Mathias Blædel

Forsvarsakademiets dekan, Henrik Breitenbauch, stod med et forklaringsproblem, da han aflivede planerne. Forskere fra Forsvarsakademiet skulle – stik imod hvad dekanen havde proklameret få måneder forinden – alligevel ikke sætte kritisk lys på Forsvarets udfordringer i tre uafhængige og fagfællebedømte rapporter om henholdsvis modstandsdygtighed, Danmarks militære sikkerhed efter Trumps trusler om at overtage Grønland og Kina som stormagt. Men der var en fjerde rapport i rækken. En rapport, som Forsvarsakademiet siden har mørklagt alle oplysninger omkring.

Den, der betaler orkestret, bestemmer musikken. Derfor er det en illusion at tro, at Forsvarsakademiet, der hører under forsvarschefen, på linje med landets universiteter kan bedrive fri, uafhængig og kritisk forskning om Forsvaret. Sådan lyder det fra den tidligere forsvarschef Peter Bartram, der i fem år havde kommandoen over Forsvarsakademiet. Den tidligere topfigur mener, at Forsvarsakademiet er som en lus mellem to negle, som på den ene side bedriver kritisk forskning, der bidrager til offentligheden, og på den anden side uddanner officerer.

Allerede i slutningen af marts 2025 afleverede den forhenværende topdiplomat Michael Zilmer-Johns det første udkast. En dyster, men ærlig analyse af Danmarks militære sikkerhed og forhold til USA.  “NATO var i dyb krise,” vurderede den tidligere NATO-ambassadør, der åbnede døren på klem for, at alliancen ikke ville overleve, inden Trumps ambitioner om Grønland blev årsag til at dødsdømme den internationale verdensorden, som USA i årtier har stået i spidsen for. Zilmer-rapporten, som den blev kaldt i daglig tale, blev afleveret til toneangivende embedsmænd i både forsvarsstaben, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Finansministeriet samt Grønland og Færøerne. I dag kan Frihedsbrevet afsløre, at Forsvarets øverste ledelse trak i håndbremsen og i månedsvis ikke kunne godkende, at Zilmer-rapporten blev udgivet af Forsvarsakademiet, som til sidst helt droppede at udgive den.

Thomas Stentz var i vildrede.  Efter at have fået en skattesag på halsen, skulle direktøren i byggefirmaet PlusMontage hurtigt finde en advokat. Derfor ringede han til Torben Bagge. Han blev egentlig anbefalet en anden advokat med navnet Torben, men da “Skattesagen Torben Bagge” var det første resultat, der dukkede op efter en søgning på nettet, endte han med at tage kontakt til den kendte skatteadvokat. Men det valg har fået store konsekvenser for direktøren, fortæller han i et interview i Frihedsbrevets podcast ‘Du må hellere ringe til Bagge’. Advokaten havde nemlig en chokerende meddelelse til direktøren. 

Hvad foregår der bag de lukkede mure på Københavns Politigård? En retssag mod en tidligere korruptionsanklaget betjent fra Københavns Politi giver nu et unikt indblik i én helt særlig afdeling. Betjenten var tiltalt for at bryde våbenloven og lov om euforiserende stoffer, men i sagen dukkede en række opsigtsvækkende detaljer op. Frihedsbrevet kan gennem dokumenter i retssagen nu afdække, hvordan arbejdslivet i en af dansk politis mest profilerede enheder - ifølge betjenten - fungerer i praksis.  Hvordan kokain vejes på kontorpladser uden værnemidler med ledelsens godkendelse - ifølge betjenten med den konsekvens, at man bliver påvirket - og hvordan der afviges fra retningslinjer og actioncards fra Rigspolitiet og Christiansborg, fordi sagsbehandlingen er presset. 

Den dømte ejendomsfallent Kenneth Schwartz Thomsen har spillet en nøglerolle i skatteadvokaten Torben Bagges boligeventyr, hvor de sammen har opkøbt faldefærdige ejendomme. Gennem en årrække har Bagge – og en række andre prominente navne og medindehavere af det store advokatfirma TVC – således haft den vel nok mest kendte spekulant fra finanskrisen i Danmark til at hjælpe med deres sidegesjæft: Ejendomshandel. Siden da har alle partnerne trukket sig fra det nye forretningseventyr, men et navn er dog stadig at finde på flere af selskabernes papirer; nemlig Torben Bagge. Men ejendomsspekulanten, der i dag er under personlig konkurs, spiller ingen rolle længere, forsikrer Torben Bagge. “Han har intet med det (Torben Bagges ejendomsselskab, red.) at gøre,” siger Torben Bagge. Men Bagges totale afvisning af et nutidigt samarbejde med Schwartz er mildest talt en sandhed med modifikationer. 

Det hele skete meget hurtigt. Klokken var seks om morgenen, og Den Uafhængige Politiklagemyndighed – også kendt som DUP – bankede på døren med en ransagningskendelse. Pludselig stod fem politimænd og endevendte Henrik og hans kones lejlighed på en adresse nord for København.  Henriks kone sad i sofaen i undertøj og en cardigan, hun lige havde nået at få på i farten. Ægteparret vidste endnu ikke, hvad de ledte efter – for DUP havde ikke sagt, hvorfor lejligheden skulle ransages. “De skulle pille, rode og rage i vores hjem. Og jeg måtte ikke tage tøj på. Efterforskningslederen var modbydelig,” fortæller Henriks kone til Frihedsbrevet.

Der var engang, hvor det var Torben Bagge, medierne ringede til, når de største skandaler rullede. Som topfigur i det aarhusianske advokathus TVC var det Torben Bagge, der udlagde teksten, da Panama Papers så dagens lys. Det var det også, da danskerne stiftede bekendtskab med en britisk statsborger ved navn Sanjay Shah, der senere blev hovedskurken i alletiders store skandalesag om svindel med udbytteskat. Sådan er det ikke mere.

I årevis har han holdt sig uden for offentlighedens søgelys. Han har gemt sig for statens pengejægere, som gang på gang har forsøgt at opkræve de astronomiske summer, han skylder. Men nu er der opsigtsvækkende nyt om en af de mest flamboyante skikkelser fra den danske finanskrise. 

Med fynd og klem lancerede Københavns overborgmester, Sisse Marie Welling, en taskforce for at komme kommunens problemer med boligmangel til livs. I et tiltrædelsesinterview med Politiken fortalte Welling i januar, at hendes store mission var at skaffe billige boliger til københavnerne, så byen var til at bo i for mennesker med almindelige indkomster. En taskforce skulle der til, og alle partier skulle være med i taskforcen. Målet var at skaffe alle slags boliger, både ejer-, andels- og lejeboliger. Men et svar fra Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, peger nu i retning af, at taskforcen slet ikke findes.