Andreas Munk

Andreas Munk er Frihedsbrevets redaktionschef. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2018. Han har i en årrække været journalist i Ekstra Bladets gravergruppe og været tilrettelægger på flere undersøgende dokumentarer til DR.

Andreasmunk@frihedsbrevet.dk

Bizar ord­veks­ling mel­lem kendt jour­na­list og Lars Find­sen cite­ret i refe­rat fra hem­me­ligt rets­mø­de: Ta’ den kjo­le af

Den tidligere spionchef Lars Findsen afgav i februar 2022 en forklaring i Østre Landsret bag dobbelt lukkede døre, som offentligheden nu har fået indblik i, hvor særligt Findsens relation til journalisten Simon Andersen har spillet en rolle. Findsen har nemlig forklaret, at han har brugt Simon Andersen “operativt” i flere sammenhænge. Nu kan Frihedsbrevet bringe en ny passage fra retsbogen, som føjer til mystikken om den tætte relation mellem de to.

Vel­kom­men til Nepo­ti­stisk Fol­ke­par­ti

Dansk Folkepartis moder Pia Kjærsgaard er en af de mest indflydelsesrige personer i dansk politik gennem de sidste tre årtier.  Men det ville mildt sagt være en overdrivelse at sige, at hendes søn har samme politiske talent.  Det er der jo ingen skam i, for Pia Kjærsgaard er som antydet uden tvivl en af de dygtigste, vi har haft.  Alligevel har hendes søn, Troels Gamst, de seneste år fået en mere og mere fremtrædende rolle i Dansk Folkeparti. Ikke som politiker, naturligvis, men som vellønnet seniorkonsulent i partiets politiske sekretariat. 

Løk­kes bode­ga-diplo­ma­ti

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi kunne ikke stille med nogen bedre, lød det fra mange sider. Hvis der var nogen, der kunne få styr på situationen, var det naturligvis Løkke.  Den storrygende, danske udenrigsminister, der blev snydt af en brandmand fra Køge med en skoleelev som kæreste, skulle flankeret af den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, nu snyde Det Hvide Hus. Med pibe, fistbumps og cigaretter virkede det da også til, at der var noget at fejre for Rigsfællesskabet. Da mødet med J.D. Vance og Marco Rubio var overstået, kunne de med lettelse berette, at man havde nedsat en arbejdsgruppe på højt niveau.  “A high level working group.” For os i kongeriget ved vi godt, hvad formålet med sådan nogle arbejdsgrupper er, og for en gangs skyld så det faktisk ud til at have et ædelt formål.  Men jeg gad godt se tossen i Det Hvide Hus i hovedet, hvis Rubio og Vance rent faktisk har aflagt rapport til den amerikanske præsident og meddelt, at man har besluttet at nedsætte en sådan “high level working group”.  Jeg forestiller mig ikke, at Trump i modsætning til danske politikere er superbegejstret for arbejdsgrupper. Men der skal omvendt lyde en applaus til de diplomater fra kongeriget, som har fået sneget den Trump-agtige passage ind om, at arbejdsgruppen skulle være “high level”. 

Den dan­ske Novo-syge

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I Danmark hersker der en form for Novo Nordisk-syge. En hidtil nærmest ubeskrevet sygdom, som der kun er fundet forekomster af her i landet.  Symptomerne kan være svære at få øje på, men det mest fremtrædende symptom er, at man simpelthen mister sin sunde fornuft og evne til at tænke klart.  Dertil kommer en snert af storhedsvanvid, som patienter med Novo Nordisk-syge deler med direktøren for virksomheden, den er opkaldt efter. Men ulig Mike Doustdar risikerer man dog ikke at omtale sig selv i tredjeperson.

