Andreas Munk

Danmarks mest berygtede svindler lever igen et liv på første klasse. Det kan Frihedsbrevet afsløre efter at have fulgt hans færden i Marbella i Sydspanien, hvor Stein Bagger kører rundt i en spritny Bentley og holder til i et gigantisk palæ med swimmingpool. Huset ligger i et liebhaverområde med bomme og private vagter, der i døgndrift kører rundt i området for at holde uvedkommende væk. Alligevel er det altså lykkedes Frihedsbrevet at dokumentere, at Bagger øjensynligt igen er kommet til penge, selvom han gik personligt konkurs som følge af en af de største finansskandaler i Danmarkshistorien: sagen om IT Factory. 200 millioner fra konkursboet er stadig forsvundet, og Bagger blev dømt for bedrageri for over 800 millioner kroner. I 2023 kunne Se og Hør bringe billeder i en mærkværdig artikel om den tidligere IT Factory-direktør, der var fotograferet sammen med sin kæreste, Walentina Stocazi, på en restaurant i Marbella. Her lød det, at han nød at komme lidt sydpå for at få sol på kroppen, og det fremgik ikke, at han mere eller mindre opholdt sig permanent på den spanske solkyst, eller i det hele taget levede et liv i sus og dus. Helt generelt har der de senere år været meget få detaljer om Stein Baggers liv på andet end rygtebørsen. I forbindelse med TV 2’s såkaldte dokudrama-serie om Stein Bagger og IT Factory bragte mediet en artikel, hvori hans tidligere livvagt – den kendte eks-rocker Brian Sandberg – var citeret for at sige, at han via bekendte vidste, at Bagger opholdt sig i Spanien. Hvor, hvordan og under hvilke forhold har offentligheden ikke fået fortalt før nu. Se alle billederne og få alle detaljerne om hans nye liv med et medlemskab af Frihedsbrevet.

Efter påståede droner summede over Borris-lejren i september sidste år, og danske soldater skød op i luften, er man i offentligheden blevet efterladt med et billede af, at der ræsede en mystisk sort kassevogn forbi militærlejren i nærmest samme sekund, soldaterne havde trykket på aftrækkeren. Men nu kan Frihedsbrevet tilføje afgørende nyt til historien om den aften, hvor danske soldater affyrede 43 skud mod en formodet drone over den vestjyske militærlejr. I kulissen blev kassevognssporet nemlig afskrevet fra start og ikke tillagt nogen efterforskningsmæssig værdi. Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Et mystisk minkavlerselskab, der er ejet via De Britiske Jomfruøer af en i Danmark ukendt erhvervsprofil fra Hongkong, kæmper en indædt kamp for at få fingrene i de mange millioner, der er på højkant i erstatning til tidligere minkavlere. Men selskabet har mødt store problemer på vejen og måske også været lige lovligt kreativt på vejen derhen, afslører selskabets seneste årsregnskab. Selskabets revisor påpeger faktisk det ene alvorlige forhold efter det andet. Bliv medlem af Frihedsbrevet for at læse hele historien.

Det har længe været noget nær forbudt at have en anden holdning til Ukraine-krigen og truslen fra Rusland end den, regeringen, fremtrædende meningsdannere og såkaldte eksperter har stopfodret den danske befolkning med nærmest uafbrudt i snart fem år. Det så vi igen i denne uge, da forsvarsminister Jeppe Bruus sagde til TV 2, at chefredaktør på forsvarsmediet Olfi, Peter Ernstved Rasmussen, burde trække en lederartikel om Ukraine-krigen tilbage. Ernstveds eneste brøde var, at han havde skrevet noget, som ikke flugtede med regeringens linje. Bruus mente, at artiklen var så “skæv”, at han burde trække den tilbage. Indholdet af Ernstveds artikel er for så vidt fuldstændigt ligegyldigt. Skandalen i denne sag er selvfølgelig, at Jeppe Bruus mener, at en chefredaktør bør trække en leder tilbage, som han er uenig i. Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Man kan vel næppe synke lavere end at berige sig selv på bekostning af socialt udsatte børn og unge. Men disse personer findes der en del af i Danmark, og hvis du skulle være i tvivl, så dyk ned i Frihedsbrevets afdækning gennem halvandet år. Bliv medlem for at læse hele artiklen

