Christina Lagoni

‘r*’ eller ‘r-star’ er et centralt begreb, når centralbankerne skal sætte den pengepolitiske rente. r* er den rente, der på sigt leder til paradisets have for centralbankerne. For centralbanker er det en tilstand, hvor produktionen svarer til økonomiens potentielle kapacitet, og inflationen svarer til centralbankernes mål. Problemet er, at det er svært at bestemme r* – eller bare forstå det, der driver den. Det er ikke en rar erkendelse, hvis man som danske låntagere er dybt afhængige af centralbankernes opfattelse af r*. Jo højere r* er, jo højere skal centralbankerne sætte deres pengepolitiske renter, og jo højere bliver renten på dit realkreditlån.

Blandt kritiske røster har regeringens koranlov fået tilnavnet “Lex Paludan” – opkaldt efter partilederen i Stram Kurs, hvis navn blev synonymt med regeringens ønske om at sætte en stopper for offentlige koranafbrændinger med “en nålestiksoperation” sidste efterår. Nu er Rasmus Paludans navn så dukket op igen i den politiske debat. Denne gang som et – ifølge flere af regeringens politikere – godt eksempel på den slags chikanerende brug af retten til aktindsigt i offentligt ansattes oplysninger, som regeringen ønsker at forhindre med et nyt lovforslag. I et længere interview med Frihedsbrevet kalder Rasmus Paludan det “kategorisk usandt”, at han har chikaneret de politifolk, der er sat til at beskytte ham. Samtidig advarer han mod, at regeringen med sit lovforslag øger afstanden mellem landets offentligt ansatte og de borgere, der er afhængige af deres ydelser.

Femte og sidste del af schweiziske Kim de l’Horizons debutroman, Blodbog, er skrevet på engelsk – “the language that has other eyes than my mother tongue”. Her ankommer hovedpersonen Kim sammen med vennerne og skrivekollegerne Dina og Mo til en nedlagt chokoladefabrik i Blenio-dalen i alpelandet Ticino for at færdiggøre sit romanprojekt. Efter bad og velkomstdrinks foreslår Mo, at de ifører sig turkis glimmerneglelak – som et begyndelsesritual for deres tid sammen “i stedet for at blande blod”. Kim afslår afvigende, og Mo insisterer først kælent, så plagende, indtil Kim pludselig koger over:

En toplæge fra Amager og Hvidovre Hospital stod bag et fedmestudie, der var favorabelt for Novo Nordisk og ifølge eksperter byggede på en tvivlsom metode. Dokumenter viser, at overlægen ikke fortalte om sine forbindelser til Novo Nordisk, der i samme periode aflønnede ham og samtidig delte fortrolige informationer om medicinalgigantens forsøg på at opnå statsligt tilskud til slankemidlet Wegovy. Toplægen skal – efter Frihedsbrevets henvendelse – til en samtale med direktionen på Amager og Hvidovre Hospital, hvor hans indtægter skal gennemgås.

Tre toplæger fra Hvidovre Hospital var – sammen med Novo Nordisk – afsendere på et studie, der kom frem til, at overvægtige kostede samfundet et tocifret milliardbeløb. Derfor burde der gøres mere for at sætte ind mod overvægt, lød konklusionen. Interne dokumenter afslører, at Novo Nordisk påvirkede studiets konklusion, og at en af toplægerne fra hospitalet råbte vagt i gevær mod at bruge metoden bag studiet.

Fortællingen om truslen mod demokratiet er blevet et centralt emne i valgkampen. Det er et af Bidens kerneargumenter for genvalg: Trump er legemliggørelsen af de farer, det politiske system og de demokratiske normer står overfor.

Formanden for organisationen Ny Identitet, Nader Ashkani, slår sig op på at hjælpe udsatte kvinder, der er udsat for negativ social kontrol og æresrelaterede forbrydelser. Men nu fortæller flere af de sårbare kvinder, han skulle hjælpe, til Frihedsbrevet, at de føler sig udnyttet af formanden, der bruges vidt og bredt i medierne og samarbejder med flere politikere. I flere tilfælde er Frihedsbrevet bekendt med sager, hvor kvinder anklager ham for grænseoverskridende adfærd, udnyttelse og kontrol. Derudover har Frihedsbrevet talt med fem krisecentre, der ikke længere har lyst til at samarbejde med Nader Ashkani, fordi de føler, at hans tilgang til arbejdet med sårbare, udsatte kvinder ikke er fagligt forsvarlig. Nader Ashkani kan ikke genkende kritikken, der fremgår i artiklen. Han skriver i et skriftligt svar, at han og organisationens frivillige igennem mange år har udøvet en fantastisk indsats – og at de i øvrigt har et godt og ordentligt samarbejde med rigtig mange krisecentre på landsplan.

Som digteren T.S. Eliot har lært os, er april den grusomste måned. Ikke mindst for de Radikales leder Martin Lidegaard, som tirsdag i den forgangne uge erklærede, at han nu havde samlet et flertal udenom regeringen om et beslutningsforslag, der handler om, at der fremover skal tages referat til møderne i regeringens koordinationsudvalg. I øvrigt en ganske fornuftig ide, for det forekommer stadig helt absurd, at der ikke er skriftlighed i det kammer, hvor magten er størst.

“Pusher Street må dø, så Christiania kan leve.” Sådan sagde Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), da hun ganske symbolsk sammen med justitsminister Peter Hummelgaard (S) modtog en af de første nyopgravede brosten fra den verdensberømte strækning. Opgravningen lørdag den 6. april 2024 er, uanset hvad man måtte mene, historisk, og derfor er denne udgave af Fri Bandit helliget en foreløbig nekrolog for hashgaden.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på analogier: Hvad er en analogi, hvorfor bruger vi dem og til hvad? Og hvorfor er historiske analogier så udbredte, når historikere stort set aldrig selv bruger dem? Hvorfor er det, at vi i en tid med et udbredt underskud af historisk viden så ofte præsenteres for den samme analogi, nemlig henvisningen til Hitler? Hvad enten det drejer sig om vaccinekrav, maskepåbud eller personer som Donald Trump, Vladimir Putin, Angela Merkel, Benjamin Netanyahu eller Saddam Hussein.