Mathias Blædel

Der er behov for et fundamentalt opgør med Forsvarsakademiet, lyder det nu fra flere forsvarsordførere. Det sker, efter at Frihedsbrevet har beskrevet, hvordan Forsvarskommandoen er dybt involveret i udgivelserne af forskningsrapporter på Forsvarsakademiet, som har fået hård kritik for ikke at give forskerne den forskningsfrihed og uafhængighed, som akademiet ellers bryster sig af.

Den officielle melding kom i begyndelsen af september sidste år. Midt i den monumentale oprustning af dansk forsvar skulle Forsvarsakademiet vende sig væk fra den eksterne formidling – til offentligheden – for i stedet at lægge mere tyngde i den interne formidling til Forsvaret, der styrker kampkraften, hed det sig. Men i månederne op til kursskiftet var der stor modstand internt på Forsvarsakademiet, hvor der udspillede sig en magtkamp mellem akademiet og Forsvarskommandoen, som Forsvarsakademiet hører under.

Kasper er faktisk sygemeldt fra sit job som betjent i Københavns Politi, da en håndfuld betjente fra aktionsstyrken en tidlig morgen banker på hans dør.  Aktionsstyrken, der hører under PET, ransager hans lejlighed og anholder ham. “Tyveri af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med tjenesten, stillingsmisbrug og besiddelse samt videreoverdragelse af euforiserende stoffer,” lyder sigtelsen.  Kort fortalt mener Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), at han og fem andre betjente fra Københavns Politis Station City har drevet en narkoring. At de har stjålet 300.000-500.000 kroner og beslaglagt kokain. “Det har jeg ikke gjort. Man går sådan lidt i panik, for det er fandme en voldsom sigtelse,” fortæller Kasper over en skrattende forbindelse på den krypterede tjeneste Signal. 

Forsvarsakademiets dekan, Henrik Breitenbauch, stod med et forklaringsproblem, da han aflivede planerne. Forskere fra Forsvarsakademiet skulle – stik imod hvad dekanen havde proklameret få måneder forinden – alligevel ikke sætte kritisk lys på Forsvarets udfordringer i tre uafhængige og fagfællebedømte rapporter om henholdsvis modstandsdygtighed, Danmarks militære sikkerhed efter Trumps trusler om at overtage Grønland og Kina som stormagt. Men der var en fjerde rapport i rækken. En rapport, som Forsvarsakademiet siden har mørklagt alle oplysninger omkring.

Den, der betaler orkestret, bestemmer musikken. Derfor er det en illusion at tro, at Forsvarsakademiet, der hører under forsvarschefen, på linje med landets universiteter kan bedrive fri, uafhængig og kritisk forskning om Forsvaret. Sådan lyder det fra den tidligere forsvarschef Peter Bartram, der i fem år havde kommandoen over Forsvarsakademiet. Den tidligere topfigur mener, at Forsvarsakademiet er som en lus mellem to negle, som på den ene side bedriver kritisk forskning, der bidrager til offentligheden, og på den anden side uddanner officerer.

Allerede i slutningen af marts 2025 afleverede den forhenværende topdiplomat Michael Zilmer-Johns det første udkast. En dyster, men ærlig analyse af Danmarks militære sikkerhed og forhold til USA.  “NATO var i dyb krise,” vurderede den tidligere NATO-ambassadør, der åbnede døren på klem for, at alliancen ikke ville overleve, inden Trumps ambitioner om Grønland blev årsag til at dødsdømme den internationale verdensorden, som USA i årtier har stået i spidsen for. Zilmer-rapporten, som den blev kaldt i daglig tale, blev afleveret til toneangivende embedsmænd i både forsvarsstaben, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Finansministeriet samt Grønland og Færøerne. I dag kan Frihedsbrevet afsløre, at Forsvarets øverste ledelse trak i håndbremsen og i månedsvis ikke kunne godkende, at Zilmer-rapporten blev udgivet af Forsvarsakademiet, som til sidst helt droppede at udgive den.

Thomas Stentz var i vildrede.  Efter at have fået en skattesag på halsen, skulle direktøren i byggefirmaet PlusMontage hurtigt finde en advokat. Derfor ringede han til Torben Bagge. Han blev egentlig anbefalet en anden advokat med navnet Torben, men da “Skattesagen Torben Bagge” var det første resultat, der dukkede op efter en søgning på nettet, endte han med at tage kontakt til den kendte skatteadvokat. Men det valg har fået store konsekvenser for direktøren, fortæller han i et interview i Frihedsbrevets podcast ‘Du må hellere ringe til Bagge’. Advokaten havde nemlig en chokerende meddelelse til direktøren. 

Hvad foregår der bag de lukkede mure på Københavns Politigård? En retssag mod en tidligere korruptionsanklaget betjent fra Københavns Politi giver nu et unikt indblik i én helt særlig afdeling. Betjenten var tiltalt for at bryde våbenloven og lov om euforiserende stoffer, men i sagen dukkede en række opsigtsvækkende detaljer op. Frihedsbrevet kan gennem dokumenter i retssagen nu afdække, hvordan arbejdslivet i en af dansk politis mest profilerede enheder - ifølge betjenten - fungerer i praksis.  Hvordan kokain vejes på kontorpladser uden værnemidler med ledelsens godkendelse - ifølge betjenten med den konsekvens, at man bliver påvirket - og hvordan der afviges fra retningslinjer og actioncards fra Rigspolitiet og Christiansborg, fordi sagsbehandlingen er presset. 

Den dømte ejendomsfallent Kenneth Schwartz Thomsen har spillet en nøglerolle i skatteadvokaten Torben Bagges boligeventyr, hvor de sammen har opkøbt faldefærdige ejendomme. Gennem en årrække har Bagge – og en række andre prominente navne og medindehavere af det store advokatfirma TVC – således haft den vel nok mest kendte spekulant fra finanskrisen i Danmark til at hjælpe med deres sidegesjæft: Ejendomshandel. Siden da har alle partnerne trukket sig fra det nye forretningseventyr, men et navn er dog stadig at finde på flere af selskabernes papirer; nemlig Torben Bagge. Men ejendomsspekulanten, der i dag er under personlig konkurs, spiller ingen rolle længere, forsikrer Torben Bagge. “Han har intet med det (Torben Bagges ejendomsselskab, red.) at gøre,” siger Torben Bagge. Men Bagges totale afvisning af et nutidigt samarbejde med Schwartz er mildest talt en sandhed med modifikationer. 

Det hele skete meget hurtigt. Klokken var seks om morgenen, og Den Uafhængige Politiklagemyndighed – også kendt som DUP – bankede på døren med en ransagningskendelse. Pludselig stod fem politimænd og endevendte Henrik og hans kones lejlighed på en adresse nord for København.  Henriks kone sad i sofaen i undertøj og en cardigan, hun lige havde nået at få på i farten. Ægteparret vidste endnu ikke, hvad de ledte efter – for DUP havde ikke sagt, hvorfor lejligheden skulle ransages. “De skulle pille, rode og rage i vores hjem. Og jeg måtte ikke tage tøj på. Efterforskningslederen var modbydelig,” fortæller Henriks kone til Frihedsbrevet.