Andreas Munk

Det tidligere hovedbestyrelsesmedlem i Moderaterne Carsten Damgaard Møller siger nu til Frihedsbrevet, at han er sikker på, at Jon Stephensen er blevet tilbudt penge i en form for fratrædelsesordning med Moderaterne.  Det skulle være sket under forhandlinger med Jon Stephensen, da man på grund af en række møgsager forsøgte at få Jon Stephensen ud af partiet, men samtidig ville beholde hans mandat.  Lars Løkke Rasmussen har selv udtalt i et gammelt interview offentliggjort af DR i august 2023, at man tilbød Stephensen noget, så han kunne komme godt videre.  Den tidligere profil fra Moderaterne Jeppe Søe fortæller desuden i en skriftlig kommentar til Frihedsbrevet, at han er bekendt med, at Mike Fonseca ikke er den eneste, der har fået sådan et tilbud.  Frihedsbrevet erfarer derudover fra flere kilder, at Jon Stephensen har fortalt, at han fik tilbudt en aftale, som minder om Mike Fonsecas, men det har trods gentagne henvendelser til både Moderaterne og Jon Stephensen været umuligt at få bekræftet.

Flere partier i Folketinget vil nu have undersøgt, om Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne har tilbudt andre folketingsmedlemmer penge for at nedlægge deres mandat og overdrage det til Moderaterne.  Siden søndag har Moderaterne nægtet at svare på, om det udelukkende har været tilfældet med Mike Fonseca. Tre ud af fire tidligere politikere fra Moderaterne har alle afvist, at de har modtaget et lignende tilbud. Den eneste, der ikke har, er løsgængeren Jon Stephensen.  Da det blev offentligt, at Jon Stephensen havde meldt sig ud af partiet og blev løsgænger, sagde en skuffet Løkke, at man havde gjort det klart over for Jon Stephensen, at man ville bidrage til at “hjælpe ham godt videre”, hvis han forlod Folketinget og overlod sit mandat til Moderaterne.

Kan det passe, at Mike Fonseca er den eneste, der har fået tilbudt en pose penge for at overdrage sit mandat til Moderaterne? Spørgsmålet synes indlysende nemt at svare på, men Moderaterne har siden søndag ikke kunnet fremmane et svar.  Særligt når Frihedsbrevet spørger, om løsgængeren Jon Stephensen har fået et tilbud, der minder om Mike Fonsecas, bliver der stille.  “Det har jeg ingen kommentar til,” lyder det fra partisekretær Britt Bager til Frihedsbrevet. Til TV 2 lød det i går, at hun ikke vidste det, fordi det var før hendes tid.  Jon Stephensen nægter også at give en kommentar til Frihedsbrevet.  I et gammelt interview med DR om Jon Stephensen siger Lars Løkke Rasmussen, at man tilbød Jon Stephensen noget, “så han kunne komme godt videre”.

I årtier har Anders Fogh Rasmussen haft et ekstremt varmt og passioneret forhold til USA. Men den tid er forbi. Gennem de seneste måneder har den tidligere NATO-generalsekretær foretaget et hamskifte ved at melde sig som en af de mest USA-kritiske stemmer i Danmark. Skiftet er særdeles markant, fordi der nærmest ikke har været en større fortaler for USA i den offentlige debat i Danmark. Hans forhold til især George W. Bush har haft enorm indflydelse på dansk udenrigspolitik, hvor Danmark under Fogh blev en krigsførende nation.  Foghs gode forhold til Guds eget land har også været tydeligt, idet der er røget amerikanske dollars til hans demokratifond Alliance of Democracies, der blev stiftet i 2017.  Men det er slut nu. USA har lukket for det varme vand ved at trække støtten til fonden, som den amerikanske ambassade i Danmark ellers troligt har støttet i flere år.

Hvis man har fulgt med i dansk politik de seneste år, har man ikke kunnet undgå at lægge mærke til Lars Boje Mathiesen. Den indvandrerkritiske politiker har været særdeles dygtig til at markere sig i den offentlige debat, og særligt på Facebook har han et godt tag i vælgerne. Den aarhusianske stemmesluger og fritidsmusiker var en markant profil i Nye Borgerlige – men han forlod partiet i foråret 2023 under et gigantisk og meget velbeskrevet drama.  Kortvarigt var han blevet formand for partiet, men det var han i ikke mere end en måned, før han blev ekskluderet.  Baggrunden var blandt andet et krav om et enormt formandshonorar, som over fire år ville indbringe ham 2,4 millioner kroner.  Frihedsbrevet har tidligere kunnet afdække, hvordan Boje ifølge flere kilder forsøgte at lyve sig til honoraret ved at sige, at han havde opbakning til det i folketingsgruppen.  I dag har Boje stiftet Borgernes Parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget, men skeletterne i skabet fra Lars Boje Mathiesens tid i Nye Borgerlige spøger stadig. Den markante politiker fik nemlig Nye Borgerliges partikasse til at refundere udlæg på 35.848 kroner. Det dækkede blandt andet over undertøj, strømper og en MacBook.

