Danmark. Hans forhold til især George W. Bush har haft enorm indflydelse på dansk udenrigspolitik, hvor Danmark under Fogh blev en krigsførende nation.  Foghs gode forhold til Guds eget land har også været tydeligt, idet der er røget amerikanske dollars til hans demokratifond Alliance of Democracies, der blev stiftet i 2017.  Men det er slut nu. USA har lukket for det varme vand ved at trække støtten til fonden, som den amerikanske ambassade i Danmark ellers troligt har støttet i flere år.

ATP prædiker endnu en gang ét, men gør noget andet. I årevis har det nemlig lydt, at pensionskassen vil være bannerfører for en ansvarlig skattepolitik.  Men ATP har alligevel investeret danskernes pensionsmidler side om side med den danske rigmand Hans-Christian Bødker, der har adresse i den schweiziske alpeby Verbier.  Det er foregået i pensionskassens interne kapitalfond, hvor få udvalgte rigmænd har kunnet investere deres formuer sammen med danskernes pensionsmidler under særdeles gode vilkår.  “Der er mange forskellige opfattelser af, hvad ‘skattely’ er, og der findes ikke nogen klar definition,” lyder forsvaret fra ATP.

Hvis man har fulgt med i dansk politik de seneste år, har man ikke kunnet undgå at lægge mærke til Lars Boje Mathiesen. Den indvandrerkritiske politiker har været særdeles dygtig til at markere sig i den offentlige debat, og særligt på Facebook har han et godt tag i vælgerne. Den aarhusianske stemmesluger og fritidsmusiker var en markant profil i Nye Borgerlige – men han forlod partiet i foråret 2023 under et gigantisk og meget velbeskrevet drama.  Kortvarigt var han blevet formand for partiet, men det var han i ikke mere end en måned, før han blev ekskluderet.  Baggrunden var blandt andet et krav om et enormt formandshonorar, som over fire år ville indbringe ham 2,4 millioner kroner.  Frihedsbrevet har tidligere kunnet afdække, hvordan Boje ifølge flere kilder forsøgte at lyve sig til honoraret ved at sige, at han havde opbakning til det i folketingsgruppen.  I dag har Boje stiftet Borgernes Parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget, men skeletterne i skabet fra Lars Boje Mathiesens tid i Nye Borgerlige spøger stadig. Den markante politiker fik nemlig Nye Borgerliges partikasse til at refundere udlæg på 35.848 kroner. Det dækkede blandt andet over undertøj, strømper og en MacBook.

Det kan være svært at forstå. Også for en minister. Milliardtab og fejlslagne investeringer har gjort ATP – som inddriver midler fra samtlige lønmodtagere – til en udskældt og omdiskuteret størrelse. Anderledes ser det ud i en lille, fjern afkrog af hele Danmarks pensionskasse, den interne kapitalfond ATP Private Equity Partners (ATP PEP). Her er der store milliardafkast. Men succesen i datterselskabet koster, og det er de danske lønmodtagere, der tager regningen. For millionerne regner ned over medarbejderne i den interne kapitalfond, der kan grine hele vejen til banken. De kan nemlig få udbetalinger på over 700 millioner kroner i bonusser, som Frihedsbrevet tidligere har afsløret. Det er på trods af, at ATP tidligere har sagt, at det var slut med at udbetale bonusser til de ansatte.

Den stenrige velfærdsboss Casper Bøndergaard fik anbragt børn i sit sociale tilbud af sin egen kone, der var socialrådgiver i Slagelse Kommune. Det er ifølge eksperter ulovligt og et klart brud på habilitetsreglerne.  Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at Casper Bøndergaard er dybt filtret ind i Moderaterne og partiets magtfulde pengemand Jens Heimburger.  Mandag dannede en ejendom ejet af Casper Bøndergaard således rammen om et officielt Moderaterne-arrangement.

Alle vidste det – ingen var i tvivl. Det begyndte at lugte af et nyt politisk parti, da Lars Løkke Rasmussen stiftede Foreningen af 8. januar 2021. Men længe ville han ikke selv sige det højt. Han skulle købe sig tid. Offentligheden måtte vente flere måneder med at høre mere om projektet. Faktisk helt til Grundlovsdag den 5. juni 2021, hvor Lars Løkke Rasmussen annoncerede sit nye politiske projekt, som han døbte Moderaterne.  Et nyt parti placeret midt i dansk politik, som ikke længere skulle bero på yderfløjene. Det var hverdagens eksperter, de almindelige danskere. En revolution fra midten, lød skudsmålet af Danmarks nye parti, som officielt blev stiftet præcis et år senere. Men Frihedsbrevet kan nu tilføje et andet lag til fortællingen og tage offentligheden med bag kulissen på det, der udadtil blev brandet som en græsrodsbevægelse, men som indadtil havde helt andre ting for øje: At kanalisere store pengestrømme fra anonyme donorer ind i et kommende politisk parti. Gennem en række interne dokumenter, referater og korrespondancer kan man følge arbejdet med finansieringen – og her var det helt centralt, at holde pengemændene langt væk fra offentlighedens søgelys. 

Jens Heimburgers stræben efter magt var for 25 år siden så voldsom, at det var med til at koste ham en politisk karriere hos Det Konservative Folkeparti.  Men gennem de seneste år har den kontroversielle og driftige erhvervsmand indtaget en central og meget magtfuld rolle i Moderaterne, hvor han har haft en finger med i spillet alle steder. “Det er ham, der styrer Moderaterne,” lyder det fra en central kilde i miljøet omkring partiet. På baggrund af interne dokumenter og samtaler med en lang række kilder afdækker Frihedsbrevet i denne artikel Heimburgers magt hos regeringspartiet og tegner et portræt af Moderaternes edderkop. 

Det var en solstrålehistorie uden lige, da Moderaterne kort tid efter partiets stiftelse tog vælgerne med storm, blev Danmarks tredjestørste parti og nappede 16 mandater ved folketingsvalget i 2022. Med klare politiske dagsordener og en skarp iscenesættelse af partiformand Lars Løkke Rasmussen formåede Moderaterne at få en plads i det gode selskab og skrive sig ind i Danmarkshistorien ved at indtage regeringskontorerne, bare seks måneder efter at partiet – på selveste grundlovsdag den 5. juni 2022– havde set dagens lys. Det har altid blafret i vinden, hvem der støbte det økonomiske fundament bag Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen. Der er skrabet millioner af kroner ind gennem den hemmelighedsfulde erhvervsklub Det Erhvervspolitiske Mødested, der er skabt af en forening med det noget ukarakteristiske navn Foreningen af 8. januar 2021, som lagde kimen til det, der blev til Moderaterne på grundlovsdag 5. juni 2022. Men en praksis om mørklagte regnskaber og skjulte erhvervsfolk i pengeklubben har gjort det umuligt for offentligheden at få indblik i, hvilke donorer der gjorde folketingsdrømmen mulig for Lars Løkke og co. Indtil nu. Frihedsbrevet kan i dag afsløre, hvem der i det skjulte har finansieret Løkkes drøm. Vi kan samtidig beskrive den sammensatte gruppe af erhvervsinteresser og rigmænd, der gennem foreningen har postet penge i partiet – og hvor afgørende erhvervsklubbens midler har været for partiets opstart.

Det er danskerne, der betaler, når en række udvalgte medarbejdere skal hæve millionbonusser i ATP.  ATP hemmeligholder, hvad det koster, fordi det vil være skadeligt for ATP, hvis danskerne skulle få indsigt i, hvad danskerne betaler for millionbonusser. “Det vil skade vores muligheder for at agere som en professionel aktør på et marked, hvor sådanne ting er fortrolige,” lyder det fra ATP-direktør. Hemmelighedskræmmeriet får nu flere politikere til at forlange svar.

Han er ikke meget for det. For det er en varm kartoffel. Men den respekterede Venstre-nestor Christian Mejdahl, der var formand for Folketinget mellem 2003-2007, kan alligevel ikke helt dy sig for at komme med en slet skjult kritik af partifællen Søren Gades dømmekraft.  Partifællen er i vælten for at indtage en opsigtsvækkende dobbeltrolle som formand for Folketinget og formand for Esbjerg Havn på én og samme tid. “Der er ingen tvivl om, hvordan min indstilling er til det. Jeg vil bare ikke ind i den debat,” lyder det afvæbnende svar fra Christian Mejdahl. Christian Mejdahl har tidligere sagt til TV 2, at han kvittede jobbet som formand for BG Bankens Aktionærråd i Løgstør, da han blev formand for Folketinget, fordi “det var reglen”.

Ledelsen i Nye Borgerlige overvejede at politianmelde den ekskluderede formand Lars Boje Mathiesen for at tørre private udgifter af på partiet.  Det viser en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. Som tidligere afdækket i Frihedsbrevet fik Lars Boje Mathiesen dækket en række udgifter til alt fra både undertøj og en MacBook, selvom han havde it-udstyr til rådighed. Forholdene var så alvorlige, at partiet ville orientere ordensmagten om sagen, men man undlod at gøre det for at beskytte partiet, viser den interne redegørelse. 

I marts 2023 blev hele Danmark lukket ind i hjertet af Nye Borgerlige, da der udspillede sig et særdeles dramatisk forløb, som nærmest ikke er set mage til i dansk politik.  Et fjendskab mellem Nye Borgerlige-toppen og partiets formand, Lars Boje Mathiesen, som blev ekskluderet, brød ud i lys lue. Striden bundede i, at Boje ville have penge.  600.000 kroner – direkte fra partikassen – skulle der falde hvert år for at han ville være formand for højrefløjspartiet, lød kravet fra Lars Boje Mathiesen, fremgår det af en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.  Han ville have en uopsigelig fireårig kontrakt, som dermed ville indbringe ham 2,4 millioner kroner ved siden af lønnen som folketingsmedlem og gøre ham til en af de bedst betalte politikere i landet. Sådan gik det som bekendt ikke. Men nu kan Frihedsbrevet afdække, hvilke metoder Lars Boje Mathiesen tog i brug i sit forsøg på at score 2,4 millioner kroner fra partikassen.

Lars Boje Mathiesen fik ifølge fortrolige dokumenter fra Nye Borgerlige sit tidligere parti til at betale for store udgifter til en herretøjsforretning, undertøj og en MacBook. Det viser en intern redegørelse til partiets hovedbestyrelse, hvor det vurderes, at der var tale om private udgifter. Politikeren afviser urent trav.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bliver nu hvirvlet ind i ATP’s møgsag om bonusfest hos en række ATP-ansatte. En eksklusiv gruppe af medarbejdere har optjent bonusser på over 500 millioner kroner for at forvalte lønmodtagernes penge i pensionskassens interne kapitalfond ATP PEP. I dag kan Frihedsbrevet afsløre, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i januar gav Folketinget forkerte oplysninger om lukrative bonusser i ATP. Over for Folketinget har hun nemlig direkte afvist, at der fandtes en bonusordning for de ansatte i kapitalfonden, hvis aflønningsforhold tidligere har vakt stor forargelse. Ifølge ministeren var ordningen blevet afskaffet for flere år siden.  Men det er lodret forkert.  For en række ATP-ansatte optjener stadig store bonusser i kapitalfonden.

Han har bevæget sig i miljøet omkring kapitalfonde i flere årtier. Men Michael Greve kan ikke huske en lignende situation. Han driver kapitalfonden Nordic Investment Opportunities (NIO), der er oppe imod Danmarks obligatoriske pensionskasse ATP.  Dog mener flere eksperter, at ATP tilbyder vilkår, som kan være konkurrenceforvridende. ATP investerer nemlig lønmodtagernes penge side om side med danske milliardærer.  Det sker i den interne kapitalfond ATP Private Equity Partners (ATP PEP), hvor ATP – betinget af at have danskernes tvangsopsparede pensionsmidler i ryggen – kan tilbyde væsentlig mere favorable vilkår for investorerne. “Vi vil gerne konkurrere med andre kommercielle forretninger, men det er staten bare ikke,” siger NIO-direktøren med henvisning til, at ATP har statslige karaktertræk, fordi alle lønmodtagere betaler til pensionskassen.

Mange ting kan se forkerte ud i bagklogskabens ulideligt klare lys. At forgylde pensionskassemedarbejdere med bonusser på op til 500 millioner kroner for at forvalte lønmodtagerens penge er en af dem. Det måtte Danmarks obligatoriske pensionskasse, ATP, sande, da de for fem år siden kæmpede sig gennem en shitstorm for at forklare rimeligheden i bonusaftalerne for ATP’s ansatte. Aftalerne medførte, at der var optjent bonusser på 178 millioner kroner i 2018, og samlet set kunne ATP’s topchefer vente over 500 millioner kroner i bonus, hvoraf størstedelen ville gå til partnerne i ATP’s interne kapitalfond ATP Private Equity Partners (ATP PEP). “Vi sidder og kigger på nogle 10 til 20 år gamle aftaler med nutidens briller. Når vi tager bestik af situationen i dag, er den anderledes,” forklarede Bo Foged i 2020 til Berlingske, hvor han også bekræftede at have sat handling bag ordene ved at have indført et bonusloft 50 millioner kroner. Med andre ord: De gyldne dage med eksorbitante lønfester for lønmodtagernes penge var ovre. Men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at ATP’s guldfugle – en række velbetalte partnere i den interne kapitalfond ATP PEP – alligevel har sikret sig millioner i bonus.  Det er sket i pensionskassens egen kapitalfond ATP Private Equity Partners – også kaldet ATP PEP – der gennem investeringer i fonde og virksomheder skal sikre et solidt afkast til danskernes pensioner.  ATP PEP driver i dag i alt ni fonde, men i 2023 stiftede PEP sin første parallelfond, der for første gang lod private rigmænd investere side om side med danskernes pensionsmidler. Og det er netop i én af de parallelfonde, at ATP's egne medarbejdere kan se frem til en millionbonus.

Der er en lille eksklusiv gruppe af danske rigmænd, som er blevet rigtig godt behandlet af ATP. Mens hele Danmarks obligatoriske pensionskasse har præsteret at tabe flere hundrede milliarder af pensionsformuen de seneste år, så har enkelte velhavere nydt godt af at have ATP’s milliarder i ryggen.  Pensionskassens interne kapitalfond – ATP Private Equity Partners (ATP PEP), der investerer i andre kapitalfonde – er nemlig gået langt for at tiltrække en udvalgt skare af danske rigmænd.  Med ATP’s pensionsmidler i ryggen er de velhavende danskere blevet tilbudt at købe sig ind i en af ATP’s fonde på vilkår, der ifølge branchekilder og eksperter er nærmest umulige at konkurrere med. I mange år har det været en velbevaret forretningshemmelighed, hvad vilkårene indebar – indtil nu. 10 udvalgte investorer – ni selskaber, som blandt er ejet af rigmænd, og fagforeningen Lederne – er blevet lokket med at betale en meget lav pris for at få forvaltet deres penge og samtidig investere side om side med ATP’s milliarder i i ATP-fonden ATP PEP IX B.

Kong Frederik og dronning Mary kan øjensynligt ikke bare fotograferes af hvem som helst. Derfor har kongeparret sørget for, at deres fotograf gennem mere end 25 år, Steen Evald, har fået eneret på de såkaldte gallaportrætter af dem. Portrætterne hænger blandt andet på ambassader og andre offentlige institutioner, og nu skal de også op på de danske kaserner og andre statslige institutioner.  En opgave, der efter at have været i udbud er endt med direkte tildeling til kong Frederiks faste fotograf. Kongehuset har nemlig gjort klart, at det kun er Steen Evalds billede, der må bruges, og at han har eneret på at fremstille og indramme billedet. Derfor er det kun ham, der kan vinde opgaven.

Finanskrisen kan synes langt, langt væk. Men selvom at det i gåseøjne kun er 14 år siden, at Danmarks 8. største bank, Amagerbanken, den 6. februar 2011 måtte dreje nøglen om, så er taxameteret fortsat med at køre hos kuratorerne. Lige indtil december sidste år, hvor Holst Advokater og statens foretrukne advokat – Poul Schmidt, der indtil i sidste år hed Kammeradvokaten – afleverede den sidste regning hos statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet, der har taget regningen. Oprydningen efter Amagerbanken koster de danske skatteydere 124,393 millioner kroner eksklusiv moms i rene salærer til advokatfirmaer, viser salærindstillingen hos Sø- og Handelsretten, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Landets soldater har i årevis råbt om mere i løn. Til stor frustration for flere soldater viser det sig nu, at dekorerede topchefer – til sammenligning med soldaterne – er blevet forgyldt med lukrative lønhop de seneste år. “Hvis man har været den dygtige dreng i klassen, så har man vel fået det, man skal have,” lyder det fra en admiral, der sidste år fik 26.541 kroner mere om måneden, end han gjorde i 2020.

Lønmodtagerne betalte for dyre flybilletter, femstjernede hoteller og besøg på fashionable restauranter, da ATP’s top tog på et internt seminar og brugte store beløb i to amerikanske byer. En af deltagerne var fagbossen Morten Skov Christiansen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Hele besøget løb op i knap 200.000 kroner, men ATP vil ikke oplyse, hvem ATP-toppen mødtes med, og hvad de lavede på turen.

Thomas Plenborg, mangeårig formand i DSV, har været én stor skydeskive de seneste uger, hvor han er blevet anklaget for at være magtfuldkommen, egenrådig og have problemer med interessekonflikter. Torsdag var der den årlige generalforsamling i Danmarks næststørste virksomhed. Frihedsbrevet var med til arrangementet, hvor den omtalte formand red stormen af – men aldrig nævnte elefanten i rummet.

Milliarderne fosser ud af ATP. Gennem de seneste år har Danmarks absolut største pengetank formået at tabe milliarder af pensionsformuen på fejlslagne investeringer, mens der i resten af pensionssektoren har været pengeregn over landets nuværende og kommende pensionister. Nu kan Frihedsbrevet beskrive, hvordan to af ATP’s øverste chefer har brugt lønmodtagernes penge på dyre flyrejser og ekstravagante hoteller. Hos ATP’s topchef Martin Præstegaard og investeringsdirektør Mikkel Svenstrup er det kutymen at rejse dyrt – i nogle tilfælde på business class – og bo på femstjernede hoteller. Faktisk har ATP-cheferne brændt 286.655 kroner af på luksus på de 10 rejser, hvor de enten har opgraderet flyrejsen, boet på femstjernet hotel eller gjort begge dele, og det er kun opgraderede flybilletter og 5-stjernede hoteller, der er med i regnestykket.

