Frederik Tarp Østensgaard

Han skylder over 1,2 milliarder kroner og er forsvundet for pengejægernes radar. Han er for mange blevet ansigtet på spekulationen og grådigheden, der forvandlede det danske boligmarked til en kolos på lerfødder.

Han har gjort alt for gemme sig. Han har skiftet navn og i al diskretion optrådt som skjult bagmand i flere virksomheder. Nu kan Frihedsbrevet føje endnu et kapitel til fortællingen om en af de mest berygtede ejendomsspekulanter fra finanskrisen.

Det er få adresser, der er mere eftertragtede end Købmagergade i det indre København. Derfor har det formentlig været en begejstret receptionist hos Kammeradvokaten, der tilbage i april 2024 kunne kalde sig ejer af en lejlighed på netop den adresse. Der var bare et problem. Lejligheden var en del af et konkursbo, og personen, der overrakte nøglerne til lejligheden, var Cathrine Wollenberg Zittan, der var kurator i det selvsamme konkursbo.

En virksomhed med adresse i et gårdhus i landsbyen Nåby trækker tråde til den økonomiske og politiske elite i Rusland. Ledelsen i virksomheden Pushkin Development A/S har forbindelse til nogle af verdens rigeste oligarker og Putins gode venner, selskaber i skattely og advokater, der optræder både i Panama Papers og på Ukraines sanktionsliste. Frihedsbrevet tegner et portræt af en skyggefuld virksomhed og dens farverige ledelse, der en måned efter invasionen af Ukraine skiftede adresse fra det royale indre København til den sydsjællandske flække.

Moderaternes gruppeformand og landbrugsordfører Henrik Frandsen har kaldt forholdene afdækket i TV 2’s nye dokumentar om svineproduktion for “uacceptable” og “forkastelige”.  Men en aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos hans egen svineproduktion afslører, at den har været helt gal hos politikeren, der drev svineproduktion frem til 2016. Frihedsbrevet advarer om stærke billeder. Fødevarestyrelsen konkluderede, at Henrik Frandsen havde udført “uforsvarlig behandling af dyr”, der blandt andet førte til, at seks grise måtte aflives på stedet.

En stenrig velfærdsboss scorede millioner, da hans samlever, der arbejdede i kommunen, var med til at anbringe børn i hans virksomhed. Og det var uberettiget, viser en advokatundersøgelse. “Forældrene må spørge sig selv, om deres børn har været en handelsvare,” advarer bejler til borgmesterposten i Slagelse Kommune.

Mens vestlige virksomheder de seneste år har forladt det russiske marked som konsekvens af landets invasion af Ukraine, er historien en helt anden, når det kommer til en mand ved navn Bent Kjærgaard Jensen. Nu kan Frihedsbrevet fortælle om den mystiske danske storbonde, der godt 350 kilometer syd for Moskva har skabt sig et stadigt ekspanderende landbrugsimperium. Til daglig står han i spidsen for et 7.000 hektar stort landbrug med navnet LLC Datsky Bekon – eller oversat til dansk: Dansk Bacon. Ejerkredsen er bestemt ikke hvem som helst.  Udover Bent Kjærgaard Jensen, og hans ejerandel på 7,26 procent, tæller kredsen otte prominente jyske landbrugskonger, hvoraf en af dem er mangemillionæren Jørgen Tørnæs, der i privaten er gift med den tidligere Venstre-minister Ulla Tørnæs.

Lokalpolitikeren Christopher Trung Paulsen (RV) havde besluttet sig. Han så ingen anden udvej end at politianmelde socialrådgiveren Dijana Bøndergaard fra Slagelse Kommune. Han havde læst den ene skandalehistorie efter den anden om socialrådgiveren, der anbragte udsatte børn på bosteder under virksomheden Vidar, der er ejet af Casper Bøndergaard, som er gift med Dijana Bøndergaard. Virksomheden scorede et tocifret millionbeløb, og til sidst blev det for meget for byrådsmedlemmet. Men på de indre linjer mødte han kraftig modstand.

Politikerne i velhaverkommunen Lyngby-Taarbæk nord for København har fået væsentligt færre penge at dele ud under valgkampen. Nu skal kommunen nemlig aflevere over 160 millioner kroner tilbage til dens største uddannelsesinstitution, nemlig Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I tirsdags blev det afgjort i Østre Landsret, at man har opkrævet i alt godt 163 millioner – eller 162.675.641,89 kroner – for meget mellem 2018 og 2025.

Den danske kammeradvokataftale er noget helt, helt særligt. Modellen har været en stor guldkalv for et enkelt privat advokatfirma.  I snart et århundrede har advokathuset Poul Schmith nydt godt af rollen som statens foretrukne advokat og tjent fedt på at have de facto monopol som myndighedernes forlængede juridiske arm.  Men statens brug af kammeradvokaten har i årevis været genstand for kritik.  Alene de seneste seks år har Poul Schmith indkasseret næsten fire milliarder skattekroner for at assistere staten i alverdens juridiske sager. Tilbage i december var der dog meget, der tydede på, at et opgør med aftalen fra 1936 lurede i horisonten, og at den – for Danmarks største advokathus – lukrative aftale snart ville være fortid. SVM-regeringen havde i dens regeringsgrundlag varslet et brud med kammeradvokatordningen, og af den grund blev en ekspertgruppe i juni sidste år sat til at se på mulighederne for at ændre på ordningen. Efter blot få måneder lå en rapport klar med konklusionen:  Afskaf kammeradvokattitlen, nedsæt en regeringsadvokat, og sæt flere juridiske opgaver i udbud, så flere advokater får en del af kagen.  Men knap et år – eller 328 dage for at være præcis – efter at rapporten så dagens lys, er opgøret udeblevet.