Frederik Tarp Østensgaard

Det var en spændingens dag, da de nye – og ikke mindst længe ventede – ejendomsvurderinger efter flere års forsinkelse endelig landede den 12. september 2023, og i omegnen af 1,7 millioner danske boligejere kunne få adgang til den vurdering, der skulle gøre op med de historiske og misvisende værdisættelser. Men det tal, der mødte en stor del af de mange danskere, viste sig at skabe større frustration end afklaring. Vurderingerne var spækket med fejl, og i tusindvis af tilfælde var de mere skæve end de vurderinger, myndighederne havde lovet at rette op på.  Siden har medierne afdækket den ene skøre fortælling efter den anden om vurderinger milevidt fra boligernes egentlige markedsværdi.  Men lige så stor energi, medierne lagde i at grave sagerne om de skæve vurderinger frem, lige så meget energi lagde myndigheden bag de famøse ejendomsvurderinger – Vurderingsstyrelsen – i at forberede sig på det mediestormvejr, der lurede i horisonten. For styrelsen var udmærket klar over, at det, der ventede dem, når først vurderingerne blev offentlige, var hård kost.  Frihedsbrevet kan nu give et indblik i, hvad der skete på de indre linjer, da  Vurderingsstyrelsen rustede sig til at komme under beskydning. Dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, tegner et billede af en rådvild styrelse, der var villig til at kaste millioner efter et værn mod kritik for at få en skandalesag til at tage sig lidt bedre ud.

I et patosfyldt reklamespot fortæller skuespiller Troels Thorsen, der er kendt fra flere film og tv-serier, hvordan hans demente mor ikke længere kan genkende ham. “Kan det virkelig passe, at vi skal vente flere måneder på en udredning?” spørger han i reklamen, der er blevet sendt på TV 2 og sociale medier. Herefter replicerer en varm mandestemme i en speak: “Vidste du, at du har ret til hurtig udredning? Hos Din Patientguide finder du råd og vejledning om dine patientrettigheder.” Reklamen slutter med at opremse telefonnummeret til Din Patientguide, som Danmarks største velfærdskoncern Carelink driver for finanslovsmidler. Der er bare et meget alvorligt problem.  Reklamens budskab er ifølge regionerne så misvisende, at de har slået alarm til Sundhedsstyrelsen. “Indholdet må betragtes som vildledende,” skriver de fem regioner i et fælles brev til Sundhedsstyrelsen.

Flere har kaldt det Danmarks største byggeskandale.  Siden lanceringen af den storstilede Niels Bohr-bygning tilbage i 2013, præcis 100 år efter den danske fysiker præsenterede sin banebrydende atomteori, er meget gået galt. For ikke at sige stort set alt.  Bygningen, der skal huse over 3.000 administrative medarbejdere, forskere og studerende og samle massevis af Københavns Universitets naturfag under samme tag, endte med at gå over tre milliarder kroner over budget. Men ikke nok med det. Prestigebyggeriet blev indviet med hele otte års forsinkelse og blev genstand for en række retlige stridigheder mellem virksomheder, universitetet og staten.   Nu er den endnu engang gal igen, fristes man til at sige. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i Bygningsstyrelsens og Vejdirektoratets udgifter til Poul Schmith for deres brug af topadvokater til at bistå de ansvarlige myndigheder med at afgøre, hvilke dokumenter der skal udleveres til offentligheden, og hvilke der skal holdes hemmelige. Aktindsigten viser, at de to myndigheder har spenderet over fem millioner skattekroner – 5.178.616,22 kroner for at være præcis – og næsten 3.000 timer på bistand på i alt 135 aktindsigtssager siden 2020. 

“Han sagde, han ville være her i god tid, men det er han så ikke,” siger Armin Kavousis forsvarer, få minutter før retsmødet er sat til at starte klokken 9.30. Han rejser sig for at sikre sig, at han er havnet i den rigtige retssal. Eller blot, at hans klient er dukket op.  Det optimistiske ankomstsestimat er nemlig ikke første gang, at Kavousi ikke er til at stole på. Faktisk er det grunden til, at han i dag vil være at finde i retslokale nummer ni – et af de mindste af de 42 slags, der er i Københavns Byret – hvor Frihedsbrevet sidder alene på tilhørerrækken. Kavousi er tiltalt for opløsningsbaseret markedsmanipulation. Eller oversat til uforblommet dansk: Han har løjet, så vandet drev.  Det var nemlig en rosenrød fortælling, han tilbage i 2023 turnerede med om sig selv og ikke mindst den nu hedengangne virksomhed MeeW, da det kun var et øjeblik fra at blive børsnoteret på den svenske børs Spotlight. En ny hjertescanner med den enestående egenskab at afhjælpe stress og gøre livet med ADHD lettere havde gjort MeeW til et velrenommeret firma, som blev kaldt “Mini Google”, påstod Armin Kavousi.

