Lasse Sandborg

Det står næsten skrevet i sol, måne og stjerner, at der er flere penge på vej til Danmarks soldater. Midt i den historiske oprustning af Forsvaret er debatten om soldaternes lønninger blusset gevaldigt op. Særligt efter at en række af Forsvarets håndgangne mænd valgte at give Frihedsbrevet indsigt i deres lønsedler i februar. Her viste det sig, at både konstabler, korporaler og sergenter var ansat til lønninger, som kun med få tusinde kroner slog dagpengesatsen. Og selvom regeringen længe har afvist at poste flere kroner i de danske jensers løn, har de – efter alt at dømme – gode nyheder i vente. For både regeringen og en lang række af Folketingets partier har siden Frihedsbrevets historie i mere eller mindre konkrete vendinger erklæret sig åbne for at hæve lønnen. Men det er bestemt ikke ukontroversielt. For flere oppositionspartier ønsker et lønløft fra politisk side, udenom den danske model, som jo har tradition for at lønforhandle mellem arbejdsmarkedets parter. Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), ser med stor bekymring på forslagene om at hæve lønnen fra politisk side, som også er et kildent spørgsmål, der martrer regeringspartierne i SVM-regeringen.

Efter at Frihedsbrevet for efterhånden to år siden kunne bringe en række historier om nepotisme og kummerlige arbejdsforhold på Museum Sydøstdanmark, er sagen nu havnet i retten.  Det er dog ikke museet, der står for skud, men et medlem af byrådet i Næstved. Museumsdirektøren har stævnet en lokal byrådspolitiker for injurier, fordi hun gik til Kultur- og Idrætsudvalget i Næstved Kommune og viderefortalte en række historier, som hun havde hørt fra bekymrede borgere, der drejede sig om yderligere problemer på museet.  Ærekrænkende rygter, mener sagsøgeren, mens den sagsøgte mener, at hun bare gjorde sin pligt. Frihedsbrevet sad med på tilskuerrækkerne til det, der kan blive en principiel sag.

I september 2023 sendte en af Europas allertungeste topchefer en mail til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. En mail, der indeholdt en alvorlig advarsel. “Vi vil være nødsaget til at lukke for medicinproduktion i EU,” stod der i mailen, hvortil der var vedhæftet en rapport. I bedste fald er flere vigtige påstande i rapporten fejlagtige – i værste fald er de bevidst misinformation. Men ifølge mailens afsender, administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, var det lige præcis den rapport, som Ursula Von der Leyen burde lade sig inspirere af, inden EU skulle lovgive yderligere om det farlige stof PFAS.

Forsvarets fagforeninger kalder på højere løn og bedre arbejdsvilkår for at skaffe flere soldater, men der er ikke udsigt til mere i lønningsposen.  Nu deler tre soldater i Forsvaret deres lønsedler med Frihedsbrevet og fortæller om dybe frustrationer, ligesom at soldaterne langer ud efter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).  Han slog nemlig for nylig fast, at soldaterne slet ikke vil have mere i løn, men bare bedre forhold. “Det lyder, som om han ikke har været nede og fået stukket en finger i jorden. Han har ikke snakket med dem, det handler om,” lyder det fra en af soldaterne.

En mandag i april for snart tre år siden mødtes tre topfigurer fra Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus. En chefsygeplejerske, en cheflæge og en ledende overlæge var samlet til mødet for at drøfte, om afdelingen skulle indkøbe en softwareløsning, der skulle indgå i behandlingen af overvægtige børn på Enheden for Børn og Unge med overvægt. Der var dog et men. For den ledende overlæge Jens-Christian Holm sad ikke med ved bordet som leder af den enhed, der skulle bruge softwareløsningen. I stedet var han der som sælger. 

