Andreas Munk

Andreas Munk er redaktør for undersøgende projekter. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2018. Han har i en årrække været journalist i Ekstra Bladets gravergruppe og været tilrettelægger på flere undersøgende dokumentarer til DR.

Andreasmunk@frihedsbrevet.dk

Tør­rer reg­nin­gen af på dan­sker­ne: DR-direk­tør tager taxa til og fra arbejde

Foto: Lars E. Andreasen/Ritzau Scanpix

Under skandalen om den stærkt omdiskuterede og nu afpublicerede dokumentar 'Grønlands hvide guld' fik DR’s nyhedsdirektør Sandy French kritiske spørgsmål om sit fravær i den journalistiske proces og kvalitetssikring. Fraværende kan man ikke ligefrem beskylde hende for at være i hyrevognene hos Dantaxi.  Her er hun en helt ekstremt flittig og tilstedeværende kunde.  Et godt eksempel på det er en dag i september 2020, hvor Sandy French måtte tage taxa syv gange for at passe sit arbejde.

Kapi­tel 3: Gadens lan­ge skygge

Dette er tredje kapitel af Blekingegadens Akademi: En artikelserie i tre dele om den åndelige genfødsel af den berygtede danske bande, som i revolutionens navn plyndrede Danmark i to årtier og sendte pengene til en terrorgruppe i Mellemøsten – en praksis, som i forlængelse af Gaza-konflikten nu studeres af en ny generation. Hvis du ikke har læst eller lyttet til de første to kapitler, anbefaler vi, at du gør det først.  Artikelserien kan også lyttes som en lydfortælling: Det sidste budskab, Torkil Lauesen sørgede for at levere, da han sad på scenen i baglokalet i Amsterdam i juni, var, at ungdommen er historisk og moralsk forpligtede til at udnytte det “momentum”, som deres antiimperialistiske bevægelse befinder sig i:  “Det næste årti bliver afgørende”, sagde Torkil Lauesen og uddybede: I tre årtier har bevægelsen ligget i dvale, fordi “neoliberalismen” lagde sig som en kapitalistisk og amerikaniseret dyne henover Europa efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning.  Men nu kan bevægelsen endelig vejre morgenluft igen, vurderede den gamle røver. Og spørger man den danske efterretningstjeneste PET, er Torkil Lauesens analyse faktisk ikke helt ved siden af.  Også de vurderer, at den palæstinensiske dagsorden er blevet “genaktiveret”– og at truslen fra venstreekstremister er vokset efter terrorangrebet 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig. “Det er en dagsorden, hvor man samles og mobiliseres omkring konflikten i Mellemøsten og den palæstinensiske sag,” fortæller Michael Hamann, chef for Center for Kommunikation og Strategi i PET.

Afslø­ring: HA-præ­si­dent dybt invol­ve­ret i mil­li­on-renove­ring for Køben­havns Kommune

Nick Carsten Nielsen er præsident for Hells Angels på Fyn. Han var dybt involveret i at renovere havnebadet for Københavns Kommune, kan Frihedsbrevet i dag afsløre. (Foto: Frihedsbrevet)

Præsidenten for en Hells Angels-afdeling på Fyn – toprockeren Nick Carsten Nielsen – har været dybt involveret i en spritny millionrenovering af havnebadet på Islands Brygge. Det dokumenterer billeder, som Frihedsbrevet har taget under byggeriet.  Faktisk har HA-præsidenten ifølge Frihedsbrevets oplysninger fungeret som en form for leder af det kommunale renoveringsprojekt.  Forelagt sagen og Nick Carsten Nielsens status som toprocker oplyser Københavns Kommune, at man ikke har været “bekendt med de her oplyste oplysninger om vedkommende”.