Det er blevet kaldt en skattefinte og et hul i lovgivningen.  Alligevel har en fra den absolutte top hos de danske skattemyndigheder udnyttet reglerne. Helt til grænsen, men måske også over? I hvert fald vil han nu have Skattestyrelsen til at undersøge, om han har overholdt reglerne.   Gældsstyrelsen direktør, David Fjord Nielsen, har således ligesom en lang række andre danskere udnyttet et åbenlyst hul i lovgivningen, der handler om familieoverdragelser.  Som de fleste husker, var de offentlige ejendomsvurderinger fra omkring 2011 i årevis fastfrosset på grund af it-bøvl.  Det betød, at en lang række ejendomme i Danmark havde en forældet og skrupforkert offentlig vurdering, der langt fra fulgte prisen på det frie marked.  Men som bekendt er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.  De forældede vurderinger gjorde, at især forældre kunne berige deres børn med millioner af kroner, uden at de skulle betale gaveafgift.

Den farverige marketingsmand Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff har fået store ordrer fra den offentligt ejede Odense Havn på samlet mindst en million kroner, siger han selv.  Men det er hans svoger, Tony Hamilton, der er vicedirektør for Odense Havn og øverst ansvarlig for salgs- og marketingafdelingen i det kommunalt ejede selskab.  De to har et tæt forhold og nyder ifølge sociale medier hinandens selskab med årlige vinrejser og koncerter. Odense Havn er yderst sparsomme med detaljer om det tætte samarbejde, nægter at udlevere bilag og vil ikke kommentere på ansættelsen eller svare på spørgsmål om den i øvrigt.  “Vi driver havn inden for lovens rammer, og jeg har ikke yderligere kommentarer," siger vicedirektør Tony Hamilton til Frihedsbrevet. Men efter kritik fra en ekspert og flere byrødder, fortæller havnen nu til Frihedsbrevet, at alle nødvendige foranstaltninger er sat i værk for at undgå inhabilitet, havnen nægter dog fortsat at udlevere konkrete detaljer om samarbejdet.

Ledelsen i Nye Borgerlige overvejede at politianmelde den ekskluderede formand Lars Boje Mathiesen for at tørre private udgifter af på partiet.  Det viser en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. Som tidligere afdækket i Frihedsbrevet fik Lars Boje Mathiesen dækket en række udgifter til alt fra både undertøj og en MacBook, selvom han havde it-udstyr til rådighed. Forholdene var så alvorlige, at partiet ville orientere ordensmagten om sagen, men man undlod at gøre det for at beskytte partiet, viser den interne redegørelse. 

I marts 2023 blev hele Danmark lukket ind i hjertet af Nye Borgerlige, da der udspillede sig et særdeles dramatisk forløb, som nærmest ikke er set mage til i dansk politik.  Et fjendskab mellem Nye Borgerlige-toppen og partiets formand, Lars Boje Mathiesen, som blev ekskluderet, brød ud i lys lue. Striden bundede i, at Boje ville have penge.  600.000 kroner – direkte fra partikassen – skulle der falde hvert år for at han ville være formand for højrefløjspartiet, lød kravet fra Lars Boje Mathiesen, fremgår det af en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.  Han ville have en uopsigelig fireårig kontrakt, som dermed ville indbringe ham 2,4 millioner kroner ved siden af lønnen som folketingsmedlem og gøre ham til en af de bedst betalte politikere i landet. Sådan gik det som bekendt ikke. Men nu kan Frihedsbrevet afdække, hvilke metoder Lars Boje Mathiesen tog i brug i sit forsøg på at score 2,4 millioner kroner fra partikassen.

Lars Boje Mathiesen fik ifølge fortrolige dokumenter fra Nye Borgerlige sit tidligere parti til at betale for store udgifter til en herretøjsforretning, undertøj og en MacBook. Det viser en intern redegørelse til partiets hovedbestyrelse, hvor det vurderes, at der var tale om private udgifter. Politikeren afviser urent trav.