Anna Bjørg

438 mindreårige er forsvundet fra de danske asylcentre siden den 1. januar 2021, viser nye tal, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.  Myndighederne svigter, og strukturelt mangler der en indsats, når mindreårige flygtningebørn, der kommer til Danmark uden forældre, forsvinder, lyder kritikken fra generalsekretæren for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen. “Disse børn har ret til beskyttelse og sikkerhed,” mener hun og efterlyser nationale retningslinjer for politiet.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil hellere forblive gode venner med Kinas kommunistiske styre end at forsvare vestlige værdier, lyder det fra flere oppositionspartier.  Reaktionerne kommer, efter at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i skarpe vendinger kritiserede Lars Løkke for at være bange for Kina.  Danmark lægger pres på Kina gennem EU, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har haft en ærlig snak med den kinesiske udenrigsminister om Kinas “problematiske støtte” til Rusland, skriver han til Frihedsbrevet.

Festivalen Musik i Lejet har de seneste år været en omdiskuteret affære. Først blev det afsløret af en whistleblower i Gribskov Kommune, at festivalen i årevis har været afholdt ulovligt på parkeringspladsen for enden af hovedgaden i Tisvildeleje.  Hver sommer er der krig mellem sommerhusejerne og lokalbefolkningen, som ikke kan fordrage stormen af festivalgæster.  Dernæst palaveret med, at byrådsmedlemmer ulovligt modtog gratis festivalbilletter, dagen efter de havde kastet Musik i Lejet en redningskrans i form af en ny lokalplan.  Men nu skal det være slut med de gratis billetter til byrådsmedlemmer i Gribskov Kommune, bedyrer formanden for Musik i Lejet, Peter Maarbjerg. Der er dog et lille men. Musik i Lejet inviterede indtil for nylig alligevel til en gratis rundvisning under festivalen, hvor politikerne skulle have et armbånd om håndleddet. En slags rundvisningfinte, som også bruges af Hartland og Smukfest ifølge Politiken.   Og finten er, ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing, ulovlig – ligesom de gratis festivalbilletter.

“Arbejdsmiljøet i Gribskov Kommune er under pres.” Der blev ikke lagt fingre imellem, da kommunens medarbejdere tilbage i marts måned i år luftede en kras kritik af borgmester Bent Hansen (V) og den øvrige ledelse.  Efter gang på gang at have gjort borgmesteren opmærksom på “en bekymrende ageren” fra byrødderne, stod det ifølge medarbejderne stadig så trægt til med handling fra borgmesteren, at man måtte ty til nye metoder. Derfor udarbejdede de en pressemeddelelse, hvor de krævede, at kommunens top skulle sikre et bedre arbejdsklima.  Men siden da er kritikken bestemt ikke forstummet. Tværtimod. For nu har to af landets mest betydningsfulde fagforeningsspidser meldt sig på banen. En skriftlig henvendelse med forperson for Ansattes Råd i IDA, Malene Matthison-Hansen, og formand i Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, som afsendere er nu endt på borgmesterens skrivebord. Her opfordrer de kommunen til at "rette op og sikre et godt arbejdsmiljø”.

Med et enkelt pennestrøg fra Donald Trump blev det tydeligt, at de amerikanske tech-giganter kan påvirkes af præsidentens ønsker. De samme amerikanske tech-giganter dominerer dansk digital infrastruktur, viser en gennemgang, Frihedsbrevet har lavet. I sidste uge deaktiverede Microsoft mailkontoen tilhørende chefanklageren for Den Internationale Domstol (ICC) i Haag, Karim Khan, efter ordre fra præsident Trump, skriver Computerworld og DR.   Microsoft bekræfter over for Frihedsbrevet, at der er sket en såkaldt “frakobling” af en embedsmand fra Den Internationale Domstol. Men tech-giganten ønsker ikke at uddybe yderligere. Milliardvirksomheden har ellers lovet, at den slags tiltag som følge af politisk pres aldrig ville ske.  Senest til en charmeoffensiv i Strasbourg i kølvandet på Donald Trumps indsættelse: Her udtrykte Microsoft stor respekt og støtte til Europa og præsenterede i den forbindelse en række europæiske digitale forpligtelser. Brad Smith, næstformand og direktør for Microsoft Corporation, sagde, at Microsoft ville tage alle midler i brug, hvis europæernes digitale suverænitet skulle gå hen og blive truet, “herunder at føre retssager”. Frihedsbrevet har foretaget en gennemgang af data fra Data Center Map, som er en database over datacentre. Gennemgangen viser, at en tredjedel af de danske datacentre, der er registreret i registeret, er ejet af amerikanske tech-virksomheder. Faktisk er der flere datacentre, der er ejet af amerikanske virksomheder, end danske.

