Frederik Tarp Østensgaard

Den store velfærdskoncern Carelink har forsøgt at lukke munden på en whistleblower og flere ekspertkilder. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle efter at have gennemlæst flere advokatskrivelser fra Carelinks advokat, den profilerede medieadvokat Carlo Siebert Siebert er gået direkte til to ekspertkilder og en whistleblower, som torsdag i sidste uge luftede skarp kritik af Carelink i en artikel i Frihedsbrevet, med en klar opfordring. “Jeg skal venligst opfordre Dem til at tilbagekalde Deres udtalelser til Frihedsbrevet,” lyder en af skrivelserne fra advokaten, der gennem 30 år har specialiseret sig i medieret og injuriesager.

Rigmanden Casper Bøndergaard ansatte en kokainkøbmand til at lede en del af den daglige drift i sin sociale virksomhed Vidar. Samme år som narkohandleren blev ansat i det sociale tilbud, var han involveret i en sag om indsmugling af flere hundrede kilo kokain. Mens han i dag afsoner en straf på otte års fængsel, kravler rigmanden Casper Bøndergaard op ad magtens rangstige. I dag spiller han en central rolle i baglandet hos regeringspartiet Moderaterne. Frihedsbrevet har forelagt artiklens indhold for Casper Bøndergaard, men trods flere henvendelser, er han ikke vendt tilbage.

Velfærdsvirksomheden Carelink – der har tætte bånd til Moderaterne – fik millioner af skattekroner på at teste danskerne under coronakrisen. Men internt var der store uenigheder om virksomhedens teststrategi mellem Carelink-toppen og en whistleblower. Det afslører fortrolige mails, som whistlebloweren – en centralt placeret medarbejder – har delt med Frihedsbrevet. Problematisk og en sag for myndighederne, mener flere eksperter.

Den stenrige velfærdsboss Casper Bøndergaard fik anbragt børn i sit sociale tilbud af sin egen kone, der var socialrådgiver i Slagelse Kommune. Det er ifølge eksperter ulovligt og et klart brud på habilitetsreglerne.  Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at Casper Bøndergaard er dybt filtret ind i Moderaterne og partiets magtfulde pengemand Jens Heimburger.  Mandag dannede en ejendom ejet af Casper Bøndergaard således rammen om et officielt Moderaterne-arrangement.

Alle vidste det – ingen var i tvivl. Det begyndte at lugte af et nyt politisk parti, da Lars Løkke Rasmussen stiftede Foreningen af 8. januar 2021. Men længe ville han ikke selv sige det højt. Han skulle købe sig tid. Offentligheden måtte vente flere måneder med at høre mere om projektet. Faktisk helt til Grundlovsdag den 5. juni 2021, hvor Lars Løkke Rasmussen annoncerede sit nye politiske projekt, som han døbte Moderaterne.  Et nyt parti placeret midt i dansk politik, som ikke længere skulle bero på yderfløjene. Det var hverdagens eksperter, de almindelige danskere. En revolution fra midten, lød skudsmålet af Danmarks nye parti, som officielt blev stiftet præcis et år senere. Men Frihedsbrevet kan nu tilføje et andet lag til fortællingen og tage offentligheden med bag kulissen på det, der udadtil blev brandet som en græsrodsbevægelse, men som indadtil havde helt andre ting for øje: At kanalisere store pengestrømme fra anonyme donorer ind i et kommende politisk parti. Gennem en række interne dokumenter, referater og korrespondancer kan man følge arbejdet med finansieringen – og her var det helt centralt, at holde pengemændene langt væk fra offentlighedens søgelys. 

Jens Heimburgers stræben efter magt var for 25 år siden så voldsom, at det var med til at koste ham en politisk karriere hos Det Konservative Folkeparti.  Men gennem de seneste år har den kontroversielle og driftige erhvervsmand indtaget en central og meget magtfuld rolle i Moderaterne, hvor han har haft en finger med i spillet alle steder. “Det er ham, der styrer Moderaterne,” lyder det fra en central kilde i miljøet omkring partiet. På baggrund af interne dokumenter og samtaler med en lang række kilder afdækker Frihedsbrevet i denne artikel Heimburgers magt hos regeringspartiet og tegner et portræt af Moderaternes edderkop. 

Det var en solstrålehistorie uden lige, da Moderaterne kort tid efter partiets stiftelse tog vælgerne med storm, blev Danmarks tredjestørste parti og nappede 16 mandater ved folketingsvalget i 2022. Med klare politiske dagsordener og en skarp iscenesættelse af partiformand Lars Løkke Rasmussen formåede Moderaterne at få en plads i det gode selskab og skrive sig ind i Danmarkshistorien ved at indtage regeringskontorerne, bare seks måneder efter at partiet – på selveste grundlovsdag den 5. juni 2022– havde set dagens lys. Det har altid blafret i vinden, hvem der støbte det økonomiske fundament bag Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen. Der er skrabet millioner af kroner ind gennem den hemmelighedsfulde erhvervsklub Det Erhvervspolitiske Mødested, der er skabt af en forening med det noget ukarakteristiske navn Foreningen af 8. januar 2021, som lagde kimen til det, der blev til Moderaterne på grundlovsdag 5. juni 2022. Men en praksis om mørklagte regnskaber og skjulte erhvervsfolk i pengeklubben har gjort det umuligt for offentligheden at få indblik i, hvilke donorer der gjorde folketingsdrømmen mulig for Lars Løkke og co. Indtil nu. Frihedsbrevet kan i dag afsløre, hvem der i det skjulte har finansieret Løkkes drøm. Vi kan samtidig beskrive den sammensatte gruppe af erhvervsinteresser og rigmænd, der gennem foreningen har postet penge i partiet – og hvor afgørende erhvervsklubbens midler har været for partiets opstart.

Transportvirksomheden SCT, som har hyret Bergur Løkke Rasmussen som lobbyist, har stævnet en borger fra den nordsjællandske by Kagerup for injurier. Noget de tidligere har truet en folketingspolitiker og ekspert med. Frihedsbrevets podcast Gribbene i Skoven opruller historien og interviewer den lokale betonarbejder, som pludselig blev stævnet for sine kommentarer på Facebook. 

Bergur Løkke Rasmussen (M) sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden og er med i den politiske følgegruppe om byggeriet af Nordsjællands nye supersygehus i Hillerød. Det er også regionsrådet, der skal hjælpe kommunerne med at opspore og kortlægge jordforurening.  Men samtidig rådgiver han den efterhånden skandaleombruste transportgigant SCT Transport, der transporterer jord fra selvsamme hospitalsbyggeri og nu er anklaget for forurening. Et muligt habilitetsproblem, forklarer en ekspert, som opfordrer til, at det kigges efter i sømmene, men det vil regionsrådsmedlemmet ikke “spilde forvaltningens tid” med.

Størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne i landbrugets fonde er indstillet af landbrugslobbyen, der hvert år modtager millioner i støtte fra selv samme fonde. Og det møder nu kritik fra en ekspert, mens Landbrug & Fødevarer mener, at bestyrelsesmedlemmer sagtens kan varetage deres roller i bestyrelsen helt uafhængigt af Landbrug & Fødevarers interesser.