Det står næsten skrevet i sol, måne og stjerner, at der er flere penge på vej til Danmarks soldater. Midt i den historiske oprustning af Forsvaret er debatten om soldaternes lønninger blusset gevaldigt op. Særligt efter at en række af Forsvarets håndgangne mænd valgte at give Frihedsbrevet indsigt i deres lønsedler i februar. Her viste det sig, at både konstabler, korporaler og sergenter var ansat til lønninger, som kun med få tusinde kroner slog dagpengesatsen. Og selvom regeringen længe har afvist at poste flere kroner i de danske jensers løn, har de – efter alt at dømme – gode nyheder i vente. For både regeringen og en lang række af Folketingets partier har siden Frihedsbrevets historie i mere eller mindre konkrete vendinger erklæret sig åbne for at hæve lønnen. Men det er bestemt ikke ukontroversielt. For flere oppositionspartier ønsker et lønløft fra politisk side, udenom den danske model, som jo har tradition for at lønforhandle mellem arbejdsmarkedets parter. Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), ser med stor bekymring på forslagene om at hæve lønnen fra politisk side, som også er et kildent spørgsmål, der martrer regeringspartierne i SVM-regeringen.

Egentlig er det kun sundhedspersonalet på det offentlige hospital Steno Diabetes Center Copenhagen, der skal sidde med ved morgenmøderne. Men en onsdag morgen i september 2023 var der tre nye ansigter at finde blandt de fremmødte. Tre kommercielle medarbejdere fra Novo Nordisk var nemlig troppet op hos det offentlige sygehus for at informere om nye lægemidler, hvor de fandt sig til rette foran 40-50 læger, sygeplejersker og professorer fra hospitalet. Da det opsigtsvækkende besøg kom frem sidste år, vakte det harmdirrende kritik fra eksperter og politikere, der mente, at det såede tvivl om uafhængigheden hos det offentlige hospital.

En toplæge på et offentligt sygehus har brudt loven. For i al hemmelighed blev Frederik Persson, der i dag er cheflæge på Steno Diabetes Center Copenhagen, i slutningen af 2022 sendt på en luksustur til Sydøstasien på Novo Nordisks regning. Turen kan bedst beskrives som noget, der kunne ligne et marketingfremstød for medicinalgiganten. Alt blev fra ende til anden arrangeret af Novo Nordisk. Det afslører dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Den tidligere Stasi-spion og tyske erhvervsmand Matthias Warnig har fået ny betydning for europæisk energi- og sikkerhedspolitik.  For angiveligt står den sanktionsramte Warnig nemlig i spidsen for at lokke Trump-administrationen ind i det kontroversielle gasprojekt Nord Stream 2 ved at række ud til amerikanske investorer, skriver Financial Times. Selvom Matthias Warnig siden Ruslands invasion af Ukraine har været sortlistet af både USA og Storbritannien, hvor han optræder på deres sanktionslister, så er han ifølge Financial Times bindeleddet i det, der kan vise sig at være en forbrødring mellem USA og Rusland om gasleverancer. Avisen har i sidste uge beskrevet, at både embedsmænd i Washington og EU følger nøje med i drøftelserne om en mulig genåbning af Nord Stream 2-ledningen, hvor amerikanske investorer er udset til en nøglerolle, hvortil en aftale med Gazprom kan udformes, hvis sanktionerne mod Rusland bliver ophævet.

Engang kunne han nærmest gå på vandet. I bedste sendetid fik byggematadoren lov til at forære huse til millioner af kroner væk i TV 2-programmet 'Nybyggerne'. Men de seneste år har været en lang deroute for den nordjyske erhvervsmand Jesper Skovsgaard. Livsværket – det store ejendomsimperium 2E – er under konkurs med krav for adskillige hundrede millioner kroner. Historien begyndte i det nordlige Farum ved det gamle kaserneområde. Her har det svenske ejendomsinvesteringsselskab Niam købt 72 nybyggede lejligheder af Jesper Skovsgaards selskab i en større ejendomshandel med flere andre ejendomme, som knap løb op i 400 millioner kroner.

Forsvarets fagforeninger kalder på højere løn og bedre arbejdsvilkår for at skaffe flere soldater, men der er ikke udsigt til mere i lønningsposen.  Nu deler tre soldater i Forsvaret deres lønsedler med Frihedsbrevet og fortæller om dybe frustrationer, ligesom at soldaterne langer ud efter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).  Han slog nemlig for nylig fast, at soldaterne slet ikke vil have mere i løn, men bare bedre forhold. “Det lyder, som om han ikke har været nede og fået stukket en finger i jorden. Han har ikke snakket med dem, det handler om,” lyder det fra en af soldaterne.

En mandag i april for snart tre år siden mødtes tre topfigurer fra Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus. En chefsygeplejerske, en cheflæge og en ledende overlæge var samlet til mødet for at drøfte, om afdelingen skulle indkøbe en softwareløsning, der skulle indgå i behandlingen af overvægtige børn på Enheden for Børn og Unge med overvægt. Der var dog et men. For den ledende overlæge Jens-Christian Holm sad ikke med ved bordet som leder af den enhed, der skulle bruge softwareløsningen. I stedet var han der som sælger. 

Det startede som en drøm. Endelig var der resultater for kommunens overvægtige børn. “Børnene tabte sig hurtigt. Det er til at tage og føle på. Det kan forældre også godt lide. Der går nogle år, hvor jeg tænker, at det er supervellykket,” husker Stinne Pauls det. Som sundhedsvejleder i Mariagerfjord Kommune brugte hun vægttabsprogrammet Holbæk-modellen.  En dansk opfindelse, der har gjort overlæge Jens-Christian Holm berømt i lægefaglige kredse som ansigtet på Region Sjællands kamp mod børneovervægt. “Holbæk-modellen kan ændre og forbedre menneskers liv på få minutter,” lyder det svulstigt fra Jens-Christian Holm i sin egen bog Det bedste for barnet – kampen mod overvægt om metoden, der indeholder et omfangsrigt regelkatalog, som børnene skal leve efter. En typisk hverdag kunne se sådan her ud: Maksimalt slik én gang om ugen. Portionsanret maden. Vent tyve minutter med portion nummer to. Og forbud mod at spille computer eller se fjernsyn før klokken 17 og maksimalt to timer om dagen – det er alle dele af Holbæk-modellens doktrin, som indeholder mellem 15-25 punkter. Der er ingen kære mor. “Det er hver dag, hver uge, hver måned – resten af dit liv,” lyder mantraet fra Jens-Christian Holm i DR-programmet Generation XL, der følger overlægens arbejde med overvægtige børn. Og Stinne Pauls var også glad for Jens-Christian Holms opfindelse, indtil hun stod med børn, der græd, når de skulle på vægten hos sundhedsplejersken. “Modellen er meget firkantet. Den er meget tydelig omkring, hvad børn må og ikke må. Vægten kommer til at fylde for meget, og det er sådan noget, der skaber spiseforstyrrelser,” siger Stinne Pauls, der har stoppet samarbejdet med Jens-Christian Holm og i dag tager afstand fra modellen. “Hvis jeg blev spurgt af en familie eller en kommune, der ville bruge modellen, så ville jeg fraråde dem det,” siger Stinne Pauls fra Mariagerfjord – en af de mange kommuner, der har brændt sig på Holbæk-modellen, som ellers er blevet udlagt som lidt af en solstrålehistorie. Frihedsbrevet kan nu tegne et andet billede og føje opsigtsvækkende lag til fortællingen om Jens-Christian Holms opfindelse, som 80 kommuner bruger ifølge Jens-Christian Holm og Region Sjælland. Det svarer til over fire ud af fem af landets 98 kommuner. Det reelle tal er dog milevidt fra 80 kommuner, viser Frihedsbrevets research, der bygger på en rundspørge og dokumenter, vi har fået aktindsigt i hos landets kommuner. 

I årevis har der været harmdirrende kritik af Familieretshusets lange ekspeditionstid, når udsatte borgere skal have behandlet sager. Det viser sig nu, at en lang række medarbejdere i den udskældte myndighed i vid udstrækning bliver belønnet for deres arbejde ved at få udbetalt store bonusser. En gennemgang, som Frihedsbrevet har lavet, viser, at bonusser er fast kutyme. Men det hænger ikke sammen, lyder det fra flere partier, der kræver den ansvarlige minister på banen.

Budgettet for renoveringen af Helsingørs bispebolig er sendt på himmelflugt – og de forventede boligudgifter lyder nu på næsten 22 millioner kroner. Et telefonnotat afslører, at biskoppen selv var klar til helt at droppe bispeboligen i 2022 på grund af de voldsomme udgifter. Enhedslisten vil efter Frihedsbrevets afsløringer have Rigsrevisionen til at kulegrave renoveringerne af biskoppernes boliger.

16 millioner skattekroner har det kostet at gøre bispeboligerne i stand for de tre senest udnævnte biskopper. Roskildes biskop har fået sat sin bolig på 286 kvadratmeter i stand for 8,6 millioner – betalt af stats- og kirkekassen. Professor i økonomi fra Roskilde Universitet Bent Greve mener, at det er uansvarlig omgang med offentlige midler

Folkekirken bruger mange millioner på at købe boliger, som deres præster kan bo i. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at der kommer dyre istandsættelser med snedkerløsninger og designermøbler oven i det. Det viser en lang række dokumenter, som Frihedsbrevet fået indsigt i. Et sogn i København har for eksempel brugt 162.000 på arkitektrådgivning og mere end 220.000 kroner på køkkenfirmaet Reform. “Det var i høj grad nødvendigt,” siger menighedsrådsformanden.

Landets præster bor på nogle af Danmarks dyreste adresser, kan Frihedsbrevet nu afsløre. I gennemsnit råder en præst over 222 kvadratmeter bolig betalt af kirkekassen, viser en stor gennemgang. Det kan skabe mistillid og være problematisk forvaltning af offentlige midler, lyder vurderingen fra eksperter. “Du må gerne synes, at jeg kommer i helvede,” lyder forsvaret fra en af de præster, der har fået en dyr bolig.

Danmarks førende læger modtager store pengebeløb fra Novo Nordisk, der blandt andet betaler dem for rådgivning. Nu fortæller én af Danmarks topforskere, at han mener, det ville være et problem for hans uafhængighed, hvis han – ligesom hans højt dekorerede kollegaer – var rådgiver for Novo Nordisk.

Fremtrædende læge-profiler har langt mere omfattende bånd til Novo Nordisk, end offentligheden har haft kendskab til.

Nu kan Frihedsbrevet nemlig fortælle, at flere toplæger har modtaget millioner af kroner fra Novo Nordisk til forskning.

Det økonomiske bånd er et stort problem for lægernes uafhængighed, lyder kritikken fra forskere og politikere.

Traditionen tro, får man næsten lyst til at sige, har Frihedsbrevet været til Folkemødet i Allinge på Bornholm. På solskinsøens mange scener, der er opsat lejligheden, afholdes der talks, foredrag og debatter, mens Christiansborg-politikere og ministre mingler og drikker fadøl med interesseorganisationer og lobbybureauer i kulisserne.

Den magtfulde pensionskonge og mangemillionær Torben Möger Pedersen brugte en ansat i en statslig fond som personlig assistent, afslører mails. På den måde har mangemillionæren Möger sparet sig selv og sin privatøkonomi for en stor udgift.

Sundhedsminister Sophie Løhdes spindoktor stod, mens han var ansat som lobbyist i Novo Nordisk, for pr-indsats for at fremme udskældte studier, viser en intern mail. Forbindelserne er bekymrende for tilliden til toppolitikere, mener Enhedslisten.

Pensionskongen Torben Möger Pedersen vil sammen med to “guldfugle” forandre samfundet gennem handletanken CIP Fonden, som er etableret af investeringsfonden Copenhagen Infrastructure Partners. Frihedsbrevets research viser dog, at det kniber med uafhængigheden i den såkaldte handletank, selvom der netop skiltes med uafhængighed udadtil. For Copenhagen Infrastructure Partners er flettet ind i CIP Fonden på kryds og tværs. En central figur er magtmennesket Torben Möger Pedersen, som er formand for CIP Fonden og samtidig har dybe og tætte forbindelser til Copenhagen Infrastructure Partners.

Den magtfulde pensionsboss Torben Möger Pedersen lavede hemmelig rådgiveraftale med den grønne investeringsfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), mens Möger var bestyrelsesformand for statens superfond EIFO, hvor CIP og medejer af CIP har store interesser. Det skaber dybe panderynker og bekymringer hos politikere og en ekspert. Hverken statens superfond eller Erhvervsministeriet har kendt noget til aftalen.

Tre kontroversielle studier betalt af Novo Nordisk og udført af blandt andet fedmelæger og et konsulenthus skulle bruges i kampen for at opnå tilskud til fedmemedicin, afslører mail fra Novo Nordisk.

Toplæger anklages for at have ladet sig påvirke til at bedrive markedsføring og have åbenlyse interessekonflikter i forhold til Novo Nordisk i nyt, opsigtsvækkende studie. Kritikken vælter ned over forskerne fra Amager & Hvidovre Hospital fra både fagfæller og politikere. Frihedsbrevets dækning har nu ført til, at Amager & Hvidovre Hospital vil undersøge, om der er tale om uredelig forskning.

Torben Möger Pedersen har i en længere årrække været kongen af den danske pensionssektor og blandt de mest magtfulde personer i landet med tætte bånd til både fagbevægelsen, erhvervslivet og regeringstoppen. Frihedsbrevet portrætterer den danske erhvervsmand og fortæller historien om den dyre netværksmaskine bag Möger og den enorme selvpromovering og iscenesættelse, som ifølge en række kilder følger den detroniserede pensionskonge i tykt og tyndt.

Novo Nordisk har stor indflydelse i dansk politik. Men det kom alligevel som en overraskelse, at tidligere sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke turde sætte foden ned over for Novo Nordisk, mens vigtige forhandlinger om et delvist statsligt finansieret center stod på, siger Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund til Frihedsbrevet.

Novo Nordisk havde et helt bestemt krav til, hvad tre danske overlægers forskning skulle vise. Og interne dokumenter viser, at de fik deres vilje.

En perlerække af de største danske virksomheder anklages for leflen for det kinesiske styre ved at omtale Taiwan som en del af Kina. Taiwan har rettet officiel henvendelse til flere af virksomhederne for at få ændret, hvordan de omtaler Taiwan. Men det er blevet ignoreret.

Efter Frihedsbrevet sidste uge kunne afsløre, at Novo Nordisk havde haft mere end bare en finger med i spillet, da en gruppe forskere for første gang nogensinde undersøgte, hvor meget overvægtige koster samfundet, reagerer SF og Enhedslisten. Partiernes sundhedsordførere undrer sig over, at studiet har set dagens lys, og stiller sig kritiske overfor, om der er nok kontrol med forholdet mellem forskere og virksomheder. Uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), vil ikke forholde sig til det konkrete studie, men understreger, at forskningens uafhængighed er vigtig.

En toplæge fra Amager og Hvidovre Hospital stod bag et fedmestudie, der var favorabelt for Novo Nordisk og ifølge eksperter byggede på en tvivlsom metode. Dokumenter viser, at overlægen ikke fortalte om sine forbindelser til Novo Nordisk, der i samme periode aflønnede ham og samtidig delte fortrolige informationer om medicinalgigantens forsøg på at opnå statsligt tilskud til slankemidlet Wegovy. Toplægen skal – efter Frihedsbrevets henvendelse – til en samtale med direktionen på Amager og Hvidovre Hospital, hvor hans indtægter skal gennemgås.

Tre toplæger fra Hvidovre Hospital var – sammen med Novo Nordisk – afsendere på et studie, der kom frem til, at overvægtige kostede samfundet et tocifret milliardbeløb. Derfor burde der gøres mere for at sætte ind mod overvægt, lød konklusionen. Interne dokumenter afslører, at Novo Nordisk påvirkede studiets konklusion, og at en af toplægerne fra hospitalet råbte vagt i gevær mod at bruge metoden bag studiet.

Novo Nordisk sætter alle andre medicinalselskaber til vægs, når det handler om økonomiske bånd til læger i Danmark. I næsten 400 tilfælde har Novo Nordisk ydet økonomisk støtte eller udbetalt penge til danske læger siden 2023, viser en omfattende kortlægning af danske lægers indberetninger af økonomiske forhold til Lægemiddelstyrelsen. Det er over 100 tilfælde flere end nummer to på listen, som er den amerikanske medicinalgigant Pfizer. Støtten dækker over alt fra at deltage i advisory boards, konsulentopgaver og undervisning til betalt deltagelse på konferencer.

Flere af de 20 læger, der har langet mest af Novo Nordisks medicin mod sukkersyge, Ozempic, over disken, har stærke bånd til medicinalgiganten. Det kan Frihedsbrevet afsløre efter at have kortlagt lægernes forbindelser til Novo Nordisk. En af dem er en aarhusiansk slankedoktor, der – mod hensigten med den populære medicin mod sukkersyge – i stor stil har benyttet Ozempic som slankemiddel. Alligevel betaler Novo Nordisk ham for at undervise andre læger og giver ham plads i advisory boards.

I 2022 inviterede Novo Nordisk ejeren af en aarhusiansk slankeklinik med til San Diego til fedmekongres – med alt betalt. Året efter satte doktoren rekord, da han blev den danske læge, der med længder havde flest indløste recepter på Novo Nordisks hyperpopulære slankemiddel, Wegovy. “Det er ikke i orden,” siger en ekspert, der anklager Novo Nordisk for at agere uetisk. Ifølge slankedoktoren og Novo Nordisk er alt foregået efter bogen.

Den anerkendte forsker Filip Krag Knop fik i december sidste år en topstilling hos Novo Nordisk, hvor han blev vicedirektør for diabetes og fedme. Men dokumenter viser, at han – inden ansættelsen i Novo – har taget imod instruktioner fra Novo Nordisk, når han som forskningsleder underviste læger, ligesom han modtog lukrative honorarer fra medicinalgiganten.

Flere af Danmarks førende læger og forskere inden for overvægt og fedme var i tæt kontakt med Novo Nordisk frem mod lanceringen af Wegovy. I flere tilfælde anviste Novo Nordisk direkte lægerne i, hvad de skulle fortælle, når de for eksempel holdt oplæg. Netværket Læger Uden Sponsor slår alarm, mens det offentlige hospital Steno Diabetes Center Copenhagen, hvor den ene læge arbejder, godt forstår, hvorfor spørgsmålet om habilitet rejses. Lægerne afviser kritikken.

