Mathias Blædel

Det var en solstrålehistorie uden lige, da Moderaterne kort tid efter partiets stiftelse tog vælgerne med storm, blev Danmarks tredjestørste parti og nappede 16 mandater ved folketingsvalget i 2022. Med klare politiske dagsordener og en skarp iscenesættelse af partiformand Lars Løkke Rasmussen formåede Moderaterne at få en plads i det gode selskab og skrive sig ind i Danmarkshistorien ved at indtage regeringskontorerne, bare seks måneder efter at partiet – på selveste grundlovsdag den 5. juni 2022– havde set dagens lys. Det har altid blafret i vinden, hvem der støbte det økonomiske fundament bag Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen. Der er skrabet millioner af kroner ind gennem den hemmelighedsfulde erhvervsklub Det Erhvervspolitiske Mødested, der er skabt af en forening med det noget ukarakteristiske navn Foreningen af 8. januar 2021, som lagde kimen til det, der blev til Moderaterne på grundlovsdag 5. juni 2022. Men en praksis om mørklagte regnskaber og skjulte erhvervsfolk i pengeklubben har gjort det umuligt for offentligheden at få indblik i, hvilke donorer der gjorde folketingsdrømmen mulig for Lars Løkke og co. Indtil nu. Frihedsbrevet kan i dag afsløre, hvem der i det skjulte har finansieret Løkkes drøm. Vi kan samtidig beskrive den sammensatte gruppe af erhvervsinteresser og rigmænd, der gennem foreningen har postet penge i partiet – og hvor afgørende erhvervsklubbens midler har været for partiets opstart.

Det er danskerne, der betaler, når en række udvalgte medarbejdere skal hæve millionbonusser i ATP.  ATP hemmeligholder, hvad det koster, fordi det vil være skadeligt for ATP, hvis danskerne skulle få indsigt i, hvad danskerne betaler for millionbonusser. “Det vil skade vores muligheder for at agere som en professionel aktør på et marked, hvor sådanne ting er fortrolige,” lyder det fra ATP-direktør. Hemmelighedskræmmeriet får nu flere politikere til at forlange svar.

Han er ikke meget for det. For det er en varm kartoffel. Men den respekterede Venstre-nestor Christian Mejdahl, der var formand for Folketinget mellem 2003-2007, kan alligevel ikke helt dy sig for at komme med en slet skjult kritik af partifællen Søren Gades dømmekraft.  Partifællen er i vælten for at indtage en opsigtsvækkende dobbeltrolle som formand for Folketinget og formand for Esbjerg Havn på én og samme tid. “Der er ingen tvivl om, hvordan min indstilling er til det. Jeg vil bare ikke ind i den debat,” lyder det afvæbnende svar fra Christian Mejdahl. Christian Mejdahl har tidligere sagt til TV 2, at han kvittede jobbet som formand for BG Bankens Aktionærråd i Løgstør, da han blev formand for Folketinget, fordi “det var reglen”.

Ledelsen i Nye Borgerlige overvejede at politianmelde den ekskluderede formand Lars Boje Mathiesen for at tørre private udgifter af på partiet.  Det viser en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. Som tidligere afdækket i Frihedsbrevet fik Lars Boje Mathiesen dækket en række udgifter til alt fra både undertøj og en MacBook, selvom han havde it-udstyr til rådighed. Forholdene var så alvorlige, at partiet ville orientere ordensmagten om sagen, men man undlod at gøre det for at beskytte partiet, viser den interne redegørelse. 

I marts 2023 blev hele Danmark lukket ind i hjertet af Nye Borgerlige, da der udspillede sig et særdeles dramatisk forløb, som nærmest ikke er set mage til i dansk politik.  Et fjendskab mellem Nye Borgerlige-toppen og partiets formand, Lars Boje Mathiesen, som blev ekskluderet, brød ud i lys lue. Striden bundede i, at Boje ville have penge.  600.000 kroner – direkte fra partikassen – skulle der falde hvert år for at han ville være formand for højrefløjspartiet, lød kravet fra Lars Boje Mathiesen, fremgår det af en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.  Han ville have en uopsigelig fireårig kontrakt, som dermed ville indbringe ham 2,4 millioner kroner ved siden af lønnen som folketingsmedlem og gøre ham til en af de bedst betalte politikere i landet. Sådan gik det som bekendt ikke. Men nu kan Frihedsbrevet afdække, hvilke metoder Lars Boje Mathiesen tog i brug i sit forsøg på at score 2,4 millioner kroner fra partikassen.

