Kajsa Rosenblad

Kajsa er datajournalist og er ansvarlig for at finde, analysere og visualisere data. Hun har en bachelor i journalistik fra Amsterdams Universitet og en kandidat i Social Data Science fra Københavns Universitet. Hun har tidligere arbejdet freelance for BBC Future, Politico og Correctiv.

kajsa@frihedsbrevet.dk

Ame­ri­ka­ner­ne ejer fle­re data­cen­tre i Dan­mark, end vi selv gør: Det offent­li­ge Dan­mark kan bry­de sammen

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Med et enkelt pennestrøg fra Donald Trump blev det tydeligt, at de amerikanske tech-giganter kan påvirkes af præsidentens ønsker. De samme amerikanske tech-giganter dominerer dansk digital infrastruktur, viser en gennemgang, Frihedsbrevet har lavet. I sidste uge deaktiverede Microsoft mailkontoen tilhørende chefanklageren for Den Internationale Domstol (ICC) i Haag, Karim Khan, efter ordre fra præsident Trump, skriver Computerworld og DR.   Microsoft bekræfter over for Frihedsbrevet, at der er sket en såkaldt “frakobling” af en embedsmand fra Den Internationale Domstol. Men tech-giganten ønsker ikke at uddybe yderligere. Milliardvirksomheden har ellers lovet, at den slags tiltag som følge af politisk pres aldrig ville ske.  Senest til en charmeoffensiv i Strasbourg i kølvandet på Donald Trumps indsættelse: Her udtrykte Microsoft stor respekt og støtte til Europa og præsenterede i den forbindelse en række europæiske digitale forpligtelser. Brad Smith, næstformand og direktør for Microsoft Corporation, sagde, at Microsoft ville tage alle midler i brug, hvis europæernes digitale suverænitet skulle gå hen og blive truet, “herunder at føre retssager”. Frihedsbrevet har foretaget en gennemgang af data fra Data Center Map, som er en database over datacentre. Gennemgangen viser, at en tredjedel af de danske datacentre, der er registreret i registeret, er ejet af amerikanske tech-virksomheder. Faktisk er der flere datacentre, der er ejet af amerikanske virksomheder, end danske.

Borg­mester­kan­di­dat med 100 pro­cent fra­vær: Rosen­krantz-Theil kal­der det “helt natur­ligt” at drop­pe alle udvalgs­mø­der i Folketinget 

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Da Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i august 2024 stoppede som minister og meldte sig på banen som overborgmesterkandidat i København, fortsatte hun med at være medlem af Folketinget. “Det arbejde skal jeg passe,” forklarede hun dengang til DR.  Siden da har hun ikke deltaget i et eneste møde i de to udvalg, hun sidder i, eller stillet nogen spørgsmål i Folketinget, viser Frihedsbrevets gennemgang.   Over for Frihedsbrevet kalder hun det “helt naturligt”, at hun ikke har “deltaget ved nogle af møderne”.  I dag stopper hun i Folketinget for at hellige sig valgkampen i København.

Hels­in­gør Kom­mu­ne tal­te usandt: Afvi­ste at teflon­fa­brik brug­te PFAS

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Nordens største teflonfabrik, Accoat, har det seneste år været omdrejningspunkt for en række afsløringer om forurening med de sundhedsfarlige stoffer PFAS. Stofferne er blandt andet blevet fundet i alt fra jord og vand til fugleæg. Igennem hele forløbet har teflonfabrikken fastholdt, at de overholder lovgivningen og deres miljøgodkendelse, og samme forklaring har lydt fra Helsingør Kommune. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at Helsingør Kommune, der er tilsynsmyndighed med virksomheden, har givet forkerte oplysninger til Region Hovedstaden om teflonfabrikkens PFAS-brug.

De sco­rer mil­li­o­ner af kro­ner: Mød medi­ci­nal­gi­gan­ter­nes yndlingslæger

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

40.000 kroner for en plads i et advisory board og 190.000 kroner for et foredrag. Der er mange muligheder for at tjene lidt på siden for danske læger, der bijobber for medicinalindustrien. Bare i løbet af de seneste tre år har danske læger sammenlagt fået udbetalt knap 120 millioner kroner af lægemiddelvirksomhederne. Der har ellers siden 2014 været fokus på, at lægernes økonomiske bånd til medicinalindustrien kunne være et habilitetsproblem. Derfor krævede Folketinget, at lægerne indberettede deres lønninger fra selskaberne, så det ville fremgå offentligt af Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. “Jeg tror, det er et af de områder, hvor der er brug for øget åbenhed, fordi der kan være tvivl om lægers habilitet,” udtalte daværende sundhedsminister Astrid Krag til DR tilbage i 2013. Men nu – godt 10 år efter, at pligten til at indberette trådte i kraft – kan Frihedsbrevet på baggrund af en gennemgang af data fra Lægemiddelstyrelsen beskrive, hvem medicinalindustriens fire yndlingslæger har været i løbet af de seneste tre år.