På rekordtid er tv-løvinden Anne Stampe Olesen blevet kendt som en iværksætterguru, men hun har begrænset erfaring med at iværksætte noget som helst. Det viser Frihedsbrevets kortlægning af hendes erhvervskarriere, der også viser, at den offentlige fortælling om Anne Stampe Olesen på lange stræk ikke harmonerer med virkeligheden.

Hvad vidste Danmarks mest udskældte milliardær Torben Østergaard-Nielsen og hans velpolstrede familie, da de købte sig ind i det skandaleombruste selskab Nordic Waste? Det har indtil nu blafret i vinden, men nu skyder familiens koncern USTC mod den tidligere direktion og bestyrelse, der især er personificeret i erhvervsmanden David Peter York.

Danmarks miljøskadelovgivning er “usædvanlig tåbelig” og strider på flere punkter med EU-regler, fordi krav om finansiel sikkerhed stilles for sent i forhold til EU-reglerne, mener Peter Pagh, professor i miljøret. Det betyder, at Randers Kommune kan ende med regningen for det enorme jordskred, fordi der ikke er nogen penge at hente hos Nordic Waste.

Novo Nordisk har – som den eneste virksomhed – en fast aftale om møder med Kalundborgs borgmester og kommunaldirektør. I interview afviser de begge indblanding fra Novo Nordisk. “Jeg har aldrig sagt nej til at mødes med nogen,” siger borgmester.

Anne Stampe Olesen og hendes selskab Nordic Female Founders forsøgte at presse en forsker til at trække sin kritiske udtalelse om virksomheden tilbage ved at klage til topledelsen på forskerens arbejdsplads, Copenhagen Business School (CBS). Ifølge forretningskvinden, der er kendt fra DR-programmet Løvens Hule, så havde forskerens udtalelse store konsekvenser for hendes samarbejde med DR. Men den forklaring afviser DR nu, og CBS afviser samtidig Anne Stampes Olesens klage.

Medicinalgiganten Novo Nordisk og dets medarbejdere er den største skatteyder i Kalundborg Kommune. Og den indflydelse giver Danmarks største virksomhed en direkte linje til kommunens borgmester Martin Damm og øvrige topfolk, viser nye opsigtsvækkende dokumenter. Frihedsbrevet kan desuden løfte sløret for, at Novo Nordisk blandt andet har diskuteret alt fra infrastruktur til kvaliteten på den lokale folkeskole på et stort antal diskrete møder med kommunen. Det ligner, at kommunen varetager serviceopgaver for Novo, siger ekspert. Kommunen afviser og kalder det “konstruktiv dialog”.

Erhvervskvinden Anne Stampe Olesen, der er kendt fra DR-programmet Løvens Hule, gik til modangreb på de sociale medier, da Frihedsbrevet i sidste uge kunne afsløre, hvordan løvinden brugte en række iværksættere til at få 10 millioner kroner i offentlig støtte. Men nu tager flere iværksættere bladet fra munden og fremlægger mails, der modsiger Anne Stampes forklaring. Samtidig går Erhvervsstyrelsen ind i sagen og kræver nu en redegørelse fra Stampes firma Nordic Female Founders. Anne Stampe ønsker ikke at stille op til interview.

Mia Wagner og Anne Stampe Olesen, der begge er kendt fra DR-programmet Løvens Hule, brugte intetanende iværksættere som reference i ansøgning til at score offentlige millioner i støtte til deres virksomhed Nordic Female Founders. Men flere af iværksætterne undrer sig højlydt over at blive nævnt af Nordic Female Founders, da de afviser at have gennemført eller deltaget i forløb hos firmaet. Andre kritiserer kvaliteten af forløb, de har været igennem. Det ligner urigtige oplysninger, som kan være svindel, vurderer ekspert. Nordic Female Founders står på mål for alle iværksættere, de har brugt.

Vi håber, at du foreløbig er kommet helskindet gennem julen og har smækket benene op. Selvom vi er midt i en højtid, så skal du selvfølgelig ikke snydes for en udgave af Fri Finans, som i denne uge bærer præg af, at 2023 lakker mod enden. For hvad skete der egentlig i året, der gik? Hvad har vi selv bedrevet? Og hvad vil vi huske 2023 for?

Så blev det igen tirsdag og dermed tid til Fri Finans, der i denne uge skal handle om fagbevægelsen, men vi runder også problemer med arbejdskulturen og whistleblowerordningen i revisions- og konsulentkæmpen Deloitte.

Flere tidligere og nuværende medarbejdere har oplevet grænseoverskridende adfærd i Danmarks største revisionsfirma, Deloitte. Der har været en oplevelse af, at det ikke virker at gå til Deloittes whistleblowerordning, som virksomhedens topchef nu erkender ikke har virket, som den skulle. Desuden er en ledende skikkelse i Deloitte med flere personalesager i bagagen blevet afskediget efter Frihedsbrevets henvendelse.

En af Danmarks mest populære politikere sætter sig igen i stolen for at udføre det stykke arbejde, hun bliver betalt 23.000 euro, svarende til 171.000 danske kroner, for hver måned. Der er selvfølgelig tale om Margrethe Vestager, som nu vender tilbage til posten som ledende næstformand i EU-Kommissionen. Det meldte hun selv ud på det sociale medie X. I sig selv er der jo ikke noget odiøst i det, hvis det ikke lige var, fordi der var gået tre måneder, siden at Vestager den 5. september tog orlov fra topposten. Simpelthen fordi hun opdagede, at der var noget andet, hun hellere ville lave end at være Danmarks EU-kommissær.

Medlemmerne i landets største fagforening, 3F, sympatistrejker med svenske arbejdere, der protesterer mod elbilproducenten Tesla. Nu viser det sig, at de strejkende 3F’ere har spundet guld på at kaste pensionspenge efter netop Tesla. 3F-chef forsvarer millioninvestering.

Kontorchef, spindoktor eller topchef i det offentlige. En post i embedsværket er ikke et dårligt udgangspunkt for at blive ansat i et af verdens mest værdifulde selskaber. Der er selvfølgelig tale om det hastigt voksende Novo Nordisk, der er blevet en global medicinalgigant, og som i den grad har støvsuget det danske embedsværk. Novo Nordisk har blandt andet rekrutteret Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz, spindoktoren Marie Hjortdal og Nina Moss, der var kontorchef i Sundhedsministeriet, som alle er på lønningslisten hos Novo Nordisk i dag. Og de er ikke de eneste.

Danmark har igen fået en iværksætter som minister. Altså, ikke en iværksætter-minister, men en iværksætter, som bliver minister. Så er den opklaret. Det er Venstre, der igen har skævet mod Løvens Hule. Den tidligere løvinde, Mia Wagner, er ny digitaliserings- og ligestillingsminister.

Endnu et højspændt drama er undervejs i den velhavende Færch-familie. Merethe Færch, datter og en af arvingerne til familiens sjællandske patriark, Stener Færch, stævner nu ganske spektakulært sin egen mor for et trecifret millionbeløb i en bitter arvestrid.

Milliardvirksomheden Nomeco tilbød at betale medicin for ansatte og de ansattes samlevere og børn, selvom de ikke havde fået tilladelse af Lægemiddelstyrelsen, som lægemiddelloven foreskriver. Men efter Frihedsbrevets henvendelse er det slut med at betale regningerne til de ansattes receptpligtige medicin, oplyser Nomecos topchef. Det sker, samtidig med at Lægemiddelstyrelsen undersøger Novo Nordisk for en lignende praksis.

Som du nok har bemærket, har vi på Fri Finans brugt en del fokus på at se nærmere på selskabet Pharma Equity Group. I denne uge har vi set nærmere på pengebeholdningen i selskabet, og det er på overraskende vis endt som en vild kamp om sandheden. Vi som journalister fælder aldrig dom over et selskab – men vi undrer os over, hvordan Pharma Equity Group over for aktiemarkedet, og dermed både nuværende og potentielt kommende aktionærer, formulerer dets finanser som et skønmaleri, når de tørre tal i regnskabet taler et andet sprog, som flere eksperter også har bemærket.

Det børsnoterede selskab Pharma Equity Groups økonomi er så presset, at Københavns Fondsbørs burde granske virksomheden og sætte det på en permanent observationsliste, lyder det fra professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet. Selskabet, der i starten af november fik Mette Frederiksens tidligere rådgiver Martin Rossen som næstformand, afviser, at der er problemer med økonomien. Derimod angriber selskabet både Frihedsbrevet og professoren for “tendentiøse udtalelser.”

For bare 50.000 kroner kan du uddanne dig som clairvoyant. Med i prisen følger også frugt og grønt. Du kan selvfølgelig også bruge fem år på CBS, Københavns Universitet eller Aarhus Universitet og uddanne dig til økonom, hvis du vil lære at spå om fremtiden. At spå er nemlig lige præcis det, der nogle gange sker, når ellers veluddannede økonomer begiver sig ud i medierne og slår på tromme for et eller andet. Se bare på sådan noget som olieprisen.

Der er ikke længere tillid til politidirektøren hos Sydøstjyllands Politi, Jørgen Abrahamsen, som er øverste chef i landets mest omtalte politikreds de seneste måneder. Det fremgår af et internt brev, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af, hvor samtlige politifolk på politigården i Vejle direkte erklærer mistillid til direktøren. Den åbne krigserklæring kommer, efter at Jørgen Abrahamsen har valgt at lukke specialpatruljen i Vejle, der i en række medier er blevet beskyldt for at udøve overdreven vold samt at forfølge en syrisk familie.

Der er dårligt nyt til aktionærerne i Pharma Equity Group, der i torsdags udpegede Mette Frederiksens tidligere toprådgiver Martin Rossen som næstformand. For selskabet har lovet, at der var godt 72 millioner kroner på vej, som stammer fra et tilgodehavende fra salg af en byggegrund på den portugisiske ferieø Madeira. Men nu udtaler medejeren af byggegrunden sig for første gang nogensinde til Frihedsbrevet, hvor han klokkeklart afviser at betale noget som helst til selskabet med Martin Rossen på næstformandsposten.

I denne uge kan du læse om en sag, som, vi selv synes, er ret så spektakulær. Den handler om en børsnoteret medicinalvirksomhed, som Martin Rossen netop er blevet involveret i. Men først skal du med i retten, hvor en gammel kending på Frihedsbrevet, Hayat Faizi, er tiltalt for 155 forhold.

Martin Rossen – Mette Frederiksens tidligere højre hånd – blev i torsdags udpeget som næstformand i det børsnoterede selskab Pharma Equity Group. Men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at selskabets største aktiv, et tilgodehavende på knap 72 millioner kroner fra et salg af et luksusejendomsprojekt i Portugal, er behæftet med milliongæld til en sortlistet bank i Rusland. Selv nægter både selskabets ledelse og Martin Rossen, at der er nogen problemer.

Vi fortæller om en hidtil ukendt strid mellem skattemyndighederne og en af Danmarks rigeste mænd, Mikael Goldschmidt, der blandt andet er kendt for sine bånd til Kongehuset, hvor han har haft Prins Nikolai ansat i sit ejendomsimperium og tidligere har haft Grevinde Alexandra boende.

De færreste ved, hvor mange penge revisorerne skovler ind. Det blev eksemplificeret i sidste uge, da det kom frem i offentlighedens lys, hvor meget topchefen for revisionshuset PWC hiver hjem hvert år.

Det har været en velbevaret hemmelighed, hvem der skal overtage DSB’s hårdt prøvede IC4-togsæt. For DSB har ikke ønsket at oplyse, hvem den hemmelige køber er, og hvad der er blevet betalt for dem. Men nu kan Frihedsbrevet afsløre, hvem den kontroversielle aftager af de udskældte toge er. Ekspert mener ikke, at DSB har ret til at mørklægge dokumenter.

Når ansatte i virksomheder eller myndigheder tager til sociale arrangementer, så plejer det at være på egen regning, hvis man vil have en taxa hjem. Sådan er det ikke for Flemming Sonne, der er øverste chef i Amgros, der er indkøber af medicin for regionerne. Selvom Flemming Sonne med en løn på 123.244 kroner og 19,5 pct. i pension hver måned er blandt de bedst betalte i den offentlige sektor – så er han ikke for fin til at lade sig fragte hjem uden selv at betale.

Mejerigiganten Arla har i stor skala produceret produkter til Vladimir Putins Rusland, selvom deres topchef med alvorstunge ord tog stor afstand til Rusland efter invasionen af Ukraine i februar 2022. Det fremgår af tolddokumenter, der viser, at dansk landbrug generelt er storeksportør til Rusland. Arlas bagland udtrykker forundring over Arlas kurs.

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger holdt CEPOS for flere måneder siden et bestyrelsesmøde og et såkaldt strategiseminar. Mødets formål var at fastlægge den retning, som tænketanken skal tage i fremtiden. Til strategiseminaret var der hentet hjælp udefra. For her dukkede ingen ringere end Børsens chefredaktør og forhenværende finansminister Bjarne Corydon op. Det gjorde han i selskab med Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen og Morten Høyer, der er toplobbyist i Dansk Industri.

Christian Stadil hyldede Ukraine og proklamerede, at hans selskaber var færdige med at lave forretning i Rusland. Men tolddokumenter, som Frihedsbrevet har gennemgået, viser, at flere af Stadils selskaber solgte og fragtede varer til Rusland mange måneder efter Ruslands invasion af Ukraine. Ifølge Christian Stadil selv er det svært og dyrt at trække sig fra Rusland fra den ene dag til den anden.

På trods af løfter om det modsatte er en lang række af Danmarks største virksomheder fortsat med at handle og sende varer til Rusland, lang tid efter at Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af 16.000 tolddokumenter, der afslører, at mange varer er blevet sendt fra Danmark til Rusland, efter krigen i Ukraine brød ud i begyndelsen af sidste år. Selvom de er blevet foreholdt dokumentationen, fastholder virksomhederne, at de er stoppet med at handle med russerne.

I Odense vil de have flyvende robot-taxa, og de mener, at det kan realiseres inden for ganske få år. Ja, faktisk skal der kun gå to-tre år, før odenseanerne kan sætte sig ind i en drone og tage turen til eksempelvis København – og endda til en pris, der kan konkurrere med DSB.

I årevis har en gruppe af magtfulde topfolk i medicinalindustrien og en offentlig indkøber med milliardbudgetter i det skjulte mødtes til mad og vin i en fredagsklub, der hidtil har været ukendt for offentligheden. Ifølge eksperter kan det være problematisk. Frihedsbrevet kan nu beskrive den eksklusive gruppe, der består af 18 personer, og at en offentlig direktør trækker sig fra fredagsklubben efter Frihedsbrevets henvendelse.

Vi starter denne uges nyhedsbrev i afdelingen for bizarre marketingpåfund. Af en eller anden årsag har landets PR-bureauer fået overbevist en række af Danmarks største virksomheder om, at de skulle se at få lavet en række dybt mærkværdige reklamevideoer.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhdes (V) spindoktor, Thomas Bille Winkel, fik placeret ministeren til et Novo Nordisk-arrangement på årets Folkemøde på Bornholm, som han selv havde været med til at udvikle. Inden han fik jobbet som Løhdes spindoktor, var han nemlig lobbyist for Novo Nordisk. Nu anklager ekspert og partier ham for at have en problematisk dobbeltrolle.

I denne uge skal vi forbi Fagbevægelsens Hovedorganisation, der i torsdags valgte ny formand. Tidligere formand Lizette Risgaard måtte trække sig, efter at Berlingske og Ekstra Bladet kunne fortælle historier om upassende berøringer. Forløbet har været uskønt for at sige det mildt. Først undskyldte Risgaard, så trak hun undskyldningen tilbage igen for derefter at få smidt en advokatundersøgelse lige tilbage i fjæset, der havde fundet bevis for tre tilfælde af upassende berøringer. Vi skal også forbi en af Danmarks mest kendte erhvervspersoner, Christian Stadil.

En ph.d.-studerende brugte flere år på at undersøge Hummel og Christian Stadils selvopfundne filosofi, company karma. Men den studerende endte med – mens hun var gravid – at blive fyret fra Hummel, der ikke længere kunne se et kommercielt udbytte i ph.d.-samarbejdet. Dokumenter viser samtidig, at karma-milliardæren Christian Stadil blev personligt inddraget i sagen.

I marts kunne vi her på Frihedsbrevet fortælle om et højt opsigtsvækkende samarbejde mellem Novo Nordisk og den lille patientforening for svært overvægtige, Adipositasforeningen. Novo Nordisk stillede i 2022 med 500.000 kroner til kampagne for foreningen. Derudover betalte Novo Nordisk 39.674 kroner for optagelse af podcasts, transportomkostninger, deltagelse i en konference for to personer fra Adipositasforeningen samt oplæg på efteruddannelse for sundhedspersonale, viser indberetninger til Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI).

En opgørelse foretaget af Fri Finans viser, at mindst 12 højtplacerede embedsmænd og chefer fra styrelser og ministerier har skiftet deres job ud med et andet hos medicinalgiganten. Mens man i både EU og i en række af vores nabolande er opmærksomme og rent faktisk lovgiver mod, at politikere, rådgivere, kontorchefer mv., kan gå direkte fra et højt placeret offentligt job til et ditto i det private, så er det nærmest blevet til en sport i Danmark.

Novo Nordisk rekrutterer i stor stil fra embedsværket. Mindst 16 personer, hvoraf de fleste har haft ledende stillinger, har i løbet af de seneste år skiftet direkte fra at arbejde i ministerier og styrelser til at arbejde i Novo Nordisk, viser en kortlægning, Frihedsbrevet har lavet. Og det er “bekymrende” og “åbenlyst problematisk”, mener SF og en ekspert. For størstedelen af de tidligere chefer arbejder i dag med at påvirke det embedsværk, de selv forlod.

Ørnen er landet. Ikke langt herfra, et stenkast fra hvor dette nyhedsbrev bliver forfattet, er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på besøg i Folketinget. Med sine egne ord besøger han “et stort land” med en “modig” statsminister.

Den profilerede Rusland-kender Jens Worning Sørensen brugte, mens han var generalkonsul i Sankt Petersborg, konsulatets penge som sine egne, da han gav et lån på omkring 70.000 kroner til en “gammel forretningskontakt, som han havde lidt problemer med”. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre. Ifølge ekspert udfordrer sagen dømmekraften hos Jens Worning Sørensen.

