Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Om 74 dage er Met­te Fre­de­rik­sen fre­det i minksa­gen – nu ankla­ges rege­rin­gen for at syl­te deres løf­ter

Statsminister Mette Frederiksen besøgte en minkavler nær Kolding i november 2020.(Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix)

Den 4. november er Mette Frederiksen for alvor fredet i minksagen.  Forældelsesfristen for ministeransvar udløber nemlig efter fem år, og det betyder, at statsministeren ikke længere kan retsforfølges for sin rolle i sagen om masseaflivningen af de danske mink. Den daværende S-regering lovede ellers tilbage i 2022, at de ville få eksterne eksperter til at undersøge reglerne for forældelsesfrist og komme med anbefalinger til eventuelt at ændre dem.   Men nu viser det sig, at det aldrig er sket.  Ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod sylter regeringen undersøgelsen og forsøger at “slå sagen ihjel i stilhed”:

Lar­sens dag i ret­ten 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

På politisprog hedder han bare Larsen. I virkeligheden hedder han Henrik Martin Sass Larsen, og kun de færreste kender ikke Henrik Sass Larsen, der i årtier har været en fremtrædende skikkelse i landets største magtparti.  Sass blev for alvor kendt for at være hardlineren i Socialdemokratiet; ham, der forudseende nok trak partiet til højre på udlændingepolitikken og fik Helle Thorning-Schmidt til magten i 2011. Men lige dele iøjnefaldende og symptomatisk blev han nok endnu mere kendt for sin relation til en rocker fra Køge, Suzuki-Torben, en relation, der endte med, at PET trak stikket – de kunne ikke sikkerhedsgodkende Sass, der dermed styrtede kort før mål uden at lande sin finansministerpost. Senere blev han i stedet erhvervs- og vækstminister fra 2013 til 2015, og fra 2015 til 2019 var han formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, indtil Sass trak sig fra politik efter et ellers vellykket socialdemokratisk valg i 2019 for få ro til at komme sig over en depression.  Senere samme år drog Sass mod det private erhvervsliv og blev direktør i brancheforeningen Aktive Ejere. Men i dag i retssal 60 i Københavns Byret hedder han altså bare Larsen, når politibetjenten i vidneskranken bliver bedt om at forklare, hvordan det gik for sig, da han sammen med sin kollega mødte op foran Henrik Martin Sass Larsens stue-andelslejlighed, bankede på og bad om at blive lukket ind med det vons for at sikre sig bevismateriale.

Tør­rer reg­nin­gen af på dan­sker­ne: DR-direk­tør tager taxa til og fra arbej­de

Foto: Lars E. Andreasen/Ritzau Scanpix

Under skandalen om den stærkt omdiskuterede og nu afpublicerede dokumentar 'Grønlands hvide guld' fik DR’s nyhedsdirektør Sandy French kritiske spørgsmål om sit fravær i den journalistiske proces og kvalitetssikring. Fraværende kan man ikke ligefrem beskylde hende for at være i hyrevognene hos Dantaxi.  Her er hun en helt ekstremt flittig og tilstedeværende kunde.  Et godt eksempel på det er en dag i september 2020, hvor Sandy French måtte tage taxa syv gange for at passe sit arbejde.

Søren Gade om at være for­mand for Fol­ke­tin­get: Man er som “en kastre­ret hankat”

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Efter at have tilbragt en torsdag aften i selskab med Søren Gade, ved jeg om ham, at en af hans livretter er en rejecocktail med 1000 øers dressing, asparges, sprød salat og ørredrogn. En anden er braiserede svinekæber med sprøde grøntsager, grov mos og kraftig sauce.  Jeg ved, at han ikke synes, at det at være formand for Folketinget er verdens mest spændende job. Ja, han sammenligner det ligefrem med at være en “kastreret hankat”. Og så ved jeg, at han i hvert fald synes, at arbejdet som formand for Esbjerg Havn er mere betydningsfuldt. Jeg ved også, at Søren Gade er en mand, der står fast på sin ret. Der er ikke nogen, der skal fortælle ham, hvordan man gør tingene. Eller hvordan man får stemmer. Og da slet ikke Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som han sender noget af en stikpille. Efter at have tilbragt en torsdag aften i selskab med Søren Gade har jeg fået svar på en række spørgsmål, det danske pressekorps forgæves har forsøgt at jagte ham for svar på de seneste mange måneder.  Men inden vi kommer for godt i gang, finder jeg det på sin plads at fortælle, hvordan jeg bar mig ad med at komme i besiddelse af al denne viden. Jeg ankommer til Tisvilde Kro lige efter klokken 18, hvor der her til aften har indfundet sig 40 forskellige udgaver af Morten Løkkegaard og de dertilhørende kvindelige pendanter. Dette inkluderer den originale Morten Løkkegaard. Beskeden i indgangen lyder på at finde sig et bord og så gå op i baren og bestille diverse fornødenheder. Menuen er fastsat på forhånd efter aftenens hovedpersons ønsker og består således af den føromtalte rejecocktail og de efterfølgende braiserede svinekæber.

