Mathias Blædel

Mathias Blædel er journalist og skriver om finans. Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2020. Har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen og Watch Medier.

mathias@frihedsbrevet.dk

Rig­mand hos Mode­ra­ter­ne knyt­tes til skan­da­le om anbrin­gel­ser af udsat­te børn

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Den stenrige velfærdsboss Casper Bøndergaard fik anbragt børn i sit sociale tilbud af sin egen kone, der var socialrådgiver i Slagelse Kommune. Det er ifølge eksperter ulovligt og et klart brud på habilitetsreglerne.  Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at Casper Bøndergaard er dybt filtret ind i Moderaterne og partiets magtfulde pengemand Jens Heimburger.  Mandag dannede en ejendom ejet af Casper Bøndergaard således rammen om et officielt Moderaterne-arrangement.

Tys-tys: Løk­ke var dybt invol­ve­ret i at skju­le pen­ge fra rigmænd

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Alle vidste det – ingen var i tvivl. Det begyndte at lugte af et nyt politisk parti, da Lars Løkke Rasmussen stiftede Foreningen af 8. januar 2021. Men længe ville han ikke selv sige det højt. Han skulle købe sig tid. Offentligheden måtte vente flere måneder med at høre mere om projektet. Faktisk helt til Grundlovsdag den 5. juni 2021, hvor Lars Løkke Rasmussen annoncerede sit nye politiske projekt, som han døbte Moderaterne.  Et nyt parti placeret midt i dansk politik, som ikke længere skulle bero på yderfløjene. Det var hverdagens eksperter, de almindelige danskere. En revolution fra midten, lød skudsmålet af Danmarks nye parti, som officielt blev stiftet præcis et år senere. Men Frihedsbrevet kan nu tilføje et andet lag til fortællingen og tage offentligheden med bag kulissen på det, der udadtil blev brandet som en græsrodsbevægelse, men som indadtil havde helt andre ting for øje: At kanalisere store pengestrømme fra anonyme donorer ind i et kommende politisk parti. Gennem en række interne dokumenter, referater og korrespondancer kan man følge arbejdet med finansieringen – og her var det helt centralt, at holde pengemændene langt væk fra offentlighedens søgelys. 

Han er Mode­ra­ter­nes magt­ful­de pen­ge­mand – Edder­kop­pen bag Løk­kes lil­la drøm

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Jens Heimburgers stræben efter magt var for 25 år siden så voldsom, at det var med til at koste ham en politisk karriere hos Det Konservative Folkeparti.  Men gennem de seneste år har den kontroversielle og driftige erhvervsmand indtaget en central og meget magtfuld rolle i Moderaterne, hvor han har haft en finger med i spillet alle steder. “Det er ham, der styrer Moderaterne,” lyder det fra en central kilde i miljøet omkring partiet. På baggrund af interne dokumenter og samtaler med en lang række kilder afdækker Frihedsbrevet i denne artikel Heimburgers magt hos regeringspartiet og tegner et portræt af Moderaternes edderkop. 

Inter­ne regn­ska­ber og med­lem­s­li­ster afslø­rer: Her er Lars Løk­kes hem­me­li­ge pengemænd

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Det var en solstrålehistorie uden lige, da Moderaterne kort tid efter partiets stiftelse tog vælgerne med storm, blev Danmarks tredjestørste parti og nappede 16 mandater ved folketingsvalget i 2022. Med klare politiske dagsordener og en skarp iscenesættelse af partiformand Lars Løkke Rasmussen formåede Moderaterne at få en plads i det gode selskab og skrive sig ind i Danmarkshistorien ved at indtage regeringskontorerne, bare seks måneder efter at partiet – på selveste grundlovsdag den 5. juni 2022– havde set dagens lys. Det har altid blafret i vinden, hvem der støbte det økonomiske fundament bag Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen. Der er skrabet millioner af kroner ind gennem den hemmelighedsfulde erhvervsklub Det Erhvervspolitiske Mødested, der er skabt af en forening med det noget ukarakteristiske navn Foreningen af 8. januar 2021, som lagde kimen til det, der blev til Moderaterne på grundlovsdag 5. juni 2022. Men en praksis om mørklagte regnskaber og skjulte erhvervsfolk i pengeklubben har gjort det umuligt for offentligheden at få indblik i, hvilke donorer der gjorde folketingsdrømmen mulig for Lars Løkke og co. Indtil nu. Frihedsbrevet kan i dag afsløre, hvem der i det skjulte har finansieret Løkkes drøm. Vi kan samtidig beskrive den sammensatte gruppe af erhvervsinteresser og rigmænd, der gennem foreningen har postet penge i partiet – og hvor afgørende erhvervsklubbens midler har været for partiets opstart.