Manden bag den fallerede tech-komet MeeW, Armin Kavousi, indstilles til konkurskarantæne, ligesom han mistænkes for at have kommet med falske omsætningstal samt fiktive personer og fiktivt arbejde. Det viser den seneste redegørelse af MeeWs konkursbo, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. I redegørelsen fremgår det, at personer, som kurator mener er fiktive, har faktureret 200-300 timer i døgnet.

I sidste uge var det store regnskabsuge, hvor flere store danske C25-selskaber aflagde rapport for, hvordan andet kvartal af 2023 er gået. Nedenfor er en række highlights – og vi kommer ikke udenom denne uges helt store samtaleemne i dansk erhvervsliv, Novo Nordisk.

Den profilerede rigmand Jan Bech Andersen, der i offentligheden er kendt for at have været ejer af fodboldklubben Brøndby I.F., var involveret i tech-fiaskoen MeeW, hvor han købte aktier, kort tid inden korthuset faldt sammen i marts i år. Det viser interne mails, Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af. Rigmanden trådte på bremsen og lagde afstand til MeeW, da virksomhedens stifter Armin Kavousi blev afsløret i omfattende løgne.

MeeW skulle være den første danske børsnotering i flere år. Men på ganske kort tid blev der vendt op og ned på selskabet og dets karismatiske frontfigur Armin Kavousi, som i løbet af et døgn gik fra visionær og velrenommeret iværksætter til at være kendt for at udgive sig for noget, han ikke viste sig at være. I podcasten Den Forunderlige Dr. Kavousi går Frihedsbrevet bag kulisserne i MeeW, ligesom vi for første gang rekonstruerer, hvad der egentlig skete på de indre linjer, da korthuset faldt sammen, og Armin Kavousi blev fanget i et spind af løgne.

I en tid, hvor milliardærer ofte portrætteres som visionære og altruistiske helte, træder Christian Stadil, den prominente og buddhistisk-inspirerede erhvervsmand, frem som en særlig en af slagsen. Gennem en årrække har medierne beskrevet Christian Stadil som en skarp og dygtig erhvervsmand, der med sin unikke ledelses- og brandingstil prædiker god karma, mens han driver det verdensomspændende milliardkonglomerat Thornico. Men flere tidligere medarbejdere og en række hændelser, som Frihedsbrevet nu kan oprulle, tegner et andet og mindre flatterende billede af Christian Stadil.

Et stort anlægsprojekt på den københavnske vestegn har fået kommuner til at bekæmpe hinanden ved at føre en lobbykrig, der har kostet millioner af kroner. Åndssvagt og uproduktiv brug af skattekroner lyder kritikken fra ekspert.

Halsnæs Kommune skal nu forklare den kommunale vagthund, Ankestyrelsen, hvad der er op og ned i oligark-sagen om kommunens brug af lobbyisten Jens Worning Sørensen. Det sker, efter at Frihedsbrevet har afsløret, hvordan kommunen betalte lobbyisten for at lave et spinforsvar for, at kommunens største arbejdsplads var ejet af Vladimir Lisin, en af Ruslands rigeste mænd.

Danmarks tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg Jens Worning Sørensen er havnet i en problematisk sag. I skarpe vendinger gik han til angreb på sanktioner mod oligarker og talte varmt om russisk stål i medierne. Hvad han ikke fortalte var, at han samtidig havde en hemmelig rolle som lobbyist for Halsnæs Kommune og en stålfabrik ejet af en russisk oligark. En sag, hvor der tilmed kan være brugt skattekroner ulovligt. Det virker til, at Jens Worning Sørensen havde et habilitetsproblem, erkender DR-chef nu.

Ida Auken har benyttet sig af en ulovlig skattefinte. Det har flere eksperter vurderet, efter at Frihedsbrevet både kunne afsløre, hvordan S‑profilen undgik at betale skat af bijob og ifølge eksperter skulle have betalt skat af alle donationer, hendes støtteforening har modtaget. Ida Aukens forsvar har været, at hun ville undersøge sagen. Der er gået flere måneder, men hun vil ikke sige noget som helst om, hvad hun er kommet frem til.

Eksperter mener, at Halsnæs Kommunes borgmester, Steffen Jensen (S), handlede ulovligt, da han hyrede Jens Worning Sørensen fra Policy Group til at hjælpe med krisekommunikationen omkring det lokale stålværk, NLMK DanSteel, der var ejet af russisk oligark. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at både borgmesteren og Jens Worning deltog i fortrolige møder og blev orienteret om lukkede forhandlinger om NLMK Dansteel, før oligarken i efteråret overdrog en del af ejerskabet. En manøvre, som kunne undtage selskabet for vestlige sanktioner mod russisk-ejede virksomheder. Det ligner ikke en opgave for kommunen og kan være problematisk, vurderer eksperter.

Da Rusland sidste år invaderede Ukraine, gik den nordsjællandske kommune Halsnæs i panik og brugte 147.000 skattekroner på at hyre en lobbyist. Lobbyisten fik til opgave at lægge en strategi for, hvordan kommunen skulle håndtere, at en berygtet russisk oligark var ejer af kommunens største arbejdsplads, kan Frihedsbrevet nu afsløre. Eksperter kommer med hård kritik af kommunen og borgmester Steffen Jensen (S), som beskyldes for at have brudt loven.

I sidste weekend fik det amerikanske Formel 1‑hold Haas, der huser den danske racerkører Kevin Magnussen, et særdeles fint besøg. Turen var en privat rejse for kronprinsen, men regningen havnede efter alt at dømme hos Kjeld Kirk Kristiansen. Kjeld Kirk Kristiansen var direktør i Lego fra 1974 til 2004 og er barnebarn af Legos grundlægger, Ole Kirk Kristiansen. Frem til sidste måned var han bestyrelsesformand for Lego-familiens pengetank Kirkbi, der ejer 75 procent af Lego. Kongehusets forhold til Lego-familien har længe været kritiseret, og den seneste tur får en ekspert til at understrege kritikken af det tætte bånd mellem Lego-familiens pengetank og Kongehuset.

To af landets absolut fattigste kommuner brugte knap 700.000 kroner på at få besøg af Kongehuset, mens de i den grad måtte livremmen ved at lancere store besparelser, viser Frihedsbrevets research. Besparelserne ramte både kommunalt ansatte, skoler og idrætsklubber samt lokale politikeres løn. Spild af penge, lyder bredsiden fra kritikere.

En højspændt konflikt mellem flyvelederne og deres arbejdsgiver Naviair om løn og arbejdsvilkår har påvirket over halvanden million passagerer siden starten af april. Nu viser det sig, at konflikten – alene i forsinkelser – har kostet samfundet et stort trecifret millionbeløb, vurderer tænketanken Kraka. Flyvelederne mener, at det er Naviairs problem. I sidste uge var mere end halvdelen af alle ankomster og afgange i Københavns Lufthavn mere end 15 minutter forsinket.

Myndighederne gik langt for at imødekomme dronning Margrethes ønsker, viser en gennemgang af de offentliges gaver til regenten, som afslører, at der er blevet brugt flere hundrede tusinde kroner på luksusgaver. Det er ikke en opgave for det offentlige at give gaver til Kongehuset, lyder det fra en ekspert, der kritiserer Kongehuset for manglende åbenhed.

Forskere frygter at rage uklar med Novo Nordisk Fonden. De er bange for at miste støtten til deres forskning, hvis de udtaler sig kritisk om fonden. Det kan Frihedsbrevet fortælle efter samtaler med ti forskere, som alle har modtaget penge fra Novo Nordisk Fonden. Frygten bakkes op af en intern mail, hvor en forsker, der er støttet af Novo Nordisk Fonden, direkte advarer en forskerkollega mod at udtale sig kritisk om fonden, fordi det ifølge forskeren kan være med til at bringe hele arbejdspladsen i fare.

Den profilerede børnelæge Jens-Christian Holm var gæst i det populære morgenprogram Góðan Morgun Føroyar (God Morgen Færøerne) hos KVF, den færøske public service-radio, onsdag den 3. maj 2023 med en besked, der kan medføre mange penge til medicinalvirksomheder. Jens-Christian Holm glemte dog at nævne, at han er inhabil, når det drejer sig om Novo Nordisk, fordi han på forskellige måder har fået betydelig støtte fra medicinalkoncernen.

Novo Nordisk lovede at suspendere yderligere markedsføring i Rusland efter Ukraine-krigen begyndte den 24. februar sidste år. Frihedsbrevets research viser, at medicinalgiganten – stik imod sine løfter – førte kampagne frem til oktober 2022, hvor russiske kunder kunne få stor rabat på et populært slankemiddel. Ifølge ekspert udstiller det et dilemma. Novo Nordisk afviser, at der er tale om markedsføring.

Flere betroede medarbejdere i Sydbank kan have misbrugt deres stillinger ved at indtage en problematisk dobbeltrolle. Det viser sig nemlig, at de at ville investere egne penge i tech-selskabet MeeW, samtidig med at de rådgav og lånte penge til selskabet på vegne af banken. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af interne dokumenter, der trækker Sydbank direkte ind i skandalesagen om MeeW, der i marts skulle være børsnoteret, indtil virksomhedens stifter, Armin Kavousi, blev fanget i at lyve om blandt andet sin uddannelse.

Novo Nordisk Fonden spillede en central rolle i etableringen af et nyt center med fokus på børns trivsel. Foruden at komme med størstedelen af økonomien, kom Novo Nordisk Fonden ifølge flere kilder med et krav om, at overvægt skulle udgøre en del af centerets grundlag. Ifølge flere kilder Frihedsbrevet har talt med, trækker centeret også tråde helt ind i SVM-regeringens regeringsgrundlag.

Den kuldsejlede og konkursramte børskandidat MeeW blev portrætteret som en it-virksomhed i galopperende vækst, indtil Frihedsbrevet kunne afsløre, at selskabets karismatiske stifter Armin Kavousi pyntede sig med lånte fjer. Kort efter blev selskabet erklæret konkurs. Nu afslører interne dokumenter, at MeeW var i så store finansielle problemer, at selskabet en måned før børsnoteringen løb tør for penge. Der kunne hverken udbetales løn eller betales regninger. Samtidig pumpede selskabet dets omsætning op ved at udstede tvivlsomme fakturaer til egne virksomheder. Eksperter kalder det for et “alternativt internet scam” og “ubegribeligt”.

Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen og en erhvervsdrivende fond, kommunen har stiftet, får nu kritik fra tilsynsmyndighed, der slår fast, at fondens bestyrelse i mere end et år har overtrådt loven, fordi tre politikere fra kommunen har haft flertal i den ellers uafhængige fond. Det slår Erhvervsstyrelsen fast i en afgørelse, hvor det også fremgår, at styrelsen har udsendt et strakspåbud om at bringe forholdene i orden.

Virksomheden MeeW var udråbt til Danmarks næste tech-komet. Få dage før selskabet gik på børsen, gik det galt. Men hvad var det, alle overså? Frihedsbrevet optrævler det opsigtsvækkende forløb, der har efterladt selskabet i ruiner og start-up- og finansverdenen i chok, mens rådgivere, børs og advokater med økonomiske interesser i selskabet har stukket hovedet i busken.

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk spillede en hidtil ukendt og betydningsfuld rolle i ekspertgruppen Overvægtsalliancen, der udadtil lignede et samarbejde mellem en forsker og en patientforening. På baggrund af interne dokumenter kan Frihedsbrevet nu fortælle, at det var Novo Nordisk, der var med til at søsætte alliancen. Fratrådt medlem af Overvægtsalliancen står nu frem med hård kritik af alliancens arbejde og Novo Nordisk.

Frihedsbrevet kunne i sidste måned afsløre, at Armin Kavousi, stifteren bag techvirksomheden MeeW, aldrig har taget en påstået uddannelse i neurovidenskab ligesom den doktortitel, han har pyntet sig med, er det pure opspind Nu er Armin Kavousi fortid i virksomheden, børsnoteringen er skrottet, og MeeW er gået konkurs, men sagen kan vise sig langt fra slut. Kavousis usandheder på et aktionærmøde forud for børsnoteringen kan have ført investorerne bag lyset, hvilket kan få retlige konsekvenser, lyder det fra professor.

En række fremtrædende læger har ikke oplyst, at de har modtaget penge fra Novo Nordisk, når de har udtalt sig positivt om medicinalfirmaets nye slankemiddel Wegovy i medierne. Klare interessekonflikter og meget problematisk for lægerne, siger kritikere. Flere af lægerne erkender nu fejl.

Den uafhængige patientforening Adipositasforeningen får skarp kritik af brancheorganisationen Danske Patienter, efter Frihedsbrevet torsdag kunne fortælle, at den meget lille forening har fået 750.000 kroner fra Novo Nordisk for at føre kampagne mod overvægt, mens medicinalgiganten var i gang med at udrulle populært slankemiddel.

Novo Nordisks nye kæmpeforretning er slankemidlet Wegovy mod svær overvægt. Men bag Novos succes ligger et stykke omfattende lobbyarbejde. Sideløbende med udrulningen af slankemidlet har Novo Nordisk sponsoreret en såkaldt uafhængig patientforening for at føre kampagne mod overvægt, kan Frihedsbrevet nu afsløre. Meget problematisk, lyder kritikken af foreningen og Novo Nordisk, der anklages for at have orkestreret debatten om overvægt.

Russiske forretningsmænd brugte i årevis Saxo Banks handelsplatform SaxoTraderGO til at tjene millioner af kroner på insiderhandel i USA. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at Saxo Bank og Finanstilsynet spillede en vigtig rolle i at opklare sagen, der har givet op til 20 års fængsel til en russer med tætte bånd til Kreml. Nu kritiserer en ekspert Saxo Bank for ikke at udvise rettidig omhu.

Børsaktuelle MeeW er i store vanskeligheder, efter Frihedsbrevet tirsdag kunne afsløre, at Armin Kavousi har bygget virksomheden op på et spind af løgne. Armin Kavousi er færdig som topchef, men problemerne er ikke forbi for virksomheden, der skal børsnoteres i næste uge. Nu trækker investeringsplatformen Nordnet sig fra noteringen og annullerer samtlige købsordrer.

Den 16. marts bliver der ringet med klokken på børsen i Stockholm. Det danske selskab MeeW står bag årets første børsnotering. Men bag selskabet gemmer der sig et spind af løgne, som Frihedsbrevet nu kan afsløre. Stifter og administrerende direktør Armin Kavousi har fx aldrig taget en påstået uddannelse i neurovidenskab – ligesom den doktortitel, han har pyntet sig med, er det pure opspind. Virksomheden har dermed turneret med falsk information foran potentielle investorer.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Ida Auken kan stå overfor et skattesmæk, der vil få de fleste til at spærre øjnene op. Hun risikerer at blive personligt beskattet af alt, hvad der er strømmet gennem hendes støtteforening Foreningen Grøn Omstilling, der blev oprettet i 2014. Det vurderer flere eksperter, der betragter støtten som personlig indkomst for folketingspolitikeren. Det drejer sig eksempelvis om et bidrag på 215.600 kroner fra en udlandsdansker og alle andre bidrag, foreningen har modtaget.

Læsø-borgmester Tobias Birch Johansen (V) fik lov til at lave en kæmpe ridebane med høje lysmaster midt i det åbne landskab i den kommune, hvor han selv er chef. Efter Danmarks Naturfredningsforening klagede, trak kommunen tilladelsen tilbage. Men før det forsøgte kommunen på vegne af borgmesteren at lande et forlig med Danmarks Naturfredningsforening.

Det luksuriøse wellness-sted Læsø Kur & Helse var i 2022 i store økonomiske problemer. Så kom der en million skattekroner fra Læsø Kommune til kurstedets ejer, Læsø Fonden, hvor Venstre-borgmester Tobias Birch Johansen er formand. Det ligner camoufleret erhvervsstøtte, som kan være på kant med loven, vurderer flere eksperter. En partifælle fra Venstre er ikke sikker på, at borgmesteren har fortalt ham sandheden om, hvad skattekronerne skulle bruges på.

Venstres borgmester på Læsø, Tobias Birch Johansen, har i årevis fået millioner af kroner for at sælge varer og ydelser til Læsø Kommune gennem private selskaber. Ifølge borgmesterens egen forklaring er det stort set foregået uden om udbud. Viceborgmesteren mener, at det ligner nepotisme, mens sagen giver eksperter bange anelser om skæv konkurrence og overpris. Det afviser borgmesteren.

Toppolitikere som den forhenværende leder af Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen og Socialdemokratiets Ida Auken kan have ført valgkamp for penge, der skulle være betalt skat af. Det kan Frihedsbrevet fortælle på baggrund af et nyt svar fra Skatteministeriet, som fastslår, at politikere ikke kan frasige sig at betale skat på arbejde ved i stedet af føre penge over i kampagnekasserne, som Sofie Carsten Nielsen og Ida Auken gjorde i 2019. Det sker, efter at Frihedsbrevet i oktober kunne afsløre, at Sofie Carsten Nielsen og Ida Auken begge har gjort brug af en smart fidus, som fritog dem fra at betale skat på deres arbejde for netværksvirksomheden Samuelsen. Svaret viser, at begge politikere skulle have betalt skat, vurderer flere eksperter. Ida Auken erkender nu, at hun ikke har betalt skat, som hun burde. Som en direkte konsekvens af det har politikeren betalt pengene tilbage til Samuelsen.

Advokatnævnet, der vurderer om landets advokater er gået over stregen, får nu en ny kollega, der før har haft svært ved at se forskel på rigtigt og forkert. For den omstridte advokat Søren Vasegaard Andreasen er nu tilbage som nævnsmedlem i Advokatnævnet efter et år i skammekrogen. Vasegaard trak sig midlertidigt fra Advokatnævnet i slutningen af 2021, efter Frihedsbrevet kunne afsløre, at han fire gange har fået bøder af Advokatnævnet for at have overtrådt god advokatskik.

De statsfinansierede universiteter har tabt 594 millioner kroner i 2022 på at spekulere i aktier og obligationer. Det sker samtidig med, at flere af landets universiteter i forvejen bokser gevaldigt med at få økonomien til at hænge sammen. En intern mail afslører, at en af landets absolut mest magtfulde embedsmand – for flere år siden – i skarpe vendinger advarede mod investeringerne.

Den kendte tv-vært Claus Elming har fundet sig en lukrativ sidegesjæft. Velgørenhed. Igennem velgørenhedsorganisationen KidsAid har Elming faktureret skatteyderne i Aarhus tusindvis af kroner for at stille op til et arrangement for udsatte på et bosted. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af en aktindsigt hos kommunen. Det er på trods af, at den tidligere Vild Med Dans-vært tidligere har bebudet, at KidsAids mange kendisambassadører stiller op til velgørenhed gratis. Overfor Frihedsbrevet nægter både KidsAids sekretariatschef og bestyrelsesformand, at organisationen har haft noget at gøre med det skatteyderbetalte arrangement, men Aarhus Kommune fastholder, at de har købt en ydelse af KidsAid i form af underholdning.