Forsvaret var blev taget i en løgn, da offentligheden blev præsenteret for nye og meget opsigtsvækkende oplysninger i dronesagen.  I mangel af bedre ord vil jeg sige, at vi var vidner til en form for flood the zone-strategi.  I ly af løgnen om, at de ikke havde skudt på samme tidspunkt, som et passagerfly passerede militærlejren i Borris, blev vi overdænget med nye og skræmmende informationer fra det store og farlige hybridangreb.  Der var blevet observeret en form for “moderdrone”, og der havde været en decideret biljagt “kort efter” skudafgivelsen, hvor en sort kassevogn var kørt ind på det militære område og forsvundet ud i natten. Kassevognens flugtrute blev præsenteret på et kort, hvor det også var markeret, hvor dronen var. Man kunne altså ikke forstå det på anden måde, end man mente, at der var en sammenhæng.  Efterfølgende fik Forsvaret ros for endelig at fortælle noget, og den skepsis, man hos nogle medier og politikere fornemmede over hele dronesagen, var pludselig forduftet og erstattet af en taknemmelighed over, at de rent faktisk delte oplysninger med offentligheden. Strategien virkede.  Folk virkede overbeviste om, at der måtte være foregået noget. Der var jo gået ren James Bond i den med biljagt og moderdroner. 

Begivenhederne i Borris-lejren i Vestjylland om aftenen den 28. september sidste år var næsten som taget ud af en James Bond-film, hvis man skal tro Forsvarets forklaring. Danske soldater skød 43 gange op i luften mod det, de mener var en drone - og man kunne nærmest høre de hvinende bildæk fra den mystiske kassevogn, der pludselig forlod stedet, og som Forsvaret satte efter i en gedigen biljagt. Det var i hvert fald det indtryk, man kunne være efterladt med efter Forsvarets pressemøde på Kastellet i København den 1. oktober, hvor hærchef Peter Boysen første gang fortalte offentligheden om den mystiske sorte kassevogn, der kunne have relevans til droneobservationerne og de deraf følgende famøse skud, som danske soldater sendte afsted mod himlen. Men der er stadig en lang række ubesvarede spørgsmål i sagen, og nu vil ordfører have forsvarsminister Jeppe Bruus (S) på banen.

Nye oplysninger fra politiet om dronehændelserne i Borris-lejren i september sidste år vækker nu undren på Christiansborg. En mystisk kassevogn drønede hasarderet rundt på Forsvarets område i lejren samme aften, som danske soldater skød 43 skud op i luften – men meget tyder på, at Forsvaret ventede flere timer med at anmelde vognen til politiet. Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Et dansk universitet deltager nu også aktivt i mørklægningen af den efterhånden ekstremt betændte dronesag, der nu kredser om spørgsmålet: Var der rent faktisk fjendtlige droner over Københavns Lufthavn i september sidste år? Og hvad med de efterfølgende hændelser i resten af landet? DTU har efter flere ugers tovtrækkeri med Frihedsbrevet valgt at hemmeligholde alle dokumenter samt korrespondancer, som universitetet har haft med Københavns Lufthavn, efter at den påståede dronesværm lukkede luftrummet over Kastrup.

Københavns Kommune har en socialborgmester, der løber fra sit ansvar. Hun hedder Karina Vestergård Madsen og er fra Enhedslisten. Frihedsbrevet har fredag afdækket en fuldstændig forfærdelig og vanvittig sag på socialområdet, hvor kommunen har svigtet ikke bare lidt, men monumentalt. Og hvad gør Vestergård Madsen? Hun gemmer sig skamløst. Det er en af de mest skræmmende historier, jeg har læst om anbringelsesområdet, og den siger alt om, hvor galt det står til. Københavns Kommune har betalt millioner af skattekroner til folk med kriminelle forbindelser for at tage sig af et meget udsat og kriminalitetstruet barn. Hvordan tror I lige, det er gået? Ja, selvfølgelig fuldstændig forfærdeligt, og drengen er nu i fængsel, fordi han i en stofrus har stukket et andet barn ned.