ATP i ny bonus­sag: Koster dan­sker­ne et hem­me­ligt millionbeløb

Foto: ATP

Det er danskerne, der betaler, når en række udvalgte medarbejdere skal hæve millionbonusser i ATP.  ATP hemmeligholder, hvad det koster, fordi det vil være skadeligt for ATP, hvis danskerne skulle få indsigt i, hvad danskerne betaler for millionbonusser. “Det vil skade vores muligheder for at agere som en professionel aktør på et marked, hvor sådanne ting er fortrolige,” lyder det fra ATP-direktør. Hemmelighedskræmmeriet får nu flere politikere til at forlange svar.

Kri­tik af Søren Gades dob­bel­trol­le: For­gæn­ge­re vil­le aldrig røre top­post på Esb­jerg Havn

Folketingets formand Søren Gade (V). (Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix)

Han er ikke meget for det. For det er en varm kartoffel. Men den respekterede Venstre-nestor Christian Mejdahl, der var formand for Folketinget mellem 2003-2007, kan alligevel ikke helt dy sig for at komme med en slet skjult kritik af partifællen Søren Gades dømmekraft.  Partifællen er i vælten for at indtage en opsigtsvækkende dobbeltrolle som formand for Folketinget og formand for Esbjerg Havn på én og samme tid. “Der er ingen tvivl om, hvordan min indstilling er til det. Jeg vil bare ikke ind i den debat,” lyder det afvæbnende svar fra Christian Mejdahl. Christian Mejdahl har tidligere sagt til TV 2, at han kvittede jobbet som formand for BG Bankens Aktionærråd i Løgstør, da han blev formand for Folketinget, fordi “det var reglen”.

Nye Bor­ger­li­ge und­lod at poli­ti­an­mel­de Boje for bilags­rod for at beskyt­te partiet

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Ledelsen i Nye Borgerlige overvejede at politianmelde den ekskluderede formand Lars Boje Mathiesen for at tørre private udgifter af på partiet.  Det viser en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. Som tidligere afdækket i Frihedsbrevet fik Lars Boje Mathiesen dækket en række udgifter til alt fra både undertøj og en MacBook, selvom han havde it-udstyr til rådighed. Forholdene var så alvorlige, at partiet ville orientere ordensmagten om sagen, men man undlod at gøre det for at beskytte partiet, viser den interne redegørelse. 

Intern rede­gø­rel­se: Lars Boje Mat­hie­sen for­søg­te at lyve sig til 2,4 mil­li­o­ner fra Nye Borgerlige

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I marts 2023 blev hele Danmark lukket ind i hjertet af Nye Borgerlige, da der udspillede sig et særdeles dramatisk forløb, som nærmest ikke er set mage til i dansk politik.  Et fjendskab mellem Nye Borgerlige-toppen og partiets formand, Lars Boje Mathiesen, som blev ekskluderet, brød ud i lys lue. Striden bundede i, at Boje ville have penge.  600.000 kroner – direkte fra partikassen – skulle der falde hvert år for at han ville være formand for højrefløjspartiet, lød kravet fra Lars Boje Mathiesen, fremgår det af en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.  Han ville have en uopsigelig fireårig kontrakt, som dermed ville indbringe ham 2,4 millioner kroner ved siden af lønnen som folketingsmedlem og gøre ham til en af de bedst betalte politikere i landet. Sådan gik det som bekendt ikke. Men nu kan Frihedsbrevet afdække, hvilke metoder Lars Boje Mathiesen tog i brug i sit forsøg på at score 2,4 millioner kroner fra partikassen.

For­tro­li­ge doku­men­ter: Lars Boje Mat­hie­sen tør­re­de pri­va­te udgif­ter af på partikassen

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Lars Boje Mathiesen fik ifølge fortrolige dokumenter fra Nye Borgerlige sit tidligere parti til at betale for store udgifter til en herretøjsforretning, undertøj og en MacBook. Det viser en intern redegørelse til partiets hovedbestyrelse, hvor det vurderes, at der var tale om private udgifter. Politikeren afviser urent trav.

ATP-møgs­ag vok­ser: Mini­ster gav for­ker­te oplys­nin­ger om lukra­ti­ve bonusser

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). (Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix)

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bliver nu hvirvlet ind i ATP’s møgsag om bonusfest hos en række ATP-ansatte. En eksklusiv gruppe af medarbejdere har optjent bonusser på over 500 millioner kroner for at forvalte lønmodtagernes penge i pensionskassens interne kapitalfond ATP PEP. I dag kan Frihedsbrevet afsløre, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i januar gav Folketinget forkerte oplysninger om lukrative bonusser i ATP. Over for Folketinget har hun nemlig direkte afvist, at der fandtes en bonusordning for de ansatte i kapitalfonden, hvis aflønningsforhold tidligere har vakt stor forargelse. Ifølge ministeren var ordningen blevet afskaffet for flere år siden.  Men det er lodret forkert.  For en række ATP-ansatte optjener stadig store bonusser i kapitalfonden.