Anna Bjørg

En mistanke om millionsvindel og svigt af udsatte børn får nu myndighederne til at slå hårdt ned på et bosted. Her er kontoen blevet lænset for millioner af skattekroner, mens anbragte borgere er gået sultne i seng. Socialtilsynet mistænker, at der er blevet brugt falske fakturaer, og en revisionsekspert vurderer, at der kan være tale om hvidvask.

Selvom Retslægerådet anbefalede, at han skulle være i misbrugsbehandling, fik en ung, udviklingshæmmet mand fik fri adgang til at drikke alkohol hos bitcoin-bosted. Nu retter mandens mor og tidligere ansatte hårde anklager om svigt og markante mellemøstlige værdier mod bostedets to ejere, Mohamed Latrache og Mohamed El Maghlouk.

Der var panik i hele landet, da droner i september sidste år dukkede op over flere danske lufthavne og militæranlæg. Hybride angreb fra en kapabel aktør demonstrerede massive huller i sikkerhedsinfrastrukturen, lammede flytrafikken og sendte Danmark i kriseberedskab. Men hvordan står det til nu, tre måneder efter at Danmark var i højeste kriseberedskab?

Udadtil har fortællingen om bostedet, der ligger i en gammel Bandidos-rockerborg i Næstved, været en succeshistorie: To mænd med en broget fortid starter et succesfuldt bosted for kriminalitetstruede unge og vinder sågar Børsens Gazelle-pris. Men nu kan et nyt og mindre flatterende kapitel føjes til fortællingen.

Danmark fortsætter med at lukke virksomheder med tætte forbindelser til Trump-regeringen helt ind i hjertet af det danske myndighedsapparat. Rigspolitiet har således i det stille forlænget kontrakten med en kontroversiel, amerikansk forsvarsvirksomhed med forbindelser til Trump-regeringen og de amerikanske efterretningstjenester. Frihedsbrevet kan i dag afdække, hvor mange millioner der er gået til virksomheden de sidste otte år, og at samarbejdet ser ud til at fortsætte ufortrødent.

Som led i en sparerunde bliver det uafhængige fagblad Journalisten og Dansk Journalistforbunds kommunikationsafdeling slået sammen.  Den nye kommunikationschef hedder Christian Lindhardt, som dermed fremover vil have to cheftitler. Han er nemlig samtidig chefredaktør på journalistforbundets fagblad Journalisten, der er kendt for at gå i struben på egen arbejdsgiver. I et interview med Frihedsbrevet ønsker Christian Lindhardt ikke at forholde sig til potentielle habilitetsproblemer i sin nye rolle og henviser til formanden for Dansk Journalistforbund, Allan Boye Thulstrup.

Alle fem danske regioner bruger kinesiske kameraer til overvågning på hospitaler og sygehuse. Det bekræfter de over for Frihedsbrevet. Det har ellers i årevis været bredt kendt, at optagelser med kinesiske kameraer kan risikere at ende i hænderne på det kinesiske styre.  I den nyeste trusselsvurdering “Cybertrussel mod Danmark" er Kina specifikt nævnt som en trussel.  “Det er meget sandsynligt, at fremmede stater også udfører cyberspionage med det formål at fremme egne økonomiske og teknologiske interesser inden for en række kritiske sektorer. Eksempelvis har Kina historisk set udøvet cyberspionage med henblik på teknologioverførsel,” skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed, der står bag rapporten. Desuden står “sundhed” nævnt som et af de temaer, hvor man har set en øget trussel fra cyberspionage. “Den største bekymring er selvfølgelig, at de her kameraer potentielt kan bruges til masseovervågning,” siger Jens Myrup Andersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.

I september tikkede en mail ind i Faraz Abolhosseinis indbakke med overskriften “Påtænkt afgørelse om lederkarantæne”. Han er leder på det sociale tilbud Ungebo – et mindre herberg, der for skattekroner fra flere kommuner leverer kernevelfærd til en række omsorgssvigtede, udsatte og hjemløse unge. Afsenderen af mailen var Socialtilsyn Hovedstaden, som også har inddraget godkendelsen til at drive stedet. “Du må i fem år ikke ansættes som leder af eller indgå i bestyrelsen for tilbud, som er godkendt, eller som søger om godkendelse af socialtilsynet,” lyder det i den påtænkte afgørelse. Selskabet bag Ungebo er nu sat under tvangsopløsning, efter tilsynet har gransket Ungebos økonomi. Her fandt man flere mistænkelige udgifter, som øjensynligt gik til at begunstige lederen selv. Gennemgangen førte til, at tilsynet har konkluderet, at den sociale virksomhed “ikke længere har den fornødne organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomiske kvalitet”.

Det er mere end to uger siden, at Danmark blev ramt af sværmende droner over civile lufthavne og militære anlæg.  Men de danske myndigheder virker stadig til at være på bar bund, og danskerne har ikke fået fremlagt et eneste bevis.  Frihedsbrevet gennemgår sagen og kommer med nye oplysninger om Danmarks droneberedskab eller mangel på samme.  Det var en såkaldt “kapabel aktør”, der stod bag, fortalte myndighederne. Hensigten var at vise sig frem, og de sværmede over lufthavne og militære anlæg med både tændte og slukkede lygter. Det var fjendtlige droner, der skulle skræmme os. Aktøren ville os det ondt.  Danmark var ramt af angreb, fortalte statsminister Mette Frederiksen, og justitsminister Peter Hummelgaard sammenlignede hændelserne med tiden efter terrorangrebet 11. september.  Det her var “den nye virkelighed for Danmark,” og det mest alvorlige “risikobillede” siden 2. Verdenskrig, lød det.  Danmark fik hjælp og støtte fra udlandet i forbindelse med det netop afholdte EU-topmøde, og på et pressemøde kunne chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste fortælle, at Rusland fører “hybridkrig mod Danmark og Vesten”.  De dystre meldinger kom i kølvandet på, at der også havde været meldinger om, at droner var observeret i flere andre europæiske lande.  De danske myndigheder anede ikke, hvor dronerne kom fra, eller hvor de fløj hen, og talspersonerne havde svært ved at forklare, hvorfor man ikke havde skudt nogen af dronerne ned. Nu skulle Forsvaret skyde dronerne ned med haglgeværer, kunne TV 2 fortælle.

Fremover skal alle tech-virksomheder og beskedtjenester kunne tvinges til at scanne alle deres brugeres videoer og links, inden de sendes.  I hvert fald hvis det står til Danmark.  Til oktober skal EU’s ministerråd nemlig stemme om et kontroversielt forslag, der af kritikere er døbt chatkontrol. Forslaget er fremsat af det danske EU-formandskab.  Ifølge forslaget skal myndighederne kunne tvinge tjenester som Snapchat, Messenger og Signal til at overvåge deres brugeres beskeder – alt sammen i jagten på pædofile, som deler børnemisbrugmateriale.  Overfor Frihedsbrevet maner justitsminister Peter Hummelgaard (S) dog til besindighed. Han vil ikke have, at den politiske drøm bliver omtalt som “chatkontrol”.