Den kontroversielle byggematador og storsponsor til Socialdemokratiet Jesper Skovsgaard gik ud i et opsigtsvækkende forsvar i en skandalesag for Aalborg Kommune, som i flere år havde brudt loven. 14 dage senere fik han byggetilladelse. Ifølge eksperter er det et mudret forløb.

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), har brugt kommunalt ejede lokaler til at mødes med de hemmelige sponsorer i borgmesterens pengeklub, der samler penge ind til hans valgkamp. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af lækkede dokumenter, der viser, at borgmesteren i mindst et tilfælde har inviteret til møde i den kommunalt ejede virksomhed Aalborg Havns lokaler. Flere eksperter kritiserer i skarpe vendinger havnen og borgmesteren, som Venstre også peger fingre ad.

“Det koster penge at lave penge.” Sådan kan man sammenfatte budskabet fra flere kendte ambassadører fra velgørenhedsorganisationen KidsAid. En række eksperter mistænker organisationen for at bruge for mange penge på fester og for få penge på at hjælpe syge og udsatte børn, som KidsAid er sat i verden for. Ligeledes har Civilstyrelsen bedt fonden om at skrue ned for omkostningerne i fremtiden. Men nu tager en række af organisationens kendte ansigter KidsAid til forsvar. Det koster nemlig penge at lave penge, lyder det.

Det er nogle af de største og mest velrenommerede virksomheder i Danmark, som tilsyneladende har været med til at sponsorere den velgørende organisation KidsAid. Men som Frihedsbrevet har kunnet fortælle, har organisationen brugt millioner på fester, hoteller og underholdning, og organisationens regnskaber bliver af eksperter kritiseret for at være misvisende. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at flere af de virksomheder, som KidsAid har fremhævet som sponsorer, ikke er det og i virkeligheden har bedt om at blive fjernet fra organisationens hjemmeside.

Velgørenhedsorganisationen KidsAid Danmark samler hvert år millioner af kroner ind til syge og udsatte børn, og ofte er det med hjælp fra nogle af Danmarks største kendisser. Men organisationen bruger samtidig millioner af kroner på fester, hoteller og underholdning, viser en gennemgang af regnskaberne. Nu kritiserer en lang række af landets førende eksperter inden for velgørenhed og bogføring organisationen for at have uigennemsigtige regnskaber, og samtidig sår de alvorlig tvivl om, hvor mange penge der reelt tilfalder børnene.

Man har et standpunkt, til man tager er nyt. For to måneder siden argumenterede den mangeårige toplobbyist Lars Aagaard – midt under valgkampen – for, at det statslige ejerskab af Ørsteds havvindmølleforretning skulle afhændes. Det var helt og aldeles forkert og dumt, når partier som Socialdemokratiet argumenterede for, at Ørsteds vindmølleforretning var kritisk infrastruktur, som ikke skulle på udenlandske hænder. “Den type protektionisme vil skade Ørsted og den grønne omstilling helt enormt,” argumenterede Lars Aagaard, der i 12 år har været topchef i lobbyvirksomheden Dansk Energi, i et indlæg i Berlingske. Onsdag blev Lars Aagaard ny klima-, energi-, og forsyningsminister. Ministerudgaven af Lars Aagaard har ikke samme lyst til at tale om salg af Ørsted, som lobby-Lars Aagaard havde. “Det har jeg ingen kommentarer til i dag,” lød det kortfattede svar fra Lars Aagaard, der er hentet ind som minister af Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmusen, ved onsdagens ministeroverdragelse.

Da staten Danmark i 2019 købte den udtjente cirkus-kamel Ali, var det muligvis et forvarsel om, hvad der ville ske en kold decemberdag i et tilstødende lokale til statsministerens embedsbolig Marienborg. Her kunne Mette Frederiksen, Jakob-Ellemann Jensen og Lars Løkke Rasmussen onsdag præsentere Danmarks nye SVM-regering. Tre partier, tre forskellige partiprogrammer og tre vidt forskellige partiformænd. Så skal der sluges kameler for at få puslespillet til at gå op – og det er blevet til nogle store af slagsen. Frihedsbrevet har samlet et overblik over nogle af de største kameler, der måtte tygges og synkes, på vejen til en bred regering hen over midten.

Gennem en årrække har bryggerigiganten Carlsberg afholdt gratis julefrokoster og påskefrokoster for en række journalister ved erhvervsmedier som eksempelvis Børsen, hvor deltagerne fik en eksklusiv ølsmagning. En chefredaktør på et konkurrerende medie tager kraftigt afstand fra arrangementerne, som han mener, at uafhængige journalister bør holde sig langt fra. Carlsberg har nu taget et opgør med den slags events, lyder det fra bryggeriet.

Gennem en længere årrække har lobbyisterne i Bryggeriforeningen sponsoreret middage, drikkevarer og stillet lokaler gratis til rådighed, når en række af Folketingets partier har afholdt eksempelvis gruppemøder og i enkelt tilfælde en sommerfest. Det kan Frihedsbrevet afdække på baggrund af samtaler med en lang række kilder med kendskab til arrangementerne, og flere partier bekræfter nu Bryggeriforeningens praksis. Eksempelvis afholdt Det Konservative Folkeparti i 2020 gruppemøde i øl-lobbyens lokaler, hvorefter politikerne og deres ægtefæller fik serveret middag på bryggeriernes regning. Det bekræfter partiets pressechef Filip Lauritzen, da Frihedsbrevet præsenterer ham for oplysningerne.

Aalborg Kommunes eventchef, Søren Thorst, slipper med en advarsel for ikke at have fulgt administrative procedurer og forretningsgange ved brugen af sit kommunale mastercard. Det oplyser Aalborg Kommune, efter kommunen i går offentliggjorde en revisionsrapport af eventområdet, som er blevet udarbejdet sammen med revisionsfirmaet Deloitte. Rapporten kommer, efter at flere medier, herunder Frihedsbrevet, har beskrevet, hvordan eventchefen har brugt tusindvis af skattekroner på middage, pubcrawls og hoteller, men hvor der ikke har været bilag for de store udgifter.

Det var kommunaldirektør Christian Roslev fra Aalborg Kommune, der personligt stod for at godkende, at han selv og 16 andre ansatte i Aalborg Kommune brændte godt 125.000 kroner af på en studietur til Holland med en lang række besøg på restauranter og barer til sent ud på natten. Det er problematisk og i strid med tanken bag de regler, der er på området, når Christian Roslev både er med på studieturen og sidenhen selv godkender de udgifter, der er blevet afholdt. Det forklarer Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Frihedsbrevet har i ugevis forgæves forsøgt at få Aalborg Kommune til at udlevere eventchef Søren Thorsts bilag fra hans mange skatteyderbetalte middage og ture på værtshus. Som Frihedsbrevet tidligere har afsløret, så har Søren Thorst i alt brugt cirka en halv million skattekroner på fem år, men der mangler bilag for 133.541 kroner for primært restaurantbesøg og regninger på barer i ind- og udland. Aalborg Kommune har dog udleveret visse bilag, men her ligner det, at nogen bevidst har maskeret flere regninger og dermed udgifterne, lyder kritikken fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og som har gennemgået bilagene.

I dag er der ingen, der kan svare på, hvad skatteyderne i Aalborg Kommune fik for pengene, da kommunens eventchef købte 24 fadøl, drinks og vin til et selskab på fire. Ud over eventchef Søren Thorst deltog pensionerede kommunaldirektør Jens Kristian Munk samt kommunens daværende vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen og Aalborgs mangeårige S-borgmester Henning G. Jensen i den våde middag på restaurant Strandpavillonen. Alligevel mener Henning G. Jensen, at det var helt på sin plads, at det tørstige selskab tørrede regningen af på borgerne i Aalborg.

I flere år har skatteborgerne i Aalborg – uden at vide det – været de glade givere, når kommunens eventchef, Søren Thorst, er draget på den ene pubcrawl efter den anden i ind- og udland og har indtaget eksklusive middage, hvor formålet og gæstelisten fortoner sig i uvisheden, mens alkoholindtaget derimod har været anderledes konkret og massivt. Det kan Frihedsbrevet i dag afsløre på baggrund af aktindsigter i de udgifter, som Søren Thorst har afholdt på det kommunale mastercard, Aalborg Kommune har udstyret ham med. I alt har Søren Thorst brugt cirka en halv million skattekroner på fem år, men der mangler bilag for 133.541 kroner for primært restaurantbesøg og regninger på barer i ind- og udland. Med andre ord er det uklart, hvad pengene præcist er brugt på.

Den profilerede advokat Lars Lindencrone Petersen er en af hovedpersonerne i det spektakulære slagsmål mellem Skatteministeriet og advokatfirmaet Bech-Bruun, der handlede om den dobbeltrolle, Bech-Bruun havde i udbyttesagen, hvor 12,7 milliarder kroner forsvandt fra statskassen. Han stod i flere år stejlt på, at der ikke var noget som helst at komme efter. Branchens egen vagthund, Advokatnævnet, og både Østre Landsret og Højestret så markant anderledes på det. Med syvtommersøm er det slået fast, at Lars Lindencrone Petersen og tre andre advokater fra Bech-Bruun havde en interessekonflikt, hvilket de har fået bøder for. Men når andre advokater nu skal granskes af Advokatnævnet for netop interessekonflikter, så bliver det Lars Lindencrone Petersen, der skal være med til at vurdere, om der er noget at komme efter. Han er nemlig blevet indlemmet i Advokatnævnet, mens han havde en verserende sag mod selvsamme nævn, som han i dag har tabt.

Da topadvokaten Johan Schlüter i 2018 blev dømt for omfattende svindel, blev han sat i skammekrogen. Selvom advokaten slap med en betinget fængselsdom på fire år, kom han uden for det gode selskab. Men han fortsatte med at være involveret omkring nikotinvirksomheden Considaret, der blandt andet er kendt fra DR-programmet Løvens Hule. Her har han fortsat spillet en rolle som en form for rådgiver for virksomheden, hvor han indtil 2017 var bestyrelsesformand.

Radikale Venstres partileder, Sofie Carsten Nielsen, kan arbejde uden at betale skat, som Frihedsbrevet kunne afsløre onsdag. Men det kan Socialdemokratiets Ida Auken tilsyneladende også. Hun har – ligesom Sofie Carsten Nielsen – arbejdet for netværksvirksomheden Samuelsen, hvor hun har ledet et miljøpolitisk netværk. I stedet for at blive beskattet er pengene blevet overført som en donation til hendes egen støtteforening, Foreningen Grøn Omstilling. Men der skulle være betalt skat, lyder vurderingen fra flere eksperter. Ifølge skatteadvokaten Michael Bjørn Hansen er der endda tale om “forsøg på skattesvig”.

Hvem kan arbejde uden at betale skat? Det kan lederen af Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, der nu bliver centrum for en opsigtsvækkende sag om mulig skattefusk. For den radikale leder betalte ikke én krone i skat af de penge, hun tjente som mødefacilitator i netværksvirksomheden Samuelsen. I stedet blev de 47.000 kroner, hun fik for at arbejde som mødeleder til arrangementer, kanaliseret direkte ind i den radikale valgkamp som en donation i 2019. Det kan Frihedsbrevet i dag afsløre.

Lederen af Frie Grønne, Sikandar Siddique, stod indtil januar 2019 bag en forening, som har direkte forbindelse til den kontroversielle pakistanske atomfysiker Dr. Abdul Qadeer Khan. Han var hjernen bag Pakistans første atombombe, blev af CIA kaldt lige så farlig som Osama Bin Laden og solgte atomteknologi til regimerne i Nordkorea, Iran og Libyen. Gennem sin fond "Dr. A.Q. Khan Hospital Trust" ville videnskabsmanden også sikre gratis sundhedspleje til fattige, og det er her, at Frie Grønnes partileder kommer ind i billedet. I en periode stod Sikandar Siddique nemlig bag den danske gren, viser en række nye oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Partilederens forbindelse til foreningen er stærkt kontroversiel, siger en ekspert til Frihedsbrevet.

Der er udbrudt åben krig mellem den absolutte top i Danmarks næststørste fagforening HK. HK’s forbundsformand Anja C. Jensen langer kraftigt ud efter HK Privats formand Simon Tøgern. Det sker, efter at HK Privat mandag udsendte en højst usædvanlig pressemeddelelse, hvor man langede ud efter HK Privats egne medarbejdere. Tidligere i oktober nedlagde op mod 400 medarbejdere arbejdet i protest mod arbejdsmiljøet under kommunikationschef Anette Claudi. Også formand i HK Privat Simon Tøgern fik kritik for at se igennem fingre med medarbejderklager og advarsler om dårligt arbejdsmiljø under Anette Claudi. I dag tog sagen så endnu en drejning. Anette Claudi fratræder sin stilling, fordi hun ikke længere har tillid til medarbejderne.

For få år siden ønskede politikere et opgør med forgyldte vagtlæger, da det kom frem, at de kunne hive en årlig løn på over tre millioner kroner og tjene mere end 42.000 kroner på en enkelt vagt. Siden er sundhedsvæsenets økonomi kun blevet mere aktuelt. Sygeplejersker har forgæves strejket for en bedre løn, og senest har fagfolk og politikere talt for at skrotte behandlingsgarantien. Men hvad angår vagtlægers høje honorarer, er der intet sket. Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, mener nu, at der bør laves et politisk indgreb på den anden side af valget. Hos Dansk Folkeparti er man ligeledes kritisk over for vagtlægesystemet. Formand Morten Messerschmidt henviser til folketingskandidat Anders Vistisen, der er forundret over, at mindst 53 vagtlæger alene i 2022 har tjent over 150.000 kroner om måneden.

Der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet i Danmarks næststørste fagforening HK. Det står efterhånden klart, efter op mod 400 medarbejdere i går torsdag nedlagde arbejdet i protest mod én specifik chef. Chefen er kommunikationschef Anette Claudi, som beskyldes for at skabe et psykisk hårdt arbejdsmiljø. Det var kommunikationsafdelingen i HK Privat, der torsdag nedlagde arbejdet, og så fulgte 300-400 medarbejdere trop ved i sympati at følge eksemplet. Efter arbejdsnedlæggelsen torsdag, der fortsatte indtil fredag morgen, er Anette Claudi indtil videre sygemeldt i de næste 10 dage, hvor der arbejdes på at finde en løsning. Derudover er der også hård kritik fra medarbejderne af HK Privats formand Simon Tøgern, der ifølge medarbejderne har begået ledelsessvigt ved at fastholde sin støtte til Anette Claudi.

Et af valgkampens helt centrale temaer er sundhedsvæsenet, som mangler både penge og tusindvis af varme hænder. Men alt imens hospitalsansatte er pressede af manglende ressourcer, for mange patienter, månedlange ventelister og en fortravlet hverdag, så har nogle få læger ramt en vaskeægte guldåre. Frihedsbrevet kan nemlig afsløre, at 53 læger har tjent en månedsløn på 150.000 kroner eller derover i løbet af år 2022 — alene ved at passe vagtlægetelefonen. Det gør vagtlægerne til nogle af de suverænt bedst lønnede i det danske velfærdssystem. Flere har månedlige udbetalinger på en kvart million og mere. Eksempelvis nåede en læge alene i juni at tjene mere end 420.000 kroner. Dermed tjener de dyreste vagtlæger markant mere end fx statsministeren, landets borgmestre samt de højst lønnede departments- og statschefer med ansvar for hundredvis af medarbejdere.

Der er højspændt drama i Danmarks næststørste fagforening HK efter mellem 300 til 400 medarbejdere har nedlagt arbejdet torsdag.

Arbejdsnedlæggelsen bekræftes af forbundssekretær i HK, Marianne Heide.

Hun kender dog ikke omfanget, da hun ikke selv er til stede i HK’s lokaler.

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skyldes utilfredsheden én specifik chef, som ifølge medarbejderne har forurenet arbejdsmiljøet i fagforeningen.

Konflikten er nu blevet så højspændt, at stort set samtlige ansatte i HK har nedlagt arbejdet, ligesom der i fagforeningens kantine har været afholdt krisemøde med mellem 150-200 personer.

Ifølge Frihedsbrevet kilder, har utilfredsheden rettet mod den specifikke chef stået på i en årrække.

De ansatte har nedlagt arbejdet i solidaritet med de ansatte i den specifikke afdeling, hvor den omstridte chef er leder.

I en skriftlig udtalelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, bliver der oplistet en række kritikpunkter af chefen, der blandt andet inkluderer overfusninger, udskamning, forskelsbehandling og råben af ansatte.

Investeringsguruen Mads Christiansen er anset for at kunne forvandle opsparinger til millioner og give penge vokseværk. Blandt andet er han kendt fra podcasten Millionærklubben og bestrider direktørstillinger i investeringsvirksomhederne NewDeal Invest og Pengemaskinen. Og så har han en smart fidus, som han ikke taler så højt om. En fidus, som malker sundhedsvæsenet for millioner af skattekroner, men som beriger ham selv. Dokumenter fra Region Midtjylland afslører nemlig, hvordan Mads Christiansen gennem sit selskab Mads007 tjener styrtende ved at bijobbe som vagtlæge. Alene det seneste år har han tjent over to millioner kroner, og Frihedsbrevets aktindsigt viser desuden, at han kan score helt op til 270.000 kroner om måneden for at passe vagtlæge-telefonen i sin fritid.

Den danske virksomhed Considaret, der vil være “tobaksbranchens modstander nummer et”, har lidt af et vidundermiddel på hylderne. Det røgfrie og nikotinholdige Tobacco Puff-produkt, som virksomheden har opfundet, kan være med til at få rygere væk fra cigaretterne og giver færre negative partikler end almindelig, frisk luft, mener virksomhedens direktør Carsten Leonhard Knudsen. Men fortræffelighederne stopper ikke der. For det kan i teorien også hjælpe mod demens, har Carsten Leonhard Knudsen fortalt i investormateriale, Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Der er ugler i mosen hos “tobaksbranchens modstander nummer et”, virksomheden Considaret, der laver et røgfrit alternativ til cigaretter. Den amerikanske fond Foundation for a Smoke-Free World (FSFW), der var udset til at spille en nøglerolle i at gøre Considaret til et dansk eksporteventyr, kan ikke genkende at skulle have samarbejdet med Considaret eller have givet penge til den danske virksomhed. I internt materiale, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, har Considaret og direktøren, Carsten Leonhard Knudsen, ellers adskillige gange fremhævet, hvordan et samarbejde med den amerikanske fond, der er finansieret af verdens største tobaksproducent, Philip Morris, skulle udbrede Considarets produkt. Fonden skulle være med til at distribuere Considarets flagskibsprodukt tobacco puff i hele verden, fremgår det af investormateriale. Det bestrider fonden, som i det hele taget afviser at distribuere og producere produkter.

