Andreas Munk

Det er mere end to uger siden, at Danmark blev ramt af sværmende droner over civile lufthavne og militære anlæg.  Men de danske myndigheder virker stadig til at være på bar bund, og danskerne har ikke fået fremlagt et eneste bevis.  Frihedsbrevet gennemgår sagen og kommer med nye oplysninger om Danmarks droneberedskab eller mangel på samme.  Det var en såkaldt “kapabel aktør”, der stod bag, fortalte myndighederne. Hensigten var at vise sig frem, og de sværmede over lufthavne og militære anlæg med både tændte og slukkede lygter. Det var fjendtlige droner, der skulle skræmme os. Aktøren ville os det ondt.  Danmark var ramt af angreb, fortalte statsminister Mette Frederiksen, og justitsminister Peter Hummelgaard sammenlignede hændelserne med tiden efter terrorangrebet 11. september.  Det her var “den nye virkelighed for Danmark,” og det mest alvorlige “risikobillede” siden 2. Verdenskrig, lød det.  Danmark fik hjælp og støtte fra udlandet i forbindelse med det netop afholdte EU-topmøde, og på et pressemøde kunne chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste fortælle, at Rusland fører “hybridkrig mod Danmark og Vesten”.  De dystre meldinger kom i kølvandet på, at der også havde været meldinger om, at droner var observeret i flere andre europæiske lande.  De danske myndigheder anede ikke, hvor dronerne kom fra, eller hvor de fløj hen, og talspersonerne havde svært ved at forklare, hvorfor man ikke havde skudt nogen af dronerne ned. Nu skulle Forsvaret skyde dronerne ned med haglgeværer, kunne TV 2 fortælle.

Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og konen Sólrun har tjent godt til opsparingen ved at leje en lille del af deres hus i Græsted ud.  En lille “lejlighed” på 37 kvadratmeter til knap 8.000 kroner om måneden.    Frihedsbrevet har talt med den enlige buschauffør Claes Hoppe, der sammen med sin hund har boet på Løkkes matrikel i et år. Han fortæller, at Løkke-parret trods gentagne rykkere ikke kunne fremsende en lejekontrakt, og at lejemålet fremstod beskidt med spindelvæv, da han flyttede ind. Ifølge 50-årige Claes Hoppe blev resten af huset udlejet på Airbnb til mestendels udenlandske håndværkere.

DR’s nyhedsdirektør Sandy French virkede særdeles overbevisende i sine svar, da Frihedsbrevet i sommer konfronterede hende og DR med hendes mange taxature til og fra hendes hjem, der ligger under to kilometer fra DR Byen. Der var intet at komme efter, passér gaden. Men pludselig har hun øjensynligt ombestemt sig. Der var alligevel noget at komme efter, har hun nu erkendt, efter DR har haft blandt andre Deloitte til at undersøge hendes taxaforbrug.  Her har revisionskæmpen konkluderet, at turene til og fra hjemmet er imod DR’s retningslinjer, og at der er en række taxaudgifter, “hvor det ikke er dokumenteret, at disse har en jobmæssig begrundelse”.  Altså direkte i modstrid med, hvad Sandy French tidligere har forklaret, og som altså nu har fået hende til at tilbagebetale 16.000 kroner.

Flere politikere kritiserer nu myndighederne og Københavns Lufthavn i skarpe vendinger for  ikke at købe et droneradarsystem, som efter alt at dømme kunne have sporet dronerne over lufthavnen mandag aften.  Kritikken kommer, efter at Frihedsbrevets tirsdag kunne afsløre, at Københavns Lufthavn sammen med flere myndighedsaktører blev tilbudt at købe et droneradarsystem for få måneder siden. Men der blev takket nej. Forklaringen skal ifølge radargiganten Weibel Scientifics direktør findes i, at der var tvivl om, hvem der skulle betale for systemet, og derfor løb dialogen ud i sandet.

Er Danmark rustet til provokationer og angreb mod vores kritiske infrastruktur, som vi fik en smagsprøve på mandag aften, da få sværmende droner holdt Københavns Lufthavn lukket i flere timer?  Flere kritikere har allerede meldt sig på banen og undret sig over, hvordan de danske myndigheder agerede, og panderynkerne vil formentlig kun blive dybere, som dagene går.  Nu fortæller direktøren fra den højt respekterede forsvarsvirksomhed Weibel Scientific, der har udviklet radarsystemer designet til at opdage droner på op til 40 kilometers afstand, at man har været i dialog med flere aktører om et sådant radarsystem til Københavns Lufthavn – men her blev der takket nej. “Jeg tror, at det strandede med, hvem der havde budgettet, og hvem der egentlig skulle investere i det," forklarer Peter Røpke, direktør i Weibel Scientific.  Han ønsker ikke at blive konkret om, hvem der var med til disse møder og en del af dialogen, men han bekræfter, at Københavns Lufthavn var en af “aktørerne”.

Den ukrainske dykker Volodymyr Zhuravlev, der er internationalt efterlyst for Nord Stream-sabotagen, er jævnligt i kontakt med sin kone. 

Der er en række krav, man som forening skal leve op til, hvis man skal betegnes som folkeoplysende.  For eksempel skal foreningens hovedaktiviteter være folkeoplysende. For at en aktivitet kan betegnes som dét, skal den foregå i fællesskab med andre medlemmer, og så skal der være en fælles læring.  Dernæst skal foreningen være åben for alle, der tilslutter sig dens formål.  Så skal der være mindst fem medlemmer. Og derudover skal den være demokratisk opbygget. Hvad der til gengæld ikke stilles krav til, for at en forening kan betegnes som værende folkeoplysende og dermed modtage økonomisk støtte fra sin tilhørende kommune, er, hvorvidt denne eksempelvis sælger merchandise med støtte til en terrororganisation.   Og det kan foreningen Internationalt Forum nyde godt af. Hvert år modtager den selverklærede solidaritetsorganisation nemlig støtte fra Københavns Kommune, hvilket er blevet til 1.139.482 kroner siden 2015.