Transportvirksomheden SCT, som har hyret Bergur Løkke Rasmussen som lobbyist, har stævnet en borger fra den nordsjællandske by Kagerup for injurier. Noget de tidligere har truet en folketingspolitiker og ekspert med. Frihedsbrevets podcast Gribbene i Skoven opruller historien og interviewer den lokale betonarbejder, som pludselig blev stævnet for sine kommentarer på Facebook. 

21 uledsagede asylbørn under 13 år er forsvundet fra Børnecenter Sandholm de sidste fire år. Røde Kors og Center mod Menneskehandel vurderer, at børnene er i særlig risiko for at blive misbrugt til kriminalitet og blive udsat for menneskehandel. Udlændingestyrelsen oplyser, at de ikke kan tilbageholde børnene. Samtidig efterlyser politiet dem ikke, ligesom de sjældent afhører vidner i sagerne, fortæller Røde Kors. Det afføder nu skarp kritik fra Moderaterne, SF, Alternativet og Enhedslisten, der vil have de relevante ministre på banen.

Når børn forsvinder i Danmark, sættes himmel og jord i bevægelse for at finde dem. Politiet udsender pressemeddelelser og opdaterer den bekymrede befolkning på timebasis, medier går i breaking, pårørende deler opslag i lokale Facebook-grupper, og frivillige møder talstærkt op til eftersøgninger.  Frihedsbrevet kan nu afdække, hvordan 21 helt små uledsagede børn er forsvundet fra Børnecenter Sandholm, der har til huse ved Center Sandholm – også kendt som Sandholmlejren – uden at politiet har slået alarm. I en rapport om et syrisk barns forsvinden bemærker en-medarbejder fra børnecentret:  “Særlig bekymring: Er 7 år gammel.”  Den rapport og 20 lignende har politiet modtaget, tilsyneladende uden at starte en omfattende efterlysning. Alle 21 børn står i hvert fald stadig angivet som forsvundne i politiets kriminalregister. Det afviger i høj grad fra, hvordan man generelt handler på anmeldelser om børn, der forsvinder, mener politiforsker Adam Diderichsen.

Mens Dansk Journalistforbund arbejder for mere ytringsfrihed og mere åbenhed i samfundet, findes der en noget anden historie internt på arbejdspladsen. Flere kilder fortæller til Frihedsbrevet, at de har fået en dyr tavshedsklausul med ud afd døren, når de er blevet afskediget – dette ofte uden at være blevet advaret på forhånd. Flere medarbejdere beretter desuden om et problematisk arbejdsmiljø, hvor man er bange for at blive fyret, hvis man taler højt om problemerne. Journalistforbundets metoder møder skarp kritik fra flere medarbejdere og fra en arbejdsmarkedsforsker. Forbundet selv afviser at stille op til interview, men fastholder i et skriftligt svar, at tidligere medarbejdere gerne må udtale sig.  “Hvordan vi vil gribe eventuelle fratrædelsessager an fremover, er altid en konkret og individuel vurdering, men vi vil naturligvis – også hvis der rejses kritik af vores fremgangsmåde – se på, om vi skal gøre noget anderledes,” skriver DJ i et skriftligt svar.

40.000 kroner for en plads i et advisory board og 190.000 kroner for et foredrag. Der er mange muligheder for at tjene lidt på siden for danske læger, der bijobber for medicinalindustrien. Bare i løbet af de seneste tre år har danske læger sammenlagt fået udbetalt knap 120 millioner kroner af lægemiddelvirksomhederne. Der har ellers siden 2014 været fokus på, at lægernes økonomiske bånd til medicinalindustrien kunne være et habilitetsproblem. Derfor krævede Folketinget, at lægerne indberettede deres lønninger fra selskaberne, så det ville fremgå offentligt af Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. “Jeg tror, det er et af de områder, hvor der er brug for øget åbenhed, fordi der kan være tvivl om lægers habilitet,” udtalte daværende sundhedsminister Astrid Krag til DR tilbage i 2013. Men nu – godt 10 år efter, at pligten til at indberette trådte i kraft – kan Frihedsbrevet på baggrund af en gennemgang af data fra Lægemiddelstyrelsen beskrive, hvem medicinalindustriens fire yndlingslæger har været i løbet af de seneste tre år.

Landets soldater har i årevis råbt om mere i løn. Til stor frustration for flere soldater viser det sig nu, at dekorerede topchefer – til sammenligning med soldaterne – er blevet forgyldt med lukrative lønhop de seneste år. “Hvis man har været den dygtige dreng i klassen, så har man vel fået det, man skal have,” lyder det fra en admiral, der sidste år fik 26.541 kroner mere om måneden, end han gjorde i 2020.

