Christina Lagoni

Kvindelige vælgere i forstæderne kan virke som en usædvanlig specifik gruppe at tale om og til. Men i Trump-årene er forstæderne blevet en politisk slagmark med uforholdsmæssig stor betydning, særligt i svingstaterne. Indbyggerne i Amerikas forstæder er en af de mest eftertragtede vælgergrupper ved præsidentvalg i dagens USA.

I årets valgkamp er vælgerkorpset urokkeligt forkalket i hver deres hjørne, og det har skabt et kapløb, hvor begge lejre, Demokraterne og Republikanerne, ihærdigt kæmper for at mobilisere deres kernevælgere, de uafhængige og de uengagerede vælgere, der sjældent stemmer, samt de få vælgere, der kan flyttes over på egen side – som kvinderne i forstæderne.

Når en arkitekt får til opgave at renovere en kirke, er der ofte brug for et sæt dyre lamper til det gamle kirkeloft.

I en række tilfælde, som Frihedsbrevet har gennemgået, vælger arkitekten lamper, som arkitekten selv har designet, og som arkitekten derfor indkasserer rettighedsprocenter for ved et salg.

Det glemmer arkitekten bare at fortælle til de intetanende menighedsråd.

Eksperter mener, at sagen er på kanten af loven.

Danske Niels Holck kan ikke udleveres til Indien med henblik på retsforfølgelse for en 29 år gammel sag om nedkastning af fire ton våben over delstaten Vestbengalen. Det bestemte dommer Lise Troelsen fra Retten i Hillerød torsdag efter en flere måneder lang retssag.

Men hov: Har den sag ikke allerede været forbi de danske domstole en gang, og er vi ikke for længst færdige med at tale om den? Både ja og nej.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg nærmere på de franske myndigheders fængsling og indledning af en straffesag mod den russiskfødte Pavel Durov, stifter af den digitale platform Telegram.

At vi lever i en verden, hvor Dan Jørgensen – denne forunderlige symbiose mellem frikadellen og flødebollen – of all people skal være EU-kommissær, er virkelig svært at få viklet sit hoved omkring. Alene det, at de europæiske skatteborgere nu skal skillinge sammen til Dan Jørgensens årlige hyre på hele 2,3 millioner kroner, foruden al den dejlige fryns, som venter ham nede i Bruxelles, synes ubegribeligt, men ikke desto mindre er det sandt.

Hvem er landets nytiltrådte ministre, hvilke erfaringer bærer de med sig ind i ministerkontorerne, og hvilke politiske interesser har de tidligere plejet i deres professionelle virke?

Frihedsbrevet danner et overblik over dagens passage gennem Slotsholmens svingdøre.

De kaldte det selv for en “historisk aftale”, da parterne bag den grønne trepart før sommerferien kunne præsentere en ny aftale for landbruget og naturen i Danmark.

Nu samles den grønne trepart så igen for en enkelt aften. Denne gang på samme side af bordet og i festlige lag, når formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, fredag aften slår dørene op til slægtsgården og inviterer flokken af ministre og toplobbyister til høstfest.

Hvem der dukker op, og hvad der skal ske, når den grønne trepart mødes på slap line, ønsker Søren Søndergaard ikke at tale med Frihedsbrevet om. Men flere af regeringens ministre bekræfter deres deltagelse i festen.

I de danske farvande er der strenge krav til, hvor mange kvælstofoxider skibe må udlede. Kvælstofoxider er sundhedsskadelige stoffer, som bliver udledt, når skibsmotorer forbrænder deres brændstof.

Men i lovgivningen er der et hul, som kan have alvorlige konsekvenser for både miljø og menneskers sundhed.

Når skibene sejler i de danske farvande, sejler de langsommere og med lavere motorbelastning, end loven tager højde for, hvilket gør, at skibene udleder alarmerende mængder kvælstofoxider – helt lovligt.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil sætte en stopper for danskernes brug af krypterede beskedtjenester, som blandt andet bruges af kriminelle til at rekruttere lejesvende.

Men en gennemgang viser, at mindst 70 medlemmer af Folketinget er registrerede brugere på minimum én af de krypterede chat-apps Telegram, Signal og WhatsApp, herunder justitsministeren selv.

Folkekirken har indkasseret fem milliarder kroner, som de bruger til at købe obligationer og til at låne millioner ud til kirkelige byggeprojekter til renter så lave som en kvart procent.

Det store milliardbeløb kommer fra borgernes lommer, når de betaler for at have eksempelvis familiemedlemmer begravet på gravsteder på de danske kirkegårde.

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet kritiserer nu, at Folkekirken ikke sikrer sig et bedre afkast af milliarderne.