Tobias Bruun Kristiansen

Den 11. november inviterede den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa til foredrag i indre København. Omkring 80 mennesker mødte op til foredraget på Store Kannikestræde, heriblandt Frihedsbrevets muldvarp bevæbnet med en optager. Aftenens tema var ledsmerter. Et emne, som man måtte betale 300 kroner for at få adgang til at høre Penkowa udbrede sig om.  Foredraget kom dog også omkring emner som forebyggelse af kræft, migræne og lupus. Bag arrangeret står også firmaet Braintimize, som Penkowas tætte samarbejdspartner Jesper Pedersen står bag. På firmaets hjemmeside kan man købe de vidundermidler, Penkowa præsenterede i løbet af aftenen. Til dem, der har glemt, hvem Milena Penkowa er, så var hun en stjerneforsker i 00’erne. Men det viste sig, at hun havde pyntet på sine resultater. Sagen blev afsløret i Weekendavisen og er blevet beskrevet som Danmarkshistoriens største sag om videnskabelig svindel. Penkowa har efterfølgende fået frataget sin autorisation. I 2019 blev der sat et punktum i sagen, da byretten stadfæstede, at hun ikke kunne få sin doktorgrad tilbage. Siden har der ikke været mange kritiske skriverier om Penkowa, der i dag har udviklet en forretning, hvor hun tilbyder rådgivning og foredrag – blandt andet henvendt til mennesker ramt af kræft. Råd, som man kan betale sig til gennem Milenas Medlemsklub eller ved at deltage i hendes foredrag. Derudover deler hun ud af sine anbefalinger på Facebook til sine 38.000 følgere.

Det kontroversielle EU-forslag om en “CSA-forordning”, som af kritikere er blevet døbt chatkontrol, blev i slutningen af sidste måned lagt ned af regeringen efter massiv kritik.  Hvis det tidligere forslag blev gennemført, ville myndighederne kunne tvinge alle beskedtjenester i EU til at overvåge, hvilke videoer og links deres brugere deler med hinanden. Den danske regering, som sidder med EU-formandskabet, måtte efter en lang tovtrækning sande, at de ikke kunne få den fornødne opbakning til forslaget i EU. Men i slutningen af sidste uge dukkede der et nyt kompromisforslag til chatkontrol op.  Og nu får den danske regering måske endelig et forslag igennem til forhandling i Europa-Parlamentet. Der skal formentlig allerede stemmes om det nye forslag i det forberedende organ til EU-Rådet i morgen, onsdag – og det ser ud til at få bred opbakning.

I 2019 fik den dengang 37-årige byrådspolitiker Charlotte Lund, som har siddet i Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten i lige knap 12 år, overdraget en lejlighed på Vesterbro af sin far til 15 procent under den offentlige vurdering. De offentlige vurderinger var allerede på daværende tidspunkt kendt for at være alt for lave i forhold til den reelle værdi.  Derfor kunne politikeren og hendes mand overtage en 95 kvadratmeter stor lejlighed klos op ad Kødbyen til den nette sum af 1.657.500 kroner. Og blot to år senere blev parret forgyldt af de stigende priser på det brandvarme boligmarked i København.

Line Barfod mener, at flere mennesker skal bo i bofællesskaber i hovedstaden, så der bliver plads til flere børnefamilier. Men som Ekstra Bladet i januar kunne fortælle, har overborgmesterkandidat Line Barfod en andelslejlighed på 214 kvadratmeter på Nørrebro, og for nylig kom det frem i samme avis, at hun stadig bor der. Hun ejer lejligheden sammen med sin mand, og de deler altså på papiret den beskedne plads på Nørrebrogade. Frihedsbrevet kan dog nu fortælle, at den røde politiker har den enorme hybel helt for sig selv i mindst halvdelen af året.