På vaskeægte Lars Larsen-manér tonede han i bedste sendetid frem på skærmen i det populære tv-program Løvens Hule i begyndelsen af 2019. “Vi mener, vi har et rigtig godt tilbud til jer,” proklamerede Carsten Leonhard Knudsen, der præsenterede sig som serieiværksætter over for de fem løver. Som direktør for den bornholmske virksomhed Considaret, der bl.a. producerer såkaldte tobacco puffs, kom han med et alternativ til cigaretter. “Et tobaksprodukt, som er røgfrit, som ikke slår folk ihjel” sagde han. Da én af de fem løver, den profilerede iværksætter Jesper Buch, ad to omgange insisterende spurgte, hvad serieiværksætteren tidligere havde haft succes med, var der noget, han veg udenom at fortælle. Carsten Leonhard Knudsen er en falleret ejendomsmatador, der i begyndelsen af finanskrisen efterlod sig en trecifret milliongæld, blandt andet til Roskilde Bank. Senere fik han gældssanering. Og så har han et hav af konkurser bag sig.

Danmark skal tage den kritiske dialog og lægge pres på Qatar forud for det kontroversielle VM i fodbold, der starter den 20. november i ørkenstaten. Det budskab har kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) gentaget igen og igen. Men kulturministeren havde ikke tid til at mødes med Qatars VM-chef Hassan Al-Thawadi, der under sit to dage lange besøg i Danmark ønskede at mødes med ministeren for at have en åben og transparent diskussion om VM. På selve dagen for Hassan Al-Thawadis besøg i Danmark skrev Kulturministeriet, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi ministeren havde en fyldt kalender. Dagen før havde hun ellers talt om vigtigheden af at tage debatten.

Radikale Venstres klima- og energiordfører Rasmus Helveg Petersen lægger ikke fingrene imellem i kritikken af regeringen, der holder fast i at anlægge en gasledning mellem Sydsjælland og Lolland-Falster, efter prisen på den omstridte gasledning atter er steget, som TV2 Øst kunne rapportere i weekenden. Prisen på gasledningen, der tilgodeser landets næststørste CO2-udleder, sukkerfabrikken Nordic Sugar, er vokset med 409 millioner kroner, fremgår det af en redegørelse, der er givet til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget fredag. Den nye overskridelse betyder, at den samlede regning – efter flere korrigerede budgetter – lige nu forventes at lande på 1,455 milliarder kroner. Det er næsten 800 millioner kroner dyrere, end da regeringen den 1. februar 2021 første gang præsenterede ledning.

Der var ikke plads til dem i fængslerne. Det kan coronabedragere prise sig lykkelige for i dag. Det står klart efter en opsigtsvækkende og principiel dom fra Højesteret, der blev afsagt fredag middag, hvor to personer dømt for svindel med hjælpepakker fik klækkelig strafrabat. I den ene af de to sager slipper en person, der er dømt for svindel med hjælpepakker for 1,6 millioner kroner, helt fra at komme i fængsel, selvom vedkommende i Landsretten havde fået 2 års ubetinget fængsel. I stedet står dommen nu på 200 timers samfundstjeneste. Baggrunden for dommen fra Højesteret er, at den særligt skærpede straf, der som hastelovgivning blev vedtaget i begyndelsen af pandemien og gav mulighed for firedobbelt straf, ikke længere er en mulighed, fordi politikerne opdagede, at der simpelthen ikke var plads i fængslerne.

Mystikken breder sig om den meget omtalte ferie, som De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, og en højtprofileret feriedelegation var på i Den Dominikanske Republik i februar 2018. Gruppen talte blandt andre daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, daværende socialminister Mai Mercado (K), Søren Pape Poulsens ægtefælle Josue Medina Vasquez Poulsen samt den konservatives partiformands private ven Frans Hammer Hjorth, der under besøget fejlagtigt blev præsenteret som “vicesportsminister i Danmark”. Gruppen, herunder Søren Pape Poulsens ægtefælle, var også til privat middag med daværende præsident Danilo Medina og udenrigsminister Miguel Vargas. Desuden poserede Inger Støjberg med Marjorie Espinosa, der var viceminister med ansvar for migration, som delegationen også var til møde med, og de mødtes også med viceudenrigsminister Hugo Riviera, viser billedmateriale.

Det var ikke hvem som helst, den konservative partiformand Søren Pape Poulsen trykkede hænder med under sin meget omdiskuterede private ferie i Den Dominikanske Republik i 2018, mens han var justitsminister. Under besøget poserede Søren Pape Poulsen med justitsministeren i Den Dominikanske Republik Jean Alain Rodríguez Sánchez, der i dag er hovedmistænkt i en kæmpe korruptionssag i det caribiske land. En sag, der strækker sig fra 2016 til 2020. Selvom Søren Pape Poulsen var på ferie, aftalte han og Jean Alain Rodríguez Sánchez at styrke det internationale samarbejde på retsområdet mellem Danmark og Den Dominikanske Republik. Det viser sagens dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Ifølge en pressemeddelelse fra justitsministeriet i Den Dominikanske Republik deltog flere afdelingschefer fra ministeriet desuden i mødet.

Da Folketinget i begyndelsen af pandemien efter en hastebehandling kraftigt skærpede straframmen, så svindel med hjælpepakker kunne straffes firedobbelt, gjaldt det om at sende et stærkt signal. Men de hårde straffe var tilsyneladende så hårde, at det forværrer situationen med overfyldte fængsler betragteligt, som justitsminister Mattias Tesfaye (S) har forklaret til Folketingets Retsudvalg. Derfor kan personer, der nu bliver dømt for svindel med coronahjælpepakker, maksimalt straffes dobbelt så hårdt i modsætning til en firedobling af straffen. Det efterlader et kaos, der i dag betyder, at coronasvindlere får rabat i forhold til før, og at svindlere dømt med firedobbelt straf, der har anket sagen, får rabat.

I dag er det 601 dage siden, at det engang så celebre ejendomsmæglerpar Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard den 6. januar 2021 blev anholdt og sigtet for at have forsøgt af få fingrene i millioner af kroner fra corona-hjælpepakker ulovligt. Sidste efterår færdiggjorde Københavns Politi efterforskningen af ægteparret med en klar konklusion: Parret skulle i fængsel, fremgik det af anklageskriftet. Og straffen skulle følge den mulighed, der var, for at straffe svindel med hjælpepakker fire gange hårdere end tilsvarende forbrydelser. Desuden skulle Peter Norvig have en tillægsbøde på fem millioner kroner. Men der er endnu ikke faldet dom i sagen, der slet ikke har været ført for retten. Og det er uvist, hvornår det sker, oplyser Københavns Politi. Forklaringen skal findes i, at de danske fængsler er fyldt til bristepunktet. Derfor er loven nu blevet lempet, så coronasvindel ikke længere kan straffes fire gange så hårdt, men dobbelt så hårdt.

Jakob Dedenroth Bernhoft er et af de navne, der ofte går igen, når journalister skriver om økonomisk kriminalitet. På få år er juristen, der ejer firmaerne Revisorjura, Fraud React og Whistlesoft, blevet en af mediernes foretrukne eksperter til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til hvidvask eller underslæb. Desuden underviser Jakob Dedenroth eksempelvis revisorer i, hvordan de overholder lovgivningen. Tilsyneladende har han knap så godt styr på sin egen butik. Han har nemlig overtrådt momslovgivningen i selskabet Whistlesoft, der leverer systemer til whistleblowerordninger til virksomheder og myndigheder, som netop skal leve op til lovkrav og have orden i penalhuset.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde fået nok. Grænsen var nået, tordnede ministeren i et Facebook-opslag i april sidste år. Han havde ikke konkrete planer. Men vagthunden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle i en rapport gå bankernes negative renter i sømmene for at undersøge, om de banker, ministeren udskammede for at være grådige, satte egen indtjening over hensynet til kunderne. I sidste uge landede den længe ventede rapport. Men den bekræftede ikke ministerens tese om, at bankerne tjente for meget til at retfærdiggøre at tage sig betalt for at holde på småspareres penge. Det efterlader et lidet flatterende billede af Simon Kollerup og hans korstog.

Ejendomskongen Jesper Skovsgaard er en kontroversiel erhvervsmand. Samarbejde med et firma ejet af en Hells Angels-præsident, problemer med at betale underentreprenører og meget utilfredse kunder klæber til ham. Nu kan Frihedsbrevet afsløre en lyssky forretningsmodel, som handler om, at der på ejendomme skulle pyntes på virkeligheden ved at indsætte ikke-rigtige lejere.

Byggematador Jesper Skovsgaard er ikke en populær mand i den nordsjællandske kommune Egedal, hvor mange boliger fra hans selskab 2E er skudt op de senere år. Senest har den kontroversielle ejendomskonge været involveret i en højspændt strid med kommunen og en række lejere, hvor han ifølge Egedal-borgmesteren, Vicky Holst Rasmussen (S), ikke har holdt, hvad han har lovet, hvilket fik borgmesteren til at kalde Skovsgaard og 2E for "banditter i habitter". Men byggematadoren og borgmesteren er ikke færdige med hinanden. 2E har nemlig vundet et udbud, hvilket betyder, at der skal opføres over 200 nye boliger.

Byggeri af absolut højeste kvalitet, tilfredse kunder og en hæderlig virksomhed. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte de mærkater, Jesper Skovsgaard sætter på sin virksomhed, ejendomskoncernen 2E. Flere forskellige kilder, der har gjort deres egne erfaringer med Jesper Skovsgaard og 2E, beretter dog om en helt anden historie. En kommunaldirektør, en borgmester og en børnefamilie fortæller om det, de oplever, som en udspekuleret forretningsmodel, brudte løfter og problemer som skimmelsvamp i tredje afsnit af Ulven fra Aalborg, Frihedsbrevets podcastserie om den aalborgensiske byggematador Jesper Skovsgaard, der ved sidste folketingsvalg var blandt de største støtter til Socialdemokratiet.

Den nordjyske byggematador Jesper Skovsgaard er kendt for lidt af hvert: Problemer med illegal arbejdskraft, et samarbejde med et firma ejet af en Hells Angels-præsident og økonomiske bånd til Socialdemokratiet. Nu kan Frihedsbrevet – i vores nye podcastserie – Ulven fra Aalborg – fortælle en ny og opsigtsvækkende historie om den kontroversielle rigmand.

Folkeoplysning om sundheden i Danmark. Promovering af uddannelsen som cykelmekaniker. Og et bidrag til en folkefest.

Der er mange forklaringer på, hvorfor fagforeningen Dansk Metal brugte millioner af medlemskroner på at blive dansk landesponsor for Tour de France, da verdens største cykelløb i sidste weekend lagde vejen forbi Danmark.

Ifølge næstformand René Nielsen betalte Dansk Metal et hemmeligt millionbeløb for sponsoratet, der stod på under de tre etaper, der foregik på de danske landeveje.

Men det var ikke for at få flere medlemmer, at fagforeningen betalte den franske virksomhed ASO, der er løbsarrangør på Tour de France.

“Vi har sat en masse fokus på sundhed. Det er det, der har handlet om,” forklarer René Nielsen, der ikke vil sætte kroner og øre på, hvad Dansk Metal betalte.

“Vi synes, vi har fået det til en god pris. Jeg kan sige, at vi har givet langt mindre, end vi har fået eksponering for,” siger Dansk Metal-næstformanden, der dog svarer nej til, at der var tale om et tocifret millionbeløb.

Den mangeårige fagforeningsboss John Stolberg er under anklage for i en periode på 10 år ulovligt at have kanaliseret millioner af kroner fra hans nu tidligere arbejdsgiver ud til sig selv. Fagforeningen mener, at John Stolberg uberettiget har hevet 3,7 millioner kroner ud til sig selv, herunder tre millioner fra Kommunikation og Sprog samt omkring 770.000 kroner fra forsikringssamarbejdet Service 2, som fagforeningen var medejer af, og som John Stolberg var direktør i.

Luftfartsselskabet SAS kæmper med næb og kløer for at overleve. Tirsdag klokken 24.00 kan planen for at overleve lide et alvorligt knæk. Her er varslet pilotstrejke, som ifølge SAS kan “risikere hele virksomhedens fremtid.”

Statsminister Mette Frederiksen afviser ethvert kendskab til et samarbejde mellem byggematadoren Jesper Skovsgaard, der ved sidste valg var blandt Socialdemokratiets vigtigste økonomiske støtter, og byggefirmaet NCN Byggeri, som er ejet af Nick Carsten Nielsen, der ifølge Frihedsbrevets oplysninger er Hells Angels-præsident på Fyn. Det fortalte statsministeren på Folkemødet på Bornholm, da Frihedsbrevet præsenterede hende for oplysningerne.

Sagen om fødevareminister Rasmus Prehns brug af skattekroner tager en ny drejning. For under et officielt besøg i Kenya tilbage i marts fandt fødevareministeren nemlig også tid til at besøge den kulørte erhvervsmand Karsten Rees safaripark, viser en række bilag. Ifølge ministeren selv kunne dele af besøget “minde om” en reel safari, men var det ikke. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i en række dokumenter, som viser, at ministeren og hans delegation lejede et privatfly til 12 personer for at flyve de ca. 200 kilometer fra Kenyas hovedstad, Nairobi, til det populære safariområde Masai Mara, hvor Karsten Rees safaripark har hjemme.

Regeringen har ikke spillet med åbne kort om processen bag den kontroversielle gasledning til Lolland-Falster, der tilgodeser Danmarks næststørste CO2-udleder, sukkerfabrikken Nordic Sugar. Det mener Radikale Venstres klima- og energiordfører Rasmus Helveg Petersen, der nu forsøger at samle et flertal uden om regeringen for at omgøre beslutningen.

Der føjes nu et opsigtsvækkende nyt lag til fortællingen om den kontroversielle gasledning, som regeringen har besluttet at etablere på Lolland-Falster til stor gavn for landets næststørste klimasynder i skikkelse af sukkerfabrikken Nordic Sugar. For allerede flere måneder inden beslutningen officielt blev vedtaget og meldt ud, indgik ledende embedsfolk i Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet i et særdeles tæt parløb med fabrikken Nordic Sugar, som har store økonomiske interesser i gasledningen.

Bag kulisserne på den kontroversielle beslutning om at anlægge en gasledning til Lolland-Falster foregik en storstilet lobbyindsats, hvor sukkerfabrikken Nordic Sugar – en af landets største klimasyndere – sammen med Henrik Høegh, daværende viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere Venstre-minister, lagde pres på regeringens støttepartier. Det viser en række mailkorrespondancer, som Frihedsbrevet har fået indsigt i. I tæt koordinering med Nordic Sugar forsøgte viceborgmester Henrik Høegh at overtale Radikale Venstre og SF til, at etableringen af gasledningen til Lolland-Falster var en god ide.

Det er en lukrativ tjans at være ansat i det grønlandske selskab Nuuk City Development, der er involveret i en skandalesag i Grønland, hvor flere har mistet jobbet den seneste tid. Det kommunalt ejede ejendomsselskab, som har flere danske bestyrelsesmedlemmer, er under mistanke for sammenblandet økonomi og for at have gennemført en række projekter uden politisk godkendelse. Selskabets seks fuldtidsansatte delte 7,3 millioner kroner mellem sig i 2020 eksklusiv pension, viser regnskabet.

En dansk pensionskassedirektør bliver nu hvirvlet ind i en voksende skandalesag i Grønland, som i sidste uge kostede en borgmester jobbet. For Peter Olsson, ejendomsdirektør i en af landets største pensionskasser AP Pension, har siden 2019 haft en bestyrelsespost i det stormombruste, kommunale ejendomsudviklingsselskab Siorarsiofik – Nuuk City Development.AP Pension profilerer sig på ansvarlighed og samfundsansvar og er “tæt forbundet med det danske velfærdssystem”. Nuuk City Development er i søgelyset for det stik modsatte. Selskabet spiller en hovedrolle i en spektakulær sag, som kommer til at koste de grønlandske skatteydere millioner og atter millioner de kommende år.

Alt var klappet og klar til underskrift, da ejendomsudvikleren Martin Nielsen indgik en aftale med Aalborg Kommune om at købe et areal til parkeringspladser ved Aalborg Havn.

Eller rettere sagt: Det troede han, at alt var.

For kommunen endte med at hæve prisen og vilkårene. Og tilsyneladende havde Asger Enggaard, en af Nordjyllands rigeste mænd og ejer af storentreprenøren A. Enggaard, et tungtvejende ord.

I en mail afsendt en sen nattetime gjorde han kommunen opmærksom på, hvilken pris han mente, kommunen skulle sælge grunden for til Martin Nielsen.

Det fremgår af dokumenter, Frihedsbrevet er i besiddelse af.

“Jeg sidder med en følelse af, at nepotismen lever i bedste velgående, og at kommunen konstant klapper ting af med Enggaard og Asger Enggaard selv,” lyder kritikken fra Martin Nielsen.

Kommunikationsfirmaet Ulveman & Børsting fortalte aldrig TV 2 om firmaets hemmelige rolle som rådgiver for både TV 2 og B.T.’s daværende chefredaktør Michael Dyrby i forbindelse med en meget omtalt metoo-dokumentar om sexisme på TV 2 i de år, hvor Michael Dyrby var nyhedsdirektør. Men hos DI Rådgiverne er det ikke en sag, der skal undersøges nærmere. Det skyldes, at Ulveman & Børsting ikke er medlem af DI Rådgiverne, forklarer branchedirektør Katrine Ellersgaard Nielsen.

Kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting rådgav både TV 2’s ledelse og B.T.’s chefredaktør Michael Dyrby, der har en fortid på tv-stationen, i forbindelse med dokumentaren om sexisme på TV 2. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af kilder tæt på forløbet. Det kan være i strid med det etiske kodeks for rådgivere, som Ulveman & Børsting følger, at firmaet har rådgivet to parter i samme sag, hvis de har haft forskellige interesser.

