Isak Hüllert

Da Donald J. Trump blev kendt skyldig den 30. maj, reagerede han og hans allierede på forventelig vis. Trumps partifæller sluttede straks op om ham og lancerede en fælles forsvarsstrategi: Bagatellisér domsafsigelsen, og så tvivl om retssystemet. Omdan det juridiske smuds til politisk brændstof.

I torsdags blev Donald J. Trump kendt skyldig i alle 34 anklagepunkter i den såkaldte tys-tys-penge-sag, men det er som bekendt ikke den eneste sag, som ekspræsidenten har haft på nakken – der er yderligere tre, der ikke er afgjort endnu.

På en lun forårsaften i sidste uge steg Donald J. Trump ind i en sort SUV foran Trump Tower og satte kurs mod The Bronx, en bastion i hjertet af en af landets demokratiske højborge. Trump-kampagnen havde arrangeret et vælgermøde i Crotona Park i South Bronx, hvor ekspræsidenten skulle tale på en bakketop. Formålet med arrangementet var at fremhæve Trumps voksende støtte fra minoritetsvælgere og signalere, at hans kampagne har planer om at træde ind i mere uvante territorier i årets valgkamp – både fysisk og rent valgresultatmæssigt.

Der er meget antipati mod præsident Joe Biden for tiden. Han er bagud i flere svingstater og har store udfordringer med demokratiske kernevælgere. I et forsøg på at vinde den tabte støtte tilbage udsender Biden i øjeblikket sin vicepræsident, Kamala Harris, til svingstater for at overbevise yngre vælgere, latinovælgere og sorte vælgere om, at Trump og Det Republikanske Parti er en trussel mod deres “friheder”, som hun har betegnet det på sin turné.

Det sidste præsidentvalg og dets kaotiske efterspil var plaget af konspiratoriske anklager om fusk med stemmesedlerne og manipulering af stemmemaskiner, til trods for at flere genoptællinger og undersøgelser har modbevist påstandene. Men krigen mod valgsystemet – en af demokratiets grundpiller – stoppede ikke efter stormløbet på kongresbygningen den 6. januar 2021, hvor tusindvis af Trump-tilhængere forsøgte at forhindre godkendelsen af Joe Bidens valgsejr.

Spørgsmålet om, hvorvidt vælgerne har det bedre nu end for fire år siden, ser ud til at være forankret i økonomiske overvejelser. Det kan blive et problem for Biden, som indtil videre har haft svært ved at sælge sin økonomiske politik og resultater. Men der er et glimt af håb for ham: Mange vælgere synes godt om hans økonomiske politik og ideer. De hører bare ikke nok om det.

Et af de stærkeste våben i kampen om præsidentembedet er kolde kontanter – penge er nøglen til at aktivere kernevælgere og appellere til tvivlerne. De to kandidater og deres allierede bruger derfor enorme mængder ressourcer på at indsamle mindre donationer fra deres tilhængere og store donationer fra donorer til fundraisingarrangementer i løbet af valgkampen.

I sidste uge var præsident Joe Biden i Pennsylvania for at promovere sin økonomiske politik og interagere med vælgere. Det er tredje gang i år, at han besøger den nordøstlige delstat, som anses for at være den allervigtigste svingstat ved årets præsidentvalg. Hans modkandidat Donald J. Trump var også en tur forbi staten sidste weekend, inden han skulle være i New York, hvor hans første af fire forestående retssager skulle begynde. Og ude foran retssalen fortalte han det fremmødte presseopbud, at han “burde være i Pennsylvania” og føre valgkamp i stedet for at sidde på anklagebænken på Manhattan.

Med mindre end syv måneder til valget i november, er Joe Bidens image nu truet af Israels krig i Gaza, som Biden – en selverklæret zionist – har støttet fuldt op om fra start.

Fortællingen om truslen mod demokratiet er blevet et centralt emne i valgkampen. Det er et af Bidens kerneargumenter for genvalg: Trump er legemliggørelsen af de farer, det politiske system og de demokratiske normer står overfor.