Christina Lagoni

Forventningens glæde over aktivisten Tommy Robinsons march for frihed, ytringsfrihed og “forening” af det britiske kongerige denne lørdag i London kan både mærkes, høres og duftes foran pubben Fire Station på Waterloo Road. Herfra skal de første skridt tages lidt over middag. Mange har allerede været i gang i en halv sixpacks tid, flere tripper rastløst rundt, flager febrilsk med Sankt Georgskorset, Union Jack og hjemmelavede bannere og finder flere melodier til at betone, hvor stor en “wanker”, de mener, at den britiske premierminister Keir Starmer er.  Mere begejstret er man for den omstridte polske MEP’er, Dominik Tarczyński, som tre vagter må eskortere forbi hans meget ivrige britiske fanskare.  Også danske Morten Messerschmidt kommer listende og glider ubesværet igennem, kun bevogtet af sin Dot under armen. Som han kommer slentrende der, nonchalant med sin mobil til øret, bølget blondt hår, mørk jakke og pæne sko, ligner han jo faktisk en af the bad guys; altså den pæne elites mand.

Der er en række krav, man som forening skal leve op til, hvis man skal betegnes som folkeoplysende.  For eksempel skal foreningens hovedaktiviteter være folkeoplysende. For at en aktivitet kan betegnes som dét, skal den foregå i fællesskab med andre medlemmer, og så skal der være en fælles læring.  Dernæst skal foreningen være åben for alle, der tilslutter sig dens formål.  Så skal der være mindst fem medlemmer. Og derudover skal den være demokratisk opbygget. Hvad der til gengæld ikke stilles krav til, for at en forening kan betegnes som værende folkeoplysende og dermed modtage økonomisk støtte fra sin tilhørende kommune, er, hvorvidt denne eksempelvis sælger merchandise med støtte til en terrororganisation.   Og det kan foreningen Internationalt Forum nyde godt af. Hvert år modtager den selverklærede solidaritetsorganisation nemlig støtte fra Københavns Kommune, hvilket er blevet til 1.139.482 kroner siden 2015.

Mordet på Charlie Kirk har antændt sorg og forargelse verden over. Men også en hævntørst i visse kredse, som kun er vokset time for time. Vreden sitrede på det sociale medie X og blandt republikanere i Washington og spredte sig hurtigt som en steppebrand.  Sent fredag eftermiddag dansk tid meddelte Utahs guvernør, at en mistænkt er blevet pågrebet. Tyler Robinson, en 22-årig mand, som ifølge efterforskere havde udtrykt antifascistiske holdninger og foragt for Charlie Kirk.  Alligevel var ledende skikkelser med millioner af følgere hurtige til at pege fingre, allerede inden et motiv eller en gerningsperson var kendt. “Venstrefløjen er mordernes parti,” lød Elon Musks reaktion lige efter attentatet. “Vi må have jernhård beslutsomhed,” udtalte Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon i sit podcast-program War Room og tilføjede:  “Charlie Kirk er et krigsof­fer. Vi er i krig i dette land. Det er vi.” “DET HER ER KRIG,” skrev den højreorienterede provokatør med kaldenavnet “Libs of Tik Tok” på X, der har 4,4 millioner følgere. Præsidenten selv var også klar i mælet, da han adresserede amerikanerne i en fire minutter lang video:  “I årevis har folk på den ekstreme venstrefløj sammenlignet fantastiske amerikanere som Charlie med nazister og verdens værste massemordere. Det er denne retorik, der er direkte ansvarlig for den terrorisme, vi har oplevet i dag”, sagde Trump.  Jonathan Keeperman, en kontroversiel skikkelse fra højrefløjen, slog fast, at “intet er udelukket. Det er sådan, jeg har det. Det er sådan, jeg har det lige nu. Intet er udelukket. Vi kan ikke have et land som dette,” og satte dermed rammerne for, hvad han mente en eventuel straf eller hævnaktion skulle indebære.  Og det er bare et mikroskopisk udvalg af den strøm af gængældelseslystne holdninger og forudsigelser om krigeriske tilstande, som deles og hyldes af titusindvis af amerikanere.