Den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa, som fik frataget sin doktorgrad og autorisation, er igen kommet i myndighedernes søgelys. Det afslører fire bekymringsskrivelser, der strækker sig helt tilbage fra 2021 og er afsendt fra forskellige fagpersoner. Anklagerne er bredspektrede. De strækker sig over en problematisk vejledning af en psykiatripatient til tvivlsom kræftrådgivning og rådgivning om brug af cannabis-tandpasta og dråber. Sidstnævnte førte ifølge en læge til, at en patient fik selvmordstanker og paranoia, fremgår det af et brev til Styrelsen for Patientsikkerhed fra juni i år. Brevet er sendt af en praktiserende læge fra Nyborg Lægehus. Ifølge lægen havde en patient modtaget en såkaldt "cancerpakke" fra Milena Penkowa. Pakken indeholdt et produkt, der havde så høje koncentrationer af D-vitamin, at patienten næsten “fik målt forgiftningsniveau i en blodprøve for D-vitamin,” skriver lægen. Men det var faktisk slet ikke det værste, skriver lægen i sit brev: “Endvidere har hun (Penkowa, red.) solgt cannabis-dråber og tandpasta, som samlet gav meget høje doser, så min patient blev paranoid og fik så voldsomme selvmordstanker, så (navn anonymiseret, red.) måtte indlægges på psykiatrisk afdeling.”

“Alle medier burde fremlægge bijobberi.”  Sådan sagde den daværende direktør for DR’s distrikter – og nu direktør for Fregatten Jylland – Anne Marie Dohm, kort efter at DR havde indført deres bijobsliste i 2014. Men nu vil Danmarks Radio ikke længere offentliggøre deres medarbejderes mange dobbeltroller. Den seneste version af bijoblisten er fra 2023, og DR fortæller nu til Frihedsbrevet, at de har skrottet listen på baggrund af en ny såkaldt ansættelsesbevislov.  Den bestemmer, at man ikke længere må forbyde sine medarbejdere at bijobbe, medmindre det eksempelvis kan skabe interessekonflikter.  Men ifølge Bjørn Holtze, som er studielektor ved juridisk institut på Aalborg Universitet og ekspert i ansættelsesret, er der ikke noget i loven, som forbyder at udgive en liste over medarbejdernes bijob. “Som jeg ser det, er der ikke noget, som forbyder registrering og offentliggørelse af bibeskæftigelser. Man kunne tværtimod argumentere for, at den netop skal være med til at sikre indsigt i journalisters eventuelle interesser,” siger han til Frihedsbrevet.

Frihedsbrevet kunne onsdag fortælle, hvordan stifteren af skotøjsfirmaet Roccamore, Frederikke Antonie Schmidt, blev anklaget for giftig ledelse og mobning af sine tidligere medarbejdere. Frederikke Schmidt har i medierne og igennem en lang række kampagner gjort sig som kvindeforkæmper.  Med kilderne mener, at Schmidts behandling af sine tidligere medarbejdere og værdier på de indre linjer står i skarp kontrast til de budskaber, som hun med sit brand har slået sig op på.  Roccamore og Schmidt har med kampagnerne forsøgt at skabe forandring med budskaber om at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne og i ledende stillinger.  Ligeledes har de slået et slag for mere lige og fair vilkår for kvinder i forbindelse med barsel. De har også kæmpet for respekt for kvinder - både i form af retten til at gå klædt, som man har lyst til - og for færre nedladende kommentarer rettet mod kvinder.  Kilderne tegner dog et helt andet billede af Frederikke Schmidt. De mener, at hendes budskaber er hykleriske og falske. “Kvindekampen var falsk,” sagde en af de tidligere medarbejdere til Frihedsbrevet. De tidligere medarbejdere har fortalt til Frihedsbrevet, at Frederikke Schmidt har råbt og skreget ad sine ansatte, mobbet nogle af dem og krævet lange overarbejdstimer uden betaling. På samme tid fortæller flere kilder, at der i lang tid ikke var betalt barsel i Roccamore. De fleste af Frederikke Schmidts tidligere ansatte er kvinder. Schmidts brand står på ryggen af en lang række kendisser og erhvervsprofiler, som har ageret reklamesøjler for hendes højhælede sko og budskaber i kampagnerne. På listen finder man profiler som medieboss Bjarne Corydon, erhvervsmand og filosof Morten Albæk, skuespiller Ellen Hillingsø, EU’s tidligere konkurrencekommissær Margrethe Vestager, forfatter Leonora Christina Skov, musiker Kira Skov og Podimo stifteren Morten Strunge.

