Frederik Tarp Østensgaard

Mens vestlige virksomheder de seneste år har forladt det russiske marked som konsekvens af landets invasion af Ukraine, er historien en helt anden, når det kommer til en mand ved navn Bent Kjærgaard Jensen. Nu kan Frihedsbrevet fortælle om den mystiske danske storbonde, der godt 350 kilometer syd for Moskva har skabt sig et stadigt ekspanderende landbrugsimperium. Til daglig står han i spidsen for et 7.000 hektar stort landbrug med navnet LLC Datsky Bekon – eller oversat til dansk: Dansk Bacon. Ejerkredsen er bestemt ikke hvem som helst.  Udover Bent Kjærgaard Jensen, og hans ejerandel på 7,26 procent, tæller kredsen otte prominente jyske landbrugskonger, hvoraf en af dem er mangemillionæren Jørgen Tørnæs, der i privaten er gift med den tidligere Venstre-minister Ulla Tørnæs.

Lokalpolitikeren Christopher Trung Paulsen (RV) havde besluttet sig. Han så ingen anden udvej end at politianmelde socialrådgiveren Dijana Bøndergaard fra Slagelse Kommune. Han havde læst den ene skandalehistorie efter den anden om socialrådgiveren, der anbragte udsatte børn på bosteder under virksomheden Vidar, der er ejet af Casper Bøndergaard, som er gift med Dijana Bøndergaard. Virksomheden scorede et tocifret millionbeløb, og til sidst blev det for meget for byrådsmedlemmet. Men på de indre linjer mødte han kraftig modstand.

Politikerne i velhaverkommunen Lyngby-Taarbæk nord for København har fået væsentligt færre penge at dele ud under valgkampen. Nu skal kommunen nemlig aflevere over 160 millioner kroner tilbage til dens største uddannelsesinstitution, nemlig Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I tirsdags blev det afgjort i Østre Landsret, at man har opkrævet i alt godt 163 millioner – eller 162.675.641,89 kroner – for meget mellem 2018 og 2025.

Den danske kammeradvokataftale er noget helt, helt særligt. Modellen har været en stor guldkalv for et enkelt privat advokatfirma.  I snart et århundrede har advokathuset Poul Schmith nydt godt af rollen som statens foretrukne advokat og tjent fedt på at have de facto monopol som myndighedernes forlængede juridiske arm.  Men statens brug af kammeradvokaten har i årevis været genstand for kritik.  Alene de seneste seks år har Poul Schmith indkasseret næsten fire milliarder skattekroner for at assistere staten i alverdens juridiske sager. Tilbage i december var der dog meget, der tydede på, at et opgør med aftalen fra 1936 lurede i horisonten, og at den – for Danmarks største advokathus – lukrative aftale snart ville være fortid. SVM-regeringen havde i dens regeringsgrundlag varslet et brud med kammeradvokatordningen, og af den grund blev en ekspertgruppe i juni sidste år sat til at se på mulighederne for at ændre på ordningen. Efter blot få måneder lå en rapport klar med konklusionen:  Afskaf kammeradvokattitlen, nedsæt en regeringsadvokat, og sæt flere juridiske opgaver i udbud, så flere advokater får en del af kagen.  Men knap et år – eller 328 dage for at være præcis – efter at rapporten så dagens lys, er opgøret udeblevet.

Det var en spændingens dag, da de nye – og ikke mindst længe ventede – ejendomsvurderinger efter flere års forsinkelse endelig landede den 12. september 2023, og i omegnen af 1,7 millioner danske boligejere kunne få adgang til den vurdering, der skulle gøre op med de historiske og misvisende værdisættelser. Men det tal, der mødte en stor del af de mange danskere, viste sig at skabe større frustration end afklaring. Vurderingerne var spækket med fejl, og i tusindvis af tilfælde var de mere skæve end de vurderinger, myndighederne havde lovet at rette op på.  Siden har medierne afdækket den ene skøre fortælling efter den anden om vurderinger milevidt fra boligernes egentlige markedsværdi.  Men lige så stor energi, medierne lagde i at grave sagerne om de skæve vurderinger frem, lige så meget energi lagde myndigheden bag de famøse ejendomsvurderinger – Vurderingsstyrelsen – i at forberede sig på det mediestormvejr, der lurede i horisonten. For styrelsen var udmærket klar over, at det, der ventede dem, når først vurderingerne blev offentlige, var hård kost.  Frihedsbrevet kan nu give et indblik i, hvad der skete på de indre linjer, da  Vurderingsstyrelsen rustede sig til at komme under beskydning. Dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, tegner et billede af en rådvild styrelse, der var villig til at kaste millioner efter et værn mod kritik for at få en skandalesag til at tage sig lidt bedre ud.