Som medlem af fagforeningen Dansk Journalistforbund har man en særlig fordel, hvis man er utilfreds med sin arbejdsgiver.  Med åbne øjne omgår Dansk Journalistforbund nemlig reglerne i den danske model og kører rundt og afleverer kuverter med kontanter i til deres medlemmer, når de strejker i strid med overenskomsten og derfor er blevet trukket i løn af deres arbejdsgiver. En gylden regel er ellers, at medarbejdere kun må strejke i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Hvis det sker, har forbundet en strejkekasse, der kan dække ens tabte lønindtægter.  Men hvis medarbejderne til gengæld nedlægger arbejdet, mens overenskomsten er gældende – i det, man kalder fredstid – er strejken overenskomststridig. Her bliver medarbejderen trukket i løn uden kompensation fra fagforeningen. “Den slags sager må DJ (Dansk Journalistforbund, red.) ikke støtte, hverken økonomisk eller politisk,” hedder det i et internt dokument fra Dansk Journalistforbund, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af. 

Prustende, men med et stort smil på læben, bliver nyhedsredaktør og livereporter på TV 2 Nord Malthe Birger Jensen interviewet af sin egen arbejdsplads den 7. februar.  Han tramper iført et jakkesæt fra Shaping New Tomorrow løs på en kondicykel, mens han forklarer, hvad det er, han har gang i. “Jeg vil prøve en dobbelt ironman indendørs og så med noget lidt usædvanligt tøj, fordi Shaping New Tomorrow smider nogle penge til Lykkeliga,” siger han i et klip på TV 2 Nords liveblog. Men kan man optræde som kilde på et public service-medie som privatperson, der modtager et sponsorat den ene dag, og være nyhedsreporter på selvsamme public service-medie den anden? Ikke ifølge flere eksperter som Frihedsbrevet har talt med. De mener, at det er rodet, når en nyhedsredaktør og live-reporter optræder som kilde til et sportsarrangement iført et sponsoreret jakkesæt.

Forsvarets fagforeninger kalder på højere løn og bedre arbejdsvilkår for at skaffe flere soldater, men der er ikke udsigt til mere i lønningsposen.  Nu deler tre soldater i Forsvaret deres lønsedler med Frihedsbrevet og fortæller om dybe frustrationer, ligesom at soldaterne langer ud efter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).  Han slog nemlig for nylig fast, at soldaterne slet ikke vil have mere i løn, men bare bedre forhold. “Det lyder, som om han ikke har været nede og fået stukket en finger i jorden. Han har ikke snakket med dem, det handler om,” lyder det fra en af soldaterne.

Når man sætter sig til at se TV-Avisen, skal man være sikker på, at man ikke bliver udsat for reklame. Men det var alligevel det, der skete, da Helle Smidstrup tonede frem på skærmen som vært i DR Nyheder.  Det fremgår af et Instagram-opslag, hvor man ser tv-værten sidde i studiet med en særlig blå skjorte. Producenten bag skjorten har lagt billedet op sammen med Helle Smidstrup, hvor de skriver:  “Vores ambassadør, tv-vært Helle Smidstrup, bærer vores pudderblå trøje live på tv. Vi var himmelrykte over at se vores skjorte i nyhederne. (...) Skjorten var en gave.” Ifølge Morten Tvegaard, der er redaktionschef for TVA Live og TVA 18.30, var det et brud på DR’s interne retningslinjer.  

Det er som om, tiøren er faldet for regeringen.  “Det er værre end den kolde krig,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime i Folketinget. Måske som en forvarsel til det, regeringen dagen efter kunne løfte sløret for. En såkaldt "lynoprustning" er sat i gang, og med den følger flere milliarder og ekstra beføjelser til forsvarschefen.  Men Forsvaret risikerer at stå med splinternyt isenkram og ingen soldater til at affyre det. Det viser et dataudtræk ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Frihedsbrevet har foretaget.  Helt kort er konstabler og korporaler almindelige soldater, mens sergenter er at betegne som mellemledere og officerer som ledere.  Tallene viser, at det er gået fra ondt til værre i løbet af 2024, og at det kun er blevet sværere for Forsvaret at rekruttere konstabler og sergenter, mens det for officerer er nogenlunde uændret i forhold til 2023. Og det er på trods af flere milliondyre kampagner med kendte komikere og utallige dyre jobannoncer, som Forsvaret har udsendt over de seneste år.  Der er tale om såkaldte “forgæves rekrutteringer”, som dækker over andelen af rekrutteringsforsøg, hvor man ikke har formået at finde en person til stillingen.