Indtil videre har Berlingske Medias ejer, den belgiske mediekoncern De Persgroep, ikke sagt en lyd om de udfordringer, som koncernchef Anders Krab-Johansen står i. Og det kommer de heller ikke til, lyder det i et skriftligt svar til Frihedsbrevet, som adskillige gange har rakt ud til De Persgroep.

Berlingske Medias topchef, Anders Krab-Johansen, er i flere tilfælde kommet med selvmodsigelser og kryptiske svar i sagen om sin hemmelige metoo-rapport og det forløb, der endte med at koste Michael Dyrby jobbet som chefredaktør på B.T. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af mediechefens udtalelser i medierne og over for medarbejdere i Berlingske Media, der udgiver B.T., Berlingske og Weekendavisen.

Lørdag kunne den store tyske tabloidavis Bild Zeitung præsentere et regulært scoop. Avisen kunne afsløre, at den danske erhvervsmand Kurt Bligaard Pedersen var bagmand til en forretningsenhed i organisationen Klimastiftung Mecklenburg-Vorpommern, som på overfladen kæmper for klimaet, men angiveligt er en frontorganisation for Kreml og er kontrolleret af energiselskabet Gazprom, som er ejet af den russiske stat. Nu viser det sig, at skurken i historien, Kurt Bligaard Pedersen, der er formand for Jyske Bank og har en fortid i Gazprom, tilsyneladende er blevet forvekslet med en anden.

Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, fremlagde allerede i februar konklusionerne i en hemmelig rapport for Berlingskes to chefredaktører, Tom Jensen og Mette Østergaard. Det bekræfter flere kilder over for Frihedsbrevet. De øvrige ansatte i Berlingske Media – som udgiver B.T., Berlingske og Weekendavisen – hørte først om rapporten i sidste uge, efter Frihedsbrevet afslørede dens eksistens.

Tirsdag var en historisk dag for forholdet mellem Danmark og Indien. For første gang i mere end 20 år var der officielt besøg fra den fornemste kant, da den indiske premierminister Narendra Modi indledte et to dage langt statsbesøg i Danmark. Under besøget blev der underskrevet en række partnerskabsaftaler. Men der var én ting, der ikke blev nævnt med et eneste ord: Den betændte udleveringssag af den danske våbensmugler Niels Holck.

Hvis man er kommunalpolitiker og er væk i mere end 14 dage på grund af eksempelvis stress, skal man som udgangspunkt dokumentere, at man er syg. Men det gjorde Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), ikke, da han under stor mediebevågenhed den 20. januar i år meldte ud, at han trak stikket på ubestemt tid. Borgmesteren var sygemeldt fra den 20. januar til den 28. februar, men han indleverede aldrig en lægeerklæring, oplyser borgmesterens forvaltning nu til Frihedsbrevet. Også borgmesteren selv bekræfter, at han aldrig fik lavet en erklæring. Det tyder på, at borgmesteren og kommunen ikke har orden i penalhuset, lyder vurderingen fra flere politikere og eksperter.

Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, ville undersøge metoo-debattens “guerillahær” på sociale medier i en rapport, han fik lavet i al hemmelighed, efter Michael Dyrby havde trukket sig som chefredaktør på B.T. Sådan lød forklaringen fra Anders Krab-Johansen under et lukket møde med de ansatte på Berlingske i mandags, efter Frihedsbrevet søndag kunne afsløre rapportens eksistens. Ifølge Anders Krab-Johansen var formålet med rapporten at gøre ham generelt klogere på metoo-dækningen og strømningerne på de sociale medier. Det kom blandt andet frem under mødet i mandags, at topchefen var med til at lave en liste med konkrete navne, som skulle have deres adfærd på sociale medier undersøgt. En liste, der udover at tælle chefredaktørerne på B.T., Weekendavisen og Berlingske, også omfattede en række interne og eksterne journalister og debattører, der på forskellig vis havde gjort sig bemærket i metoo-debatten.

Berlingske Media-topchef Anders Krab-Johansen står med utilfredse medarbejdere, der savner svar. Flere af mediekoncernens profiler stiller sig nu frem og kommer med hård kritik af topchefen og den hemmelige rapport om udvalgte chefer og medarbejderes adfærd på sociale medier, som Frihedsbrevet kunne fortælle søndag.

Først var der ugler i mosen. En uge senere var den gal igen. Derfor har Danbolig de seneste uger strittet tre indehavere og mæglere ud. Som Frihedsbrevet har afsløret, har de alle haft svært ved at holde sig på dydens smalle sti, da de har haft mystiske dobbeltroller, som ikke har været til fordel for sælgerne. Nu reagerer mæglerkædens ejer, nordens største bankkoncern Nordea.

I flere år havde Jesper Skovsgaard forsøgt at få Aalborg Kommune til at give dispensation til at bygge mere, end han måtte på en byggegrund. Uden held, for hver gang han spurgte, var svaret fra kommunen det samme: Nej. Efterfølgende kunne kommunen så konstatere, at Jesper Skovsgaard, som er storsponsor til Socialdemokratiet i Aalborg, havde set stort på de mange afslag. Han havde alligevel bygget ulovligt. Alligevel fik Jesper Skovsgaard tilladelse, efter at han med en række hemmelige donationer havde givet penge til kommunalvalgkampen for Socialdemokratiet i Aalborg og borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

Berlingske Medias koncernchef, 55-årige Anders Krab-Johansen, er en af mediebranchens mest magtfulde personer. Både som topchef for Børsen og Berlingske Media har han skåret til, solgt fra og skabt en forretning, der giver overskud. Men han har også provokeret mange med sin hårde og kontante ledelsesstil samt et udtalt behov for kontrol og orden. På baggrund af samtaler med en lang række personer, som kender Anders Krab-Johansen, tegner Frihedsbrevet her et portræt af topchefen og afslører et par af hans største hemmeligheder fra den seneste tid i Berlingske Media.

Danmark har i en årrække haft et storstilet og – indtil for nyligt – hemmeligt våbensalg, der betyder, at danske våben er blevet sendt i hænderne på kontroversielle diktatorer og den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som har brugt dem i kupforsøg flere steder. Det er foregået i efterkrigstiden og under Den Kolde Krig gennem den Mærsk-ejede våbenfabrik DISA, også kaldet Riffelsyndikatet, som Frihedsbrevet har afdækket i en lang række artikler siden februar. Det kommer bag på Steen Andersen, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet. “Det overrasker mig mest, at andelen af våbeneksport har været så stor. Det overrasker mig også, at sagsbehandlingen hos de danske myndigheder har været så håndholdt og på så højt niveau, hvilket også gør at det kalder på den store undersøgelse,” lyder vurderingen fra Steen Andersen i femte og sidste afsnit af Frihedsbrevets podcastserie Mærsks mørke hemmelighed.

Det er en dybt mærkværdig rolle, Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard har haft med sit lukrative bijob som kriserådgiver for den kontroversielle rigmand og storsponsor til Socialdemokratiet Jesper Skovsgaard. Sådan lyder vurderingen fra Venstres leder i Aalborg, Jan Nymark Thaysen, der udtrykker kritik af Morten Løkkegaard, efter Frihedsbrevet fredag afslørede, at venstrepolitikeren i det skjulte rådgav Jesper Skovsgaard om donationer til Socialdemokratiet og en række andre ting, hvilket Løkkegaard indkasserede mindst 109.500 kroner for i 2012 ved siden af sit velbetalte job som europaparlamentariker i Bruxelles.

Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard er en driftig mand. For partiets leder i Bruxelles har ved siden af sit job som EU-parlamentariker i det skjulte tjent gode penge på at rådgive byggematador og Socialdemokratiets stordonor Jesper Skovsgaard om netop hans donationer til Socialdemokratiet, og hvordan han skulle agere over for byrådet i Aalborg, hvis han skulle have lov til at bygge mere på en omstridt grund, end han måtte. Morten Løkkegaard har mindst tjent 109.500 kroner på at rådgive S-donoren, mens Løkkegaard sad i Europa-Parlamentet for Venstre. Det viser en intern faktura, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Mens den russiske ambassadør Vladimir Barbin går i brechen for Rusland og forsvarer landets krigshandlinger i Ukraine, behøver han og resten af Rusland ikke bekymre sig om at betale ejendomsskat i Danmark de næste mange år. Det er der taget hånd om. På finansloven er der nemlig afsat millioner til at betale den ejendomsskat, som Rusland ellers skulle have betalt for landets ambassade på Østerbro i København.

Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) har i flere måneder været under beskydning for at være lidt for tæt på S-storsponsor og byggematador Jesper Skovsgaard. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at Jesper Skovsgaard har haft klare motiver bag støtten til S i Aalborg. Han har smurt partiet, fordi han får noget ud af det. Sådan ser han i hvert fald selv på det. Det dokumenterer en lækket mail, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Der var danske våben med i Vietnamkrigen. De kom fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat også kendt som Riffelsyndikatet. Det afslører et billede af en gruppe unge soldater fra den såkaldte Rhade-stamme. Steen Andersen, historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet, har set billedet og har for Frihedsbrevet verificeret, at der er tale om Riffelsyndikatets populære maskinpistol, som et CIA-affilieret firma i 1950’erne havde købt 106.000 eksemplar af.

Aalborg-bykongen Thomas Kastrup-Larsen (S) har været i skammekrogen efter mistanke om en lidt for tæt relation til den lokale rigmand og byggematador Jesper Skovsgaard. En række nye oplysninger viser nu, at samarbejdet mellem borgmesteren og rigmanden er langt tættere, end det hidtil har været kendt i den brede offentlighed. Frihedsbrevet er således kommet i besiddelse af en række dokumenter, som viser, at Jesper Skovsgaard tilbage i november 2014 donerede 450.000 kroner til et overdådigt festfyrværkeri i Aalborg Kommune på foranledning af borgmesteren personligt. Kilder med kendskab til forløbet fortæller uafhængigt af hinanden til Frihedsbrevet, at fyrværkeriet efter deres opfattelse blev sponsoreret for at smøre borgmesteren.

Den omstridte iværksætter Sahra-Josephine Hjorth smurte tykt på, da hun bad den offentlige pengetank Innovationsfonden om millioner af kroner. Over flere omgange præsenterede hun sig selv som indehaver af en beskyttet og respekteret ph.d.-titel i “online læring” fra Aalborg Universitet, viser dokumenter, som vi på Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Det havde hun ikke ret til, for hun har nemlig aldrig færdiggjort sin ph.d.-uddannelse, oplyser Aalborg Universitet.

Det er ikke våben, der slår mennesker ihjel. Det er mennesker. Sådan kan man oversætte forretningsfilosofien for den kontroversielle våbenhandler Sam Cummings, der var med til at gøre den Mærsk-ejede våbenfabrik Riffelsyndikatet til den amerikanske efterretningstjeneste CIA’s danske venner. For det var gennem selskabet Western Arms Corporation med tætte forbindelser til CIA, at der blev købt 106.000 danske maskinpistoler i begyndelsen af 1950’erne. Våbnene havnede i flere hemmelige CIA-operationer, hvor præsidenter blev væltet, og oprørsgrupper blev bevæbnet.

Domme for hvidvask og omfattende narkokriminalitet, en millionvilla i en københavnsk forstad og falske lønsedler fra statsejede Ørsted. Alt sammen spiller det en nøglerolle i en spektakulær sag med tråde til det københavnske bandemiljø og gadebanden NNV. Staten har nemlig konfiskeret en ejendom i den københavnske forstad Rødovre, købt af en 34-årig kvinde, der på papiret var skattespecialist i Ørsted. Det var hun ikke ifølge Retten i Kolding. Samtidig stammede bolighandlens udbetaling fra bandekriminalitet, viser en dom afsagt i januar, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

En oliepris, der stiger med raketfart, gør i øjeblikket ondt på danske bilejere, når bilen skal tankes op. Men hvad mange ikke ved er, at selvsamme danske skatteborgere ikke blot har bidraget til de udenlandske oliegiganter gennem benzinstanderen på tankstationen. Den danske stat var nemlig med til at give oliegiganter en meget stor økonomisk håndsrækning, da coronakrisen ramte.

Engang arbejdede de tæt sammen. I dag er de ikke ligefrem på julekort. Som henholdsvis formand og topchef i Dong Energy, der i dag hedder Ørsted, arbejdede Fritz Schur og Anders Eldrup tæt sammen, men i dag er der ikke varme følelser mellem dem. Det bekræfter Anders Eldrup med en opsigtsvækkende bredside, som han sender afsted mod Fritz Schur, som han mener kørte ham ud på et sidespor som topchef for den statslige kæmpe.

Et fotografi fra det indonesiske folkedrab afslører nu landets politi tage fanger med danske våben fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat i hænderne. Fangerne, der sidder på ladet af en lastbil på billedet, er fra en kommunistisk ungdomsgruppe. Folkedrabet var rettet mod landets kommunister, sympatisører med kommunismen, enkelte etniske grupper og kvindegrupper.

I februar blev der sat punktum i 100.000 kroner-sagen, da Aalborg Kommune hyrede advokatfirmaet HjulmandKaptain til at foretage en uvildig undersøgelse. Men firmaet havde også en af sagens hovedparter, byggematadoren Jesper Skovsgaards ejendomskoncern 2E som klient. Formanden for antikorruptionsorganisationen Transparency Internationals danske afdeling er uenig i, at advokatundersøgelsen kan kaldes for uvildig. Aalborg Kommunes kommunaldirektør, Christian Roslev, blev gjort opmærksom på klientforholdet, fortæller Birte Rasmussen, ejerpartner i HjulmandKaptain og den ene af to forfattere bag granskningen. Men tilsyneladende kom den besked aldrig videre, bekræfter flere medlemmer af Økonomiudvalget over for Frihedsbrevet.

Den russiske oligark Mikhail Fridman, en af Ruslands rigeste mænd og angiveligt med tætte bånd til præsident Vladimir Putins inderkreds, har i årevis været en kontroversiel figur. Alligevel blev et selskab, som oligarken via sit investeringsselskab er involveret i, så sent som i december 2021 støttet med millioner af skattekroner i forbindelse med et klimaprojekt i Danmark.

Mens ukrainere i tusindvis flygter fra død og krig, så vinker de rigeste vesteuropæere i lande som Tyskland, Frankrig og sågar Danmark farvel til kontinentet og søger alternative statsborgerskaber under mere fredelige himmelstrøg. Frihedsbrevet har interviewet den schweiziske advokat Dr. Christian Kälin, formand for virksomheden Henley & Partners, der er verdens førende virksomhed i at hjælpe klienter med at få alternative opholdstilladelser og statsborgerskaber.

Danmark har fundet ud af, at man ikke kan undvære den russiske gas i de kommende år. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte, hvad den russiske ambassadør i København, Vladimir Barbin, sagde til det russiske statsmedie Russiya 24, da han i begyndelsen af sidste uge udlagde Danmarks holdning til Ørsteds omdiskuterede gaskontrakt med Gazprom for den russiske befolkning. Der er bare det ved det, at flere politikere har sagt det modsatte.

Vidste Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), at hans partiorganisation benyttede sig af en særdeles kreativ finte, da partiet delte bidrag på 50.000 kroner fra tre selskaber, der var helt eller delvist ejet af den kontroversielle rigmand Jesper Skovsgaard, op i tre portioner? Det har Thomas Kastrup-Larsen haft seks uger til at tænke over, hvad han ville svare på. Han har været sygemeldt med stress siden den 20. januar, men nu er han atter tilbage på borgmesterkontoret. Han vil stadigvæk hverken af- eller bekræfte, om han vidste, at tre af Jesper Skovsgaards selskaber på én og samme dag donerede samlet 50.000 kroner.

Flere partier ønsker nu, at Danmark skal stoppe med at importere gas fra Rusland, og at Ørsted skal rive sin 20-årige milliardkontrakt med Gazprom i stykker som en reaktion på krigen i Ukraine. Hovedmanden bag den omstridte aftale med Gazprom er Kurt Bligaard Pedersen, der som koncerndirektør i Dong Energy – i dag Ørsted – forhandlede den på plads i 2006 med blandt andre Alexander Medvedev, som var næstformand for Gazproms direktion og tæt på præsident Vladimir Putin. Få år efter gassen begyndte at strømme ind i Danmark, var det russiske eventyr dog kun lige begyndt for Kurt Bligaard, der i dag er formand for Jyske Bank.

Frihedsbrevet kan nu afsløre nye detaljer i historien om den Mærsk-ejede våbenfabrik Riffelsyndikatets ageren under Anden Verdenskrig på baggrund af dagbogsnotater fra en af fabrikkens højtstående salgsagenter, som Frihedsbrevet har fået adgang til. Den offentlige fortælling har i mange år været, at fabrikken – som fik en af de største bøder i Danmark for værnemageri efter krigen – var nødsaget til at sælge våben til tyskerne under krigen, og at de gjorde det modvilligt. Våbensælgerens dagbøger føjer nye nuancer til den fortælling.

Der er noget, der ikke stemmer. Det mener SF’s Karsten Hønge, som nu vil have kastet lys over våbensalget fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat, også kendt som Riffelsyndikatet, i efterkrigstiden. Udmeldingen kommer efter, at Frihedsbrevet og Berlingske de seneste uger har afsløret, at våbenfabrikken i et hidtil ukendt omfang har solgt store mængder våben til diktaturer, brutale regimer og et amerikansk firma med tæt tilknytning til den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Og det kalder på yderligere granskning, mener Karsten Hønge.

Et Mærsk-skib sejlede et parti amerikanske våben forklædt som møbler til Indonesien, mens et blodigt folkedrab udspillede sig i landet. Det viser frigivne, hemmeligstemplede amerikanske dokumenter fra National Security Archive. Ifølge de hemmeligstemplede dokumenter, foregik våbensejladsen i november 1965. Det var blot halvanden måned, efter det indonesiske militær havde påbegyndt massakren, der senere blev kendt som et af verdenshistoriens største og mest brutale folkedrab med mindst 500.000 dræbte.

Den sygemeldte Aalborg-borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, er blevet bundet på hænder og fødder. Det sker efter Frihedsbrevets afsløringer om selvsamme borgmester og de mystiske 100.000 skattekroner, som ingen ved, hvad er blevet brugt til. Afsløringen har nu udmøntet sig i et møde i økonomiudvalget i Aalborg Kommune, som fandt sted mandag den 7. februar. Her blev samtlige deltagere enige om – også Thomas Kastrup-Larsens egne partifæller fra Socialdemokratiet – at borgmesteren nu skal have indskrænket sine økonomiske muligheder på to centrale områder, og at økonomiudvalget vil lave en fælles, offentlig kritik af den måde, borgmesteren og hans forvaltning har håndteret sagen på.