Kapi­tel 2: Æblet og den euro­pæ­i­ske terrorstamme

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Dette er andet kapitel af Blekingegadens Akademi: En artikelserie i tre dele om den åndelige genfødsel af den berygtede danske bande som i revolutionens navn plyndrede Danmark i to årtier og sendte pengene til en terrorgruppe i Mellemøsten – en praksis, som i forlængelse af Gaza-konflikten nu studeres af en ny generation.  Hvis du ikke har læst eller lyttet til det første kapitel, anbefaler vi, at du gør det først. Artikelserien kan også lyttes som en lydfortælling.  Torkil Lauesens masterclass i Amsterdam i juni var rig på detaljer. Men også på udeladelser.  For mens Torkil Lauesen med stolthed i stemmen indførte den nye generation af revolutionære unge i, hvordan Blekingegadebanden med grundighed og stor kreativitet undgik at blive afsløret gennem to årtier, sprang han behændigt over de blodige og mest ekstreme kapitler i fortællingen om banden. Vil man forstå, hvilke erfaringer og idéer, som den nye generation af revolutionære faktisk dyrker, når de hylder Torkil Lauesen, må vi derfor genfortælle historien om ham og Blekingegadebanden med afsæt i alt det, som han ikke selv fortæller.  Historien om den livslange dedikation til PFLP og verdensrevolutionen begynder i en ørken for et halvt århundrede siden. Begyndelsen, Jordan, 1970 Ved en nedlagt militærflyvebase står et dansk par og observerer en palæstinensisk terrorgruppe udføre en gidseltagning af flere end 400 passagerer fra tre forskellige fly, der er plastret til med sprængstoffer.  Synet er ikke noget, den 47-årige Gotfred Appel fra Taastrup eller hans ti år yngre kæreste, Ulla Hauton, forarges eller rystes af.

Kapi­tel 1: Et spø­gel­se rej­ser gen­nem Europa

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Dette er første kapitel af Blekingegadens Akademi: En artikelserie i tre dele om den åndelige genfødsel af den berygtede danske bande som i revolutionens navn plyndrede Danmark i to årtier og sendte pengene til en terrorgruppe i Mellemøsten – en praksis, som i forlængelse af Gaza-konflikten nu studeres af en ny generation.  Artiklen kan også lyttes som en lydfortælling. Undervejs finder du desuden udvalgte, længere klip med skjulte optagelser fra Torkil Lauesens oplæg, som kan lyttes særskilt. Amsterdam, klokken 21.00 Meningen var, at Torkil Lauesens masterclass i lavpraktisk voldsromantik skulle vare to timer, men nu er der gået fire, og den historiske danske forbryder ligner ikke en mand, der har tænkt sig at forlade gerningsstedet frivilligt.  Ikke nu, hvor spotlyset endelig er tændt igen, og slet ikke her, hvor chefideologen fra Blekingegadebanden er meget mere end et fortidslevn: Herinde, i denne højloftede, hvidmalede sal med tykke, blå søjler, er Torkil Lauesen et forbillede for en ny generation af aktivister, der idoliserer bandens handlekraft. Dagens lære er, hvordan fortiden forbindes til nutiden, hvordan Torkil Lauesen forbinder Vietnamkrigen med den aktuelle Gaza-krig og med den anti-imperialistiske bevægelse som sådan.  Pensum består af Lauesens praktiske erfaring med at plyndre sit eget land og smugle penge og våben videre til den palæstinensiske terrorgruppe kaldet Folkefronten til Palæstinas Befrielse i håbet om, at netop de ville føre an i kommunistisk verdensrevolution. PFLP, som terrorgruppens navn forkortes, findes stadig og markerede sig senest ved at deltage i Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023. Det er med afsæt i den historie, at Torkil Lauesen for et øjeblik siden løftede blikket, spejdede ud over de unge aktivister og opfordrede dem til at spørge hinanden: “Fører vores praksis os videre på rette vej?” Kan vi gøre mere eller andet for at “støtte palæstinenserne direkte”? Den moralske opsang, han er blevet bedt om at give, leverer han i et langsommeligt men intenst toneleje uden udsving, siddende på en firkantet scene dækket af et stort, persisk tæppe. Med et rød-hvid-ternet partisanertørklæde hvilende som et sjal over skuldrene, let foroverbøjet ryg, spredte ben, én hånd i lommen og den anden konstant gestikulerende ud i luften.

Ener­gi­net-direk­tør bræn­der pen­ge af på fem­stjer­ne­de hotel­ler – men luksus­vod­ka på bilag er en fejl, påstår han 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Direktøren for det statsejede selskab Energinet, Thomas Egebo, bor igen og igen på ekstravagante luksushoteller, når han rejser ud i verden. Det viser Energinets interne rejseudgifter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Det er ingen hemmelighed, at statens selskaber som regel har stramme rejsebudgetter. Men noget kunne tyde på, at det ikke er gået op for Energinets direktør, Thomas Egebo.  Da han skulle deltage i konferencen Energy Transition Forum i USA i november 2024, foregik flyrejsen nemlig på business class med billetter, der kostede 16.190 kroner.  Turen gik til Washington D.C., og her tilbragte direktøren tre nætter på det femstjernede luksushotel St. Regis, der er kendt for sin italienske renæssancestil og for at have haft besøg af alle amerikanske præsidenter siden dets åbning i 1926. Hans tre overnatninger kostede 13.113 kroner svarende til 4.371 kroner per nat.