Mik­kel blev udsat for vold på bosted ejet af eks-isla­mist: Så brutalt blev han behand­let

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I begyndelsen af september sidste år modtog Tina Dieu et chokerende opkald fra en ambulanceredder. Hendes 22-årige søn Mikkel var i ren desperation sprunget ud af et vindue på første sal i den afdeling af bostedskæden Frisk-Pust, hvor han boede. Da han ramte jorden, blev flere knogler knust. På vej til hospitalet blev Tina underrettet om sønnens ulykke af en ambulanceredder. Først tænkte hun, om det kunne være stemmerne i sønnens hovede, der havde hvisket i hans øre, at han skulle springe. Mikkel lider nemlig af paranoid skizofreni.

Hem­me­lig afta­le afslø­ret: Er pen­sions­bos­sen kørt over for rødt? 

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De fleste ville nok læne sig tilbage og nyde udsigten til at få hele 29 millioner kroner med sig ud af døren, den dag de stopper på deres arbejdsplads – med et håndtryk så gyldent, at man næsten skulle tro det var løgn eller ulovligt.  Men sådan forholder det sig ikke i tilfældet med 69-årige Torben Möger Pedersen. Han er hovedarkitekten bag PensionDanmark, og så har han en lang karriere bag sig i krydsfeltet mellem fagbevægelsen, diverse offentlige kasser og tunge investeringer i grøn energi.

Mr. Kil­ler: 16-årig sven­sker fængs­let for rek­rut­te­ring af leje­mor­de­re til dansk ban­de­kon­flikt

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Han har mørkt, skulderlangt hår, er blot 16 år gammel og blev ved en svensk domstol den 14. juli dømt for grov afpresning og medvirken til to drabsforsøg. Dertil kommer adskillige brud på våbenloven i andre selvstændige sager, som retten i Solna vurderer, at han også har spillet en rolle i. Foreløbig lyder straffen på to års anbringelse på en ungdomsinstitution i Sverige, men et kig på den samlede efterforskning mod drengen antyder, at der efter dansk politis mening kun er tale om toppen af isbjerget. Frihedsbrevet har fået indblik i en lang række dokumenter fra de svenske myndigheder, som tegner et særdeles detaljeret billede af drengen. Af dokumenterne fremgår det, at han ifølge dansk politi har medvirket til omfattende organiseret kriminalitet, herunder det der kaldes Crime As A Service (CAAS).

For­fat­ter: Bara­ck Oba­ma stod bag den mest destruk­ti­ve kon­spira­tions­te­o­ri i USA’s histo­rie

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske forfatter og journalist Lee Smith om hans seneste bog Disappearing the President: Trump, Truth Social, and the Fight for the Republic. Det er Smiths tredje bog om Trump. De to tidligere udkom i 2019 og 2020, først The Plot Against the President: The True Story of How Congresssman Devin Nunes Uncovered the Biggest Scandal in U.S. History, der handler om den såkaldte Russiagate, som netop nu igen er kommet i fokus med offentliggørelsen af nye dokumenter, der ifølge Trump-regeringen afslører et plot tilbage i 2016 og 2017 baseret på falske og manipulerede efterretninger med det formål at få Trump neutraliseret. Og dernæst The Permanent Coup: How Enemies Foreign and Domestic Targeted the American President.  Senere på året udkommer Lee Smiths fjerde bog om Trump, den handler om den amerikanske præsident og USA's politik over for Kina de seneste 50 år. Tilbage i 2010 udgav Smith en bog om den arabiske verden. Den hedder The Strong Horse: Power, Politics, and the Clash of Arab Civilizations og blev til på baggrund af to års ophold i først Egypten og dernæst to år i Libanon. Smith er vokset op i New York, og han var litteraturredaktør på den legendariske ugeavis The Village Voice, da al-Qaeda i september 2001 angreb hans hjemby. Smith drog derpå til Mellemøsten for at blive klogere på de kræfter og samfundsdynamikker, der havde ført til terrorangrebet på New York. I hele den periode rapporterede han om Mellemøsten for magasinet The Weekly Standard. Ud over sin forfattergerning skriver Lee Smith i dag for The Tablet, et digitalt magasin med base i New York, der har fokus på jødisk identitet og liv. Han bor i Charleston i South Carolina. Vi talte om Russiagate, baggrunden og konsekvenserne. I vores del af verden er det en udbredt opfattelse, at Trump bærer en væsentlig del af ansvaret for polariseringen og splittelsen i USA. Den påstand er Lee Smith uenig i. Han mener, at Barack Obama er skurken i den historie og hovedårsagen til polariseringen i USA. Ifølge Smith stod Obama med sin rolle i Russiagate bag ”den mest ødelæggende konspirationsteori i landets historie”.

Mistan­ke om udnyt­tel­se af smut­hul: Tusind­vis af fami­lie­med­lem­mer til stu­de­ren­de fra Nepal og Bang­la­desh strøm­mer til Dan­mark

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Tusindvis af studerende fra Bangladesh og Nepal strømmer til Danmark.  Men de kommer ikke alene.  Antallet af familiemedlemmer, der kommer til Danmark, er tidoblet over de seneste år. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle på baggrund af et dataudtræk foretaget af Danmarks Statistik. Den massive vækst bekræfter mistanken om, at familierne udnytter et smuthul i loven for at komme til Danmark for at arbejde, mener Dansk Folkeparti, der kalder det “skingrende vanvittigt”, at regeringen ikke griber ind.