“Han sagde, han ville være her i god tid, men det er han så ikke,” siger Armin Kavousis forsvarer, få minutter før retsmødet er sat til at starte klokken 9.30. Han rejser sig for at sikre sig, at han er havnet i den rigtige retssal. Eller blot, at hans klient er dukket op.  Det optimistiske ankomstsestimat er nemlig ikke første gang, at Kavousi ikke er til at stole på. Faktisk er det grunden til, at han i dag vil være at finde i retslokale nummer ni – et af de mindste af de 42 slags, der er i Københavns Byret – hvor Frihedsbrevet sidder alene på tilhørerrækken. Kavousi er tiltalt for opløsningsbaseret markedsmanipulation. Eller oversat til uforblommet dansk: Han har løjet, så vandet drev.  Det var nemlig en rosenrød fortælling, han tilbage i 2023 turnerede med om sig selv og ikke mindst den nu hedengangne virksomhed MeeW, da det kun var et øjeblik fra at blive børsnoteret på den svenske børs Spotlight. En ny hjertescanner med den enestående egenskab at afhjælpe stress og gøre livet med ADHD lettere havde gjort MeeW til et velrenommeret firma, som blev kaldt “Mini Google”, påstod Armin Kavousi.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Robert English, der er historiker, forfatter og professor i internationale forhold på University of Southern California. Han er ekspert i det moderne Central- og Østeuropa samt i det tidligere Sovjetunionen og Rusland.  English arbejder i øjeblikket på et studie af russisk identitet med udgangspunkt i Ruslands forhold til Serbien.  I begyndelsen af sin karriere i 1980’erne var Robert English under præsident Reagan ansat i først det amerikanske forsvarsministerium og dernæst i Komiteen for National Sikkerhed, hvorpå han valgte en akademisk levevej. Baggrunden for vores snak var en meningsmåling, English sidste år gennemførte i fire centraleuropæiske lande, Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet om holdninger til krigen i Ukraine. I strid med den officielle vestlige fortælling viser det sig, at de fleste i de lande i dag er tættere på Ungarns kontroversielle leder, Viktor Orbán, end på lederne af EU og NATO i Bruxelles, og Ukraine og præsident Zelenskyj er i stigende grad genstand for kritik. Robert English har gennem årtier rejst i Centraleuropa og på Balkan. Som ung studerende i USA tilbragte han et semester ved Zagreb Universitet i Kroatien, hvor han også har sine rødder, da hans mor er halv slovener, halv kroat. Siden har han med jævne mellemrum besøgt regionen, talt med folk og studeret landene professionelt. Politiske milepæle som oprøret i Østtyskland i 1953, Ungarn 1956, Tjekkoslovakiet 1968 og Solidaritet i Polen i 1980 og 1981 har fyldt meget. Alt sammen oprør, der i sidste ende var rettet mod den socialistiske lejrs centrum i Moskva. Robert English har også interesseret sig for, hvad der er sket i Centraleuropa under krigen i Ukraine, og for et par år siden begyndte han at notere en afstand mellem, hvad han hørte i samtaler med lokale folk i lande som Polen og Tjekkiet, og det han læste i den lokale presse på den ene side, og så de synspunkter, der som en homogen lind strøm flød gennem vestlige medier, tænketanke og meningsmålinger. English siger: “Den absolutte opbakning til Ukraine, snakken om solidaritet og hjælp til flygtninge, som var tydelig i krigens første år, havde ændret sig. Det samme havde synet på EU og NATO. Almindelige mennesker sagde noget andet til mig, end det man kunne læse i vestlige medier. Der var en stigende utilfredshed, især fordi krigen i de lande havde store økonomiske konsekvenser, og fordi de ikke er så rige.”

Samsam havde knap nok vundet anerkendelse som agent i Højesteret, før der dumpede et advokatbrev ind på Politiets Efterretningstjenestes hovedkvarter i Søborg. Nu vil Morten Storm nemlig også have statslig anerkendelse for at have været agent. Ifølge ham infiltrerede han Al-Qaeda i fem år for PET og var blandt andet med til at få Al-Qaedas næstkommanderende Anwar Al-Awlaki dræbt ved et droneangreb i Yemen. “Vil PET ikke af sig selv anerkende mig – selv efter at have fået brevet – så må vi jo tage retslige skridt,” siger Morten Storm til Frihedsbrevet.

Charlie Kirk, en indflydelsesrig højrefløjsaktivist og tæt allieret med USA’s præsident, døde onsdag, efter at han blev skudt i halsen under et debatarrangement på et universitet i Utah.  De forfærdende billeder blev transmitteret verden over på sociale medier og sendte chokbølger gennem det amerikanske samfund.  Tusindvis af unge var samlet udenfor på Utah Valley Universitys campus for at høre ham debattere med studerende om alt fra transkønnede og immigration til udenrigspolitik ved et af hans famøse Prove Me Wrong-arrangementer, som den 31-årige politiske kommentator gjorde en levevej ud af. Frihedsbrevet har talt med flere personer, som har været tilknyttet Charlie Kirks konservative ungdomsorganisation Turning Point USA. En organisation, han startede som 18-årig, og som har spillet en enorm rolle i Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus. Det seneste årti er den vokset til at blive en større bevægelse, der har forandret den amerikanske højrefløj og konverteret tusindvis af unge amerikanere til Trump-lejren.

Igennem flere år er udsatte børn og unge blevet anbragt i et hus på Bågø. Senest har en 13-årig psykisk syg pige i næsten ni måneder været anbragt i huset, der drives af velfærdsmastodonten Carelink.  Mens pigen var i Carelinks varetægt, stak hun flere gange af fra øen, hvor hun blev udnyttet seksuelt. Det er Næstved Kommune, der står bag anbringelsen, der varede fra november til juli i år og kostede 2,5 millioner skattekroner. Penge, der endte hos Carelink.  Nu viser det sig, at anbringelsen af den mindreårige pige ifølge en ekspert var ulovlig.  I et svar til Frihedsbrevet erkender Næstved Kommune, “at den anvendte lovhjemmel”, som den 13-årige pige var anbragt efter, ikke er hensigtsmæssigt ift. den konkrete sag.”