Lars Boje Mathiesen fik ifølge fortrolige dokumenter fra Nye Borgerlige sit tidligere parti til at betale for store udgifter til en herretøjsforretning, undertøj og en MacBook. Det viser en intern redegørelse til partiets hovedbestyrelse, hvor det vurderes, at der var tale om private udgifter. Politikeren afviser urent trav.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bliver nu hvirvlet ind i ATP’s møgsag om bonusfest hos en række ATP-ansatte. En eksklusiv gruppe af medarbejdere har optjent bonusser på over 500 millioner kroner for at forvalte lønmodtagernes penge i pensionskassens interne kapitalfond ATP PEP. I dag kan Frihedsbrevet afsløre, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i januar gav Folketinget forkerte oplysninger om lukrative bonusser i ATP. Over for Folketinget har hun nemlig direkte afvist, at der fandtes en bonusordning for de ansatte i kapitalfonden, hvis aflønningsforhold tidligere har vakt stor forargelse. Ifølge ministeren var ordningen blevet afskaffet for flere år siden.  Men det er lodret forkert.  For en række ATP-ansatte optjener stadig store bonusser i kapitalfonden.

Han har bevæget sig i miljøet omkring kapitalfonde i flere årtier. Men Michael Greve kan ikke huske en lignende situation. Han driver kapitalfonden Nordic Investment Opportunities (NIO), der er oppe imod Danmarks obligatoriske pensionskasse ATP.  Dog mener flere eksperter, at ATP tilbyder vilkår, som kan være konkurrenceforvridende. ATP investerer nemlig lønmodtagernes penge side om side med danske milliardærer.  Det sker i den interne kapitalfond ATP Private Equity Partners (ATP PEP), hvor ATP – betinget af at have danskernes tvangsopsparede pensionsmidler i ryggen – kan tilbyde væsentlig mere favorable vilkår for investorerne. “Vi vil gerne konkurrere med andre kommercielle forretninger, men det er staten bare ikke,” siger NIO-direktøren med henvisning til, at ATP har statslige karaktertræk, fordi alle lønmodtagere betaler til pensionskassen.

Mange ting kan se forkerte ud i bagklogskabens ulideligt klare lys. At forgylde pensionskassemedarbejdere med bonusser på op til 500 millioner kroner for at forvalte lønmodtagerens penge er en af dem. Det måtte Danmarks obligatoriske pensionskasse, ATP, sande, da de for fem år siden kæmpede sig gennem en shitstorm for at forklare rimeligheden i bonusaftalerne for ATP’s ansatte. Aftalerne medførte, at der var optjent bonusser på 178 millioner kroner i 2018, og samlet set kunne ATP’s topchefer vente over 500 millioner kroner i bonus, hvoraf størstedelen ville gå til partnerne i ATP’s interne kapitalfond ATP Private Equity Partners (ATP PEP). “Vi sidder og kigger på nogle 10 til 20 år gamle aftaler med nutidens briller. Når vi tager bestik af situationen i dag, er den anderledes,” forklarede Bo Foged i 2020 til Berlingske, hvor han også bekræftede at have sat handling bag ordene ved at have indført et bonusloft 50 millioner kroner. Med andre ord: De gyldne dage med eksorbitante lønfester for lønmodtagernes penge var ovre. Men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at ATP’s guldfugle – en række velbetalte partnere i den interne kapitalfond ATP PEP – alligevel har sikret sig millioner i bonus.  Det er sket i pensionskassens egen kapitalfond ATP Private Equity Partners – også kaldet ATP PEP – der gennem investeringer i fonde og virksomheder skal sikre et solidt afkast til danskernes pensioner.  ATP PEP driver i dag i alt ni fonde, men i 2023 stiftede PEP sin første parallelfond, der for første gang lod private rigmænd investere side om side med danskernes pensionsmidler. Og det er netop i én af de parallelfonde, at ATP's egne medarbejdere kan se frem til en millionbonus.

Der er en lille eksklusiv gruppe af danske rigmænd, som er blevet rigtig godt behandlet af ATP. Mens hele Danmarks obligatoriske pensionskasse har præsteret at tabe flere hundrede milliarder af pensionsformuen de seneste år, så har enkelte velhavere nydt godt af at have ATP’s milliarder i ryggen.  Pensionskassens interne kapitalfond – ATP Private Equity Partners (ATP PEP), der investerer i andre kapitalfonde – er nemlig gået langt for at tiltrække en udvalgt skare af danske rigmænd.  Med ATP’s pensionsmidler i ryggen er de velhavende danskere blevet tilbudt at købe sig ind i en af ATP’s fonde på vilkår, der ifølge branchekilder og eksperter er nærmest umulige at konkurrere med. I mange år har det været en velbevaret forretningshemmelighed, hvad vilkårene indebar – indtil nu. 10 udvalgte investorer – ni selskaber, som blandt er ejet af rigmænd, og fagforeningen Lederne – er blevet lokket med at betale en meget lav pris for at få forvaltet deres penge og samtidig investere side om side med ATP’s milliarder i i ATP-fonden ATP PEP IX B.