Lasse Sandborg

Det startede som en drøm. Endelig var der resultater for kommunens overvægtige børn. “Børnene tabte sig hurtigt. Det er til at tage og føle på. Det kan forældre også godt lide. Der går nogle år, hvor jeg tænker, at det er supervellykket,” husker Stinne Pauls det. Som sundhedsvejleder i Mariagerfjord Kommune brugte hun vægttabsprogrammet Holbæk-modellen.  En dansk opfindelse, der har gjort overlæge Jens-Christian Holm berømt i lægefaglige kredse som ansigtet på Region Sjællands kamp mod børneovervægt. “Holbæk-modellen kan ændre og forbedre menneskers liv på få minutter,” lyder det svulstigt fra Jens-Christian Holm i sin egen bog Det bedste for barnet – kampen mod overvægt om metoden, der indeholder et omfangsrigt regelkatalog, som børnene skal leve efter. En typisk hverdag kunne se sådan her ud: Maksimalt slik én gang om ugen. Portionsanret maden. Vent tyve minutter med portion nummer to. Og forbud mod at spille computer eller se fjernsyn før klokken 17 og maksimalt to timer om dagen – det er alle dele af Holbæk-modellens doktrin, som indeholder mellem 15-25 punkter. Der er ingen kære mor. “Det er hver dag, hver uge, hver måned – resten af dit liv,” lyder mantraet fra Jens-Christian Holm i DR-programmet Generation XL, der følger overlægens arbejde med overvægtige børn. Og Stinne Pauls var også glad for Jens-Christian Holms opfindelse, indtil hun stod med børn, der græd, når de skulle på vægten hos sundhedsplejersken. “Modellen er meget firkantet. Den er meget tydelig omkring, hvad børn må og ikke må. Vægten kommer til at fylde for meget, og det er sådan noget, der skaber spiseforstyrrelser,” siger Stinne Pauls, der har stoppet samarbejdet med Jens-Christian Holm og i dag tager afstand fra modellen. “Hvis jeg blev spurgt af en familie eller en kommune, der ville bruge modellen, så ville jeg fraråde dem det,” siger Stinne Pauls fra Mariagerfjord – en af de mange kommuner, der har brændt sig på Holbæk-modellen, som ellers er blevet udlagt som lidt af en solstrålehistorie. Frihedsbrevet kan nu tegne et andet billede og føje opsigtsvækkende lag til fortællingen om Jens-Christian Holms opfindelse, som 80 kommuner bruger ifølge Jens-Christian Holm og Region Sjælland. Det svarer til over fire ud af fem af landets 98 kommuner. Det reelle tal er dog milevidt fra 80 kommuner, viser Frihedsbrevets research, der bygger på en rundspørge og dokumenter, vi har fået aktindsigt i hos landets kommuner. 

Det er som om, tiøren er faldet for regeringen.  “Det er værre end den kolde krig,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime i Folketinget. Måske som en forvarsel til det, regeringen dagen efter kunne løfte sløret for. En såkaldt "lynoprustning" er sat i gang, og med den følger flere milliarder og ekstra beføjelser til forsvarschefen.  Men Forsvaret risikerer at stå med splinternyt isenkram og ingen soldater til at affyre det. Det viser et dataudtræk ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Frihedsbrevet har foretaget.  Helt kort er konstabler og korporaler almindelige soldater, mens sergenter er at betegne som mellemledere og officerer som ledere.  Tallene viser, at det er gået fra ondt til værre i løbet af 2024, og at det kun er blevet sværere for Forsvaret at rekruttere konstabler og sergenter, mens det for officerer er nogenlunde uændret i forhold til 2023. Og det er på trods af flere milliondyre kampagner med kendte komikere og utallige dyre jobannoncer, som Forsvaret har udsendt over de seneste år.  Der er tale om såkaldte “forgæves rekrutteringer”, som dækker over andelen af rekrutteringsforsøg, hvor man ikke har formået at finde en person til stillingen.

Størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne i landbrugets fonde er indstillet af landbrugslobbyen, der hvert år modtager millioner i støtte fra selv samme fonde. Og det møder nu kritik fra en ekspert, mens Landbrug & Fødevarer mener, at bestyrelsesmedlemmer sagtens kan varetage deres roller i bestyrelsen helt uafhængigt af Landbrug & Fødevarers interesser.

Efter Frihedsbrevet har afsløret, hvordan DSB bevidst betaler overpriser for sine vedligeholdelser, træder to eksperter nu frem og retter kras kritik mod tog-giganten. 

Landbrugets fonde deler i stor grad penge ud til landbrugslobbyen. Det viser en gennemgang, Frihedsbrevet har foretaget af bevillinger for 546 millioner kroner fra 2021 til 2023. Her fremgår det, at 70 procent af beløbet er endt i lommerne hos Landbrug & Fødevarer og deres nærmeste samarbejdspartnere.

Der var tale om envejskommunikation, da en række DSB-medarbejdere kontaktede deres underleverandør Knorr-Bremse i sommer. Medarbejderne var forvirrede over de priser, der blev opkrævet for vedligeholdelsen af DSB’s tog – for de var meget højere, end de plejede at være. Derfor rettede en række DSB-medarbejdere henvendelse til Knorr-Bremse om flere konkrete faktureringer, hvor de mente, at prisen krævede en forklaring. 12 henvendelser blev det til i alt – men Knorr-Bremse vendte aldrig tilbage på en eneste af dem, fremgår det af Frihedsbrevets aktindsigt i sagen. Ifølge Roger Buch, ekspert i offentlig forvaltning ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skulle DSB have været opmærksomme og reageret. “Alle alarmklokker hos økonomiafdelingen bør ringe over det her. Det virker virkelig til, at der er rod i Knorr-Bremses fakturaer,“ siger han og uddyber:  “Hvis der er tvivl om rigtigheden af regningerne, bør man jo sådan set lade være med at betale dem, indtil det er afklaret”.

I år kunne Frihedsbrevet for første gang præsentere vores svingdørsjulekalender – en service til de medlemmer, der efterhånden har mistet overblikket over, hvilke magtfulde personer der har taget turen fra lobbybureauerne til Christiansborg eller omvendt. Bag hver enkelt låge har der gennem hele december gemt sig en magtfuld person, der har taget turen gennem svingdøren, og en lille julehilsen til vedkommende. Fordi det i dag er den 24. december, har vi samlet alle kalenderlågerne her – og nu kan du læse eller lytte til dem, mens juleanden hygger sig i ovnen. Glædelig jul!

Det vækker harme på Christiansborg, at en chef hos DSB har bedt sine ansatte om bare uden videre at betale regninger, der var op til 15 procent dyrere end forventet, som Frihedsbrevet tidligere på ugen kunne afsløre. Danmarksdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti kræver nu svar fra transportministeren, der ikke er vendt tilbage på Frihedsbrevets henvendelse.

PET er bange for, at følsomme oplysninger og dansk DNA kan være endt i de forkerte hænder i Kina. Bekymringen tager afsæt i danske universiteters samarbejde med den kontroversielle kinesiske virksomhed BGI Group. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at Aarhus Universitet og Region Hovedstaden sendte 2.940 danskeres og 404 færingers blodprøver til analyse hos netop BGI Group mellem 2011-2016, og Region Hovedstaden, der havde ansvaret for prøverne, kan ikke fremvise de fornødne aftaler. “Klokkeklar skandale,” lyder det fra en ekspert, og Region Hovedstaden beklager forløbet.

En DSB-chef har instrueret medarbejdere i at acceptere fakturaer fra sin underleverandør på beløb, der er op til 15 procent dyrere, end DSB havde forventet. Og det er “dybt problematisk”, vurderer en ekspert i offentlig forvaltning. Selv mener DSB, at instruksen var “nødvendig”.