Villaggio La Pescaccia, 3. september, 2025 kl. 22.30 Jeg sidder på dækket ved min flydende hytte i et feriecenter en halv times kørsel fra den italienske badeby Rimini. Ved siden af mig bobler en jacuzzi. Vandet lyser op i en markant skriggrøn farve.  Det blev tændt som noget af det første, da en ekstremt imødekommende mand fra hotelpersonalet skulle vise mig min booking: En “floating suite”, der er en ud af fem flydende hytter på feriecentrets sø, som jeg hurtigt konkluderer med mig selv må være kunstig. “Det er 38 grader,” siger han og viser mig med et grin, hvordan jeg ændrer lyset fra grøn til rød til blå. Men jeg er her ikke for at bade i den lille og lidt sørgelige jacuzzi. For skråt over for min flydende hytte, inde på søens bred, ligger luksustelt nummer 39. Nu bor der nye gæster, fortæller han, men for præcis to uger siden var teltet med to dobbeltsenge, et lille køkken, hems og terrasse med udsigt til søen scene for en storstilet politiaktion, hvor den 49-årige ukrainer Serhii Kuznietsov blev anholdt. Italieneren, der også er bartender på hotellet, hvilket kan mærkes på hans humør, var vidne til aktionen. Han fortæller, at den var udført med stor professionalisme, og at politiet var rullet op på en lille vej tæt på luksusteltet, inden de gik i aktion. Målet for aktionen havde ikke påkaldt ham den store opmærksomhed inden, men han havde vistnok serveret ham kaffe.  Ukrainere var der som sådan ikke noget unormalt ved, fortæller han. Her på stedet var man især inden krigen i Ukraine vant til at få besøg af slavere. “Der kom mange, men ikke mere,” siger han.  Serhii Kuznietsov ankom den 19. august i sin Toyota Land Cruiser med ukrainske nummerplader til det afsides beliggende trestjernede feriecenter, der råder over en sø, tre pools samt jacuzzi tilhørende alle værelser, hytter på vand og land og luksustelte.  Hvad Serhii Kuznietsov formentlig ikke vidste, da han trådte ind på stedet for at feriere med sin kone og to børn på ni og fem, var, at tysk politi den 18. august 2025 – altså blot to dage før hans anholdelse – havde udstedt en europæisk arrestordre på ham, der udløste en alarm, efter at han ligesom jeg skulle aflevere pas i receptionen: “Den sigtede Serhii Kuznietsov er stærkt mistænkt for, sammen med andre medgerningsmænd og på grundlag af en forud fælles udarbejdet plan, senest den 8. september 2022 i havnen i Wiek på Rügen at være gået om bord på sejlyachten ‘Andromeda’,” står der i arrestordren, der fortsætter: “og efterfølgende, i arbejdsdelt udførelse, nordøst og sydøst for øen Bornholm at have anbragt mindst fire sprængladninger, hver på 14 til 27 kilogram, bestående af en blanding af hexogen (RDX) og oktogen (HMX) med tidsudløsere, på de der på cirka 70 til 80 meters dybde på havbunden forløbende rørledninger til gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2”.

Under skandalen om den stærkt omdiskuterede og nu afpublicerede dokumentar 'Grønlands hvide guld' fik DR’s nyhedsdirektør Sandy French kritiske spørgsmål om sit fravær i den journalistiske proces og kvalitetssikring. Fraværende kan man ikke ligefrem beskylde hende for at være i hyrevognene hos Dantaxi.  Her er hun en helt ekstremt flittig og tilstedeværende kunde.  Et godt eksempel på det er en dag i september 2020, hvor Sandy French måtte tage taxa syv gange for at passe sit arbejde.

Dette er tredje kapitel af Blekingegadens Akademi: En artikelserie i tre dele om den åndelige genfødsel af den berygtede danske bande, som i revolutionens navn plyndrede Danmark i to årtier og sendte pengene til en terrorgruppe i Mellemøsten – en praksis, som i forlængelse af Gaza-konflikten nu studeres af en ny generation. Hvis du ikke har læst eller lyttet til de første to kapitler, anbefaler vi, at du gør det først.  Artikelserien kan også lyttes som en lydfortælling: Det sidste budskab, Torkil Lauesen sørgede for at levere, da han sad på scenen i baglokalet i Amsterdam i juni, var, at ungdommen er historisk og moralsk forpligtede til at udnytte det “momentum”, som deres antiimperialistiske bevægelse befinder sig i:  “Det næste årti bliver afgørende”, sagde Torkil Lauesen og uddybede: I tre årtier har bevægelsen ligget i dvale, fordi “neoliberalismen” lagde sig som en kapitalistisk og amerikaniseret dyne henover Europa efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning.  Men nu kan bevægelsen endelig vejre morgenluft igen, vurderede den gamle røver. Og spørger man den danske efterretningstjeneste PET, er Torkil Lauesens analyse faktisk ikke helt ved siden af.  Også de vurderer, at den palæstinensiske dagsorden er blevet “genaktiveret”– og at truslen fra venstreekstremister er vokset efter terrorangrebet 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig. “Det er en dagsorden, hvor man samles og mobiliseres omkring konflikten i Mellemøsten og den palæstinensiske sag,” fortæller Michael Hamann, chef for Center for Kommunikation og Strategi i PET.