Emil Findalen

En kirke på Fyn bliver nu ramt af en større sag om mulig nepotisme.

Kirkeværgen og menighedsrådsmedlemmet Lars Dibbern ejer nemlig også et vvs-firma, som siden 2019 har lavet opgaver for kirken for godt en million kroner – uden at nogen af opgaverne har været i udbud. Dertil kommer, at Lars Dibberns far er kirkens byggerådgiver og har skrevet under på regningerne fra sønnens vvs-firma.

Fyens Stift kræver nu en redegørelse af menighedsrådet.

Når en arkitekt får til opgave at renovere en kirke, er der ofte brug for et sæt dyre lamper til det gamle kirkeloft.

I en række tilfælde, som Frihedsbrevet har gennemgået, vælger arkitekten lamper, som arkitekten selv har designet, og som arkitekten derfor indkasserer rettighedsprocenter for ved et salg.

Det glemmer arkitekten bare at fortælle til de intetanende menighedsråd.

Eksperter mener, at sagen er på kanten af loven.

Folkekirken har indkasseret fem milliarder kroner, som de bruger til at købe obligationer og til at låne millioner ud til kirkelige byggeprojekter til renter så lave som en kvart procent.

Det store milliardbeløb kommer fra borgernes lommer, når de betaler for at have eksempelvis familiemedlemmer begravet på gravsteder på de danske kirkegårde.

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet kritiserer nu, at Folkekirken ikke sikrer sig et bedre afkast af milliarderne.

Biskoppen i Aarhus, Henrik Wigh-Poulsen, der også er kongefamiliens egen præst, fik i 2020 af kirkeministeren bevilliget 1.375.000 til at gøre sin bispebolig mere beboelig for større børn, selv om hans tre sønner alle var over 24 år.

Budgettet for renoveringen af Helsingørs bispebolig er sendt på himmelflugt – og de forventede boligudgifter lyder nu på næsten 22 millioner kroner. Et telefonnotat afslører, at biskoppen selv var klar til helt at droppe bispeboligen i 2022 på grund af de voldsomme udgifter. Enhedslisten vil efter Frihedsbrevets afsløringer have Rigsrevisionen til at kulegrave renoveringerne af biskoppernes boliger.

16 millioner skattekroner har det kostet at gøre bispeboligerne i stand for de tre senest udnævnte biskopper. Roskildes biskop har fået sat sin bolig på 286 kvadratmeter i stand for 8,6 millioner – betalt af stats- og kirkekassen. Professor i økonomi fra Roskilde Universitet Bent Greve mener, at det er uansvarlig omgang med offentlige midler

Folkekirken bruger mange millioner på at købe boliger, som deres præster kan bo i. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at der kommer dyre istandsættelser med snedkerløsninger og designermøbler oven i det. Det viser en lang række dokumenter, som Frihedsbrevet fået indsigt i. Et sogn i København har for eksempel brugt 162.000 på arkitektrådgivning og mere end 220.000 kroner på køkkenfirmaet Reform. “Det var i høj grad nødvendigt,” siger menighedsrådsformanden.

Landets præster bor på nogle af Danmarks dyreste adresser, kan Frihedsbrevet nu afsløre. I gennemsnit råder en præst over 222 kvadratmeter bolig betalt af kirkekassen, viser en stor gennemgang. Det kan skabe mistillid og være problematisk forvaltning af offentlige midler, lyder vurderingen fra eksperter. “Du må gerne synes, at jeg kommer i helvede,” lyder forsvaret fra en af de præster, der har fået en dyr bolig.

En omdiskuteret dag under Palæstinas faner fandt sted tirsdag på Roskilde Festival. Ensidig propaganda, har kritikken lydt, mens festivalen selv har meldt ud, at det tværtimod handler om at samles til dialog og refleksioner i lyset af en tragisk situation i Gaza. Frihedsbrevet tog med for at se, hvad der så rent faktisk blev sagt.

Den mangeårige Altinget-ejer og nuværende bestyrelsesformand Rasmus Nielsen har en pen med i spillet, når redaktionen på det politiske medie Altinget skal passe deres journalistiske arbejde. På mediet, som prædiker uafhængighed og transparens, bliver de ansatte journalister åndet i nakken af mediets ejer. En række både nuværende og tidligere medarbejdere kritiserer Rasmus Nielsen for at blande sig i deres arbejde, når han redigerer i artikler eller skriver af fra andre mediers tekster uden at citere.