I 1954 havde amerikanerne og præsident Dwight D. Eisenhower fået nok af det demokratisk valgte statsoverhoved i det mellemamerikanske land Guatemala, Jacobo Árbenz. Landet havde ifølge amerikanerne bevæget sig i en stadigt mere kommunistisk retning, og den amerikanske præsident bemyndigede en fordækt CIA-operation kaldet “Operation PBSuccess”, som væltede Àrbenz. I årene efter fulgte et USA-støttet militærdiktatur. Operationen havde også et dansk islæt. Soldaterne, som CIA brugte til at vælte præsidenten i Guatemala, var nemlig bevæbnet med danske maskinpistoler produceret af Dansk Industri Syndikat, i folkemunde Riffelsyndikatet, en våbenfabrik ejet af Mærsk.

Den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, landets største erhvervsmand gennem tiderne, var tilsyneladende personligt involveret i flere af de våbenhandler, som den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat foretog i efterkrigstiden. Det viser omfattende dagbogsmateriale på tusindvis af sider skrevet af syndikatets repræsentant i Asien, som Frihedsbrevet har fået adgang til via den nu afdøde mands familie. Frihedsbrevet har systematisk nærlæst og gennemgået dagbogsmaterialet siden september sidste år.

Efter Anden Verdenskrig solgte den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat – i folkemunde blot Riffelsyndikatet – store mængder våben til en virksomhed med meget tætte bånd til CIA, som samarbejdede med en berygtet, ung våbenhandler. Det viser hidtil ubeskrevne dokumenter fra Rigsarkivet, som Frihedsbrevet har gennemgået og sammenholdt med oplysninger fra CIA’s arkiv. Samlet set tegner sig et billede af, at Mærsk-fabrikkens danske våben blev brugt som et instrument i et kupforsøg i Costa Rica i Mellemamerika i 1950’erne.

Danmarkshistoriens største erhvervsmand, den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, trækkes nu ind i en omfattende sag om våbensalg til diktatorer og brutale regimer. Det skete gennem våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat, også kaldet Riffelsyndikatet, hvor Mærsk i en årrække var storaktionær. Riffelsyndikatets synderegister fra besættelsestiden er en kendt sag. Selskabet samarbejdede så tæt med værnemagten Nazi-Tyskland, at virksomheden to gange blev udsat for sabotage og var genstand for den største modstandsaktion under den fem år lange besættelse, da modstandsgruppen Borgerlige Partisanere (BOPA) med 400 kilo sprængstof næsten jævnede fabrikken med jorden i 1944.

Det er for dårligt, når kommunaldirektøren i Aalborg Kommune, Christian Roslev, igen og igen giver modstridende forklaringer i den mystiske Aalborg-sag, som Frihedsbrevet har dækket de seneste uger. Og nu forlanger flere partier, at Helle Frederiksen, den vikarierende borgmester i Aalborg Kommune, skal redegøre for, hvordan det gik til, at den socialdemokratiske storsponsor Jesper Skovsgaard under uklare omstændigheder fik 100.000 kroner af kommunen. Det var konklusionen på et møde, som gruppeformændene i de borgerlige partier i Aalborg havde mandag aften.

Den tidligere børneadvokat Gry Rambusch synes at have overordentlig svært ved at overholde de advokatetiske regler. Den seneste bøde, som er advokatens bøde nummer 15 fra Advokatnævnet, kommer efter, at Gry Rambusch havde været intimiderende over for en klient og blandt andet sendt vrede og truende sms’er til vedkommende. Kendelsen i Advokatnævnet faldt prompte og kostede advokaten en bøde på 30.000 kroner.

Den sygemeldte borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) og kommunaldirektør Christian Roslev er i alvorligt stormvejr, efter Frihedsbrevet har afsløret mystiske transaktioner mellem byggematadoren Jesper Skovsgaards ejendomskoncern 2E, Aalborg Kommune og Socialdemokratiets lokale partiforening i Aalborg. Kommunens nuværende kommunikationschef, Kirja Holland Thomsen, har tidligere oplyst til Frihedsbrevet, at det var en tidligere leder, der varetog “de nærmere omstændigheder omkring aftalens indhold.” Men det afviser den tidligere leder nu i klare vendinger over for Frihedsbrevet.

Problemerne tårner sig op for Aalborgs sygemeldte borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) og kommunaldirektør Christian Roslev. Nu bliver der fra flere sider sået alvorlig tvivl om, hvad det egentlig er, den kontroversielle rigmand og byggematador Jesper Skovsgaard har faktureret Aalborg Kommune 100.000 kroner for i en faktura, der i første omgang blev rettet til borgmesterens privatadresse.

Aalborg Kommune gav den kontroversielle, lokale rigmand Jesper Skovsgaard 100.000 skattekroner som et bidrag til det populære TV2-program 'Nybyggerne' i 2017. Få måneder senere kanaliserede Jesper Skovsgaard via tre forskellige selskaber 50.000 kroner ind til Socialdemokratiets lokalforening, hvor den siddende S-borgmester Thomas Kastrup-Larsen er spidskandidat. Nu viser det sig, at Socialdemokratiet i Aalborg hjalp rigmanden med at holde donationerne under radaren og dermed omgå lovgivningen.

Først den ene vej, så den anden vej. Sådan løb pengene fra Aalborg Kommune og borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) til byggematador Jesper Skovsgaard før kommunalvalget i 2017. Ganske usædvanligt tikkede der i april 2017 100.000 skattekroner fra Aalborg Kommune ind på kontoen i Jesper Skovsgaards ejendomsselskab 2E Group.

Der skal være en større belønning for at være grøn, og en række af Skandinaviens absolut største virksomheder savner klimainitiativer fra deres regeringer. Sådan lyder det fra flere topchefer i en dugfrisk rapport, der udkom tirsdag og er finansieret af Nordisk Ministerråd. I Danmark har regeringen ellers ikke skortet på at fortælle, hvor vigtigt det er, at erhvervslivet samarbejder med regeringen om netop klimadagsordenen.

Det plejer at være en god idé at spidse ører, når nogen siger, at man er på vej til at gøre noget ulovligt. Men det var ikke et råd, som blev fulgt af den tidligere bestyrelsesformand for Copenhagen Business School (CBS) og nuværende Danske Bank-formand, Karsten Dybvad, da han blev advaret mod at give et ulovligt gyldent håndtryk på 692.000 kroner til CBS’ rektor Per Holten-Andersen. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af aktindsigt i dokumenter i sagen.

To topøkonomer faldt i unåde hos storbanken Nordea, da de i november skrev en analyse, der på flere områder var kritisk overfor myndighedernes coronahåndtering. Det førte til, at analysens to forfattere, den globale chefstrateg Andreas Steno Larsen og chefanalytikeren Martin Enlund, blev suspenderet, en intern undersøgelse blev sat i værk, og analysen blev fjernet fra Nordeas hjemmeside. Mandag blev der sat et foreløbigt punktum i sagen, da Nordea oplyste, at de to økonomer af egen fri vilje havde valgt at forlade Nordea. Resultatet af den interne undersøgelse var, at de havde forbrudt sig mod bankens retningslinjer, da analysen “indeholder udtalelser og referencer, der ikke er i overensstemmelse med Nordeas adfærdskodeks og værdier”. Men storbanken vil ikke udpensle præcis, hvor det var, at Andreas Steno Larsen og Martin Enlund trådte over grænsen.

Den seriedømte advokat Søren Vasegaard Andreasen har nu indstillet sine aktiviteter i Advokatnævnet indtil begyndelsen af næste år. Det sker, efter Frihedsbrevet har kunne afsløre, at den jyske advokat fire gange er blevet dømt af det uafhængige klagenævn, som han selv er medlem af. Senest i oktober, hvor han fik en bøde på 40.000 kroner for tilsætte god advokatskik ved at true en modpart med at indberette vedkommende til RKI.

En af Socialdemokratiets største sponsorer 2E Group med den flamboyante byggematador Jesper Skovsgaard i spidsen har et kontroversielt samarbejde med Nick Carsten Nielsen, der ifølge Frihedsbrevets oplysninger er præsident for rockerklubben Hells Angels’ afdeling i Nyborg, det såkaldte central area-chapter. Samarbejdet kan dokumenteres tilbage til 2020 og betyder, at HA-rockeren via sin entreprenørvirksomhed NCN Byggeri i 2021 havde adskillige millioner til gode hos 2E-selskabet DKT Byg. Det viser interne dokumenter. HA-præsidentens NCN Byggeri har således været at finde på flere af de store byggerier, som Jesper Skovsgaards ejendomsselskab 2E Group har haft i henholdsvis Farum og Hedehusene. 

“Hold da op, så får du nok at skrive om, hvis det er ham, det handler om.” Ordene kommer fra en lille entreprenør, der mangler at blive betalt. Men de kunne i virkeligheden lige så godt tilhøre en hvilken som helst anden direktør i en af de mange virksomheder, der har brændt nallerne på at gøre forretning med en mand, der figurerer som en ud af ni på listen over Socialdemokratiets største bidragsydere.

Der er alt for stram regulering af bankerne, der ikke længere selv kan bestemme, hvem der skal lede dem, og så er erhvervsminister Simon Kollerup ligeglad med bankerne. Sådan lyder budskabet fra Steen Thomsen, der forsker i god selskabsledelse og er professor på Center for Corporate Governance på CBS.

Myndighederne har i den grad sovet i timen, når det hypede elcykel-firma Mate.Bike har fået lov til at sælge deres ulovlige cykler i Danmark. Sådan lyder det fra konkurrerende virksomheder, der har anmeldt selskabet til myndighederne og på den ene eller den anden vis har stiftet bekendtskab med Mate.Bike. Anklagerne er rettet mod søskendeparret Julie Kronstrøm Carton og Christian Adel Michael, der stiftede firmaet i 2016 og i dag ejer mere end 50 pct. De bryder loven med åbne øjne, lyder kritikken fra flere konkurrenter.

Det mellemamerikanske land El Salvador blev i september det første land i verden til at anerkende Bitcoin som betalingsmiddel, og senest har landets præsident Nayib Bukele lanceret planerne om at bygge Bitcoin City. Der er måske en god forklaring på, hvorfor satset på kryptovalutaen giver mening, mener to eksperter.

En af firmaet Mate.Bikes cykelmodeller, Mate X-modellen, som er udstyret med en motor på 750 watt, der er tre gange så kraftig, som lovgivningen tillader, triller fortsat rundt på danske veje, selvom den er ulovlig. Det er dog ikke noget, der får stifter og medejer Julie Kronstrøm Carton til at ligge søvnløs om natten. “Vi forventer selvfølgelig, at forbrugeren sætter sig ind i, hvad reglerne er i Danmark,” siger Julie Kronstrøm Carton, der er storesøster til Christian Adel Michael, der er den anden medstifter.

Frihedsbrevet har siden slutningen af forrige uge – uden held – forsøgt at få svar på, om rederigiganten Mærsk vil holde fast i det krav om coronavaccine, som topchef Søren Skou præsenterede i Berlingske den 3. november. Den simple årsag er, at selskabets pressetjeneste behændigt har dukket sig og undveget at svare på det. Utallige opkald, mails og sms’er fra Frihedsbrevet er nemlig ikke blevet besvaret.

Copenhagen Business School (CBS) kommer ikke til at rejse et erstatningskrav mod universitetets tidligere formand Karsten Dybvad, der godkendte et engangsvederlag på 692.000 kroner til den afgående rektor Per Holten Andersen i 2019. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse, som har haft Kammeradvokaten til at granske sagen, efter Rigsrevisionen tidligere på året rettede kritik af eks-formanden for at have tilladt uretmæssigt vederlag til rektoren.

Bliv vaccineret mod covid-19, eller bliv hjemme. Så klar var meldingen fra Mærsk-topchef Søren Skou til rederiets ansatte i Danmark i sidste uge i Berlingske. Det har tilsyneladende ikke haft den store effekt på resten af erhvervslivet. Her siger nogle af landets største virksomheder nej til at tvinge ansatte til at vaccinere sig. 20 virksomheder fortæller, at de ikke har indført noget vaccinekrav eller har planer om det. Det er konklusionen i en rundspørge blandt landets største virksomheder, som Frihedsbrevet har foretaget siden sidste uge.

Det har ingen gang på jorden, når et konsortium af læger og natklubejere føler sig uretfærdigt behandlet, fordi de ikke fik del i den lukrative opgave, der viste sig at være at levere kviktests. Det mener Jeppe Handwerk, ejer af Copenhagen Medical, som har fået 1,8 milliarder kroner for at udbyde kviktests i Region Hovedstaden. Flere partier vil nu granske udbudsprocessen, der over to omgange sendte 5,3 milliarder skattekroner til Copenhagen Medical i Region Hovedstaden, Carelink i Region Syddanmark og Falck i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland.

Det omstridte selskab Blue Vision har fået nye ridser i lakken. Bare to dage efter at CBS-eksperten Caspar Rose blev udråbt som bestyrelsesmedlem og redningsmand, trak han sig. Før Rose entrerede med selskabet, havde han flere gange været ude med bidsk kritik af ledelsen, han var udset til at skulle arbejde sammen med.

I begyndelsen af næste år er det planen, at Danmarks Genopretningsfond, der skulle redde nødlidende, samfundsbærende virksomheder under coronakrisen, skal lukke og slukke efter et år.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger, at der ikke er nogen sammenhæng mellem Danmarks nye grønne, strategiske partnerskab med Indien og en mulig udlevering af våbensmugleren Niels Holck.  Men det er en forklaring, der er opfundet til lejligheden, mener Eva Flyvholm, udenrigsordfører hos Enhedslisten, der er en del af S-regeringens parlamentariske grundlag. “Det er helt åbenlyst løgn. Man kan også se, at det er udlevering, det handler om for Indien,” lyder den sønderlemmende kritik fra Eva Flyvholm.

Socialdemokratiets sponsorer har – sammen med tidligere topministre – fået godt fat om bestyrelsesposterne i statens selskaber. I 10 af selskaberne er der skiftet formand siden regeringsskiftet i juni 2019. To gange er et medlem af Socialdemokratiets pengeklub, Erhvervsforum Vækst, blevet valgt.  Tallet skal lægges sammen med, at tre tidligere S-ministre også har fået nye bestyrelsesposter. Det betyder, at fem ud af ti nye formænd i statens selskaber har en tæt relation til Socialdemokratiet. Derudover er flere S-sponsorer, der også bidrager til partikassen gennem pengeklubben, blevet belønnet med en periode mere som bestyrelsesformand og nye bestyrelsesposter.

Det er en god idé med en partibog og en fortid i Socialdemokratiet, hvis man er interesseret i en ekstra indkomst fra en lukrativ bestyrelsespost i et af statens selskaber. For hver tredje gang, der er blevet valgt en ny formand i et af selskaberne under denne regering, er valget faldet på en tidligere socialdemokratisk minister. Derudover har flere personer med forskellige tilknytninger til regeringspartiet fundet vej til bestyrelsesposter i selskaberne. Det viser en kortlægning, Frihedsbrevet har lavet af de 30 selskaber, staten helt eller delvist ejer.

Den store detailkæde Imerco giver nu den kolde skulder til sundhedsguruen Christian Bitz og virksomheden F&H, da kæden med 166 butikker rundt om i landet stopper med at forhandle en lang række af Bitz’ produkter. Det oplyser Imerco til Frihedsbrevet. Det sker, efter Christian Bitz og F&H er blevet dømt for at have brudt ophavsretten og kopieret designet på nogle af keramikeren Kasper Würtz’ produkter.

Det skandaleombruste par Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard, der i begyndelsen af 00’erne var på toppen af den danske ejendomsmæglerscene, er tiltalt for svindel i millionklassen med offentlige midler. Parret forsøgte at få statskassen til at dække lønnen på flere medarbejdere i mæglervirksomheden B2B Property, som ifølge Anklagemyndigheden slet ikke var berettiget til at få lønkompensation fra coronahjælpepakkerne.

Der blev ikke sparet på lovprisningerne, da det i september sidste år blev offentliggjort, at Danmarks ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen, forlod Udenrigsministeriet efter 42 år i diplomatiets tjeneste for at blive partner i lobbyfirmaet Rud Pedersen. Det blev et kortvarigt ægteskab på 11 måneder mellem parterne, da Friis Arne Petersen har fået en mulighed, der var “mere spændende.” Fremtiden ligger i lerduebranchen.

En dansk topadvokat er blevet tiltalt i en bestikkelsessag, der handler om et stort PFA-byggeri i Nordhavn til flere milliarder kroner. Advokaten risikerer op til fire års fængsel i sagen, hvor en person sidste år fik 15 måneders ubetinget fængsel...

Hillerød Service bruger over 1,3 mio. kr. om året på leasing af biler til ledende medarbejdere. Seneste regnskab giver dog indtryk af, at virksomheden slet ikke har udgifter til leasing af biler ...

Det danske medie Altingets moderselskab har hjemme på Cypern, der af mange betegnes som et skattely, mens andre foretrækker at karakterisere øens favorable skattelovgivning som erhvervsvenlig.  Rasmus Nielsen, der er ejer, stifter og bestyrelsesformand, har sagt, at han bor på Cypern på grund af klimaet. Et kasseret kapitel i en jubilæumsbog om Altinget, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, tegner et andet billede. ...

Fire private aktører har tilsammen fået 3,5 mia. kr., viser nye tal, Frihedsbrevet har fået aktindsigt i ...

Interne dokumenter knytter et svindelsigtet par til en fallent fra finanskrisen og en veteran i Bagmandspolitiet ...

En kreds af øjenlæger har sammen med ejendomsinvestoren Lars Thye udlejet en kælder, der er blevet brugt som bordel på Nørrebro i København. En tidligere S-folketingskandidat …

Den dan­ske NSA-skan­da­le kan være star­tet i begyn­del­sen af 2000’erne, hvor infor­ma­tion om muli­ge ame­ri­kansk-dan­ske aflyt­nin­ger cir­ku­le­re­de i spiontje­ne­sten, for­tæl­ler fle­re tid­li­ge­re FE-ansat­te til Frihedsbrevet De lever af at hol­de på hem­me­lig­he­der på Kastel­let i Køben­havn, hvor spiontje­ne­sten For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste også kal­det FE hol­der til.  Alli­ge­vel er det kom­met frem, at den ame­ri­kan­ske over­våg­ning­s­tje­ne­ste NSA af… Continued