Tid­li­ge­re hoved­be­sty­rel­ses­med­lem i Mode­ra­ter­ne: Jeg er 100 pro­cent sik­ker på, at Jon Step­hen­sen fik til­budt en pengeaftale

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det tidligere hovedbestyrelsesmedlem i Moderaterne Carsten Damgaard Møller siger nu til Frihedsbrevet, at han er sikker på, at Jon Stephensen er blevet tilbudt penge i en form for fratrædelsesordning med Moderaterne.  Det skulle være sket under forhandlinger med Jon Stephensen, da man på grund af en række møgsager forsøgte at få Jon Stephensen ud af partiet, men samtidig ville beholde hans mandat.  Lars Løkke Rasmussen har selv udtalt i et gammelt interview offentliggjort af DR i august 2023, at man tilbød Stephensen noget, så han kunne komme godt videre.  Den tidligere profil fra Moderaterne Jeppe Søe fortæller desuden i en skriftlig kommentar til Frihedsbrevet, at han er bekendt med, at Mike Fonseca ikke er den eneste, der har fået sådan et tilbud.  Frihedsbrevet erfarer derudover fra flere kilder, at Jon Stephensen har fortalt, at han fik tilbudt en aftale, som minder om Mike Fonsecas, men det har trods gentagne henvendelser til både Moderaterne og Jon Stephensen været umuligt at få bekræftet.

Løk­ke under lup: Par­ti­er vil under­sø­ge, om andre har fået et Fonseca-tilbud

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Flere partier i Folketinget vil nu have undersøgt, om Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne har tilbudt andre folketingsmedlemmer penge for at nedlægge deres mandat og overdrage det til Moderaterne.  Siden søndag har Moderaterne nægtet at svare på, om det udelukkende har været tilfældet med Mike Fonseca. Tre ud af fire tidligere politikere fra Moderaterne har alle afvist, at de har modtaget et lignende tilbud. Den eneste, der ikke har, er løsgængeren Jon Stephensen.  Da det blev offentligt, at Jon Stephensen havde meldt sig ud af partiet og blev løsgænger, sagde en skuffet Løkke, at man havde gjort det klart over for Jon Stephensen, at man ville bidrage til at “hjælpe ham godt videre”, hvis han forlod Folketinget og overlod sit mandat til Moderaterne.

Var det ude­luk­ken­de Mike Fon­seca, der blev til­budt pen­ge for sit mandat?

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Kan det passe, at Mike Fonseca er den eneste, der har fået tilbudt en pose penge for at overdrage sit mandat til Moderaterne? Spørgsmålet synes indlysende nemt at svare på, men Moderaterne har siden søndag ikke kunnet fremmane et svar.  Særligt når Frihedsbrevet spørger, om løsgængeren Jon Stephensen har fået et tilbud, der minder om Mike Fonsecas, bliver der stille.  “Det har jeg ingen kommentar til,” lyder det fra partisekretær Britt Bager til Frihedsbrevet. Til TV 2 lød det i går, at hun ikke vidste det, fordi det var før hendes tid.  Jon Stephensen nægter også at give en kommentar til Frihedsbrevet.  I et gammelt interview med DR om Jon Stephensen siger Lars Løkke Rasmussen, at man tilbød Jon Stephensen noget, “så han kunne komme godt videre”.

Offer for Trumps spa­rek­niv: USA drop­per støt­te til Fog­hs demokratiprojekt

Foto: Alliances of Democracies

I årtier har Anders Fogh Rasmussen haft et ekstremt varmt og passioneret forhold til USA. Men den tid er forbi. Gennem de seneste måneder har den tidligere NATO-generalsekretær foretaget et hamskifte ved at melde sig som en af de mest USA-kritiske stemmer i Danmark. Skiftet er særdeles markant, fordi der nærmest ikke har været en større fortaler for USA i den offentlige debat i Danmark. Hans forhold til især George W. Bush har haft enorm indflydelse på dansk udenrigspolitik, hvor Danmark under Fogh blev en krigsførende nation.  Foghs gode forhold til Guds eget land har også været tydeligt, idet der er røget amerikanske dollars til hans demokratifond Alliance of Democracies, der blev stiftet i 2017.  Men det er slut nu. USA har lukket for det varme vand ved at trække støtten til fonden, som den amerikanske ambassade i Danmark ellers troligt har støttet i flere år.