“Han gik under øgenavnet H.C. Andersen”: Tidligere HA-rocker beskylder ‘Tupac’ for at lyve
I Viborgs brostensbelagte gader drev Jesper Steenberg Larsen, kendt som ‘Tupac’, og Mads Kristensen en hashklub sammen i 00’erne. Det var Mads Kristensen, der tog Jesper under vingerne og tog ham med til Hells Angels-klubhuset i Aarhus, hvor Mads var medlem. Det var også Mads Kristensen, der ventede på parkeringspladsen ude foran Sdr. Omme Statsfængsel, da Jesper havde afsonet en narkodom. Men læremesteren Mads Kristensen og rocker-lærlingen ‘Tupac’ – som er hovedpersonen i Frihedsbrevets podcast I krig med HA – er ikke på julekort med hinanden længere. Faktisk skal ‘Tupacs’ historie tages med et gran salt, siger Mads Kristensen i dag.