Christian Stemann

Flere naboer til bosteder ejet af den skandaleramte bostedskæde Frisk-Pust fortæller om en hverdag præget af frygt, nattestøj og manglende tryghed i eget hjem. Gentagne episoder med råb, trusler og et iøjefaldende antal politiudrykninger har efterladt beboere omkring bostederne med låste døre. Flere af bostedernes naboer i både Køge, Stevns og Søster Svenstrup melder om samme mønster: uro, utilstrækkeligt opsyn og følelsen af at blive ignoreret.

På overfladen er bostedskæden Frisk-Pust ApS en succeshistorie.  En ejergruppe med anden etnisk baggrund end dansk beslutter sig for at oprette et bosted,  der skal passe på samfundets allermest sårbare og udsatte borgere.  Over tid vokser foretagendet fra ét bosted til fem fordelt rundt om på Sjælland, og en lang række kommuner betaler millioner af skattekroner for pleje og omsorg af deres borgere.  Men Frihedsbrevet kan nu afdække massiv omsorgssvigt på bostederne, og at én af de to ejere har en fortid som ledende figur i det ekstreme islamistiske miljø i Danmark. Ifølge flere kilder med nært kendskab til bostederne spøger den religiøse fortid stadig inden for bostedernes mure. 

Et bredt flertal i Folketinget bliver nu beskyldt for at have sovet gevaldigt i timen, da man besluttede at anlægge den kunstige halvø Lynetteholmen ud for København.  Kritikken kommer fra professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, efter at Frihedsbrevet i tirsdags kunne afsløre, at gravearbejdet i forbindelse med den kunstige halvø Lynetteholmen foregår i en stærkt forurenet havbund.   Ifølge flere eksperter kan det få store miljømæssige konsekvenser at grave i den giftige havbund, fordi det vil medføre, at årtiers ellers uforstyrret forurening spreder sig i Øresund. Og det skulle politikerne have været opmærksomme på tilbage i 2021, da projektet blev vedtaget. Ifølge professoren strider forureningen mod EU’s vandrammedirektiv, der skal sikre, at vandmiljøers tilstand ikke forværres. 

Lige nu flyder flere pramme med gravemaskiner rundt ude på Øresund.  Maskinerne er i gang med at grave tonsvis af den bløde havbund op for at kunne anlægge den kunstige halvø Lynetteholmen, der er Danmarkshistoriens største byudviklingsprojekt.  På sigt skal halvøen, placeret ud for Københavns Havn, huse 35.000 beboere og sikre hovedstaden mod stormflod.  Og spørger du By & Havn, der er selskabet bag Lynetteholmen, om det mon kan have konsekvenser for vandkvaliteten at grave i havbunden, er svaret lige og faktisk såre simpelt: Nej. Men spørger du derimod nogle af de førende danske eksperter på området om det samme, lyder svaret også prompte: Selvfølgelig gør det det. Frihedsbrevet har i løbet af efteråret foretaget en række ufiltrerede vandprøver, som viser en stærk forurening af tungmetaller i området omkring Lynetteholmen. Havbundsmaterialet er fyldt med årtiers forurening – og det vil få alvorlige miljømæssige konsekvenser for Øresund at grave i området, lyder vurderingen nu fra en række eksperter. 

Et af medlemmerne af Parkeringsklagenævnet, der står for at behandle borgeres klager over parkeringsbøder, har et interessant arbejde ved siden af. For samtidig er han nemlig også advokat for Danmarks største private parkeringsfirma og dets inkassofirma. I flere tilfælde har advokaten været med til at afvise borgeres klager i nævnet og senere repræsenteret parkeringsfirmaet i retten mod borgeren i selvsamme sag. “Helt utroligt,” siger en juraprofessor.

“Da vi stod ved Brugsen, sagde de, at hvis vi tager med, så er der frokost.”  Ordene kommer fra en lokal indbygger, der stod foran indgangen til Nuuks måske fineste hotel, Hotel Hans Egede. Vedkommende var iført den velkendte røde Make America Great Again-kasket, der i årevis har været et af Trump-bevægelsens mest genkendelige stykker merchandise – og symboler, ikke mindst. Frokostinvitationen kom fra en række unge amerikanere, også iført røde kasketter. De var ankommet allerede dagen forinden for at bane vejen for USA’s kommende præsidents søn, Donald Trump Jr., der ifølge ham selv var på privat ferie. 

I udkanten af Aalborg Øst rejser et stort, sort domicil sig. Indenfor i atriummet hænger der fra loftet en racerbil, og på gulvet nedenunder finder man flere Ferrarier og andre sportsvogne udstillet.  Steder emmer af penge – og egentlig burde det også have været udstillingen af dansk virkelyst, innovation og ikke mindst velstand.  Det var i hvert fald planen, da Aalborgs daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) i 2022 var med til at tage første spadestik til det danske gaming-selskab Aseteks nye hovedkontor til en pris på et trecifret millionbeløb.  Ved siden af borgmesteren stod administrerende direktør og grundlægger af selskabet, André Sloth Eriksen.  Med en gennemsnitlig månedsløn på 750.000 kroner de seneste fem år, eller hvad der svarer til 45 millioner kroner i løn, var det spritnye hovedkvarter billedet på André Sloth Eriksens og Aseteks bragende succes. En virksomhed, som direktøren havde startet i sin egen garage, havde nu rejst sig som en nutidig mastodont. Der er bare ét problem. Selskabet lånte 140 millioner kroner til den imponerende bygning, og nu er Asetek løbet ind i gevaldige økonomiske problemer. Problemer så store, at den engang hæderkronede og børsnoterede virksomhed, der blev grundlagt i 2000, nu kan se mørke skyer trække ind over hovedkontoret. 

Ejerskabet af en række danske godser, slotte og herregårde er placeret hos selskaber i skatteparadis, lande med lav skatteprocent og høj hemmeligholdelse.  Det viser en kortlægning foretaget af Frihedsbrevet. En del af deres adresser og ejere trækker tråde til berygtede dokumentlæk som Panama Papers, og ejerne plejer omgang med kongefamilien.

Med spritnye lejligheder, der henvender sig til både børnefamilier, studerende og seniorer, lokker ejendomsselskabet Birch med 132 nye lejeboliger i Randers.  Alt sammen kun to kilometer fra Danmarks ældste gågade og den livlige bymidte, lyder salgstalen.  Men bag de mange nye lejeboliger sidder en af verdens største investeringsbanker, amerikanske Goldman Sachs.

En myteomspundet dansk advokat med forbindelser til det magtfulde russiske oligarki, en hollandsk stiftelse, en søn i Belarus og en lettisk direktør.  Det er nogle af de kreative elementer, som den dag i dag skjuler, hvem der ejer en mystisk ejendom tæt på den ikoniske strandvej mellem Helsingør og København.