Knapt nåede Moderaterne at gå i luften den 16. januar 2022, før et spørgsmål begyndte at presse sig på. Hvem ville Lars Løkke pege på som statsminister? Sig selv? Jakob Ellemann-Jensen? Søren Pape? Eller måske endda Mette Frederiksen, som i godt et trekvart årti havde været hans hovedmodstander i dansk politik?  Udadtil var ingen udelukket, svarede Løkke på netop det spørgsmål i et længere interview med Weekendavisen tre dage inden lanceringen af partiet: “Det ved jeg simpelthen ikke noget om. En eller anden,” lød det kækt fra Løkke, og selvom han forklarede sit comeback til dansk politik med, at han ikke ikke kunne sidde coronakrisen og Mette Frederiksens "formynderiske" og "egenrådige" ledelsesstil overhørig, ville han ikke udelukke hende.  Men indadtil i partiet var det dog på tegnebrættet at sende Frederiksens statsministerdrømme til tælling. For få dage forinden florerede et udkast til en spinmanual blandt Moderaternes politiske top, som den nuværende kulturminister og på daværende tidspunkt sekretariatsleder i partiet Jakob Engel-Schmidt havde sendt til Lars Løkke i en mail. En spinmanual og mail, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, og som rummer en plan for mediehåndteringen i forbindelse med partiets lancering.  Øverst på side ét i manualen kan man læse, hvem der i hvert fald ikke kunne blive statsminister på Løkkes vagt:

Han slæber et spor af konkurser og skandalesager bag sig.  Nu tyder det på, at sporet bliver i hvert fald én sag længere. Den excentriske og fallerede erhvervsmand Jesper Skovsgaard er på ny hovedpersonen i en højst mærkværdig byggesag om mulig svindel for millioner og ulovligt salg af en lejlighed.

Først fik socialrådgiveren Dijana Bøndergaard ansvaret for at anbringe udsatte børn fra Slagelse Kommune i private sociale tilbud. Og derefter faldt valget på velfærdsvirksomheden Vidar. En virksomhed, hvis ejer hedder Casper Bøndergaard, der, som navnet indikerer, har en relation til Dijana Bøndergaard.  De to er gift, og da kommunen pludselig begyndte at sende børn og unge til Vidars akuttilbud, begyndte millionerne også at strømme ind hos Casper Bøndergaard, har Frihedsbrevet tidligere kunnet afsløre.

Festivalen Musik i Lejet har de seneste år været en omdiskuteret affære. Først blev det afsløret af en whistleblower i Gribskov Kommune, at festivalen i årevis har været afholdt ulovligt på parkeringspladsen for enden af hovedgaden i Tisvildeleje.  Hver sommer er der krig mellem sommerhusejerne og lokalbefolkningen, som ikke kan fordrage stormen af festivalgæster.  Dernæst palaveret med, at byrådsmedlemmer ulovligt modtog gratis festivalbilletter, dagen efter de havde kastet Musik i Lejet en redningskrans i form af en ny lokalplan.  Men nu skal det være slut med de gratis billetter til byrådsmedlemmer i Gribskov Kommune, bedyrer formanden for Musik i Lejet, Peter Maarbjerg. Der er dog et lille men. Musik i Lejet inviterede indtil for nylig alligevel til en gratis rundvisning under festivalen, hvor politikerne skulle have et armbånd om håndleddet. En slags rundvisningfinte, som også bruges af Hartland og Smukfest ifølge Politiken.   Og finten er, ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing, ulovlig – ligesom de gratis festivalbilletter.

“Arbejdsmiljøet i Gribskov Kommune er under pres.” Der blev ikke lagt fingre imellem, da kommunens medarbejdere tilbage i marts måned i år luftede en kras kritik af borgmester Bent Hansen (V) og den øvrige ledelse.  Efter gang på gang at have gjort borgmesteren opmærksom på “en bekymrende ageren” fra byrødderne, stod det ifølge medarbejderne stadig så trægt til med handling fra borgmesteren, at man måtte ty til nye metoder. Derfor udarbejdede de en pressemeddelelse, hvor de krævede, at kommunens top skulle sikre et bedre arbejdsklima.  Men siden da er kritikken bestemt ikke forstummet. Tværtimod. For nu har to af landets mest betydningsfulde fagforeningsspidser meldt sig på banen. En skriftlig henvendelse med forperson for Ansattes Råd i IDA, Malene Matthison-Hansen, og formand i Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, som afsendere er nu endt på borgmesterens skrivebord. Her opfordrer de kommunen til at "rette op og sikre et godt arbejdsmiljø”.

Moderaternes magtfulde pengemand – velfærdsmillionæren Jens Heimburger – modtog tilbage i 2021 en advarsel fra en whistleblower i rigmandens virksomhed Carelink.