Stifteren af skotøjsfirmaet Roccamore, Frederikke Antonie Schmidt, har opnået stor succes og indtaget den offentlige debat i Danmark med en mission om ligestilling og diversitet. Nu tegner en lang række tidligere medarbejdere et helt andet billede af iværksætteren. “Jeg fik det fysisk dårligt, når lyden af stiletterne nærmede sig. Man vidste aldrig, hvad der ventede en,” siger en tidligere, kvindelig medarbejder. Frederikke Antonie Schmidt har siden 2014 været en fremadstormende iværksætter med sit skotøjsfirma Roccamore, som er en sammentrækning af de italienske ord roccaforte, der betyder højborg, og amore, der betyder kærlighed. Hun er i medierne blevet fremstillet som en visionær virksomhedsleder, der kæmper for at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne. “Roccamores mission er at fejre kvinder, der står stærkt og tager deres plads i verden. Og det er også min personlige mission,” som Frederikke Schmidt selv skriver på LinkedIn. Gennem reklamekampagner med profiler som Brian Mikkelsen, Margrethe Vestager, Bjarne Corydon, Morten Albæk og Mia Wagner har hun banet vejen for diskussioner om kvinders begrænsede muligheder i erhvervslivet – og med sin egen virksomhed er hun stormet frem, har solgt flere tusinde stiletter og vundet Børsens Gazellepris i både 2021 og 2022. Skotøjsdirektøren har også medvirket i et utal af podcasts og har nu sin egen af slagsen sammen med den tidligere kortvarige minister og investor kendt fra Løvens Hule Mia Wagner. På Berlingske har Frederikke Schmidt desuden gjort sig som kommentator og klummeskribent, ligesom hun har været en fast del af panelet på TV 2’s erhvervsprogram Business Class. Nu fortæller en lang række af hendes tidligere ansatte, hvordan de har oplevet at arbejde for den profilerede iværksætter. Frihedsbrevet har talt med 13 anonyme kilder, som har arbejdet for Frederikke Schmidt og Roccamore mellem 2018 og 2024 på både hovedkontoret og ude i butikkerne. Ifølge cvr-registret har Roccamore 36 ansatte i dag. Frihedsbrevet har også talt med en, der arbejdede hos Roccamore i så kort tid, at vedkommende ikke havde fået et gennemgående indtryk af stifteren. Samt en anden, der også arbejdede hos Roccamore i kort tid, men havde et godt indtryk af Frederikke Schmidt som chef.

Fremover skal alle tech-virksomheder og beskedtjenester kunne tvinges til at scanne alle deres brugeres videoer og links, inden de sendes.  I hvert fald hvis det står til Danmark.  Til oktober skal EU’s ministerråd nemlig stemme om et kontroversielt forslag, der af kritikere er døbt chatkontrol. Forslaget er fremsat af det danske EU-formandskab.  Ifølge forslaget skal myndighederne kunne tvinge tjenester som Snapchat, Messenger og Signal til at overvåge deres brugeres beskeder – alt sammen i jagten på pædofile, som deler børnemisbrugmateriale.  Overfor Frihedsbrevet maner justitsminister Peter Hummelgaard (S) dog til besindighed. Han vil ikke have, at den politiske drøm bliver omtalt som “chatkontrol”.

Den magtfulde Køge-borgmester Marie Stærke (S) er en af de absolutte topfigurer i Socialdemokratiet, hvor hun er næstformand. Men Marie Stærke er også bestyrelsesmedlem på Roskilde Universitet, der er havnet i en møgsag, som har fået universitetets formand Carsten Toft Boesen til at fratræde. I weekenden langede statsminister Mette Frederiksen ud efter RUC fra talerstolen til Socialdemokratiets kongres, som hun i et interview med Politiken beskyldte for ikke at leve op til universitets ansvar ved at have “ført udlændingepolitik på egne vilkår”. Baggrunden er, at universitetet har spekuleret i at bringe udenlandske studerende på et lavt fagligt niveau – herunder en stor andel fra Bangladesh – til Danmark, som Frihedsbrevet tidligere har afsløret.