I et patosfyldt reklamespot fortæller skuespiller Troels Thorsen, der er kendt fra flere film og tv-serier, hvordan hans demente mor ikke længere kan genkende ham. “Kan det virkelig passe, at vi skal vente flere måneder på en udredning?” spørger han i reklamen, der er blevet sendt på TV 2 og sociale medier. Herefter replicerer en varm mandestemme i en speak: “Vidste du, at du har ret til hurtig udredning? Hos Din Patientguide finder du råd og vejledning om dine patientrettigheder.” Reklamen slutter med at opremse telefonnummeret til Din Patientguide, som Danmarks største velfærdskoncern Carelink driver for finanslovsmidler. Der er bare et meget alvorligt problem.  Reklamens budskab er ifølge regionerne så misvisende, at de har slået alarm til Sundhedsstyrelsen. “Indholdet må betragtes som vildledende,” skriver de fem regioner i et fælles brev til Sundhedsstyrelsen.

Flere har kaldt det Danmarks største byggeskandale.  Siden lanceringen af den storstilede Niels Bohr-bygning tilbage i 2013, præcis 100 år efter den danske fysiker præsenterede sin banebrydende atomteori, er meget gået galt. For ikke at sige stort set alt.  Bygningen, der skal huse over 3.000 administrative medarbejdere, forskere og studerende og samle massevis af Københavns Universitets naturfag under samme tag, endte med at gå over tre milliarder kroner over budget. Men ikke nok med det. Prestigebyggeriet blev indviet med hele otte års forsinkelse og blev genstand for en række retlige stridigheder mellem virksomheder, universitetet og staten.   Nu er den endnu engang gal igen, fristes man til at sige. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i Bygningsstyrelsens og Vejdirektoratets udgifter til Poul Schmith for deres brug af topadvokater til at bistå de ansvarlige myndigheder med at afgøre, hvilke dokumenter der skal udleveres til offentligheden, og hvilke der skal holdes hemmelige. Aktindsigten viser, at de to myndigheder har spenderet over fem millioner skattekroner – 5.178.616,22 kroner for at være præcis – og næsten 3.000 timer på bistand på i alt 135 aktindsigtssager siden 2020. 

“Han sagde, han ville være her i god tid, men det er han så ikke,” siger Armin Kavousis forsvarer, få minutter før retsmødet er sat til at starte klokken 9.30. Han rejser sig for at sikre sig, at han er havnet i den rigtige retssal. Eller blot, at hans klient er dukket op.  Det optimistiske ankomstsestimat er nemlig ikke første gang, at Kavousi ikke er til at stole på. Faktisk er det grunden til, at han i dag vil være at finde i retslokale nummer ni – et af de mindste af de 42 slags, der er i Københavns Byret – hvor Frihedsbrevet sidder alene på tilhørerrækken. Kavousi er tiltalt for opløsningsbaseret markedsmanipulation. Eller oversat til uforblommet dansk: Han har løjet, så vandet drev.  Det var nemlig en rosenrød fortælling, han tilbage i 2023 turnerede med om sig selv og ikke mindst den nu hedengangne virksomhed MeeW, da det kun var et øjeblik fra at blive børsnoteret på den svenske børs Spotlight. En ny hjertescanner med den enestående egenskab at afhjælpe stress og gøre livet med ADHD lettere havde gjort MeeW til et velrenommeret firma, som blev kaldt “Mini Google”, påstod Armin Kavousi.

Knapt nåede Moderaterne at gå i luften den 16. januar 2022, før et spørgsmål begyndte at presse sig på. Hvem ville Lars Løkke pege på som statsminister? Sig selv? Jakob Ellemann-Jensen? Søren Pape? Eller måske endda Mette Frederiksen, som i godt et trekvart årti havde været hans hovedmodstander i dansk politik?  Udadtil var ingen udelukket, svarede Løkke på netop det spørgsmål i et længere interview med Weekendavisen tre dage inden lanceringen af partiet: “Det ved jeg simpelthen ikke noget om. En eller anden,” lød det kækt fra Løkke, og selvom han forklarede sit comeback til dansk politik med, at han ikke ikke kunne sidde coronakrisen og Mette Frederiksens "formynderiske" og "egenrådige" ledelsesstil overhørig, ville han ikke udelukke hende.  Men indadtil i partiet var det dog på tegnebrættet at sende Frederiksens statsministerdrømme til tælling. For få dage forinden florerede et udkast til en spinmanual blandt Moderaternes politiske top, som den nuværende kulturminister og på daværende tidspunkt sekretariatsleder i partiet Jakob Engel-Schmidt havde sendt til Lars Løkke i en mail. En spinmanual og mail, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, og som rummer en plan for mediehåndteringen i forbindelse med partiets lancering.  Øverst på side ét i manualen kan man læse, hvem der i hvert fald ikke kunne blive statsminister på Løkkes vagt:

Han slæber et spor af konkurser og skandalesager bag sig.  Nu tyder det på, at sporet bliver i hvert fald én sag længere. Den excentriske og fallerede erhvervsmand Jesper Skovsgaard er på ny hovedpersonen i en højst mærkværdig byggesag om mulig svindel for millioner og ulovligt salg af en lejlighed.