Det startede som en drøm. Endelig var der resultater for kommunens overvægtige børn. “Børnene tabte sig hurtigt. Det er til at tage og føle på. Det kan forældre også godt lide. Der går nogle år, hvor jeg tænker, at det er supervellykket,” husker Stinne Pauls det. Som sundhedsvejleder i Mariagerfjord Kommune brugte hun vægttabsprogrammet Holbæk-modellen.  En dansk opfindelse, der har gjort overlæge Jens-Christian Holm berømt i lægefaglige kredse som ansigtet på Region Sjællands kamp mod børneovervægt. “Holbæk-modellen kan ændre og forbedre menneskers liv på få minutter,” lyder det svulstigt fra Jens-Christian Holm i sin egen bog Det bedste for barnet – kampen mod overvægt om metoden, der indeholder et omfangsrigt regelkatalog, som børnene skal leve efter. En typisk hverdag kunne se sådan her ud: Maksimalt slik én gang om ugen. Portionsanret maden. Vent tyve minutter med portion nummer to. Og forbud mod at spille computer eller se fjernsyn før klokken 17 og maksimalt to timer om dagen – det er alle dele af Holbæk-modellens doktrin, som indeholder mellem 15-25 punkter. Der er ingen kære mor. “Det er hver dag, hver uge, hver måned – resten af dit liv,” lyder mantraet fra Jens-Christian Holm i DR-programmet Generation XL, der følger overlægens arbejde med overvægtige børn. Og Stinne Pauls var også glad for Jens-Christian Holms opfindelse, indtil hun stod med børn, der græd, når de skulle på vægten hos sundhedsplejersken. “Modellen er meget firkantet. Den er meget tydelig omkring, hvad børn må og ikke må. Vægten kommer til at fylde for meget, og det er sådan noget, der skaber spiseforstyrrelser,” siger Stinne Pauls, der har stoppet samarbejdet med Jens-Christian Holm og i dag tager afstand fra modellen. “Hvis jeg blev spurgt af en familie eller en kommune, der ville bruge modellen, så ville jeg fraråde dem det,” siger Stinne Pauls fra Mariagerfjord – en af de mange kommuner, der har brændt sig på Holbæk-modellen, som ellers er blevet udlagt som lidt af en solstrålehistorie. Frihedsbrevet kan nu tegne et andet billede og føje opsigtsvækkende lag til fortællingen om Jens-Christian Holms opfindelse, som 80 kommuner bruger ifølge Jens-Christian Holm og Region Sjælland. Det svarer til over fire ud af fem af landets 98 kommuner. Det reelle tal er dog milevidt fra 80 kommuner, viser Frihedsbrevets research, der bygger på en rundspørge og dokumenter, vi har fået aktindsigt i hos landets kommuner. 

Det er som om, tiøren er faldet for regeringen.  “Det er værre end den kolde krig,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime i Folketinget. Måske som en forvarsel til det, regeringen dagen efter kunne løfte sløret for. En såkaldt "lynoprustning" er sat i gang, og med den følger flere milliarder og ekstra beføjelser til forsvarschefen.  Men Forsvaret risikerer at stå med splinternyt isenkram og ingen soldater til at affyre det. Det viser et dataudtræk ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Frihedsbrevet har foretaget.  Helt kort er konstabler og korporaler almindelige soldater, mens sergenter er at betegne som mellemledere og officerer som ledere.  Tallene viser, at det er gået fra ondt til værre i løbet af 2024, og at det kun er blevet sværere for Forsvaret at rekruttere konstabler og sergenter, mens det for officerer er nogenlunde uændret i forhold til 2023. Og det er på trods af flere milliondyre kampagner med kendte komikere og utallige dyre jobannoncer, som Forsvaret har udsendt over de seneste år.  Der er tale om såkaldte “forgæves rekrutteringer”, som dækker over andelen af rekrutteringsforsøg, hvor man ikke har formået at finde en person til stillingen.

Størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne i landbrugets fonde er indstillet af landbrugslobbyen, der hvert år modtager millioner i støtte fra selv samme fonde. Og det møder nu kritik fra en ekspert, mens Landbrug & Fødevarer mener, at bestyrelsesmedlemmer sagtens kan varetage deres roller i bestyrelsen helt uafhængigt af Landbrug & Fødevarers interesser.

Efter Frihedsbrevet har afsløret, hvordan DSB bevidst betaler overpriser for sine vedligeholdelser, træder to eksperter nu frem og retter kras kritik mod tog-giganten. 

Landbrugets fonde deler i stor grad penge ud til landbrugslobbyen. Det viser en gennemgang, Frihedsbrevet har foretaget af bevillinger for 546 millioner kroner fra 2021 til 2023. Her fremgår det, at 70 procent af beløbet er endt i lommerne hos Landbrug & Fødevarer og deres nærmeste samarbejdspartnere.