Jeppe Findalen

Dansk politik er et vanvittigt sted, hvor den fortærskede kliche, at virkeligheden overgår fantasien, virkelig bliver mejslet i sten for tiden.  Tænk bare på sagen om formanden for snart sagt hvad som helst, Søren Gade, der kæmper med næb og klør for at holde på alle sine formandskasketter i stormvejret.  Denne uge på Frihedsbrevet har kun bekræftet, at der er fuld fart over feltet, og at der mere end nogensinde er brug for magtkritiske og uafhængige journalister, der kan afdække, hvad der foregår bag kulisserne.  Vi skal omkring definitionen på fadæser, valutaspekulation i FN og en minister, der ikke er for fin til at sætte sig selv på menuen for at sove sødt om natten.

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man ser, hvor rasende Lars Boje Mathiesen er blevet på Frihedsbrevet over, at vi har afsløret, at han fik Nye Borgerlige til at betale for sine indkøb af alt lige fra undertøj til en computer for godt 35.000 kroner.  “Jeg er done med mainstream-medierne,” lyder det i en video, Lars Boje Mathiesen lagde på Facebook torsdag aften fra førersædet i sin bil på en Circle K-tank et mørkt sted i Danmark. Videoen markerede kulminationen på en dag, hvor han med flammeskrift og sludder havde fortalt sine følgere, at der ikke er fugls føde på Frihedsbrevets historie, som i øvrigt er velkendt og plantet af onde kræfter i Nye Borgerlige i forsøget på at stække ham, måtte man forstå på hovedpersonen selv.  “Jeg har den seneste tid følt mig som slave af mainstream-medierne, og hvordan man som folkevalgt ligger under for deres agenda og ageren. Og jeg siger stop og fra nu.  Kan man få et parti valgt til Folketinget uden at være slave af dem? Ja, det bliver spørgsmålet,” forklarer partiformanden.  Det er på mange måder en vild udmelding, hvor han indtager rollen som offer for en glubsk, uretfærdig og underfrankeret presse, men som jeg har svært ved at se som andet end et ynkeligt forsøg på at flytte fokus væk fra Frihedsbrevets journalistik.  For hvert opslag, han skriver, desto mere forvrøvlet og uforståelig bliver hans forklaring. Som formand for Borgernes Parti har han slået fast, at partiet skal være styret af sund fornuft. Så i Lars Boje Mathiesens bog må det således være sund fornuft at få så mange som muligt til at miste tilliden til medierne, når de skriver kritisk om ham.

Tusindvis af sydkoreanske adoptivbørn blev gjort forældreløse på papiret, så de nemmere kunne blive bortadopteret til Danmark. Breve fra et dansk adoptionsbureau afslører nu, at flere af de biologiske forældre forsøgte at få kontakt til deres børn, efter børnene var kommet til Danmark. Flere af brevene strandede hos danske adoptionsbureauer og nåede først frem til børnene efter flere årtier.

Siden 1960’erne har Danmark været et af de lande i Europa, der har modtaget absolut flest adopterede fra Sydkorea. I alt har omkring 9.000 børn taget den lange rejse fra Sydkorea til Danmark, hvor en ny familie har stået klar til at modtage dem. Nu viser nye dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, at Ankestyrelsen erkender, at adoptionerne i 1970’erne og 1980’erne “har været præget af systematisk ulovlig adfærd i Sydkorea”.

Flere adopterede fra Sydkorea har fundet mystiske tatoveringer på kroppen, som de ikke aner, hvordan de har fået. De små prikker og symboler kan nu vise sig at være centrale brikker i afsløringen af alvorlige lovbrud og usandheder i det adoptionssystem, der har sendt 9.000 børn til Danmark i perioden fra 1950’erne til i dag.

Under to hvide kupler på toppen af det færøske fjeld Sornfelli ulmer en betændt politisk konflikt mellem Danmark og Færøerne. Danmark vil nemlig opsætte en militær NATO-radar, som skal overvåge luftrummet, mens den færøske regering selv vil tage kontrollen, betale for radaren og afgøre, hvem der skal have adgang til overvågningen.

Mindst 30 tidligere vagter på den danske ambassade i Afghanistan har henvendt sig til Udenrigsministeriet i nødråb om hjælp. De fortæller, at de modtager dødstrusler fra Taliban, efter Danmark forlod landet i august 2021. Men de får ingen hjælp, fordi de var ansat i et privat firma og ikke direkte af den danske stat. “Vi kan desværre ikke hjælpe dig og din familie,” lyder svaret fra Udenrigsministeriet i flere tilfælde.

En gruppe indiske soldater, som var hyret gennem et privat firma til at bevogte den danske ambassade i Kabul, modtog ikke en krone, efter Danmark trak sig ud af landet i 2021. Vagterne havde ellers ret til op mod seks måneders løn i fratrædelse. Frihedsbrevet har fundet tre af de indiske vagter, som føler, de blev ladt i stikken og efterladt uden en krone på lommen af Danmark og det sikkerhedsfirma, de arbejdede for.

Mange partier er faldet i, og Liberal Alliance er altså ingen undtagelse. I den skjulte optagelse med Mads Grønlund Dinesen kommer Carl Andersen, der også selv er folketingskandidat for partiet, med flere forslag til, hvordan man kan splitte donationen op, så giveren holder sig under beløbsgrænsen på 22.200 kroner og dermed er anonym. Samtalen er en klokkeklar instruktion i at omgå reglerne for partistøtte, lyder det fra en række eksperter, som Frihedsbrevet har vist optagelserne til. Da Frihedsbrevet konfronterer Carl Andersen med de skjulte optagelser, siger han, at han skal være den første til at beklage, hvis det ligner, at han hjælper med at omgå reglerne.

Det var en tydeligt begejstret Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der tog imod den tidligere bedragridømte Mads Grønlund Dinesens tilbud om en anonym donation på 50.000 kroner. Men hvis man skal tro Ahrendtsens egen udlægning af situationen, er optagelserne bare et udtryk for godt skuespil. Alex Ahrendtsens mission var nemlig at “lokke svindleren ud af busken”, da han over to samtaler vejledte Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kunne omgå partistøttereglerne. En slags selvtægt, som havde til formål at udstille, hvor langt den “svindeldømte fyr” ville gå for at forblive anonym, selvom grænsen for anonyme donationer er 22.200 kroner.