Tin­der kan bru­ges til at spo­re diplo­ma­ter og sol­da­ter: “Helt klart et sikkerhedsproblem”

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Martjin Reuvers er bekymret. Tidligere har hollænderen udviklet computerspil – nu har han på ganske kort tid skabt et digitalt værktøj, der kan tracke soldater og diplomaters adfærd, uden at de ved det. “Hvis jeg kan udvikle det her værktøj alene, er det bekymrende at tænke på, hvad statsmagter eller andre velorganiserede grupper kunne udvikle – og hvad det kunne blive brugt til,” siger han. Martijn Reuvers gik i slutningen af 2024 sammen med den hollandske undersøgende medieplatform Follow The Money for at undersøge, om dating-appen Tinder kunne bruges til andet end at finde den store kærlighed eller den kortvarige flirt – kunne den for eksempel bruges til at overvåge militære styrker? Resultaterne var slående – og det fik flere hollandske eksperter til at kalde Tinder for en “trussel mod den nationale sikkerhed”.  Martijn Reuvers og journalisterne fra Follow The Money havde oprettet tre falske profiler på Tinder, som de placerede i nærheden af hollandske militærbaser ved hjælp af det hjemmebyggede digitale sporingsværktøj. På kort tid identificerede de mere end 400 soldater i områderne omkring baserne. 

Skan­da­le­ramt teflon­fa­brik mis­in­for­me­re­de bekym­re­de bor­ge­re om PFAS

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Nordens største teflonfabrik, ACCOAT, der ligger i stationsbyen Kvistgård i Helsingør Kommune, har i løbet af det seneste år været genstand for en lang række kritiske historier i medierne.  Nu kan Frihedsbrevet fremlægge dokumenter, der viser, at teflongiganten ACCOAT har spredt misinformation til borgerne om deres brug af PFAS.  Eksperter vurderer, at ACCOAT bruger de samme argumenter som lobbyister i Bruxelles, der prøver at forsinke eller stoppe lovgivning, der begrænser brug af PFAS. “Det virker som et bevidst forsøg fra ACCOAT side for at skabe tvivl og neddysse bekymrede borgere," siger Xenia Trier, lektor i miljøkemi på Københavns Universitet til Frihedsbrevet. Hun mener, at ACCOATs påstande er et udtryk for en manglende forståelse af risikoen ved PFAS.

Medi­ci­nal­sel­ska­ber fyl­der dan­ske lægers lom­mer: Har udbe­talt over 100 millioner

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Danske læger er vilde med at købe aktier i Novo Nordisk og arbejder i stor stil for medicinalindustrien. Det kan Frihedsbrevet beskrive efter at have lavet en omfattende granskning af de økonomiske bånd, som viser, at Novo Nordisk og andre aktører har udbetalt over 100 millioner kroner til de danske læger siden 2023. Ifølge flere kritikere er læger afkoblet fra den virkelighed, der gælder for andre offentligt ansatte.

Novo Nor­disk-top­chef ankla­ges for at spre­de mis­in­for­ma­tion om sund­heds­far­ligt stof

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I september 2023 sendte en af Europas allertungeste topchefer en mail til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. En mail, der indeholdt en alvorlig advarsel. “Vi vil være nødsaget til at lukke for medicinproduktion i EU,” stod der i mailen, hvortil der var vedhæftet en rapport. I bedste fald er flere vigtige påstande i rapporten fejlagtige – i værste fald er de bevidst misinformation. Men ifølge mailens afsender, administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, var det lige præcis den rapport, som Ursula Von der Leyen burde lade sig inspirere af, inden EU skulle lovgive yderligere om det farlige stof PFAS.

Offent­li­ge fon­de giver mil­li­o­ner til land­bru­get, men besty­rel­ser­ne er hoved­sa­ge­ligt valgt af land­bru­get selv

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne i landbrugets fonde er indstillet af landbrugslobbyen, der hvert år modtager millioner i støtte fra selv samme fonde. Og det møder nu kritik fra en ekspert, mens Landbrug & Fødevarer mener, at bestyrelsesmedlemmer sagtens kan varetage deres roller i bestyrelsen helt uafhængigt af Landbrug & Fødevarers interesser.

Læk­ke­de rap­por­ter afslø­rer: Aar­hus Kom­mu­ne inve­ste­re­de 180 mil­li­o­ner skat­te­kro­ner i luft­havn på bag­grund af “sto­re fejlskøn”

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

På en café i Aarhus møder Frihedsbrevet en kilde med tætte forbindelser til Aarhus Airport. Med i tasken har kilden dokumenter, der giver indsigt i en række hemmelige oplysninger om lufthavnens økonomi. Dokumenterne spiller en central rolle for, at Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommuner i 2022 investerede 200 millioner kroner i Aarhus Airport, som de tre kommuner ejer. De hemmelige rapporter samt en forretningsplan fik Kammeradvokaten til at konkludere, at investeringen ikke var i strid med EU's statsstøtteregler. Men Frihedsbrevet kan nu fortælle, at Kammeradvokatens konklusionen baserede sig på tal, der i bedste fald var for optimistiske. Ifølge to eksperter i regnskab og revision har rapporterne ramt helt skævt, og Aarhus Airport klarer sig i dag langt værre end forventet.