Mathias Blædel

Det burde ikke kunne ske.    Men kameraer fra en kontroversiel kinesisk virksomhed – der i flere lande er bandlyst – har i flere år hængt uregistreret på et dansk hospital. Den kinesiske kæmpe er delvist ejet af den kinesiske stat og er en af Kinas største overvågningsvirksomheder. Den betragtes som kontroversiel, fordi den sættes i ledtog med landets efterretningsvæsen.  Nu viser det sig, at virksomheden har fået frit lejde til at tilgå optagelser, ligesom der er en risiko for, at data er blevet delt med den kinesiske efterretningstjeneste.

Det hele kørte på skinner for den danske PET-agent ‘T’. Han var flyttet til den solrige stat Arizona for at læse på Pima Community College i den amerikanske storby Tucson. I virkeligheden var den danske statsborger flyttet til USA, fordi PET havde udlånt ham til FBI.

Det hele startede på et pænere hotel i en jysk provinsby.  ‘Søren’ og ‘Martin’ – to personer fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) – ventede i et konferencelokale. De havde brug for hjælp til at afværge en potentiel terroraktion. Den særligt udvalgte gæst var en dansk statsborger i begyndelsen af 20’erne, der netop var blevet løsladt efter at have afsonet en dom for vold mod politiet.

I bedste sendetid udstillede TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane', at topadvokaten Nicolai Dyhr som kurator var villig til at se gennem fingrene med svindel. Derfor blev nettet strammet om de advokater, der er kommet gennem et eksklusivt nåleøje og er faste kuratorer ved landets skifteretter. De skulle gerne være rene som sne. Men flere af de advokater, som er udpeget til det betroede erhverv, kommer med belastende sager i rygsækken.

CBS-professoren Søren Friis Hansen kender hvert et komma i selskabsloven, som han har undervist i siden 2001. Derfor kunne han ikke fortsætte som bestyrelsesmedlem i investeringsvirksomheden Capito, da han så, hvad der foregik. Virksomheden har rejst millioner fra velhavende danskere, men Søren Friis Hansen var som bestyrelsesmedlem med egne ord vidne til stribevis af lovovertrædelser i den korte tid, han var med i Capitos bestyrelse på tre personer.

Det var bidende koldt udenfor, da de en eftermiddag i starten af februar satte sig til bords på en café i Bredgade. Bestyrelsesformanden og den administrerende direktør mødtes med den potentielle kandidat, der var udset til en nøgleposition i dansk investeringsselskab.

Lars Boje Mathiesen har gjort det til det helt store slagnummer for Borgernes Parti. Paroler som mindre islam og frivillig hjemsendelse af muslimer har positioneret Lars Boje Mathiesen som en af de mest toneangivende politikere på udlændingeområdet, der er en af de største slagmarker i dansk politik. I november kom Borgernes Parti med et opsigtsvækkende forslag om at lave en regulær afgift øremærket til muslimer, så de hver måned skulle betale til statskassen for at opholde sig i Danmark. Statsborgere fra Mellemøsten og Nordafrika – hvor hovedparten er muslimer – skulle hver måned aflevere 4.000-5.000 kroner per voksen og 2.000 kroner per barn for at befinde sig på dansk jord. Det ville for første gang i danmarkhistorien vende regnestykket om, proklamerede Lars Boje Mathiesen. Udlændinge ville selv betale deres ophold i Danmark, ligesom en del af pengene fra opholdsafgiften skulle finansiere en hjemrejsefond, der kunne dække udgifterne til hjemsendelse. Men selve ideen om at opkræve muslimer penge hver måned var ikke groet i baghaven hos hverken Lars Boje Mathiesen eller den officielle kreds omkring Borgernes Parti.

Torsdag måtte René Redzepi træde tilbage fra sit livsværk.  Danmarks mest indflydelsesrige kok har den seneste uge befundet sig i sit livs shitstorm, efter at 35 tidligere Noma-ansatte har fortalt til The New York Times, at mesterkokken har tyranniseret dem og været voldelig fra 2009-2017. Men Redzepi kommer ikke til at gå sulten i seng.  På ryggen af anklager om brutalt arbejdsmiljø og kummerlige arbejdsforhold har den dekorerede kok nemlig skabt en stor millionformue på Noma og restaurantens brand, som får en professor i virksomhedsetik til at lange hårdt ud efter ham.

En kendt finansmand er fortid og i åben krig med ledelsen i et dansk investeringsfirma, der har rejst millioner fra velhavende danskere. Nye oplysninger tegner et billede af en virksomhed midt i et stort drama, hvor der er massiv forvirring om ejerforholdene.

En opsigtsvækkende sag på et bosted på Amager har fået socialtilsynet og politiet på sporet af en bostedskæde, hvis ejere Frihedsbrevet i flere historier har knyttet til svigt og lyssky metoder. Det viser sig, at særligt én kommune har holdt kædens økonomi i gang. Over en periode på seks år har kommunen kastet 315 millioner kroner efter virksomheden, der nu er genstand for en politiefterforskning.