Mathias Blædel

En ny, storstilet DR-dramadokumentar om Mærsk-dynastiet anklages for at tegne et forfejlet billede af Mærsk-familiens ageren under Anden Verdenskrig.  En historiker mener, at DR på flere punkter fordrejer historien, og en chefredaktør kalder fortællingen “velfriseret” og undrer sig over manglen på væsentlige detaljer, som er kommet frem i årenes løb. DR hilser reaktionerne velkommen, men står på mål for serien og mener, at nuancerne er med. 

Det er nærmest skræddersyet til den kriminelle underverden. Et ældgammelt, underjordisk netværk, hvor penge uden papirspor vandrer fra mellemmand til mellemmand og i sidste ende kan blive vasket hvide. Men det er ikke kun underverdenen, der bruger det såkaldte hawala-netværk, som også er ideelt til terrorfinansiering, omgåelse af sanktioner og som middel til bestikkelse, fordi det ikke efterlader et papirspor. For danske skattekroner øremærket til udviklingsbistand er højst opsigtsvækkende havnet i hawala-netværk i udviklingslande.

Hun havde en underlig, nagende fornemmelse af, at der var noget galt. Derfor valgte Mia Reesen at bruge optageren på sin telefon og dermed forevige mødet på rådhuset.

Under Den Kolde Krig var det ikke alle danskere, der var bange for Sovjetunionens trusler. En lang række fremtrædende danskere var nemlig så filtret ind i kommunismen, at de var på partiskole i Moskva.  Frihedsbrevet kan efter at have gennemgået flere hundredvis af siders arkivmateriale tage læserne med helt ind på første række på en sovjetisk partiskole for fremtidens kommunistiske ledere fra 70’erne til slutningen af 80’erne.

Han er et af de mest toneangivende navne i erhvervslivet gennem de seneste årtier. Når historien om den moderne arbejderbevægelse i Danmark skal skrives, er han en af de mest centrale skikkelser. Nu kan Frihedsbrevet føje nye lag til fortællingen om Danmarks ukronede pensionskonge, der var glødende kommunist og var på elitepartiskole i Moskva under Den Kolde Krig.

De danske efterretningstjenester spillede ikke med åbne kort, i forbindelse med at rocker-lærlingen Jesper Steenberg Larsen – i rockermiljøet kendt som ‘Tupac’ – kom ind i Forsvaret og to gange blev sendt til Afghanistan i krig. Faktisk blev han direkte ført bag lyset.

En inhabil sagsbehandler fik frit spil. Hun stangede millioner af skattekroner i favnen på sin ægtefælle, der gennem sin velfærdsvirksomhed husede anbragte børn fra kommunen i bytte for millioner af kroner. Det foregik i årevis i Slagelse Kommune, som Frihedsbrevet kunne afsløre i maj.

Engang var det et succesfuldt, nordjysk ejendomsimperium. Millionerne væltede ind. I dag er succesen langt borte. Ejendomskoncernen er gået konkurs med et brag og skylder i dag kreditorerne næsten 1,3 milliarder kroner.

I Viborgs brostensbelagte gader drev Jesper Steenberg Larsen, kendt som ‘Tupac’, og Mads Kristensen en hashklub sammen i 00’erne. Det var Mads Kristensen, der tog Jesper under vingerne og tog ham med til Hells Angels-klubhuset i Aarhus, hvor Mads var medlem. Det var også Mads Kristensen, der ventede på parkeringspladsen ude foran Sdr. Omme Statsfængsel, da Jesper havde afsonet en narkodom. Men læremesteren Mads Kristensen og rocker-lærlingen ‘Tupac’ – som er hovedpersonen i Frihedsbrevets podcast I krig med HA – er ikke på julekort med hinanden længere. Faktisk skal ‘Tupacs’ historie tages med et gran salt, siger Mads Kristensen i dag.

En narkodom sendte rockerlærlingen Jesper Steenberg Larsen – alias Tupac – bag tremmer i Sdr. Omme Statsfængsel, hvor han besluttede sig for at drage i krig for Danmark mod Taliban. Men hvordan blev han som prøveløsladt med forbindelser til Hells Angels sikkerhedsgodkendt til en officiel mission? Tidligere chef for Jægerkorpset fortæller, at PET bad om et møde med Jesper Steenberg Larsen, inden han blev udsendt.