Vores rege­ring behand­ler os som børn, der ikke kan tåle sand­he­den

(Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix)

Mette Frederiksen har som dansk statsminister utvivlsomt sat et solidt aftryk på den moderne Danmarkshistorie. Først med corona, mink og med dertilhørende gentagne anklager om magtfuldkommenhed.  Men så gjorde hun det, som al logik tilsiger, at en magtfuldkommen statsleder ikke ville gøre: Hun delte ud af magtens kage til sine politiske modstandere, der byttede principper ud med ministerbiler. Med Ukraine-krigen stod Europa og Danmark dog også i den farligste situation i nyere tid. Der var brug for ro og brede politiske samarbejder hen over midten med ansvarlige politikere på begge sider af fløjene, lød det.  De irriterende og populistiske yderfløjspartier skulle skæres væk, og magten skulle ledes og fordeles fra “arbejdsfællesskabet” i SVM-regeringen. Den politiske debat var præget af manglende nuancer og alt for sort-hvide forestillinger om tingenes tilstand, måtte man forstå.  SVM-regeringen skulle være en form for “sandhedsregering”, hvor man ikke skulle bruge tid på al den mudderkastning, som den politiske debat ellers var plaget af.

Fuld gang i has­hhand­len – ban­der­ne spø­ger sta­dig i Pus­her Stre­et

(Foto: Kristian Tuxen Ladegaard Berg/SIPA/Ritzau Scanpix)

Det store opgør med banderne “Banderne og den organiserede hashhandel er revet op og smidt væk sammen med brostenene.”  Sådan sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) i november, da han overrakte Den Kriminalpræventive Pris til Christiania og de myndigheder, som havde samarbejdet om at få bugt med den organiserede hashhandel og banderne på Christiania. Men selvom brostenene er væk, spøger banderne stadig på Christiania.

Når Søren Orbán taber, er det en glæ­dens dag for den frie pres­se

Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Søren Pind er en farlig mand.  Hans mange udfald mod den danske presse er de seneste år blevet så vanvittige, at det er ufatteligt, at der stadig er nogen, der tager ham seriøst.  Han opfører sig som en rabiat talsmand for en gruppe magtfulde mennesker i Danmark, der påstår, at de skam går ind for en fri presse, men hvor sandheden er, at de ønsker den frie presse hen, hvor peberet gror. Kontrolleret, bundet og bange, som man ser det i de totalitære regimer, disse mennesker ellers påstår at foragte.

I fængs­let beslut­te­de ‘Tupac’ sig for at dra­ge i krig: Sådan blev han sik­ker­heds­god­kendt

Foto: Privat

En narkodom sendte rockerlærlingen Jesper Steenberg Larsen – alias Tupac – bag tremmer i Sdr. Omme Statsfængsel, hvor han besluttede sig for at drage i krig for Danmark mod Taliban. Men hvordan blev han som prøveløsladt med forbindelser til Hells Angels sikkerhedsgodkendt til en officiel mission? Tidligere chef for Jægerkorpset fortæller, at PET bad om et møde med Jesper Steenberg Larsen, inden han blev udsendt.

Der­for skal du høre histo­ri­en om “Tupac”

På Frihedsbrevet får du historier, som du vil få svært ved at finde andre steder. Det synes jeg i al beskedenhed, at vi beviser igen og igen og uge efter uge. Et godt eksempel er vores nye podcast I krig med HA. Første afsnit af serien udkom i mandags, og den er blevet taget ekstremt godt imod.  Podcastserien handler om krigsveteranen Jesper Steenberg Larsen, der ikke bare har været udsendt til Afghanistan ad to omgange. Han havde samtidig tætte forbindelser til rockerklubben Hells Angels, for hvem han havde bestyret en hashklub i hjertet af Viborg. I rockermiljøet var Jesper kendt under navnet “Tupac”, og de danske efterretningstjenester vidste udemærket godt, at han havde disse forbindelser.

Fra rock­er­mil­jø­et til krig i Afg­ha­ni­stan: Her er histo­ri­en om “Tupac”

Lars Løkke Rasmussen besøgte ISAF9, hvor Jesper Steenberg Larsen (til højre) var med i 2010. (Foto: Privatfoto)

Jesper Steenberg Larsen var kendt som “Tupac” i den kriminelle underverden, hvor han var højre hånd for en Hells Angels-rocker. Men Danmark sendte ham til Afghanistan for at kæmpe mod Taliban trods bånd til flere HA-toprockere. I dag føler krigsveteranen sig svigtet af myndighederne, som han beskylder for at placere ham i livsfare ved at sende ham i krig med en bagtanke om at gøre ham til meddeler i rockermiljøet. Hør med i Frihedsbrevets nye podcast I krig med HA, hvor vi afdækker “Tupacs” rejse fra underverdenen til at tage imod fhv. statsminister Lars Løkke Rasmussen i Helmand-provisen.