Sammen med en blandet landhandel af blåt godtfolk tilbragte jeg min lørdag i en mørk messehal i udkanten af Fredericia; en overvejende socialdemokratisk by – faktisk fik de fire blå partiformænd, der er samlet her i dag, blot 24,9 procent af de stemmer, Fredericias borgere havde at uddele ved Folketingsvalget i 2022. Men Fredericia er et knudepunkt, rent trafikalt, og det er her Mona Juul (K), Inger Støjberg (DD), Alex Vanopslagh (LA) og Morten Messerschmidt (DF) har valgt, at de vil holde den første, og måske eneste, udgave af det arrangement, de har valgt at kalde Borgerligt Konvent. De fire partiledere har nemlig oprettet en borgerlig supergruppe, der går under navnet Borgerligt Fundament, og foruden at holde dagens arrangement i Messe C har de også skrevet en række fælles kroniker, holdt fælles blå 1. maj og fremsat fælles beslutningsforeslag i Folketinget. Som led i dagens arrangement er de sågar kommet med et udspil om 50 forandringer, de vil foretage i løbet af de første 100 dage i en eventuel kommende blå regerings levetid. Flere af forslagene handler direkte om Mette Frederiksen og den nuværende regering, herunder at bededagen skal tilbage, og koranloven skal væk. Borgerligt Fundaments eksistensberettigelse er at kunne gøre fælles ting som dette. Og hvorfor skal man gøre fælles ting som dette, jamen, det skal man for at vise vælgerne, at der er et alternativ til en Mette Frederiksen-ledet regering. Det er det, de repræsenterer. Det er det, der er gruppens egentlige primus motor; at ikke være Mette Frederiksen.  Og tre af de fire partier har da også udelukket at gå i regering med Socialdemokratiet. Den eneste, der står uden for det spørgsmål og dermed står bag en begyndende revne i lakken, er Konservatives Mona Juul, der står fast på sin ret til ikke at udelukke noget. Sværere er spørgsmålet om udenrigsministeren og Moderaterne-formanden, Lars Løkke Rasmussen, der ifølge Epinions popularitetsmåling er den mest upopulære minister overhovedet; 57 procent af de adspurgte danskere svarede, at de har et negativt syn på ham. Noget, de deler med Morten Messerschmidt, der kategorisk har afvist at ville indgå i en regering med den tidligere statsminister. De tre andre er dog mere vævende i deres svar om, hvorvidt de vil være villige til at bruge hans mandater, skulle de få brug for dette, hvilket de nuværende meningsmålinger tyder på, at de muligvis vil. Mens Mette Frederiksen er en anelse mere populær, er hun bestemt heller ikke en publikumsfavorit. 45 procent er negativt stemt over for hende.  Ser man på tallene, virker det ikke ligefrem som en dårlig ide at stille sig i position som alternativet til disse upopulære skikkelser. Så er spørgsmålet nærmere, om det er bæredygtigt.  Og det er det, de vil forsøge at vise, at det er ved at holde et fælles arrangement en lørdag i Fredericia. Ved ankomst til Messe C i Fredericia mødes man først af et billboard, der byder velkommen fra de fire partiledere. Motivet forestiller dem photoshoppet ind foran en collage af nogle danske ting såsom Den Lille Havfrue, Nyhavn, Dannebrog, et træ og et frimærke. Som en skygge over parkeringspladsen hænger en kæmpe bannerudgave af samme motiv, jeg vil skyde på, det er på størrelse med en håndboldbane, og lader man øjnene vandre længere op i lodret retning, vil man få øje på, at der i flagstængerne i dag er hejst marineblå flag, der pyntes af samlingens navn, Borgerligt Fundament.

I årevis er børn forsvundet fra det nordsjællandske Børnecenter Sandholm. Men det har hverken fået Nordsjællands Politi eller myndighederne til at slå alarm. Alene i år er seks helt små børn forsvundet fra asylcenteret.  Børnene er såkaldte uledsagede mindreårige, en særlig beskyttet gruppe, som er ankommet til Danmark uden forældre eller familie. Det betyder, at den danske stat har ansvaret for børnene, mens de opholder sig i landet.  På trods af det har Nordsjællands Politi ikke fundet det nødvendigt at forsøge at finde de børn, der forsvinder. Det viser politisager på børnene fra Nordsjællands Politi, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. I 19 ud af 20 sager, hvor børn under 13 år er forsvundet fra Børnecenter Sandholm i perioden 2021 til 2025, har politiet ikke afhørt et eneste vidne. Politiet har end ikke taget turen ud til Børnecenter Sandholm. I en enkelt sag har de talt med ét vidne; en ansat på asylcenteret.