Astrid Mølbak

Tidsplanen for redningen af den skrantende Aarhus Airport er overskredet med mere end to måneder.  Et hidtil hemmeligholdt dokument afslører, at en privat investor allerede den 19. december sidste år skulle have underskrevet en aftale, der sikrede lufthavnen et trecifret millionbeløb. Men underskriften mangler stadig. Samtidig vurderer en ekspert, at lufthavnens pengekasse snart er tom. Det øger presset på de tre ejerkommuner, Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommune. Aarhus Kommune anerkender eksperternes udsagn i lufthavnens økonomi. Hverken Aarhus Airport eller Aarhus Kommune ønsker at kommentere de igangværende forhandlinger med den private investor.

Der rettes nu hård kritik mod et af de helt store prestigeprojekter i Aarhus – opførelsen af en helt ny bydel med plads til op mod 14.000 borgere.

Et bredt flertal i Folketinget bliver nu beskyldt for at have sovet gevaldigt i timen, da man besluttede at anlægge den kunstige halvø Lynetteholmen ud for København.  Kritikken kommer fra professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, efter at Frihedsbrevet i tirsdags kunne afsløre, at gravearbejdet i forbindelse med den kunstige halvø Lynetteholmen foregår i en stærkt forurenet havbund.   Ifølge flere eksperter kan det få store miljømæssige konsekvenser at grave i den giftige havbund, fordi det vil medføre, at årtiers ellers uforstyrret forurening spreder sig i Øresund. Og det skulle politikerne have været opmærksomme på tilbage i 2021, da projektet blev vedtaget. Ifølge professoren strider forureningen mod EU’s vandrammedirektiv, der skal sikre, at vandmiljøers tilstand ikke forværres. 

Lige nu flyder flere pramme med gravemaskiner rundt ude på Øresund.  Maskinerne er i gang med at grave tonsvis af den bløde havbund op for at kunne anlægge den kunstige halvø Lynetteholmen, der er Danmarkshistoriens største byudviklingsprojekt.  På sigt skal halvøen, placeret ud for Københavns Havn, huse 35.000 beboere og sikre hovedstaden mod stormflod.  Og spørger du By & Havn, der er selskabet bag Lynetteholmen, om det mon kan have konsekvenser for vandkvaliteten at grave i havbunden, er svaret lige og faktisk såre simpelt: Nej. Men spørger du derimod nogle af de førende danske eksperter på området om det samme, lyder svaret også prompte: Selvfølgelig gør det det. Frihedsbrevet har i løbet af efteråret foretaget en række ufiltrerede vandprøver, som viser en stærk forurening af tungmetaller i området omkring Lynetteholmen. Havbundsmaterialet er fyldt med årtiers forurening – og det vil få alvorlige miljømæssige konsekvenser for Øresund at grave i området, lyder vurderingen nu fra en række eksperter. 

En myteomspundet dansk advokat med forbindelser til det magtfulde russiske oligarki, en hollandsk stiftelse, en søn i Belarus og en lettisk direktør.  Det er nogle af de kreative elementer, som den dag i dag skjuler, hvem der ejer en mystisk ejendom tæt på den ikoniske strandvej mellem Helsingør og København.

I et omfattende projekt har Frihedsbrevet kortlagt ejendomme i Danmark, der er ejet af selskaber i udlandet.  Næsten 30.000 danske ejendomme trækker tråde til personer og selskaber, der har hjemme i lande som Liechtenstein, Malta, Luxembourg og De Forenede Arabiske Emirater, der tilbyder lav gennemsigtighed i en virksomheds økonomi og lav eller ingen skat.

Mærsk mindede flere gange borgmester Jacob Bundsgaard om, at de kunne udvide deres forretning betydeligt på de eksisterende arealer på Aarhus Havn. Men informationen blev ikke lagt frem for byrådet som en del af den samlede pakke, da de skulle stemme om havneudvidelsen.  En professor med ekspertise i havnedrift vurderer, at oplysningen er helt central. Nu kritiserer en række byrådspolitikere borgmesteren for at tilbageholde den centrale viden, da de skulle stemme om vedtagelsen af havneudvidelsen.

Den 19. april i år sendte det Mærsk-ejede selskab APM Terminals Nordic en advarsel i en mail til Aarhus Havn. Her truede virksomheden med at trække en kæmpe investering i den kommunalt ejede havn tilbage, hvis havnen indgik en aftale med en konkurrent.

I en årrække modtog Køge Kommune klager fra bekymrede borgere, der havde mistanke om, at der blev dumpet forurenet jord hos en virksomhed i Borup lidt uden for Køge. Virksomheden var ejet af ejendomsmatador Carl Richard Christensen – også kendt som “Køge-Calle” fra TV 2’s dokumentarserie Den sorte svane.

En sag om deponering af jord, millioner fra skattely i Luxembourg og rockerforbindelser trækker nu tråde til ejendomsmatadoren Carl Richard Christensen – også kendt som “Køge-Calle” fra TV 2’s dokumentarserie Den sorte svane.