Christina Lagoni

Det kor­te af det lan­ge Tor­ben Möger Peder­sen var med til at træf­fe beslut­nin­ger om vig­ti­ge mil­li­ar­der til Vest­as-pro­jek­ter, mens han hav­de en afta­le om at råd­gi­ve CIP, som Vest­as ejer en stor bid af. Poli­ti­ke­re vil have erhvervs­mi­ni­ste­ren på banen. Hele histo­ri­en Erhvervs­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) bli­ver nu truk­ket ind i en betændt sag… Continued

I juni kom det frem, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Moderaterne efter alt at dømme har prøvet at købe både Mike Fonseca og Jon Stephensens mandater i Folketinget. Dengang udtalte folketingsmedlemmet Peter Have (M), at han var ked af, “at fokus bliver flyttet væk fra alt det gode arbejde, Moderaternes folketingsmedlemmer laver”. Nu påstår han imidlertid, at han ikke kender noget til nogen forsøg på mandat-køb.

Som et lyn fra en klar himmel blev det i begyndelsen af maj annonceret, at erhvervsmanden Torben Möger Pedersen fik nyt job.  Han skulle være seniorrådgiver for den grønne kapitalfond Copenhagen Infrastructure Partner – kendt som CIP. Mögers historisk store fratrædelsesaftale om at modtage 29 millioner kroner fra PensionDanmark var netop kommet til en ende. Men i dag kan Frihedsbrevet fortælle, at Möger ifølge ham selv faktisk i foråret 2023 – over to år før det blev officielt – indgik en aftale om at være rådgiver for CIP.

Krigen i Gaza har pustet til gløderne i det venstreekstreme miljø i Europa i sådan en grad, at det har fået Politiets Efterretningstjeneste (PET) til at hæve bekymringsniveauet.  Det fortæller PET i et interview med Frihedsbrevet, hvor tjenesten – som sjældent udtaler sig til medierne – giver et indblik i, hvad der har ændret trusselsbilledet i de seneste år.  PET har observeret, at den politiske dagsorden, der vinder frem i kølvandet på krigen i Gaza, i “det venstreekstremistiske miljø skaber et potentiale for voldsanvendelse”, lyder det blandt andet i interviewet.   Udviklingen har fået PET til at skrue op for trusselsvurderingen fra det, der på PET-sprog hedder “minimal” til “begrænset”. Det vil sige, at truslen er hævet fra det laveste niveau til niveau to på en skala fra et til fem.

Det kor­te af det lan­ge To læk­ke­de revi­sions­rap­por­ter viser, at øko­no­mi­en hos den kom­mu­nalt eje­de Aar­hus Air­port er langt vær­re end for­ven­tet. Lige nu står luft­hav­nen i en skæb­ne­stund. Pen­ge­kas­sen er ved at være tom, og trods en ræk­ke for­gæ­ves for­søg er det ikke lyk­ke­des at til­træk­ke pri­va­te inve­sto­rer. Det får en eks­pert til at… Continued

Det vil­le være en under­dri­vel­se at kal­de stem­nin­gen dår­lig, da ni mænd i alde­ren 21 til 38 år klok­ken 9.30 tors­dag blev frem­stil­let i grund­lovs­for­hør i Ret­ten på Fre­de­riks­berg, sig­tet for med­vir­ken til drab på en 32-årig mand og drabs­for­søg mod to andre i Ting­b­jerg den 20. juli.  Alle ni næg­ter sig skyl­di­ge. Poli­ti­et beteg­ner… Continued

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske historiker og forfatter, Jonathan Haslam, om hans nye bog Hubris: The Origins of Russia’s War Against Ukraine. Haslam er en af Vestens førende eksperter i russisk udenrigspolitisk historie og i vestlige og sovjetiske efterretningstjenesters historie samt de sovjetiske atomvåbens rolle i Europa i de sidste 20 år af Den Kolde Krig.  Haslam er forfatter til det vestlige standardværk om Den Kolde Krigs historie set fra Moskva: Russia’s Cold War: From the October Revolution to the Fall of the Wall (2011), og fire år senere udgav han på baggrund af adgang til nyt arkivmateriale et værk om den sovjetiske efterretningstjenestes historie Near and Distant Neighbors: A New History of Soviet Intelligence (2015). Haslams seneste bog før den aktuelle om, hvad der efter afslutningen på Den Kolde Krig gik galt mellem Rusland og Vesten, hedder The Spectre of War: International Communism and the Origins of World War II og udkom i 2021. Den leverer et nyt og originalt perspektiv på optakten til Anden Verdenskrig, hvor de vesteuropæiske regeringers frygt for kommunismen ifølge Haslam spillede en større rolle end hidtil antaget.

Dette er tredje kapitel af Blekingegadens Akademi: En artikelserie i tre dele om den åndelige genfødsel af den berygtede danske bande, som i revolutionens navn plyndrede Danmark i to årtier og sendte pengene til en terrorgruppe i Mellemøsten – en praksis, som i forlængelse af Gaza-konflikten nu studeres af en ny generation. Hvis du ikke har læst eller lyttet til de første to kapitler, anbefaler vi, at du gør det først.  Artikelserien kan også lyttes som en lydfortælling: Det sidste budskab, Torkil Lauesen sørgede for at levere, da han sad på scenen i baglokalet i Amsterdam i juni, var, at ungdommen er historisk og moralsk forpligtede til at udnytte det “momentum”, som deres antiimperialistiske bevægelse befinder sig i:  “Det næste årti bliver afgørende”, sagde Torkil Lauesen og uddybede: I tre årtier har bevægelsen ligget i dvale, fordi “neoliberalismen” lagde sig som en kapitalistisk og amerikaniseret dyne henover Europa efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning.  Men nu kan bevægelsen endelig vejre morgenluft igen, vurderede den gamle røver. Og spørger man den danske efterretningstjeneste PET, er Torkil Lauesens analyse faktisk ikke helt ved siden af.  Også de vurderer, at den palæstinensiske dagsorden er blevet “genaktiveret”– og at truslen fra venstreekstremister er vokset efter terrorangrebet 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig. “Det er en dagsorden, hvor man samles og mobiliseres omkring konflikten i Mellemøsten og den palæstinensiske sag,” fortæller Michael Hamann, chef for Center for Kommunikation og Strategi i PET.

Mens Israel fortsætter sin voldsomme krig i Gaza, inviterer Israels ambassade i Danmark politiske medarbejdere fra flere partier på en tur til blandt andet Jerusalem og Tel Aviv. Det fremgår af en invitation, som Frihedsbrevet er bekendt med indholdet af.  Men det er ikke alle danske partier, der har modtaget en invitation, og to partier har allerede takket nej, mens Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance deltager.

Succeserne har ikke stået i kø hos ATP de seneste år. Fejlslagne investeringer og én omdiskuteret investeringsstrategi – som betyder, at ATP’s formue i 2024 var 200 milliarder kroner mindre end i 2021 – har sat ATP i udskældt position. Men alligevel er der nogle, der er blevet forgyldt af ATP.