Mathias Blædel

Det var bidende koldt udenfor, da de en eftermiddag i starten af februar satte sig til bords på en café i Bredgade. Bestyrelsesformanden og den administrerende direktør mødtes med den potentielle kandidat, der var udset til en nøgleposition i dansk investeringsselskab.

Lars Boje Mathiesen har gjort det til det helt store slagnummer for Borgernes Parti. Paroler som mindre islam og frivillig hjemsendelse af muslimer har positioneret Lars Boje Mathiesen som en af de mest toneangivende politikere på udlændingeområdet, der er en af de største slagmarker i dansk politik. I november kom Borgernes Parti med et opsigtsvækkende forslag om at lave en regulær afgift øremærket til muslimer, så de hver måned skulle betale til statskassen for at opholde sig i Danmark. Statsborgere fra Mellemøsten og Nordafrika – hvor hovedparten er muslimer – skulle hver måned aflevere 4.000-5.000 kroner per voksen og 2.000 kroner per barn for at befinde sig på dansk jord. Det ville for første gang i danmarkhistorien vende regnestykket om, proklamerede Lars Boje Mathiesen. Udlændinge ville selv betale deres ophold i Danmark, ligesom en del af pengene fra opholdsafgiften skulle finansiere en hjemrejsefond, der kunne dække udgifterne til hjemsendelse. Men selve ideen om at opkræve muslimer penge hver måned var ikke groet i baghaven hos hverken Lars Boje Mathiesen eller den officielle kreds omkring Borgernes Parti.

Torsdag måtte René Redzepi træde tilbage fra sit livsværk.  Danmarks mest indflydelsesrige kok har den seneste uge befundet sig i sit livs shitstorm, efter at 35 tidligere Noma-ansatte har fortalt til The New York Times, at mesterkokken har tyranniseret dem og været voldelig fra 2009-2017. Men Redzepi kommer ikke til at gå sulten i seng.  På ryggen af anklager om brutalt arbejdsmiljø og kummerlige arbejdsforhold har den dekorerede kok nemlig skabt en stor millionformue på Noma og restaurantens brand, som får en professor i virksomhedsetik til at lange hårdt ud efter ham.

En kendt finansmand er fortid og i åben krig med ledelsen i et dansk investeringsfirma, der har rejst millioner fra velhavende danskere. Nye oplysninger tegner et billede af en virksomhed midt i et stort drama, hvor der er massiv forvirring om ejerforholdene.

En opsigtsvækkende sag på et bosted på Amager har fået socialtilsynet og politiet på sporet af en bostedskæde, hvis ejere Frihedsbrevet i flere historier har knyttet til svigt og lyssky metoder. Det viser sig, at særligt én kommune har holdt kædens økonomi i gang. Over en periode på seks år har kommunen kastet 315 millioner kroner efter virksomheden, der nu er genstand for en politiefterforskning.

En rigmand med en skandalesag i bagagen dukker igen op i regi af Moderaterne. Rigmandens ejendom på havnen i Odense blev nemlig brugt til plakatarrangement forud for folketingsvalget, viser Frihedsbrevets research. Han er ellers involveret i en kommunal børneskandale, der efterforskes af politiet.

Kontroversielt ATP-datterselskab – der sættes i forbindelse med eksorbitante bonusser – beskyldes af kritikere for at agere konkurrenceforvridende. Samtidig viser et internt notat, at Kammeradvokaten ikke er i stand til at vurdere sagen.

De fleste investorer ville være misundelige. ATP-medarbejdere i datterselskabet ATP Private Equity Partners (ATP PEP) greb muligheden og har nu optjent kæmpebonusser ved at deltage i et lukrativt medinvesteringsprogram. 33 tidligere og nuværende ATP-ansatte i datterselskabet, som er ATP’s interne kapitalfond, er blevet mangemillionærer på programmet.

Minister tordnede mod lukrative ATP-bonusser. Nu viser det sig, at også ATP-ansatte har scoret 623 millioner kroner i bonus. Blå partier kræver opgør og vil have beskæftigelsesministeren på banen efter Frihedsbrevets afdækning.

Endelig var der vind i sejlene. Efter flere år med store skæverter, kunne Danmarks mest udskældte pensionskasse – ATP – vise resultater. Det var i hvert fald den historie, ATP selv ville fortælle, da giganten tidligere i februar præsenterede regnskabet for 2025. Men der er også en anden historie.