Mathias Blædel

På et lukket rigsmøde i juni blev statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) præsenteret for færøske planer om snarlig løsrivelse, som Frihedsbrevet kunne afdække i juni. Men ingen af Folketingets andre partier er blevet orienteret om indholdet af mødet. Den manglende inddragelse møder skarp kritik. To tidligere topministre ser store udfordringer for Rigsfællesskabet. Det er hjerteblod i Færøerne. Trommerne buldrer på livet løs for løsrivelse. Flere færøske toppolitikere har råt for usødet præsenteret planerne for statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på et lukket rigsmøde den 17. juni ifølge Frihedsbrevets oplysninger.

Moderaternes magtfulde pengemand – velfærdsmillionæren Jens Heimburger – modtog tilbage i 2021 en advarsel fra en whistleblower i rigmandens virksomhed Carelink.

Den store velfærdskoncern Carelink har forsøgt at lukke munden på en whistleblower og flere ekspertkilder. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle efter at have gennemlæst flere advokatskrivelser fra Carelinks advokat, den profilerede medieadvokat Carlo Siebert Siebert er gået direkte til to ekspertkilder og en whistleblower, som torsdag i sidste uge luftede skarp kritik af Carelink i en artikel i Frihedsbrevet, med en klar opfordring. “Jeg skal venligst opfordre Dem til at tilbagekalde Deres udtalelser til Frihedsbrevet,” lyder en af skrivelserne fra advokaten, der gennem 30 år har specialiseret sig i medieret og injuriesager.

Rigmanden Casper Bøndergaard ansatte en kokainkøbmand til at lede en del af den daglige drift i sin sociale virksomhed Vidar. Samme år som narkohandleren blev ansat i det sociale tilbud, var han involveret i en sag om indsmugling af flere hundrede kilo kokain. Mens han i dag afsoner en straf på otte års fængsel, kravler rigmanden Casper Bøndergaard op ad magtens rangstige. I dag spiller han en central rolle i baglandet hos regeringspartiet Moderaterne. Frihedsbrevet har forelagt artiklens indhold for Casper Bøndergaard, men trods flere henvendelser, er han ikke vendt tilbage.

På et lukket topmøde tidligere på ugen blev regeringstoppen præsenteret for konkrete planer for en færøsk løsrivelsesproces. Det kan Frihedsbrevet fortælle efter flere samtaler med toppolitikere fra Færøerne, som bekræfter, at Færøerne har konkrete og snarlige planer om løsrivelse. De vil have Danmark til forhandlingsbordet allerede på den anden side af sommerferien.

Velfærdsvirksomheden Carelink – der har tætte bånd til Moderaterne – fik millioner af skattekroner på at teste danskerne under coronakrisen. Men internt var der store uenigheder om virksomhedens teststrategi mellem Carelink-toppen og en whistleblower. Det afslører fortrolige mails, som whistlebloweren – en centralt placeret medarbejder – har delt med Frihedsbrevet. Problematisk og en sag for myndighederne, mener flere eksperter.

I årtier har Anders Fogh Rasmussen haft et ekstremt varmt og passioneret forhold til USA. Men den tid er forbi. Gennem de seneste måneder har den tidligere NATO-generalsekretær foretaget et hamskifte ved at melde sig som en af de mest USA-kritiske stemmer i Danmark. Skiftet er særdeles markant, fordi der nærmest ikke har været en større fortaler for USA i den offentlige debat i Danmark. Hans forhold til især George W. Bush har haft enorm indflydelse på dansk udenrigspolitik, hvor Danmark under Fogh blev en krigsførende nation.  Foghs gode forhold til Guds eget land har også været tydeligt, idet der er røget amerikanske dollars til hans demokratifond Alliance of Democracies, der blev stiftet i 2017.  Men det er slut nu. USA har lukket for det varme vand ved at trække støtten til fonden, som den amerikanske ambassade i Danmark ellers troligt har støttet i flere år.

ATP prædiker endnu en gang ét, men gør noget andet. I årevis har det nemlig lydt, at pensionskassen vil være bannerfører for en ansvarlig skattepolitik.  Men ATP har alligevel investeret danskernes pensionsmidler side om side med den danske rigmand Hans-Christian Bødker, der har adresse i den schweiziske alpeby Verbier.  Det er foregået i pensionskassens interne kapitalfond, hvor få udvalgte rigmænd har kunnet investere deres formuer sammen med danskernes pensionsmidler under særdeles gode vilkår.  “Der er mange forskellige opfattelser af, hvad ‘skattely’ er, og der findes ikke nogen klar definition,” lyder forsvaret fra ATP.

Hvis man har fulgt med i dansk politik de seneste år, har man ikke kunnet undgå at lægge mærke til Lars Boje Mathiesen. Den indvandrerkritiske politiker har været særdeles dygtig til at markere sig i den offentlige debat, og særligt på Facebook har han et godt tag i vælgerne. Den aarhusianske stemmesluger og fritidsmusiker var en markant profil i Nye Borgerlige – men han forlod partiet i foråret 2023 under et gigantisk og meget velbeskrevet drama.  Kortvarigt var han blevet formand for partiet, men det var han i ikke mere end en måned, før han blev ekskluderet.  Baggrunden var blandt andet et krav om et enormt formandshonorar, som over fire år ville indbringe ham 2,4 millioner kroner.  Frihedsbrevet har tidligere kunnet afdække, hvordan Boje ifølge flere kilder forsøgte at lyve sig til honoraret ved at sige, at han havde opbakning til det i folketingsgruppen.  I dag har Boje stiftet Borgernes Parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget, men skeletterne i skabet fra Lars Boje Mathiesens tid i Nye Borgerlige spøger stadig. Den markante politiker fik nemlig Nye Borgerliges partikasse til at refundere udlæg på 35.848 kroner. Det dækkede blandt andet over undertøj, strømper og en MacBook.

Det kan være svært at forstå. Også for en minister. Milliardtab og fejlslagne investeringer har gjort ATP – som inddriver midler fra samtlige lønmodtagere – til en udskældt og omdiskuteret størrelse. Anderledes ser det ud i en lille, fjern afkrog af hele Danmarks pensionskasse, den interne kapitalfond ATP Private Equity Partners (ATP PEP). Her er der store milliardafkast. Men succesen i datterselskabet koster, og det er de danske lønmodtagere, der tager regningen. For millionerne regner ned over medarbejderne i den interne kapitalfond, der kan grine hele vejen til banken. De kan nemlig få udbetalinger på over 700 millioner kroner i bonusser, som Frihedsbrevet tidligere har afsløret. Det er på trods af, at ATP tidligere har sagt, at det var slut med at udbetale bonusser til de ansatte.